Raiders er på en gang NFL’s måske mest farverige og interessant mandskab, samtidig med at det også fremstår som et stort kaos. Nu er det op til Jon Gruden at vise, hvordan enderne kan mødes.
2018-sæsonen og offseason
Det var noget af en bombe i NFL-verdenen, som Oakland Raiders sprang i sidste offseason, da de annoncerede Jon Grudens tilbagevenden til trænergerningen efter 9 år som ekspertkommentator på ESPN. Det skulle dog også hurtigt vise sig, at den tidligere Super Bowl-vinders comeback ikke var en beslutning, som alle i holdets ledelse var enig i. Hele vejen frem til sæsonstarten intensiveredes rygterne om vedvarende magtkamp med Gruden og sportsdirektør Reggie McKenzie, der ellers var anerkendt som manden, der havde det primære ansvar for den genrejsning, som Oakland-mandskabet har været igennem de foregående sæsoner. Konflikten kulminerede da Gruden øjensynligt fik sin vilje i den samtidige konflikt med forsvars-stjernen Khalil Mack, der højst overraskende blev sendt til Chicago, efter at han ikke var mødt op i træningslejren pga. utilfredshed med sin kontrakt. For mange var dette reelt et tegn på, at holdejer Mark Davis havde taget Grudens parti, og resten af sæsonen var også en vedvarende historie om, hvordan profiler McKenzie havde draftet enten blev bænket eller sendt andre steder hen. F.eks. blev receiveren Amari Cooper handlet til Cowboys.
Med al den ballade samt truppens klare mangler var det forståeligt, at Raiders også havde svært ved at få tingene til at fungere på banen. Inden sæsonpausen i uge 7 var det kun Browns, der blev besejret, og efterfølgende vandt holdet blot tre kampe yderligere, hvor kun sejren over Steelers kunne siges at være reelt imponerende. Det var især forsvaret, der var piv-ringe på stort set alle tænkelige leder og kanter, men angrebet var bestemt heller ikke imponerende. Især var det skræmmende, hvor få touchdowns det lykkedes at producere. Det virkede imidlertid ikke til at røre Gruden det store. Han har fået en 10-årig kontrakt med det klare formål at skabe et mesterskabs-mandskab, når holdet til næste år flytter til Las Vegas, og hans planer virker således til at række frem i tiden, hvorfor han åbenbart ikke har plads til profiler, der kræver masser af penge, uanset hvor gode de så er. At han har fuld opbakning til denne tilgang blev endeligt bekræftet, da sportsdirektør McKenzie på uværdig vis blev fyret mod slutningen af sæsonen.
Offseason begyndte således med, at Gruden og holdejer Davis i første omgang skulle finde en ny makker til cheftræneren i den sportslige ledelse af holdet. Her faldt valget lidt overraskende på den mangeårige draft-ekspert hos NFL Network Mike Mayock, der ikke tidligere har varetaget en stor ledende post hos et af ligaens mandskaber, men som tilsyneladende har en bedre kemi med Gruden end sin forgænger. Den nye ledelse har efterfølgende brugt offseason på at fylde Oakland-mandskabet med nye profiler, omend det godt nok er en mærkelig blanding de har fået sat sammen. På den ene side har Gruden og Mayock draftet masser af spillere med god karakter, der kan udgøre stammen i en ny sund holdkultur. På den anden side har de indhentet det ene problematiske persona efter den anden via handler og free agency. Derfor er det meget svært at vurdere, om truppen er i stand til at fungere internt her inden det, der til manges fortrydelse bliver Raiders sidste sæson i San Francisco-bugten. På trænerfronten har der på trods af sidste sæsons skuffende præstationer ikke været nogen udskiftninger. Der er således fortsat Greg Olson, der skal være Grudens primære assistent på angrebet, mens det defensive hovedansvar fortsat ligger hos Paul Guenther.
Angrebet
Første sæson i Grudens angreb var noget af en rutsjebane-tur for Derek Carr. Det var tydeligt, at den 28-årige quaterback i perioder havde svært ved at forstå sin cheftræners system, og det blev især krystalklart, når det indimellem slog gnister på sidelinjen mellem de to. Imidlertid virkede det til, at Carr langsomt arbejdede sig op, og det endte faktisk med, at den 28-årige spilfordeler på en række punkter havde sin bedste sæson statistik set. Han ramte således på 68.9 % af sine kast og endte med at producere hele 4.049 yards, men tallene dækker til dels over en hel del dump-off kast, der ikke førte meget fremdrift med sig. Det kan bl.a. ses på hans kun 19 touchdowns, hvilket rent statistisk var i den dårlige ende af ligaen. På den baggrund er der fortsat stor uenighed om, hvorvidt han i virkeligheden har formatet til at lede Raiders tilbage til NFL’s absolutte top, og Carr skal således præstere i år, hvis ikke Gruden skal have et meget godt argument for at starte tiden i Las Vegas med at finde en ny spilstyrer til holdet.
Carr kan dog med rette påpege, at han ikke havde de bedste arbejdsbetingelser sidste år ift., hvordan spillerne rundt om ham præsterede. Det gjaldt bl.a. receiver-gruppen, der det meste af sæsonen endte med at bestå af en aldrende Jordy Nelson samt en række sekunda-spillere, efter at Amari Cooper var blevet tradet og Martavis Bryant endnu engang havde skabt problemer for sig selv. Nelson er nu blevet pensioneret, mens Gruden og Mayock har forsøgt at hente forstærkninger ind i offseason. Det er også lykkedes, men spørgsmålet er, om det har været til gavn for holdet som helhed. Det endte nemlig med at blive Raiders, der overtager Antonio Brown fra Steelers, hvor hans forhold til både medspillere og trænere var brudt sammen. Den 31-årige Brown er uden tvivl fortsat en af NFL’s bedste offensive spillere på banen, hvilket hans 1.297 yards og 15 touchdowns i 2018 er et flot bevis på. Samtidig er han tydeligvis også en af de mest problematiske personer at have i omklædningsrummet, og det har været en ren sæbeopera at følge hans opførsel her i preseason. Det kan derfor blive meget giftigt for kemien på holdet, hvis Brown ender med at blive utilfreds med udviklingen, omend han helt afgjort også vil kunne gøre en kæmpe forskel for Carr og resten af angrebet. Starteren modsat Brown er også en nytilføjelse i form af den lynhurtige Tyrell Williams, der er hentet hos divisionsrivalerne Chargers, og som reserver har holdledelsen tilføjet solide suppleringsspillere som Ryan Grant og J.J. Nelson. Derudover draftede Raiders et interessant talent i 5.runde af årets draft i form af Hunter Renfrow fra Clemson. Han er muligvis for klejn til at få succes i NFL, men hans arbejde og teknik i slotten er af mange blevet sammenlignet med Julian Edelmans. Til gengæld er det ikke sikkert, at det er lykkedes at finde en afløser for tight enden Jared Cook, der ellers har været holdets mest succesfulde våben i kastespillet de seneste to sæsoner.
En anden mulig forklaring på Carrs problemer sidste år var, at den tidligere så stærke offensive linje, faldt voldsomt i niveau og tillod hele 52 sacks. Konsekvensen heraf har været, at den tidligere All Pro Kelechi Osemele og veteranen Donald Penn begge er blevet skippet videre i offseason, mens Gruden og Mayock også her har forsøgt at finde alternativer. Om de er lykkedes med at forbedre linjen er dog bestemt til diskussion. De har bl.a. skrevet en stor kontrakt med Trent Brown, der sidste år spillede fremragende som venstre tackle for Patriots, men da 1.runde-valget fra 2018-draften Kolton Miller tilsyneladende fortsat har problemer med spilforståelsen og teknikken, tør Gruden ikke rykke 2.årsspilleren væk fra hans favoritposition i venstre side. Det betyder, at Brown skal skifte tilbage til højre tackle, og hvordan han klarer det, kan sammen med Millers udvikling eller mangel på samme blive altafgørende for, om o-linens niveau generelt bliver bedre i år. I midten var det planen at de to rutinerede og bundsolide spillere Rodney Hudson og Gabe Jackson fortsat skulle udgøre den sikre kerne som hhv. center og højre guard, men Jackson har beskadiget et ledbånd i træningslejren og er formentlig ude den første halvanden måned af sæsonen. Samtidig skal kæmpe-problembarnet Richie Incognito, der er blevet hentet tilbage i ligaen af Raiders for at afløse Osemele på venstre guard efter et år i totalt kaos uden for NFL, afsone 2 kampes karantæne for at have truet en bedemand(!), hvorfor Oakland-mandskabet fra starten af sæsonen kan ende med at have bl.a. det tidligere mega-draftbust Jonathan Cooper på banen.
2018 blev efter alt at dømme legenden Marshawn Lynch’ sidste i NFL, da den efterhånden aldrende running back efter seks kampe blev skadet for sæsonen. I hans fravær fik den tidligere Buccaneers-profil Doug Martin lidt oprejsning efter mange dårlige oplevelser over de seneste sæsoner, men han kunne heller ikke for alvor løfte Raiders’ løbeangreb, der var blandt ligaens dårligste i 2018. Derfor skulle der forstærkninger til, og her fandt Gruden og Mayock en mulig løsning med et af deres 1.runde-draftvalg. Alabama-spilleren Josh Jacobs var for langt de fleste den bedste running back i årets draftklasse målt på kvalitet i alle facetter af spillet, samtidig med at han er en god historie og en stabiliserende faktor i omklædningsrummet. Jacobs spillede dog ikke fuld tid i college, så det bliver spændende at se, om han kan håndtere rollen som primært løbevåben på højeste niveau.
Forsvaret
Selvom Raiders’ defensiv generelt var en katastrofe sidste år, var der især en negativ statistik, der stak ud. Kun 13 gange fik Oakland-mandskabet sacket modstanderens quarterback, hvilket var 17 gange færre end det næstdårligste hold på den front, så der var ingen tvivl om Guenthers forsvar i den grad savnede Khalil Mack. Derfor var forbedret pass rush helt klart en af offseasons store prioriteter, og det var således ingen overraskelse, at 4.valget i draften blev brugt på en edge-spiller. Det kom dog bag på de fleste, at valget faldt på Clelin Ferrell. Clemson-spilleren har uden tvivl fremragende teknik og spilforståelse, men atletisk set har han slet ikke samme potentiale som f.eks. Josh Allen eller Brian Burns. Han er dog en rigtig ledertype og kulturbærer, der samtidig også har styrken til at være en force i løbespillet, men det vil nok blive diskuteret længe, om han blev draftet for højt, hvis ikke hans sack-totaler er 2-cifrede. Derudover skal det siges, at edge-gruppen i det hele taget fortsat er et stort spørgsmålstegn. 2.årsspilleren Arden Key er fortsat noget af en lotto-kupon pga. hans problematiske karakter, mens at den tidligere Cardinal og Giant Josh Mauro primært kan fungere som runstopper. Til gengæld kan der være noget potentiale i 4.runde-valget fra årets draft Maxx Crosby, men det er alt for tidligt at sige, om han kan være en force i NFL.
En spiller, der måske kan lukrere på Ferrells tilgang er 2.årsspilleren Maurice Hurst. Den defensive tackle, der er den moderne version af en indvendig defensiv linjemand, var faktisk holdets bedste pass rusher med 4 sacks sidste år, og han var også af mange betragtet som den bedste spiller på sin position i sidste års draft. Han blev dog draftet sent pga. et muligt hjerteproblem, der blev opdaget ved et lægetjek til combinen. Senere fik han dog grønt lys til at spille, og den 24-årige Hurst kan meget vel blive en af årets helt store oplevelser. Han vil nok blive roteret med Justin Ellis samt veteranen Johnathan Hankins, der fik gjort Raiders’ ellers noget usikre løbeforsvar lidt mere stabilt, efter at han kom til undervejs sidste år. Senest har Gruden og Mayock så også tilføjet den tidligere Charger Corey Liuget, der formentlig også vil komme til at spille en rolle.
Et andet punkt, som skal forbedres, hvis ikke kasteforsvaret igen skal være blandt NFL’s dårligste, er bagkæden, der også har gennemgået centrale udskiftninger i offseason. Mest markant er afskeden med veteranen Reggie Nelson på safety-positionen, hvor Gruden og Mayock i stedet har hentet to andre potentielle profiler ind i Lamarcus Joyner og Johnathan Abram. 28-årige Joyner, der er kommet til fra Rams, havde ikke sin bedste sæson i 2018, men har tidligere vist, at han kan være mere end solid som bagerste mand. Abram, der var det sidste af Raiders’ i alt tre 1.runde-valg i årets draft, er til gengæld i spiller, der potentielt kan være denne her altmuligmand på det bagerste forsvar, der efterhånden er blevet mere og mere populær i NFL. Der var dog stod uenighed blandt drafteksperterne om, hvad rookiens talent rækker til, men han er om ikke andet endnu en solid karakter, der forhåbentlig kan være med til at bygge fremtidens mandskab i Las Vegas. Oakland-mandskabet har også fortsat Karl Joseph, der er en af de få spillere fra McKenzie-æraen, som har fået lov til at blive, og som har talentet til at blive en af ligaens bedste safeties fremad i banen. En anden McKenzie-spiller, der fortsat er i Oakland, er cornerbacken Gareon Conley, der mod slutningen af sidste sæson endelig begyndte at vise, hvorfor han blev draftet i 1.runde af 2017-draften. Desværre ser truppen bag Conley noget tynd ud med navne som problematiske Daryl Worley, middelmådige Nevin Lawson og 2.årsspilleren Nick Nelson. Rookien Trayvon Mullen kan måske udvikle sig til en starter på længere sigt, men nok ikke her i sin første sæson.
Linebacker-kæden var også et stort kaos sidste år, og her er det spørgsmålet, om de tilføjede free agents kan ændre på dette. Vontaze Burfict har de senere år mest gjort sig bemærket med svinestreger, der har kostet ham karantæner og bøder, og derfor kan det undre, at Gruden og co. følte, at de havde rum til at tilknytte endnu en problematisk spiller. Han har dog ikke et ry for at være et problem i omklædningsrummet og rygterne fra træningslejren siger faktisk, at 28-årige Burfict har gjort det så godt, at han er favorit til at starte sammen med den tidligere Super Bowl-vinder Brandon Marshall, der er kommet til fra divisionsrivalerne Broncos og om ikke andet bidrager med rutine og stabilitet. Derudover vil der helt sikkert også blive spilletid til tackle-monsteret Tahir Whitehead samt udviklingsspilleren Marquel Lee i rotation.
Konklusionen
Der er altid en fin balancegang mellem det gale og det geniale, og det virker i høj grad som om, at det er dette punkt som Gruden befinder sig på. Der er ikke nogen tvivl om, at truppen som helhed er stærkere i år, og der er potentiale i de mange nye unge spillere, omend flere af draftvalgene kan diskuteres. Det store problem ligger i, om de mange skæve eksistenser, der tidligere har skabt monstrøse problemer for deres hold, kan sameksistere. Kan de det, kan Raiders i princippet nå langt allerede i år. Kan de ikke, så kan det ende helt galt.
- Navn: Oakland Raiders
- Ejer: Mark Davis (siden 2011)
- Cheftræner: Jon Gruden (siden 2018)
- Hjemmebane: RingCentral Coliseum i Oakland, Californien (siden 1995)
- Antal mesterskaber: 3 (1976, 1980 og 1983)
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 4-12)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 4 i AFC West (record: 7-9)
- Årets gennembrud: EDGE Clelin Ferrell
- Årets nøglespiller: WR Antonio Brown
Red Zone Blog 