Sæsonstart Carolina Panthers

Det begyndte så fint, men endte så grimt for Panthers sidste år, hvor holdets 1. og 2.halvdel af sæsonen var som dag og nat. Skal det ikke gentages, skal quarterbacken passe bedre på sig selv.

2018-sæsonen og offseason

Hvis der var et hold, der i 2018 udgjorde NFL’s svar på Dr. Jekyll & Mr. Hyde var Carolina Panthers et meget godt bud. Mere konkret kan det siges, at holdet fra Charlotte i den nordlige af de to Carolina-stater startede fremragende, men sluttede med nærmest at bryde helt sammen. Inden sæsonpausen i spiluge 4 havde cheftræner Ron Riveras tropper vundet to kampe, og blev fulgt op af en flot serie med yderligere fire sejre i de næste fem opgør. Således lød recorden på 6-2 halvvejs i sæsonen og meget tydede på, at det skulle blive til endnu en tur i slutspillet.

Derfra var det imidlertid som om, at alt holdt op med at fungere. Sejren over divisionsrivalerne Buccaneers i spiluge 9 skulle nemlig vise sig at blive den næstsidste i sæsonen, for herefter løb Panthers ind i det ene mærkværdige nederlag efter det andet. Det skal siges, at Rivera og co. statistisk set var mere uheldige med nederlag i tætte kampe end gennemsnittet, og at det senere skulle vise sig, at der var en forklaring på quarterbacken Cam Newtons fald, der dog også siger en del om et grundlæggende problem ved den måde Carolina-mandskabets angreb fungere på. Faktum var dog, at det endte med at blive til syv nederlag i træk, og at det kun var mod et Saints-B-hold i sidste runde, at den negative stime endelig blev brudt. Statistisk set endte det egentligt meget midt i det hele, hvilket den egentlig passer meget godt på den endelig record, der blev på 7-9.

Den forholdsvis nye holdejer David Tepper gjorde det dog klart efter sæsonen, at han fortsat har tillid til både Rivera og sportsdirektør Marty Hurney, selvom at begge som bekendt blev ansat før at Tepper købte Panthers inden sidste sæson. Derfor har offseason mest handlet om at få lappet de huller der har været i truppen. F.eks. er der blevet hentet nye folk ind til den offensive linje, receiver-korpset samt det hhv. det forreste og bagerste forsvar. På trænerfronten er alt til gengæld ved det gamle ift. 2018, så selvom at det endte med et skuffende sæsonresultat, har Rivera kunnet overbevise den øvrige ledelse om, at hhv. Norv Turner og Eric Washington fortsat er de rigtige folk til at koordinere offensiv og defensiv. Der sker dog den radikale ændring, at forsvarssystemet ændres grundlæggende fra en 4-3-baseret til et 3-4-baseret opstilling, hvilket bliver interessant at følge udviklingen af.

Angrebet

2018 endte med at blive lidt af en blandet landhandel for Cam Newton, der fortsat er en af de spillere i NFL, som mange har sværest ved at blive klog på. På den positive side har den efterhånden 30-årige quarterback aldrig været så præcis i sine kast før, da de lykkedes ham at ramme en receiver på hele 67,5 % af sine kast. Samtidig blev der også skruet lidt ned for mængden af løb, da Newton ”kun” bidrog med 488 yards og 4 touchdowns på jorden. Imidlertid var hans produktion gennem luften bare fortsat ikke så stor, som mange af de quarterbacks han normalt sammenlignes med, da han endnu engang endte under 3.500 yards kastet, og forholdet mellem touchdowns og interceptions (24:13) er også fortsat dårligere end ønsket. Det mest alvorlige problem er dog, at 2018 gav et tydeligt forvarsel om, hvad der venter for Newton, hvis han og den offensive trænerstab med Turner i spidsen ikke bliver bedre til at passe på ham. Det var nemlig en alvorlig skulderskade, der var skyld i det dyk i hans niveau, der også kostede holdet dyrt i sidste ende, og efterfølgende var der faktisk tvivl om, hvorvidt han kunne spille i 2019. Så galt gik det heldigvis ikke, men det burde sætte nogle tanker i gang ift. at ændre på et spilsystem, der sidste fortsat var meget afhængigt af spilstyrerens evne til selv at flytte bolden.

Panthers var faktisk på ingen måde det hold, der tillod flest sacks sidste år, men det skyldes bl.a. at Newton ofte måtte tage sagen i egen hånd og efterfølgende tage tævene på den rigtige side af startlinjen. Hvis det skal ske mindre, skal den offensive linje forbedres, hvorfor styrkelsen af de forreste geledder på angrebet har været en klar prioritet denne offseason. Væk er derfor de efterhånden tvivlsomme Kalil-brødre, og i stedet har holdledelsen investeret i Matt Paradis som ny center. Han kommer til fra Denver, hvor han de sidste par år har været Broncos’ klart bedste o-line mand, og det er således forventet, at han vil være en stor opgradering. Til gengæld har 2.runde-valget fra årets draft Greg Little fra Ole Miss vist sig ikke at være klar til NFL endnu, hvilket kan give problemer. Det får nemlig den konsekvens, at den tilbagevendte Daryl Williams, der var skadet det meste af 2018, rykkes til en ny position som venstre tackle, mens hans erstatning fra sidste år Taylor Moton, der viste sig at være en ganske fremragende spiller, beholder sin position yderst på højre siden. Det er ikke i sig selv problematisk, men nødvendigheden af at have både Williams og Moton på tackle-positionerne gør, at journeymanden Greg Van Roten igen i år begynder som venstre guard, hvilket meget vel kan blive et alvorligt svagt punkt. Højre guard er til gengæld rimeligt sikker med den acceptable Trai Turner placeret mellem Paradis og Moton.

Når Newton trods alt ikke behøvede at løbe så meget som tidligere sidste år, var det bl.a. fordi, at Christian McCaffrey fik sit totale gennembrud som running back i NFL. Med 1.098 yards, 7 touchdowns og ikke mindst 5 yards pr. forsøg, fik den lille vævre McCaffrey vist, at han sagtens kan fungere som primær løbetrussel, selvom at han ikke er den største og mest fysiske spiller. Samtidig var ligesom i sin rookie-sæson fremragende som receiver, hvor han med 107 grebne bolde klart var Newtons yndlingsvåben og bidrog med hele 857 yards og 6 touchdowns gennem luften. Den nu 23-årige 3.årsspiller blev velfortjent hædret med en titel som 2.holds All Pro efter et 2018, hvor han i praksis udviklede sig til at være sit holds absolut største offensive stjerne, og vi får forhåbentlig endnu mere at se fra ham i 2019.

Det kan også fortsat blive nødvendigt, for udover, at det tager nogle løb og heraf tæsk væk fra Newton, så er holdets receiver-korps fortsat lidt af et spørgsmålstegn. Sidste års 1.runde-draftvalg D.J. Moore viste lidt af sine evner med bolden i hænderne, og med 788 yards endte han da også med at bidrage fint i sin første sæson. 2.årsspilleren, der er udset til at være en af de to primære startere, er dog en spillertype, der bedst fungere ved at få bolden hurtigt midt i banen, hvorfra han så skal forsøge at skabe noget på egen hold. Det samme gælder for den anden forventede starter i form af 3.årsspilleren Curtis Samuel, som er blevet meget hypet igennem sæsonoptakten. Også tredje-manden Jarius Wright, der er kommet til fra Vikings, er bedst i slotten, så medmindre den ligeledes nyerhvervede Chris Hogan, der har været sekundær ydre-receiver hos mestrene fra Patriots i en de seneste tre år, viser sig som en kontinuerlig dyb trussel, kan Panthers godt ende med at mangle noget på den front. Carolina-mandskabet har godt nok fortsat Newtons gamle favoritmål Greg Olsen, men den efterhånden 34-årige tight end har været så skadesplaget de seneste to sæsoner, at det er svært at regne med ham som en afgørende faktor længere.

Forsvaret

I 2018 var den bedste enhed på Panthers generelt middelmådige forsvar klart fronten, og kigger vi på truppen nu ser den faktisk decideret skræmmende ud. Det skyldes især tilgangen af Gerald McCoy, der de sidste ni sæsoner har været den absolut største defensive stjerne hos divisionsrivalerne Buccaneers. Imidlertid var den 31-årige stjernes kontrakt kommet i karambolage med lønloftet, hvorfor Bucs valgte at fritstille ham i foråret, og den chance var Rivera og co. ikke sene til at udnytte. Det er nemlig ikke fordi, at McCoy så specielt svækket ud sidste år, hvor han leverede 6 sacks fra sin position i midten. Nu skal han så danne par på den defensive linje i Charlotte med den ligeledes rutinerede Kawaan Short, der sidste år ganske vist ikke kunne følge helt op på sit flotte 2017, men som fortsat bør være en massiv force mod både løb og kast. Læg dertil Dontari Poe, der ganske vist efterhånden er bedst mod løbet men fortsat kan bidrage i presspillet, og du har en rigtig solid fronttrio i Riveras nyinstallerede 3-4 baserede system. Derudover er veternen Kyle Love, der er endnu mere rendyrket løbespecialist, også fortsat i truppen, og han kan således gå ind og bidrage, når der er brug for ekstra folk i boksen.

Også edge-positionen ser styrket ud i år, og det på trods af, at legenden Julius Peppers i en alder af 39 år valgte endelig at lægge footballen på hylden efter en karriere, der bl.a. inkluderede 159.5 sack, hvilket er 4.mest i NFLs historie samt 51 forcerede fumbles, hvilket er næstflest gennem ligaens 100 år. Med Peppers’ pensionering så 31-årige Maria Addison, der var holdets bedste quarterback-jæger i 2018 med 9 sacks, pludselig meget alene ud, så det gav god mening, at holdledelsen også prioriterede at hente forstærkning her. Ind er kommet den ligeledes erfarne samt glimrende Bruce Irvin, samt 1.runde-valget fra årets draft Brian Burns. Sidstnævnte er rigtig interessant, fordi han efter sin flotte college-karriere på Florida State egentlig blev betragtet som værende for klejn til for alvor at kunne få succes som edge-rusher i NFL. Imidlertid gjorde han det rigtig flot til combinen og rygterne fra Panthers’ træningslejr går også på, at han har set rigtig godt. Han skal nok udvikle noget mere teknik, så det ikke primært bliver fart at han vinder på, men som bare 21-årig har Burns masser af mulighed for at lære og udvikle sig som pass rusher på professionelt niveau.

I linebacker-kæden har Carolina-mandskabet også sagt farvel til i hvert fald en holdlegende, da Thomas Davis har valgt at fortsætte karrieren hos Chargers. Hans afløser Shaq Thompson viste sig dog allerede fint frem som vikar for Davis sidste år, da denne sad ude med karantæne, og han virker således helt klar til at overtage tjansen som makker for NFL’s måske bedste forsvarsspiller. Luke Kuechly er nemlig fortsat den helt store forsvarsprofil hos Panthers, og du finder næppe nogen, der i den grad fungerer som en defensiv quarterback. Udover at han er i stand til at dirigere sine medspillere på plads til perfektion, går 28-årige Kuechly også selv forrest mod både løb og kast, og bidrage således hvert år med både tacklinger i stor stil, sacks, blokerede kast, interceptions samt forcerede fumbles. Der er således fuldstændig styr på midten af forsvaret, så længe at de to startere holder sig skadesfri. Dybden er dog ikke så god som tidligere med de to lavt-draftede 2.årsspillere Jermaine Carter og Andre Smith som de umiddelbare reserver.

Med dog overordnet godt sammensatte grupper på de øvrige defensive positioner, bliver det igen i år bagkæden, der i sidste ende kommer til at sætte rammerne for, hvor godt forsvaret hos Panthers bliver samlet set. Her er det især holdets cornerbacks, der er noget usikre, for selvom at James Bradberry og 2.årsspilleren Donte Jackson begge er hæderlige startere, er der altså plads til forbedring. Jackson viste dog som rookie et særligt talent som ballhawk med 4 interceptions, men både han og Bradberry blev også brændt flere gange end hvad godt var i 2018. De kan dog føle sig rimeligt sikre på starterpladserne, da eneste reelle alternativ er udviklingsspilleren Javien Elliot. Safety-positionen ser til gengæld forbedret ud på trods af, at veteranen Mike Adams er væk. Til gengæld er Tre Boston vendt tilbage efter et par år hos hhv. Chargers og Cardinals, og han har i mellemtiden udviklet sig til at være en af NFL’s bedre free safeties. Med Boston på holdet til at dække af bagerst og måske understøtte de lettere usikre cornerbacks bedre end sidste år, kan Eric Reid koncentrere sig om at arbejdet fremad i banen, hvilket han sidste år beviste, at han stadig er fremragende til, selvom at han var holdt ude en del af sæsonen pga. sin alliance med Colin Kaepernick i protesterne mod ligaen. Bag de to startere kan der også blive spilletid til den omskolede corner Rashaan Gaulden, der i år spiller sin anden sæson i NFL.

Konklusionen

Panthers er så godt besat på begge sider af bolden, at de i mange andre divisioner ville være favorit til den automatiske slutspilsplads. Sådan er det bare ikke i NFC South, hvor Saints og Falcons er blandt konkurrenterne, og her kommer det i sidste ende ofte ned til, hvem det er, der lige har det ekstra. Det ekstra handler ofte om quarterbacken, og her har Newton bare ikke kunnet følge med Brees og Ryan de sidste par sæsoner, når det endelig regnskab har skullet gøres op. Jeg tror, at Rivera og hans mandskab får en fin sæson i år, og de kan ikke være lige så uheldige som i 2018, nær kampene bliver tætte. Jeg tror dog samtidig, at det igen bliver dem, der trækker det korteste strå, af de tre meget stærke mandskaber, der skal slås om titlen i den meget stærke division.

• Navn: Carolina Panthers
• Ejer: David Tepper (siden 2018)
• Cheftræner: Ron Rivera (siden 2011)
• Hjemmebane: Bank of America Stadium i Charlotte, North Carolina (siden 1996)
• Antal mesterskaber: 0
• Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
• Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 3 i NFC South (record: 10-6)
• Årets gennembrud: EDGE Brian Burns
• Årets nøglespiller: RB Christian McCaffrey