Der er tale om en form for genstart i Title Town med en ny cheftræner, der ganske vist kan bidrage med fornyelse, men måske får svært ved at arbejde sammen med holdets store stjerne.
2018-sæsonen og offseason
Der var lagt op til, at 2018-sæsonen skulle være en stor revanche for Green Bay Packers og ikke mindst Aaron Rodgers. Quarterbacken, der havde misset det meste af 2017 pga. et brækket kraveben, var nu tilbage på 100 % og skulle bevise overfor omverdenen, at han stadig var NFL’s bedste spilstyrere. Og vurderet ud fra åbningskampen mod ærkerivalerne Bears lignede Rodgers fortsat en, der havde den magi, som han er blevet berømt for, da han førte sit hold til endnu en comeback-sejr. Desværre kostede kampen en skade i knæet til spilfordeleren, og selvom at han insisterede på at spille på trods heraf, var det tydeligt, at det begrænsede hans niveau i de følgende uger. Det var ikke fordi at alt gik galt, men med de forventninger, der havde været inden sæsonen, var det skuffende, at Packers kun kunne notere sig en 3-2-1 record ved sæsonpausen i spiluge 7.
Efter friugen skulle det dog vise sig at blive endnu værre. Faktisk virkede det som om, at Rodgers og co. slet ikke kunne finde melodien, og samtidig begyndte der for alvor at gå rygter om, at forholdet mellem holdets store stjerne og den mangeårige cheftræner Mike McCarthy, der efterhånden havde skrantet i noget tid, nu var brudt totalt sammen. Det hele kulminerede i spiluge 13, hvor Packers tabte til de ekstremt formsvage Cardinals, og den tidligere mesterskabsvindende McCarthy måtte efterfølgende lide den tort at blive fyret før sæsonafslutningen. Det blev dog kun til tre sejre i sæsonens sidste ti kampe, hvor mandskabet fra Green Bay måtte erkende, at deres trup bare havde for store mangler på begge sider af bolden.
Det var med det udgangspunkt, at sportsdirektør Brian Gutekunst indledte offseason, hvor første opgave var for første gang siden 2006 at ansætte en ny cheftræner for det mest vindende mandskab i NFL’s historie. Her faldt valget på et af de emner, der allerede efter 2017-sæsonen var nævnt som en potentiel kommende cheftræner. Efter at han havde fungeret som Sean McVays offensive koordinator, var der nemlig allerede stor interesse for Matt LaFleur, der dog endte med at påtage sig rollen som offensiv koordinator hos Titans. Her prøvede han så godt han kunne at etablere et Rams-lignende angreb, men der var tydeligvis nogle grundlæggende uenigheder omkring holdfilosofien i Nashville sidste år. LaFleur havde dog vist nok til, at Gutekunst og resten af Packers’ holdledelse stadig mente, at den offensive begavelse ville være den rigtige til at genaktivere Rodgers’ karriere med et McVay-lignende angreb. Spørgsmålet er dog, om to mænd, der begge har så stærke holdninger til, hvordan angrebs-football skal spilles, kan sameksistere. Taktikken ift. free agency og draft har i forlængelse heraf lidt overraskende været fokuseret på forsvaret, der dog som sagt også trængte til en opgradering oven på sidste sæson. Derudover skulle der ansættes en offensiv assistent til LaFleur, og her endte holdledelsen med at træffe et spændende valg. Det var ikke alt, der fungerede for Nathaniel Hackett, da han forsøgte at coache Blake Bortles hos Jaguars, men i betragtning af quarterbackens ringe talent, fik han faktisk ret meget ud af situationen i perioder. Til gengæld er der ikke sket et skifte i ledelsen af forsvaret, da der åbenbart var tilfredshed hos Gutekunst med Mike Pettines arbejde i sin første sæson, og at LaFleur var villig til at beholde ham som defensiv koordinator.
Angrebet
Der skal fortsat ikke herske nogen tvivl om, at Aaron Rodgers er en af NFL’s bedste quarterbacks. Den 35-årige megastjerne ville stadig være den spiller med den højeste passer rating set over hele karrieren, hvis han indstillede karrieren i morgen, og der er meget få spillere i nyere tid, der mere eller mindre alene har båret sit hold frem til en førerposition, som det er tilfældet med manden, der har været Packers’ ubestridte leder, omdrejningspunkt og frontfigur, siden at han overtog spilstyrerjobbet fra den ligeledes legendariske Brett Favre tilbage i 2008. Imidlertid er det også et faktum, at der har været flere og mere alvorlige udsving i Rodgers’ niveau de seneste sæsoner. Han slap sådan set statistisk flot igennem 2018 med 4.442 yards, 25 touchdowns og kun 2 interceptions, hvilket gav en rating på 97.6, men både denne rating og hans succesrate på 62,3 % af hans kast er langt fra de standarder, som han har vist tidligere i karrieren. De glødende Rodgers-tilhængere vil sikkert sige, at det udelukkende handler om omgivelserne, men der er bare nogle tendenser i hans spil, der indikerer, at det måske ikke udelukkende er tilfældet. Derudover har det givet nogle ridser i lakken, at der efterhånden er sluppet nogle rygter ud om hans opførsel overfor medspillere og trænere, der efterlader et noget mere blakket og arrogant indtryk end tidligere. Derfor er 2019 en sæson, hvor Rodgers skal vise, at han kan vende tilbage til sit topniveau, men om hans ego kan rumme at blive sat ind i et system som LaFleurs, der kræver mere styring fra sidelinjen, er bestemt ikke givet.
Det skal dog siges, at det med omgivelserne nok har spillet en rolle, for selvom at Rodgers historisk set har været god til at gøre sine medspillere bedre, var sidste års receiver-korps nok det sløjeste, der har været sammen med ham i hans tid i Green Bay. Der er ganske givet noget potentiale i spillere som Marquez Valdes-Scantling, Geronimo Allison og måske årets preseason-historie Jake Kumerow, men ingen af dem har endnu vist sig som et stabilt våben, der regnes med fra spil til spil. Det har til gengæld den helt store stjerne Davante Adams, der med 1.386 yards og 13 touchdowns var det helt store lyspunkt i 2018. Problemet var dog, at 26-årige Adams næsten fyldte for meget som mål for Rodgers, hvis vi sammenligner hans antal af targets med de øvrige receiveres ditto. Dette skal udlignes mere i år, hvis Packers skal have et mere succesfuldt kasteangreb. På tight end-positionen gjorde veteranen Jimmy Graham det hæderligt som receiver med 636 yards, men hans blot 2 touchdowns var noget af en skuffelse. Måske derfor valgte holdledelsen at gå efter et af årets drafts mere underspillede navne i 3.runde til at styrke positionen. Jace Sternberger fra Texas A&M har begrænsede atletiske evner, men han er en fremragende ruteløber, har rigtigt gode hænder og er skarp med bolden i hænderne. På den måde passer han rigtig godt til Rodgers’ præferencer og kan vise sig at blive en interessant ekstra joker.
Den offensive linje hører fortsat til i ligaens top 10 med David Bakhtiari som den helt store profil. Den snart 28-årige venstre tackle er formentlig NFL’s bedste spiller på sin position ift. at blokere for kastet, og er således Rodgers bedste ven, når han kan holde sig skadesfri, hvilket faktisk lykkedes sidste år. Kombineret med den erfarne Bryan Bulaga på højre tackle, der også fortsat er fremragende i kastespillet, samt centeren Corey Linsley, der genfandt sit topniveau i 2018, udgør Bakhtiari en meget solid kerne i Green Bay-mandskabets o-line, der som minimum vil kunne holde beskyttelsen på et over middel-niveau. De to guards Lane Taylor og Billy Turner har dog ikke samme niveau, men måske er der hjælp forude i form af 2.runde-valget fra årets draft Elgton Jenkins. Rookien fra Mississippi State, der var center i college og har vist noget potentiale ift. spilforståelse og teknik, kan måske gå ind og tage over på en af de tre midterste positioner, hvis han udvikler sig hurtigt nok.
Løbeangrebet var fortsat meget uimponerende i 2018, omend det gik bedre med at score touchdowns på jorden end tidligere. 3.årsspilleren Aaron Jones har i glimt vist, at han måske er en mand, der kan satses på, men så skal han altså kunne spille mere end 12 kampe, som tilfældet var sidste år. Med 728 yards, 8 touchdowns og ikke mindst et snit på 5.5 yards pr. forsøg, er der dog noget at bygge videre på for 24-årige Jones, hvis han kan holde sig skadesfri. Til gengæld virker den ligeledes 24-årige Jamaal Williams som et mindre succesfuldt projekt, da han kun snittede 3.8 yards pr. forsøg og kun producerede 464 yards, selvom at han spillede i samtlige kampe sidste år. Derfor er det nok Jones’ helbred, der afgør, hvor meget hjælp Rodgers kan regne med fra sit backfield i 2019.
Forsvaret
Selvom at defensiven i Green Bay stadig lader noget tilbage at ønske, var det trods alt positivt, at pass rushet fortsat fungerede ganske godt og producerede 44 sacks i 2018. Her stod Kyler Fackrell, der inden sæsonen ellers mest var set som en rotationsspiller, for ca. en fjerdedel med 10.5 sack og fik således lidt af et gennembrud som quarterback-jæger. Den 27-årige Fackrell går dog ind i 2019 som fortsat rotationsspiller på edge-positionen, for selvom at veteranen og holdlegenden Clay Matthews er blevet sendt videre til LA, ser truppen på ydersiden af det forreste forsvar faktisk forbedret ud efter en række investeringer i offseason. Til dels er Za’Darius Smith og Preston Smith kommet til som free agents fra hhv. Ravens og Redskins. Det store fysiske Za’Darius slog også igennem som situationsspiller i Baltimore med 8.5 sack i 2018, og har alsidigheden til både at kunne bruges på ydersiden mod løbet, samt at kunne flyttes indvendigt forrest som ekstra presspiller i midten. Preston, der er en mere regulær edge-rusher, har tidligere været ganske solid i Washington, men underpræsterede nok lidt sidste år med kun 4 sacks. Det bliver derfor spændende at se, om han kan udvikle sig og blive mere stabil i Pettines system. Udover de to free agents har Packers også tilføjet det spændende talent Rashan Gary, som blev taget med holdets 1.valg i draften. Gary er en stor atletisk freak, der som type virker som en hybrid mellem en edge-spiller og en defensive tackle, hvorfor han nok også kan bruges indvendig. Hans hype fra college handler dog mere om ry og potentiale end om det faktiske tekniske og mentale niveau han viste hos Michigan. Derfor skal der en del udvikling til, hvis rookien Gary for alvor skal få succes i NFL.
Udover edge-positionen virker den defensive linje som Packers’ stærkeste defensive enhed. Faktisk er Pettine tilsyneladende så tilfreds med den trup han har samlet, at han var villig til at fritstille den erfarne Mike Daniels, der ellers blev betragtet som lederen på det forreste forsvar. Den rolle vil i stedet gå videre den blot 23-årige Kenny Clark, der til gengæld har etableret sig som en af NFL’s bedste nose tackles i løbet af hans indtil videre tre sæsoner i ligaen. Clark er en af de få spillere på positionen, der både er god mod løb og kast, hvilket han beviste sidste år med hele 6 sacks. Med Daniels exit vil han i år primært blive suppleret af udviklingsprojektet Dean Lowry, 3.årsspilleren Montravius Adams samt muligvis rookien Kingsley Keke. Det kan dog som sagt også tænkes, at Za’darius Smith og Gary vil blive roteret ind på den defensive linje som supplement.
Mens det forreste forsvar ser godt besat ud, kniber det til gengæld noget på linebacker-positionen. Blake Martinez udviklede yderligere sidste år, og er efterhånden en af de bedre startere i den rolle, han spiller. Udover at han fortsat er en fremragende tackler, lagde han en del på som blitzer, hvor han bidrog med 5 sacks. Desværre ser det noget skidt ud med niveauet hos de øvrige potentielle startere. 2.årsspilleren Oren Burks er nok det bedste bud på den anden starterplads, men han skal godt nok have løftet sit niveau, hvis han på langt sigt skal få succes i NFL. Imidlertid er tredjebedste bud på en starter 7.runde-valget fra årets draft Ty Summers, så Burks får nok som udgangspunkt lang snor.
Bagkæden er på papiret bedre besat, omend de mange unge spillere gør, at enhedens niveau alligevel er en lidt ubekendt faktor. På cornerback viste Jaire Alexander nogle gode takter sidste år, selvom at rookien missede tre kampe pga. skader, men han skal helst tage et skridt videre i sin udvikling for at tingene på ydersiden bagerst for alvor kan blive forbedret. På den modsatte side er det håbet, at 3.årsspilleren Kevin King endelig har fået styr på sine helbredsproblemer, der indtil videre har holdt ham til 15 kampe over to sæsoner. Han har uden tvivl et stort talent, men kan han ikke blive på banen, kan det koste dyrt. Veteranen Tramon Williams er efterhånden bedst i slotten, men der gør han det til gengæld også glimrende. Derudover er der måske en chance for, at det andet tidlige draft-valg fra sidste år Josh Jackson kan komme til at spille en større rolle. Jackson var kendt for at være lidt af en ballhawk i college, og det kan Packers i den grad få brug for, da de var et af de hold, der producerede færrest interceptions sidste år. På safety-positionerne blev det tidligere 1.runde-draftvalg Ha Ha Clinton-Dix kasseret undervejs i sidste sæson, men Green Bay-mandskabet burde have fundet mere end en erstatning i løbet af offseason. Til dels er den solide Adrian Amos kommet til fra ærkerivalerne Bears for at spille rollen som den fremadrettet trussel, der bl.a. kan understøtte den lidt svage linebacker-gruppe. Derudover brugte sportsdirektør Gutekunst holdets andet 1.runde-draftvalg på Darnell Savage fra University of Maryland. Han skal blive lidt bedre til at læse spillet, men får han styr på det, kan han blive en af ligaens bedste playmakere bagerst på banen.
Konklusionen
Hvordan samspillet mellem LaFleur og Rodgers kommer til at udforme sig, bliver et af den kommende sæsons helt store historier. Potentielt kan det blive genialt, men med de rygter der er sluppet ud fra Packers’ hovedkvarter i offseason, har jeg svært ved at se, at det ender med at blive helt harmonisk. Samtidig ser jeg ikke, at forsvaret bliver totalt forvandlet, omend jeg tror, at det bliver bedre end sidste år. Set sammen med, at Green Bay-mandskabet spiller i NFL’s hårdeste division og også derudover har et svært kampprogram, tror jeg at de ender med at trække det korteste strå i den trevejs-duel, der skal afgøre NFC North i år. Det blive tæt og bedre end i 2018, men de kommer til at snuble til sidst overfor de lidt mere talentfulde Bears og Vikings.
- Navn: Green Bay Packers
- Ejer: Ingen (Packers har fungeret som et non-profit folkeaktieselskab siden 1923)
- Cheftræner: Mike McCarthy (siden 2006)
- Hjemmebane: Lambeau Field i Green Bay, Wisconsin (siden 1957)
- Antal mesterskaber: 13 (1929, 1930, 1931, 1936, 1939, 1944, 1961, 1962, 1965, 1966, 1967, 1996 og 2010)
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 3 i NFC North (record: 9-7)
- Årets gennembrud: S Darnell Savage
- Årets nøglespiller: QB Aaron Rodgers
Red Zone Blog 