Efter et hæderligt forsøg på et titelforsvar i 2018 ligner Eagles et af de bedste bud på en mesterskabskandidat fra NFC inden årets sæson. Quarterbackens helbred kan dog blive et problem.
2018-sæsonen og offseason
For Philadelphia Eagles blev forsvaret af mesterskabstitlen fra 2017 en godkendt oplevelse set ift. de vilkår, som holdet måttet arbejde under. I 2018 blev Philadelphia-mandskabet nemlig i langt højere grad ramt af alvorlige skader til afgørende spillere end tilfældet var året før, og det kom til at lægge en alvorlig dæmper på topniveauet hos Doug Pedersons tropper. Sæsonen begyndte ellers fint med en sejr over Falcons i åbningskampen, men et svært kampprogram og lidt svingende præstationer fra en række profiler kom til at spille en negativ rolle frem mod sæsonpausen i spiluge 9. Da de nåede frem til friugen havde Philadelphia-mandskabet således en record på 4-4 og havde bl.a. inkasseret nederlag mod potentielle mesterskabs-konkurrenter som Vikings og Panthers.
Da anden halvdel af grundspillet så blev indledt med et divisionsnederlag til Cowboys og en afklapsning mod Saints, lignede det efterhånden, at Eagles ville lide den klassiske skæbne med at ende udenfor slutspillet året efter en titel. Pederson og co. fik dog efterfølgende hevet to sejre i divisionen hjem, men med endnu et nederlag til Cowboys og en skade for sæsonen til quarterback Carson Wentz så håbet ud til at være ude. Imidlertid gentog Nick Foles delvist kunststykket fra 2017 og førte holdet til sejr i de tre sidste grundspilskampe, hvilket kombineret med de øvrige resultater i NFC viste sig lige nøjagtig at være nok til at komme i slutspillet på yderste mandat. Derefter overraskede Philadelphia-mandskabet endnu engang alt og alle ved at vinde den svære 1.runde-kamp på udebane i Chicago, og ugen efter så det en overgang ud til, at eventyret skulle fortsætte i New Orleans. I sidste ende trak Drew Brees og Saints dog det længste strå og afsluttede dermed indtil videre drømmen om endnu et mesterskab for holdejer Jeffery Lurie og ”The City of Brotherly Love”.
Efter at skuffelsen var blevet rystet af kunne Lurie, sportsdirektør Howie Roseman og cheftræner Pederson dog trods alt se tilbage på et mere end acceptabelt titelforsvar, der om ikke andet fastslog, at Eagles pt. tilhører den absolutte top i NFL. Offseason har derfor også mest handlet om at finpudse de dele af truppen, der ikke helt kunne følge med i 2018. Det handler især om det bagerste forsvar, der helt klart var det svage led i kæden sidste år, selvom at det egentlig lykkedes at begrænse mængden af kastede touchdowns set ift. mængden af yards, der blev produceret mod Philadelphia-mandskabet. Derudover er der også blevet tilføjet et par solide forstærkninger til det i forvejen potente angreb, samtidig med at der blev taget en endelig beslutning om, hvem der skal lede offensiven på banen fremadrettet. På trænerfronten har der i år ikke været nogen udskiftninger på de centrale positioner. Pederson er efterhånden anerkendt som en af de bedste cheftrænere i NFL, og der er intet pt. der tyder på, at han ikke vil være at finde i Philadelphia mange år fremover. Som primær offensiv assistent vil han i 2019 fortsat have Mike Groh, mens at forsvaret fortsat styres med hård hånd af den tidligere Lions-cheftræner Jim Schwartz. Sidstnævnte burde måske efterhånden være i spil til endnu en chance som øverste chef for et NFL-mandskab, men sporene fra Detroit skræmmer åbenbart fortsat. Derfor står han indtil videre fortsat ved Pedersons side.
Angrebet
Selvom at der måske ikke var så meget tvivl om udfaldet, så var det stadig et af de store spørgsmål i denne offseason, hvad Eagles’ ville vælge at gøre ift. deres quarterback-situation. Det endte dog som ventet med, at helten fra Super Bowl LII Nick Foles fik lov at rejse videre til Jacksonville, hvilket definitivt placerer holdets fremtid i hænderne på Carson Wentz. Det er som sådan forståeligt, for med det talent som det tidligere 2.valg fra 2016-draften har vist, er det forståeligt, at han bliver set som den langvarige løsning på spilfordeler-positionen i Philadelphia. Sidste år var han også glimrende i de 11 kampe han spillede med 3.074 yards, en succesrate på 69,6 % af sine kast, 21 touchdowns og kun 7 interceptions, hvilket gav ham karrierens hidtil bedste rating på 102.2. Der er dog efterhånden et meget alvorligt spørgsmålstegn ved 26-årige Wentz mht. hans holdbarhed, for ligesom i mesterskabssæsonen endte han også sidste år på skadeslisten. Derfor giver det også rigtig god mening, at Roseman har valgt at investere i en ny solid backup i form af veteranen Josh McCown, der ellers havde trukket sig tilbage. Han har de senere år vikarieret flot på flere andre mandskaber og giver således et håb om, at alt ikke falder sammen, hvis starteren igen bliver tvunget af banen pga. helbredet.
Wentz bør dog have gode muligheder for at passe på sig selv, for han kommer igen i år til at spille bag en af ligaens bedste offensive linjer. Jason Kelce er en meget stærk kandidat til titlen som NFL’s bedste center, mens højre tackle Lane Johnson og højre guard Brandon Brooks også begge tilhører ligaens absolutte elite på deres respektive positioner. Brooks rev dog akillessenen over i slutspilsnederlaget mod Saints, så det er ikke sikkert hvilken tilstand her er i fra sæsonstarten af. Den største bekymring er dog umiddelbart, om den 37-årige holdlegende Jason Peters kan holde sit tidligere niveau med både en alder og en skadeshistorik, der efterhånden arbejder voldsomt imod ham. Heldigvis har Eagles efter alt at dømme fundet Peters’ fremtidige afløser, da de i 1.runde af årets draft handlede sig op for at vælge Andre Dillard. Rookien fra Washington State mangler noget erfaring med løbeblokeringer og skal bygge noget mere styrke på, men det atletiske potentiale er helt klart til stede, nu hvor han formentlig får tid til at udvikle sig og lære det første år i ligaen.
Også på våbenfronten ser det rigtigt fornuftigt ud for Eagles, efter at der er blevet tilføjet et par solide forstærkninger i offseason. Alshon Jeffery er stadig Philadelphia-mandskabets bedste udvendige receiver, hvilket han også fint beviste med 843 yards og 6 touchdowns i de 13 kampe han spillede i 2018. I år vil 29-årige Jeffery imidlertid blive suppleret af den tilbagevendte veteran DeSean Jackson, der på trods af sine 32 år fortsat har masser af fart i stængerne, samt af den spændende rookie J.J. Arcega-Whiteside. Den tidligere Stanford-spiller var en af de bedste til at gribe contestede bolde i college sidste år og kan blive en rigtig giftig trussel tæt på modstanderens endzone. Udover de to nytilkomne er slotspecialisten Nelson Agholor også fortsat på holdet, og selvom han ikke havde den bedste sæson sidste år, skal han bestemt ikke undervurderes. Endelig har Philadelphia-mandskabet også en af ligaens bedste receiving-tight ends i Zach Ertz, der sidste år igen var holdets farligste kastevåben med 1.163 yards og 8 touchdowns. Han vil i år formentlig blive suppleret endnu bedre af 2.årsspilleren Dallas Goedert, der havde en hæderlig rookiesæson og potentielt kan være en kommende profil på positionen.
Endelig er der også sket en forstærkning af løbeangrebet, hvor Eagles i år vil være i besiddelse af hele to potentielle startere til rollen som klassisk running back. Til dels er Jordan Howard kommet til fra Bears, og selvom han aldrig helt har fuldt op på sin flotte rookiesæson fra 2016, er der muligvis stadig et vist potentiale i den 24-årige spiller. Derudover tilføjede Philadelphia-mandskabet Miles Sanders via draften, og selvom at Penn State-running backen ikke har samme atletiske potentiale som sin forgænger i college Saquon Barkley, bør han helt sikkert kunne blive en solid NFL-spiller. Duoen Howard og Sanders kommer dog til at dele banen med den 36-årige Darren Sproles samt rotationsspillerne Corey Clement og Wendell Smallwood. De tre sidstnævnte har i modsætning til starterduoen deres kvaliteter i det åbne spil, og de vil først og fremmest blive brugt som ekstra receivere.
Forsvaret
På den defensive side af bolden gælder det fortsat, at Eagles er mere skræmmende jo længere vi bevæger os fremad på banen, omend bundniveauet generelt er højt. Vildest ser det ud på den defensive linje, hvor Fletcher Cox fortsat er en af de mest alsidige spillere på det forrest forsvar i hele NFL. Med 10.5 sack var han holdets bedste pass rusher i 2018 samtidig med, at han også fortsat var sublim imod løbet. I år får 28-årige Cox så fornøjelsen af en ny makker i form af Malik Jackson, der er kommet til fra Jaguars og også er kendt som en solid quarterback-jæger fra midten af linjen. Derudover er det også lykkedes at forlænge med løbespilseksperten Timmy Jernigan, hvorfor det næppe er muligt at finde en mere solid front på noget forsvar i ligaen end det, som Schwartz kan sende på banen.
Presspillet var generelt endnu engang solidt i 2018 med 44 sacks i alt, og selvom Cox som vanligt var et monster i midten, handlede det også rigtigt meget om profilerne på kanterne. Brandon Graham bidrog på papiret med mindre sidste år med kun 4 sacks, men det handlede i høj grad om, at han fik mere opmærksomhed fra modstanderen end tidligere. 31-årige Grahams tilstedeværelse skabte på den måde plads til de ældre Michael Bennett og Chris Long, men disse er nu begge fortid i Philadelphia, da de hhv. er skiftet til Patriots og har valgt at stoppe karrieren. Det betyder, at der i år vil være et større pres på 3.årsspilleren Derek Barnett, der blev valgt i 1.runde af 2017-draften. 23-årige Barnett var udset til et gennembrud sidste år, men endte sæsonen på skadeslisten efter syv kampe, så vi har fortsat til gode at se, hvad hans topniveau egentlig er. Eagles’ vil dog formentlig fortsætte med at rotere på edge-positionerne, hvorfor der også vil blive spilletid til den tilbagevendte Vinny Curry samt måske 2.årsspilleren Josh Sweat, der ikke fik så mange chancer som rookie, men nok er udset til at skulle spille en større rolle i år.
På linebacker-positionen vender den snart 30-årige tacklemaskine Nigel Bradham igen tilbage, og selvom at han måske ikke er den mest alsidige spiller, er han fortsat fremragende mod løbet og en utrolig vigtig leder på forsvaret, der er med til at binde kæderne sammen. Til gengæld er den mere mobile Jordan Hicks skiftet til Cardinals, hvorfor der umiddelbart så ud til at være opstået et større hul i midten af Eagles-forsvaret. Imidlertid valgte divisionsrivalerne Redskins i marts at fritstille Zach Brown, der er en af de mest undervurderede linebackere i ligaen, og ham var Roseman og co. ikke sene til at få bragt ind i folden. 29-årige Brown, der var 2.holds All Pro i 2016, har været præget af, at han indtil i år primært har spillet for mindre talentfulde mandskaber, hvorfor det bliver rigtigt spændende at se ham på et hold, der rent faktisk er en potentiel mesterskabskandidat. Udover de to forventede startere, skal der nok også blive spilletid til udviklingsspilleren Kamu Grugier-Hill, der de sidste par år har været en hæderlig suppleant, når Hicks var skadet.
Den største usikkerhedsfaktor på defensiven er således fortsat bagkæden og ikke mindst cornerback-positionen. 25-årige Ronald Darby virker som et bud på en reel 1.corner, men han rev sit korsbånd over sidste år, og det er således ikke sikkert, hvad vi kan regne med fra hans side. Modsat Darby har de tidligere startere Sidney Jones og Jalen Mills haft svært ved at holde et acceptabelt niveau, og spørgsmålet er, om Eagles i virkeligheden er bedre tjent med at satse på enten Rasul Douglas, der med 3 interceptions havde flest på den konto sidste år, Cre’Von LeBlanc eller Avonte Maddox. Især 2.årsspilleren Maddox er interessant, da han virkelig fik vist nogle lovende takter som rookie, men desværre måtte bruge en del tid på at vikariere som safety, da der også var skadesproblemer i midten af det bagerste forsvar. Netop på safety-positionen bliver det afgørende, at Rodney McLeod kommer stærkt tilbage som holdets bagerste mand, efter at han rev et ledbånd over allerede i spiluge 3 sidste år. Han var nemlig helt klart savnet, og selvom at der er blevet hentet forstærkninger ind i form af Andrew Sendejo og Johnathan Cyprien, er der ingen af dem, der kan spille den klassiske free safety-rolle. De to nytilkomne skal i stedet supplere 31-årige Michael Jenkins, der fortsat er en af de bedste i ligaen til at arbejde fremad fra en position bagerst på forsvaret. Jenkins var endnu engang overalt sidste år og er nok mere end nogen anden hjertet i Philadelphia-mandskabets defensiv.
Konklusionen
Det er min klare overbevisning, at der pt. ikke findes ret mange mandskaber i NFL, der er så komplette set over hele truppen, som det er tilfældet med Eagles. Det grønklædte hold fra Pennsylvania har fremragende startere samt dybde på stort set alle positioner, og særligt de helt afgørende steder forrest på både forsvar og angreb ser det virkelig godt ud. Wentz udgør dog et væsentligt spørgsmålstegn, men med tilgangen af McCown er jeg faktisk også mere tryg på den front. Derfor har jeg pt. Philadelphia-mandskabet som min favorit til at blive NFC’s repræsentant i Super Bowl LIV, og jeg bliver ikke overrasket, hvis Doug Pederson bliver den tredje cheftræner, der vinder mere end et mesterskab på denne side af årtusindskiftet.
- Navn: Philadelphia Eagles
- Ejer: Jeffrey Lurie (siden 1994)
- Cheftræner: Doug Pederson (siden 2016)
- Hjemmebane: Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pennsylvania (siden 2003)
- Antal mesterskaber: 4 (1948, 1949, 1960 og 2017)
- Resultat 2018: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 9-7)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 1 i NFC East (record: 13-3)
- Årets gennembrud: EDGE Derek Barnett
- Årets nøglespiller: S Rodney McLeod
Red Zone Blog 