Selvom at 2018 sluttede med et skuffende skud på stolpen, skal der ikke herske tvivl om, at Bears igen er blevet en defensiv magtfaktor i NFL. Kan angrebet følge med, er titel nr. 10 måske på vej.
2018-sæsonen og offseason
Da Chicago Bears lige inden sæsonstarten sidste år viste sig villige til at betale en meget pebret pris for at hente forsvarsstjernen i Khalil Mack hos Raiders, var det for mange et signal fra NFL’s næstmest vindende hold om, at de efter en del sæsoner i kulkælderen var klar til igen blande sig med de bedste i ligaen. Og selvom at den første kamp endte med et nederlag til Packers efter en omgang Aaron Rodgers-magi, var indtrykket alligevel, at Chicago-mandskabet var et hold, der skulle regnes med. Det blev bekræftet de følgende uger, hvor de næste tre kampe blev vundet på baggrund af den erfarne defensive koordinator Vic Fangios kontante og brutale forsvarsspil, der på mange måder næsten knuste modstanderne. Således kunne den nye cheftræner Matt Nagy og hans tropper gå på friuge allerede efter fire runder med en rigtig god fornemmelse i maven.
Den gode fornemmelse forsvandt lidt i de to efterfølgende uger, hvor det blev til tætte nederlag mod Dolphins og Patriots. Herefter genfandt Bears dog melodien, og resten af grundspillet tabte Nagy og co. kun en enkelt kamp. Det var som sagt forsvaret, der var nøglen til succes, og bortset fra Ravens ditto var der næppe nogen defensiv, der præsterede på så højt et niveau som de spillere Fangio sendte på banen i 2018. Faktisk var Chicago-mandskabet så vildt på den side af bolden, at det næsten skyggede for, at angrebet og ikke mindst holdets unge quarterback havde visse udfordringer undervejs. Det var dog ikke nok til at stoppe fremdriften, og i betragtning af, at det i 2017 kun blev til en 5-11 record og sidstepladsen i NFC North, var det vanvittigt imponerende at holdet fra ”The Windy City” ved grundspilsafslutningen i 2018 i stedet kunne notere sig 12 sejre, 4 nederlag og den første divisionssejr siden 2010. Den ellers imponerende record var dog pga. det generelt høje niveau i NFC-konferencen ikke nok til, at Bears kunne sidde over i 1.runde af slutspillet, og i wild card-kampen mod Eagles fik vi så set betydningen af angrebets mangler. Med kun 15 point på tavlen skulle kicker Cody Parkey ramme plet mens tiden løb ud, og da hans ben svigtede var de 9-dobbelte NFL-mestre færdige efter blot en enkelt kamp.
Skuffelsen over det tidlige slutspilsexit var naturligvis stor i Chicago, men gradvist som den fortog sig, er de mange football-fans i USA’s tredjestørste by begyndt at glæde sig til den kommende sæson, hvor meget tyder på, at deres hold igen vil være med helt fremme. Der er i hvert fald ikke sket de store udskiftningerne i truppen, så den stamme af spillere, der skabte de flotte resultater sidste år, er altovervejende stadig samlet. Derudover er der en stor tro på cheftræner Nagys evner til at opbygge en stærkere offensiv, baseret på de resultater han var med til at skabe som offensiv koordinator hos Chiefs. Sportsdirektør Ryan Pace har dog været nød til at finde en ny hovedansvarlig for den fantastiske defensiv, da den efterhånden hæderkronede Fangio endelig fik et tilbud om en cheftrænerpost i årets offseason og derfor er rejst til Denver. Hans afløser er dog også en erfaren og skattet forsvarsspecialist i form af den tidligere Colts-cheftræner Chuck Pagano, der før sin knapt så heldige periode som øverste ansvarlig i Indianapolis, havde stor succes som defensiv koordinator i Baltimore. På angrebet er der ingen ændringer, hvorfor det fortsat er Mark Helfrich, der skal være den primære rådgiver for Nagy i ledelsen af de offensive tropper.
Angrebet
Det springende punkt ift. om Bears for alvor kan betragtes som mesterskabsaspiranter eller ej, er hvorvidt det lykkes Nagy og Helfrich at få Mitchell Trubisky til at tage det næste skridt i sin udvikling. 3.årsspilleren havde i bund og grund en hæderlig 2.sæson i ligaen med 3.223 yards, 66,6 % succesfulde kast, 24 touchdowns og 12 interceptions, der til sammen gav en fin rating på 95.4 og indikerede at det tidligere 2.valg fra 2017-draften udvikler sig i den rigtige retning. Der var dog fortsat for store udsving i Trubiskys præstationer, og selvom at han fik god hjælp fra de øvrige dele af angrebet, var det tydeligt, at han af og til havde meget svært ved at flytte bolden gennem luften. Det kan sagtens vise sig at blive bedre i år med tanke på, at han trænes af nogle af NFL’s skarpestes offensive hjerner, men det er formentlig også nødvendigt, hvis Bears skal vende tilbage til Super Bowl.
Sidste år lykkedes det ellers fint at kompensere for Trubisky og kasteoffensivens mangler vha. et meget solidt løbeangreb, hvor især altmuligmanden Tarik Cohen virkelig imponerede. Den moderne backfield-spiller bidrog med 444 yards, et gennemsnit på 4,5 yards pr. forsøg og 3 touchdowns på jorden, samtidig med at han var sin quarterbacks yndlingsvåben i kastespillet med hele 71 grebne bolde for 725 yards og 5 touchdowns. Det gav fortjent 3.årsspilleren en udnævnelse til All Pro, og han vil helt sikkert også være et centralt våben i Nagys offensiv her i 2019. Eneste problem med den 24-årige Cohen er, at han ikke er solid nok til at være den primære spiller i det klassiske løbeangreb. Den rolle varetog Jordan Howard sidste år, men efter hans skifte til Eagles er det nu op til den nytilkommende Mike Davis og/eller rookien David Montgomery at udfylde den rolle. Især Montgomery, der kommer fra Iowa State, har dog imponeret i træningslejren med sin evne til at bryde tacklinger, så selvom at han måske mangler lidt fart, kan han sagtens vise sig som en af årets store nyskabelser.
Både Bears’ running backs og Trubisky er derudover faktisk ret godt stillet, når det kommer til beskyttelse, for Chicago-mandskabet har lidt under radaren fået sammensat en af NFL’s bedre offensive linjer. I midten kommer 2.årsspilleren James Daniels, der viste både udviklingspotentiale og solidt niveau som rookie, til at rykke ind på favoritpositionen som center, men det burde ikke få negative konsekvenser, da den tidligere starter i midten Cody Whitehair bør kunne overføre sit udmærkede spil til sin nye rolle som venstre guard. På ydersiderne er Charles Leno en af ligaens mere undervurderede venstre tackles, der konsekvent levere på et over middel-niveau, mens Bobbie Massie i højre siden tilsyneladende har formået at løfte sit spil efter at være kommet til Chicago. Det betyder, at det svageste led i virkeligheden kan ende med at blive veteranen Kyle Long. Den 30-årige højre guard er stadig en fremragende spiller, men han har desværre en voksende tendens til at være fraværende med skader.
Receiverkorpset er til gengæld den nok svageste positionsgruppe på hele Bears-holdet, og selvom at det egentlig siger mere om styrken på resten af holdet, så skal Trubisky altså have mere hjælp fra sine våben i kastespillet, hvis han for alvor skal få succes som quarterback i NFL. Allen Robinson viste noget af det han kan levere som 1.receiver sidste år, men selvom at han var ude i et par kampe, så er 754 yards og 4 touchdowns stadig ikke helt godt nok. 26-årige Robinson er det bedste bud på en klassisk stor trussel på ydersiden, for Chicago-mandskabets øvrige markante spillere på positionen er rollespillere som Taylor Gabriel og 2.årsspilleren Anthony Miller. Sidstnævnte havde dog en godkendt rookie-sæson med hele 7 touchdowns, og der er helt klart en forhåbning om, at han kan udvikle sig til en mere konsekvent bidragsyder. Udover de tre primære startere har Bears også i år tilføjet en interessant rookie i form af Riley Ridley, der er bror til Calvin Ridley fra Falcons og skulle være en god ruteløber, samt return-specialisten Cordarelle Patterson, der havde sin hidtil bedste sæson som klassisk receiver hos Patriots sidste år. 28-årige Patterson virker dog fortsat mest som en mand, der kan bruges på punts og kick-offs, men måske kan Nagy, der i sin tid forvandlede Tyreek Hill til en reel receiver, finde en rolle til ham, hvor han bidrage på andet end special teams.
Forsvaret
Det var en dyr pris, som Bears måtte betale for ham, men der er vist ikke nogen tvivl om, at Khalil Mack viste sig at være det hele værd sidste år. På trods at par kampes skadespause nåede pass rush-monsteret, der blev hentet i Oakland for to 1.runde-draftvalg lige før sæsonstarten, alligevel op 12.5 sack samtidig med, at han forcerede hele 6 fumbles. 28-årige Mack fandt sig således lynhurtigt godt til rette på sit nye hold, hvor hans præstationer efter sæsonen fortjent blev hædret med endnu en udnævnelse til All Pro. Hvis der skal kommes lidt malurt i bægeret, så var det måske lidt skuffende, at Macks holdkammerater på den modsatte side ikke fik mere ud af hans tilstedeværelse. Specielt det tidligere 1.runde-draftvalg Leonard Floyd burde nok havde leveret mere end 4 sacks med tanke på, hvor meget fokus modstanderne måtte have på hans makker på edge-positionen. Floyd er dog kun 26, så der er fortsat potentiale for, at han kan udvikle sig. Aaron Lynch bidrog til gengæld fint i rotationen, og Pagano er nok ganske godt tilfreds med, at det lykkedes at skrive en ny 1-årig kontrakt med det primære alternativ til de to startere.
Det skal heller ikke lyde som om, at Mack var en 1-mandshær i Chicago-mandskabets presspil. Bears har nemlig en virkelig solid pass rusher på den defensive linje i form af den rutinerede Akiem Hicks, der faktisk er en af ligaens mere undervurderede spillere. 29-årige Hicks er nemlig både en stærk rundstopper, samtidig med at han i sin tid i ”The Windy City” har formået at udvikle jagten på quarterbacken som et afgørende element i sit spil, hvilket han igen beviste med 7.5 sack sidste år. Samtidig understøtter han også resten af det forreste forsvar, hvor han igen i år kommer til at spille sammen med den fremragende nose tackle Eddie Goldman, der som blot 25-årige allerede er blandt ligaens bedste på sin position. Den sidste plads på linjen vil nok blive varetaget i rotation af 2.årsspilleren Bilal Nichols og den lidt mere erfarne Jonathan Bullard, alt efter om der er tale om en oplagt kaste- eller løbesituation.
Udover den defensive linje skal forklaringen på, at Bears sidste år var ligaens klart bedst løbeforsvar, findes på linebacker-positionen, hvor Chicago-mandskabet også er overordentligt godt besat. Den erfarne Danny Trevathan spillede for en gangs skyld alle 16 grundspilskampe, og den 29-årige holdkaptajn var som i tiden hos Broncos over hele banen, hvor han bidrog med både tacklinger, sacks og interceptions. Han blev dog langt henad vejen matchet af sin nye makker Roquan Smith, der havde en godkendt første sæson i NFL, selvom at han som rookie måske blev lidt overskygget af Leighton Vander Esch fra Cowboys. Smith viste dog fine evner mod både kast og løb, og bidrog ikke mindst som blitzer, hvor han satte 5 sacks ind på kontoen. Der er således grundlag for en potentielt rigtig giftig duo i hjertet af Paganos defensiv, hvis Smith kan fortsætte sin udvikling og Trevathan igen kan holde sig skadesfri. Skulle det sidste ikke være tilfældet, er den solide reserve Nick Kwiatkoski dog også fortsat i truppen og dermed klar til at træde til.
På trods af alle de allerede nævnte profiler, var det måske bagkæden, der som samlet enhed imponerede mest sidste år. Bl.a. stod de bagerste spillere på Bears-forsvaret for langt de fleste holdets hele 27 interceptions, hvilket var klart bedst af alle hold i sidste års NFL-sæson. Kyle Fuller brød definitivt igennem som elite-cornerback i 2018 med 21 blokerede kast og hele 7 interceptions, hvorfor det var fuldt fortjent, at han for første gang i karrieren blev kåret til All Pro. Det vil nok fremadrettet få modstanderen til at forsøge at undgå Fuller, men med så giftig en mand som erfarne Prince Amukamara, der nok også havde sin karrieres bedste sæson sidste år med 12 blokeringer og 3 interceptions, er det ikke sikkert, at det gør tingene nemmere. Hvor det altså fortsat ser skræmmende ud ift. starterne på ydersiderne bagerst, er reserverne dog nok ikke helt af lige så høj kvalitet som sidste år. Slotspecialisten Bryce Callahan er nemlig rejst med Fangio til Denver, og den nyindhentede erstatning Buster Skrine er bestemt ikke på samme niveau. Det samme gælder for 2.årsspilleren Kevin Toliver, der ser ud til at være den primære backup udvendigt. I midten var Eddie Jackson på trods af to kampes skadespause nok ligaens bedste free safety sidste år, hvor hans sæson med 6 interceptions og 15 blokerede kast også gav ham en velfortjent All Pro-udnævnelse. Den blot 25-årige 3.årsspiller er også i år klar til at være holdets sikre sidste skanse, men han har desværre mistet sin faste makker Adrian Amos, der er skiftet til ærkerivalerne fra Green Bay. Holdledelsen har dog hentet en potentielt glimrende erstatning ind i form af den tidligere Packer Ha Ha Clinton-Dix, der efter en kort tur til Redskins midtvejs i sidste sæson nu er tilbage i NFC North. Han vil helt sikkert være motiveret for at gå hårdt til modstanderne fremad i banen, og ikke mindst sende et signal til sine tidligere holdkammerater, som han og resten af Chicago-mandskabet skal stå overfor allerede i årets åbningskamp.
Konklusionen
Trænere betyder rigtigt meget i moderne NFL, og det kan naturligvis få konsekvenser, at Fangio ikke er en del af trænerstaben længere. Når det er sagt, så er det defensive spillermateriale så identisk med sidste år og Pagano så dygtig, at Bears fortsat bør have et top 5 forsvar. Derfor bør Chicago-mandskabet igen i år være med i kampen om divisionstitlen, men hvor langt de kan nå afhænger i sidste ende af angrebet og ikke mindst Trubisky. Hvis det lykkes Nagy at udvikle den unge quarterback yderligere, er de en potentiel mesterskabskandidat. Sker det ikke, er de nok igen i år et godt bud på en 1-and-done slutspilsdeltager.
- Navn: Chicago Bears
- Ejer: Halas-McCaskey-familien (siden 1983)
- Cheftræner: Matt Nagy (siden 2018)
- Hjemmebane: Soldier Field i Chicago, Illinois (siden 1971)
- Antal mesterskaber: 9 (1921, 1932, 1933, 1940, 1941, 1943, 1946, 1963 og 1985)
- Resultat 2018: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record:12-4)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 1 i NFC North (record: 11-5)
- Årets gennembrud: RB David Montgomery
- Årets nøglespiller: QB Mitchell Trubisky
Red Zone Blog 