Det selvbeviste Dallas-mandskab er på ingen måde perfekt, men de har godt nok mange store profiler på de afgørende positioner. Netop profilerne skaber dog pt. lidt ugler i mosen.
2018-sæsonen og offseason
Det lignede længe endnu en sæson på det jævne for ”Americas Team”, da der ved holdets sæsonpause i spiluge 8 kunne gøres en foreløbig status over Dallas Cowboys’ sæson. Den farverige holdejer og selvbestaltede sportsdirektør Jerry Jones havde som vanligt udråbt sit mandskab til mesterskabsaspiranter, men det virkede endnu engang til, at cheftræner Jason Garrett og spillerne ikke helt kunne leve op til ejerens ambitioner. Med en 3-4 record var intet naturligvis afgjort, men tendensen havde været, at Cowboys kun kunne vinde på hjemmebane og kun mod hold, der på papiret var dårligere end dem selv. Skylden for dette blev især rettet mod kasteangrebet, der havde meget store udfordringer med at flytte bolden, ikke mindst pga. et meget svagt receiverkorps.
Det valgte Jones så at tage konsekvensen af ved at lave en meget stor nyinvestering på lige præcis receiver-positionen. Kombineret med et godt forsvar, der blev bedre og bedre, fik det faktisk sat fut i hele holdet i anden halvdel af sæsonen, hvor Cowboys faktisk endte med at vinde de otte sidste opgør. Det endte med at være nok til at snuppe divisionssejren i NFC East, og således kunne Dallas-mandskabet vende tilbage til slutspillet efter et enkelt års pause. I de afgørende kampe i januar lykkedes det i hjemmeopgøret mod Seahawks at udnytte modstanderens ekstreme trang til at løbe bolden samt en skade til kickeren Sebastien Janikowski til at opbygge et solidt forspring, som et sent comeback-forsøg fra Russell Wilson og co. ikke kunne rette op på. Ugen efter kunne Garrett og hans tropper dog ikke stille særligt meget op imod Rams’ velsmurte angrebsmaskine, og derfor endte holdejer Jones’ store mesterskabsdrømme endnu engang på gulvet et godt stykke før den store finale.
På trods heraf har offseason i Dallas været præget af optimisme. Dog er det efterhånden som sæsonstarten har nærmet sig blevet klart, at holdet står overfor nogle store udfordringer ift. at få enderne til at mødes mellem økonomien under lønloftet og nogle af deres vigtigste profilers ønsker for fremtiden. Det har over den seneste måneds tid skabt en del urolighed, og det er endnu engang holdets største offensive stjerne, der er centrum for det hele. Mens der altså er murren i krogene af spillertruppen, er tingene fortsat helt rolige på trænersiden. Sidste sæsons flotte slutspurt var nemlig nok til at overbevise Jones om, at han fortsat foretrækker den middelmådige men evigt loyale Jason Garrett som sin cheftræner. Ligeledes er det fortsat den tidligere Lions’ cheftræner Rod Marinelli, der er øverste ansvarlige på forsvaret, men der er dog sket en radikal ændring på angrebet, hvor det efterhånden stod klart, at Scott Linehan ikke havde evnerne til at løfte offensiven til næste niveau. Han er derfor blevet erstattet af den blot 30-årige Kellen Moore, der for bare to sæsoner siden selv var reserve-quarterback hos Cowboys og sidste år var holdets positionstræner for netop spilstyrene. Moore skulle øjensynligt være lidt af et geni, hvorfor det bliver meget spændende at se, hvad han bringer med til bordet i den kommende sæson.
Angrebet
Det lyder lidt som en gentagelse, men Cowboys’ sæsonoptakt er endnu engang kommet til at handle om Ezekiel Elliot på den negative måde. I år har det dog intet med potentielle karantæner eller sagsøgninger af ligaen af gøre. Elliot har simpelthen valgt at blive væk fra træningslejren og preseason, fordi han vil have en ny kontrakt. Den 24-årige running back-stjerne havde sidste år endnu en fremragende sæson, hvor han var Dallas-mandskabets giftigste offensive våben med 1.434 yards, et snit på 4,7 yards pr. forsøg og 6 touchdowns på jorden samt 77 grebne bolde for 567 yards og 3 touchdowns gennem luften. På den baggrund mener Elliot, der i år går ind i sit fjerde år i NFL, at han har gjort sig fortjent til at blive betalt som en stjerne i stedet for fortsat at spille på sin rookie-kontrakt, men den holdning deler holdejer Jones tilsyneladende ikke. Håbet for Elliot og hans rådgivere har nok været, at Cowboys igennem preseason skulle blive desperate over hans fravær og derfor give efter for hans krav, men de flotte præstationer fra 4.runde-draftvalget Tony Pollard lader til at have stukket en kæp i hjulet på disse planer. Derfor burde stjernen nok se at melde sig under fanerne, hvis ikke han vil ende på samme måde som LeVeon Bell, der forsøgte samme strategi og måtte se Steelers udskifte ham rimeligt gnidningsfrit med James Conner.
Det er nemlig en udbredt holding, at selvom Elliot uden tvivl er stort talent, så handler Cowboys’ succesfulde løbeangreb først og fremmest om den offensive linje, der i år bør vende tilbage til NFL’s absolutte elite efter et frygteligt 2018, hvor enheden tillod næstflest sacks af alle o-lines i ligaen. Centeren Travis Frederick, der missede hele 2018 pga. en autoimmun sygdom, er nemlig tilbage og efter sigende i fuld vigør. Frederick udgør sammen med venstre tackle Tyron Smith og højre guard Zach Martin tre af ligaens absolut bedste offensive linjemænd, og når de tre er på banen sammen, er det ofte mere end vanskeligt for modstanderen at komme tæt på Dallas-mandskabets offensive profiler. Da de alle fortsat er under 30, er der heller ingen grund til at forvente tilbagegang fra dem i år, men uanset hvor gode de er, skal elite-trion stadig havde resten af linjen med. Det lader til at være lykkedes ift. højre tackle La’el Collins, men 2.årsspilleren Connor Williams, der ellers var set som et stort talent inden sidste års draft, havde det meget svært på venstre guard i sin rookiesæson. Det skal dog siges, at Williams spillede tackle i college og kun er 22, så der er et begrundet håb om, at den lokale yndling, der er født og har haft hele sin football-opdragelse i Texas, kan have forbedret sig efter et års oplæring.
O-linen er dog normalt ikke kun god mod løbet, og faktisk kan quarterback Dak Prescott nok også takke sin kvintet af beskyttere for en stor del af den succes, han har haft indtil videre i NFL. Efter hans fantastiske rookiesæson har 26-årige Prescott over de sidste to sæsoner nemlig vist, at hans niveau nok i realiteten er lidt mere omkring middel i ligaen, omend han med 3.885 yards, en succesrate på 67,7 % af sine kast, 22 touchdowns og kun 8 interceptions samt 305 yards og 6 touchdowns på jorden havde et hæderligt 2018 med tanke på hans arbejdsbetingelser. Prescott mener helt klart også selv, at han har bevist sit værd i professionel football, for han forlanger efter sigende 40 mio. dollars om året for at skrive under på en ny kontrakt med Cowboys. Dette kan blive et problem på sigt, da han som tidligere 4.runde-draftvalg ikke har en 5.års-option i sin kontrakt, og dermed er free agent efter denne sæson. Med tanke på Elliots krav om en ny kontrakt, kan det godt vise sig at blive meget vanskeligt for holdledelsen at efterkomme deres quarterbacks ønsker.
En stor del af forklaringen på kasteangrebets problemer sidste år, skal dog som tidligere nævnt også findes i, at receiver-gruppen ved sæsonstart i 2018 muligvis var NFL’s dårligste. Kun Michael Gallup, der var rookie, viste noget, der mindede om potentiale, og efter syv ugers manglende produktion tog Jones og co. så konsekvensen og gjorde noget drastisk ved at sende holdets 1.runde-valg i årets draft til Oakland for at få Amari Cooper retur. Den investering gav helt klart pote, da Cooper, der ellers efterhånden var tæt på at blive udråbt til draftbust hos Raiders, blomstrede fuldstændig op og endte som holdets bedste receiver med 725 yards og 6 touchdowns i de ni kampe han nåede at spille i Dallas. Derfor er optimismen væsentlig større på receiver-fronten i år, hvor holdet, udover at have det 25-årige tidligere 1.runde-draftvalg hele sæsonen, også har forstærket sig med falmede men stadig solide Randall Cobb fra Packers samt veteran-tight enden Jason Witten, der efter et (skuffende) år som ekspert-kommentator hos ESPN har valgt at vende tilbage til det mandskab, som han også tilbragte sine første 14 NFL-sæsoner hos. Dertil skal man lægge Gallup, der formentlig vil være endnu bedre i år, samt en anden 2.årsspiller Cedrick Wilson, der virkede lovende inden at hele hans rookiesæson blev ødelagt af en skulderskade. Dog er der også et potentielt økonomisk problem her, for den nye stjerne Cooper er også på sidste år af sin rookie-kontrakt, og fortsætter han, hvor han slap i 2018, er det svært at forestille sig, at han ikke også skulle blive en dyr herre fremadrettet.
Forsvaret
Der var mange positive historier på Cowboys’ forsvar i 2018, men den største var helt klart holdets nye unge linebacker-duo. Med fortsatte skadesproblemer til Sean Lee var det ellers frygtet, at lige præcis den position ellers skulle være en svaghed for Dallas-mandskabet, men eksperterne havde glemt at regne med holdets 1.runde-draftvalg. Leighton Vander Esch skulle nemlig vise sig at være mere NFL-parat end nogen havde forestillet sig, og rookien endte med at imponere alt og alle med sin spilforståelse, sit overblik og sine fremragende evner som både tackler og markeringsspiller. Dette skete dog i høj grad i samspil med makkeren Jaylon Smith, der i sin anden reelle NFL-sæson fik sit endelige gennembrud. 24-årige Smith er en fremragende historie, fordi han sad ude hele sit først år i ligaen pga. en meget alvorlig skade og efterfølgende har måttet kæmpe sig tilbage. Nu ligner han sammen med Vander Esch et potentielt stjerne-makkerpar mange år ud i fremtiden, og Cowboys’ har på den baggrund forståeligt valgt at belønne ham med en ny 4-årig kontrakt. De to unge spilleres succes har samtidig gjort, at Lee, der tidligere var hjertet i Dallas-mandskabets defensiv, nu i princippet er blevet til overs, men den 33-årige veteran er åbenbart så glad for sin tilværelse på holdet, at han har accepteret en lønnedgang og en ny rolle som rotationsspiller for at blive. Endnu en gevinst for duoen Smith & Vander Esch, der helt sikkert kan lære meget af deres erfarne holdkammerat.
Den nye skræmmende linebackerkæde var i den grad med til at løfte resten af forsvaret, herunder de enheder fortil og bagtil, der især er vigtige ift. at forsvare mod kastet. Presspillet var med 39 sacks placeret midt i ligaen, men på kanten kunne Demarcus Lawrence notere sig for 10.5 stk, hvormed han fastslog, at 2018 ikke havde været en enlig svale for ham. 27-årige Lawrence har således etableret sig som Cowboys store pass rush-stjerne og blev som forventet belønnet med en stor 5-årig kontrakt i offseason. En udfordring kan dog blive, at der umiddelbart er ret stor niveau forskel mellem ham og resten af holdets edge-spillere. Problembarnet Randy Gregory har igen ikke kunnet holde sig på måtten ift. ulovlige stoffer og er nu suspenderet på ubestemt tid, hvilket efterlader Dallas-mandskabet med den middelmådige Tyrone Crawford, draft-bustet Taco Charlton samt det tidligere Lions-one-year-wonder Kerry Hyder som alternativerne til Lawrence i modsatte side. Udsigten hertil var nok årsagen til, at holdledelsen har valgt at investere i den tidligere Rams-profil Robert Quinn, der måske kan få genaktiveret sin lidt falmede karriere i Dallas. Han starter dog sæsonen med en dopingkarantæne og vil først være til rådighed i kamp nr. 3.
Bagerst på forsvaret havde Byron Jones sit definitive gennembrud i 2018, hvilket blev anerkendt med en udnævnelse til 2.holds All Pro. Det fik dog også den sædvanlige effekt, at modstanderen i høj grad forsøgte at kaste uden om den snart 27-årige Jones, og da holdets øvrige cornerbacks ikke er de store ballhawks, var Cowboys med bare 9 interceptions faktisk blandt de dårligere i den disciplin sidste år. Spillere som Chidobe Awuzie og Anthony Brown er dog hæderlige startere, så det er ikke fordi at Dallas-mandskabet er tyndt besat, selvom der måske mangler lidt x-factor modsat Jones. Også på safety-positionen ser det fornuftigt ud efter at 3.årsspilleren Xavier Woods efterhånden har udviklet sig til en glimrende free safety. Han kommer igen i år til at udgøre det sidste led i opdækningen med de rutinerede folk Jeff Heath og George Iloka foran sig. Ingen af disse er specielt flashy, men de gør arbejdet fremad i banen udmærket.
Forrest på forsvaret har Cowboys fået tilgang fra en anden del af hjemstaten i form af Christian Covington, der kommer med fire sæsoner hos Texans i bagagen. 25-årige Covington kommer formentlig til at udgøre et fast makkerpar i midten af den defensive linje med Maliek Collins, der udgør en ekstra trussel i presspillet, omend det ikke altid virker til at han helt ved, hvad han laver. Suppleret af 2.runde-valget fra årets draft Trysten Hill, der som type minder meget om Collins, samt Crawford, der også kan rygges indvendigt, skal duoen Covington og Collins først og fremmest sikre, at Dallas-mandskabet igen i år er et af de bedste til at stoppe modstanderens angreb på jorden.
Konklusionen
Cowboys’ trup er på ingen måde perfekt, men på mange positioner er holdet i besiddelse af nogle af de bedste spillere i hele ligaen. Derudover virker især forsvaret til at være inde i en rigtig positiv udvikling, der peger i retning af, at det kan blive blandt de bedste i den kommende sæson. De får dog en hård kamp med Eagles om divisionstitlen, men er hjulpet af at skulle møde AFC East-holdene, der på nær Patriots alle bør være overkommelige modstandere. Derfor tror jeg på, at det nok skal blive til endnu en slutspilsdeltagelse for Jerry Jones’mandskab, medmindre at konfliken med Elliot eller middelmådig coaching ender med at koste for meget.
- Navn: Dallas Cowboys
- Ejer: Jerry Jones (siden 1989)
- Cheftræner: Jason Garrett (siden 2011)
- Hjemmebane: AT&T Stadium i Arlington, Texas (siden 2009)
- Antal mesterskaber: 5 (1971, 1977, 1992, 1993 og 1995)
- Resultat 2018: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 10-6)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 2 i NFC East (record: 10-6)
- Årets gennembrud: WR Michael Gallup
- Årets nøglespiller: WR Amari Cooper
Red Zone Blog 