Der manglende fortsat lige et niveau eller to for Chargers sidste år, førend at LA-mandskabet var helt oppe blandt de bedste. Om de kommer derop i år er også tvivlsomt pga. en fortsat svag o-line.
2018-sæsonen og offseason
Det begyndte egentlig lidt som det plejede for Los Angeles Chargers. Efter tre kampe havde holdet, der har indtaget en klar lillebror-rolle til Rams efter begge mandskabers flytning til den ikke særligt football-begejstrede metropol LA, vundet en og tabt to kampe, og nederlagene var kommet mod hhv. divisionsrivalerne Chiefs og de andre nyslåede bysbørn. Imidlertid var der ingen panik hos cheftræner Anthony Lynn, der troede på sit koncept, og over de næste fire runder kom der for alvor gang i sagerne, hvilket resulterede i, at Chargers faktisk kunne holde friuge med en glimrende 5-2 record.
De gode takter fortsatte efter sæsonpausen og faktisk endte Chargers kun med at tabe to yderligere opgør i løbet af sæsonen. LA-mandskabet var generelt kendetegnet ved et stabilt godt niveau på begge sider af bolden, der måske ikke ramte toppen af statistikkerne i ligaen, men alligevel lå solidt i den bedre halvdel og var nok til at besejre de fleste modstandere. Derudover undgik holdet i høj grad problemer med skader og fejl på afgørende tidspunkter i tætte kampe, der ellers tidligere har været kedelige men generelle kendetegn for dem. Faktisk var den sikre og konstante fremgang med til at sørge for, at Chargers i sidste ende var helt oppe og presse Chiefs i kampen om divisionstitlen, men et nederlag til Ravens i næstsidste spillerunde skulle desværre vise sig at blive afgørende. Konsekvensen blev nemlig, at de to tophold i AFC West endte lige, og da rivalerne fra Kansas City var bedre internt i AFC, måtte cheftræner Lynn og hans tropper nøjes med et wild card. Det startede dog fint i 1.runde af slutspillet, hvor de fik taget hævn over Ravens og ikke mindst fik vist en vej til at lukke ned for den atletiske quarterback Lamar Jackson. Til gengæld blev LA-mandskabet kort og godt spillet ud af banen af Bill Belichick og Patriots ugen efter, og Lynn måtte sammen med sportsdirektør Tom Telesco konstatere, at der stadig er et stykke vej til det niveau, der skal til for at vinde et mesterskab.
Offseason er derfor gået med at finde frem til de forstærkninger, der måske kan bringe Chargers tættere på en den helt store triumf. Det handler tilsyneladende især om forsvaret, hvilket egentlig kan virke lidt overraskende med tanke på, at den måske svageste enhed set over hele truppen er den, der skal beskytte deres aldrende men stadig glimrende quarterback. På trænerfronten har der derimod ikke været nogen udskiftning, og med Ken Whisenhunt og Gus Bradley som hhv. offensiv og defensiv koordinator findes der næppe heller nogen cheftræner i NFL, der har så erfarne assistenter som Lynn. Begge koordinatorer har nemlig tidligere selv prøvet at stå i spidsen for andre af ligaens mandskaber.
Angrebet
Selvom at Chargers’ kasteangreb ikke var helt lige så imponerende som helhed sidste år set ift. 2017, var det helt klart endnu en god sæson for veteranen Philip Rivers. Den nu 37-årige quarterback var statistisk set igen blandt de bedste med 4.308 yards, 68,3 % gennemførte kast, 32 touchdowns og kun 12 interceptions, hvilket til sammen gav en rating på 105.5, der er en tangering af hans bedste tal på den front fra hhv. 2008 og 2013. Det er således fuldt forståeligt, at det fortsat er Rivers, der fører LA-mandskabets offensiv an her ved indgangen til 2019. Eneste bekymring er, at vi i momenter sidste år så tydeligt, at den erfarne spilstyrers arm, der aldrig har været den stærkeste i ligaen, begyndte at se yderligere svækket ud. Kombineret med, at Rivers aldrig har været den bedste tekniker, kan det potentielt få alvorlige konsekvenser for hans evne til at flytte bolden.
Et mere konkret problem her og nu er dog som nævnt, at Chargers fortsat er i besiddelse af en af de dårligste offensive linjer i ligaen. Ganske vist er Rivers ikke den quarterback i NFL, der bliver sacket oftest, men det handler især om, at han er god til at kaste bolden væk, når lokummet brænder. Det er nemlig med til at skjule, at spillere som højre tackle Sam Tevi og venstre guard Dan Feeney var blandt de værste startere på deres positioner sidste år, og begge ser desværre fortsat ud til at skulle varetage disse positioner i 2019, bl.a. fordi det tidligere 2.runde-draftvalg Forrest Lamp fortsat ikke lader til at have niveauet til at overtage på en af guard-positionerne. I det hele taget ser højre side ret så skrøbelig ud, da Michael Schofield, der starter på højre guard, absolut heller ikke er nogen pålidelig spiller. Samtidig er venstre tacklen Russell Okung blevet ramt af en blodprop i lungen, der indtil videre holder ham ude på ubestemt tid, og hans potentielle afløsere i form af den tidligere undraftede 2.årsspiller Trent Scott og den totalt ukendte rookie Trey Pipkins er på ingen måde heller sikre kort. Det efterlader center Mark Pouncey som det eneste nogenlunde solide starter, og hans præstationer har vel at mærke også været for nedadgående de sidste par. Derfor kan den aldrende Rivers meget vel se frem til at komme under endnu mere pres i år, end tilfældet var i 2018, hvilket ikke lover godt for en quarterback, der fylder 38 i december.
Hvor det ser skidt ud med beskyttelsen, kan der til gengæld fortsat være god hjælp at hente på ydersiderne, hvor receiverkorpset stadig virker rimeligt solidt, omend den hurtige Tyrell Williams er skiftet til ærkerivalerne Raiders. Et alvorligt problem her er dog, at det stærkeste kort Keenan Allen efter to rimeligt problemfri sæsoner igen er blevet ramt af en skade, som måske kan give ham problemer, når sæsonen begynder for alvor. 27-årige Allen havde ellers endnu en stærk sæson i 2018 med 1.196 yards og 6 touchdowns, og han er klart Rivers yndlingsmål, når han er på banen, hvorfor det bliver meget vanskeligt at skulle undvære ham i længere tid. Ganske vist fik 1.runde-valget fra 2017-draften Mike Williams et lille gennembrud som redzone-trussel med 10 touchdowns, men han har stadig ikke bevist, at han kan dominere over hele banen. Udover de to nævnte spillere bliver de primære trusler i kastespillet nok Travis Benjamin, der havde en fin 2017-sæson men var stort set usynlig sidste år, samt tight enden Hunter Henry, der kommer tilbage efter et overrævet korsbånd i foråret 2018 og stort set ikke så banen sidste år. Sidstnævnte skal dog ikke udelukkes som en potentiel giftig trussel, da han i sine to første sæsoner i ligaen virkede som et meget pålideligt våben.
Et kendetegn for Chargers-angrebet har også altid været, at de har brugt deres running backs meget som en del af den luftbårne offensiv, hvor Melvin Gordon var den næstmest anvendte receiver med 50 grebne bolde, hvilket han vekslede til 490 yards og 4 touchdowns. 26-årige Gordon havde dog også sin hidtil bedste sæson på jorden, hvor det blev til 885 yards, 10 touchdowns og ikke mindst 5.1 yards pr. forsøg i de 12 kampe han spillede. Problemet er imidlertid, at hans problemer med skader endnu engang blussede op, og måske derfor har holdledelsen indtil videre ikke villet tilbyde 1.runde-draftvalget fra 2015 en ny kontrakt. Det har til gengæld fået Gordon til ikke at møde op i træningslejren, og det er pt. fortsat tvivlsomt, om han vil være til stede fra sæsonstarten. Chargers er dog umiddelbart godt garderet på running back-positionen med ikke mindst 3.årsspilleren Austin Ekeler, der meget af tiden delte opgaven med Gordon sidste år, samt 2.årsspilleren Justin Jackson. Derfor er det heller ikke sikkert, at den forventede starter får særligt meget ud af sin holdout i LA i hvert fald.
Forsvaret
Selvom at Darius Leonard fra Colts endte som Defensive Rookie of the Year sidste år, er der for mig ingen tvivl om, at Derwin James var 2018 bedste nye forsvarsspiller i NFL. Altmuligmanden James, hvis officielle position er safety, var over hele banen, tacklede mere end nogen anden, bidrog i presspillet med 3.5 sack og leverede også 3 interceptions i en helt fantastisk rookiesæson. Derfor er det også et katastrofalt tab, at 2.årsspilleren har pådraget sig en stress-fraktur i foden her i sæsonoptakten og nu er ude til minimum november. Konkret får det den konsekvens her og nu, at Charges må forsøge at erstatte deres guldfugl med en kombination af den hårdttacklende special teams-specialist Adrian Phillips samt 3.årsspilleren Rayshawn Jenkins. Sidstnævnte har også været udset til positionen bagerst på forsvaret, men denne plads kan også ende med at gå til 2.runde-valget fra årets draft Nasir Adderley. Han var af mange fremhævet som den bedste free safety i årets rookie-klasse, men eftersom at han spillede college-football på det meget lille University of Delaware er det svært at sige, hvordan han vil klare skiftet til det professionelle niveau. En anden løsning kunne være af flytte Desmond King, der måske er NFL’s bedste slotcorner ind som regulær safety. Chargers er nemlig generelt ret godt besat på cornerback-positionen med stjernen Casey Heyward, den solide 2.årsspiller Michael Davis samt Trevor Williams, der havde et fremragende 2017, men missede halvdelen af 2018 med en skade. Det åbner op for, at King, der ligesom James tog bolden fra modstanderen 3 gange sidste år, kan bruges endnu mere i midten af banen.
Udover bagkæden er det klart på edge-positionerne at vi finder de største defensive profiler hos Chargers. Faktisk er LA-mandskabet på papiret i besiddelse af en af ligaens bedste pass rush-duoer overhoved. Sidste år var det den erfarne Melvin Ingram, der var bedste mand i presspillet med 7 sacks, men han måtte også undvære sin makker Joey Bosa i de første 9 kampe af sæsonen. 24-årige Bosa er den mest rendyrkede pass rusher af de to, og han fik også demonstreret sin fremragende teknik med 5.5 sack, da han vendte tilbage fra sin fodskade. 30-årige Ingram bidrager på den anden side med rutine samt en anelse mere fart og spilforståelse længere tilbage i banen. Et problem kan dog være, at der umiddelbart er et stykke ned niveaumæssigt til reserverne for de to profiler, omend 3-årsspilleren Isaac Rochell gjorde det hæderligt som vikar for Bosa med 5 sacks sidste år. Der er dog ingen tvivl om, at succes for de to startende edge-spillere er afgørende for koordinator Bradleys muligheder ift. kastedefensiven.
Noget der dog kan bidrage til en markant styrkelse af presspillet er årets 1.runde-draftvalg. Stanford-spilleren Jerry Tillery har måske stået lidt i skyggen af Ed Oliver i vurderingen af årets nye talenter på den defensive linhe, men faktisk har den snart 23-årige defensive tackle et meget stort potentiale som pass rusher fra midten af forsvaret, hvilket ikke er noget Chargers har gjort sig så meget i indtil nu. Han har til gengæld en del mangler mod løbet, så det kan tænkes, at han fra start af mest vil være situationsspiller, men det er også en mulighed, at han kommer ind og dominerer overfor modstanderens centere og guards fra uge 1, hvilket også vil give Bosa og Ingram mere plads. Udover tilgangen af Tillery er det afgørende for LA-mandskabet, at det lykkedes at overtale den solide veteran Brandon Mebane til at tage yderligere to sæsoner. 34-årige Mebane er fortsat bedre end de fleste mod løbet samtidig med, at han er en leder, der går forrest både på og uden for banen. Endelig vil der formentlig også blive spilletid til 2.årsspilleren Justin Jones samt Damion Square, der levere 3 sacks i 2018.
Linebacker-positionen var klart den svageste på Chargers-forsvaret sidste år, men måske er der håb forude. Til dels lykkedes det at skrive en ny kontrakt med Denzel Perryman, der var holdets bedste i midten af forsvaret, indtil at han blev skadet for sæsonen i spiluge 10. Endnu vigtigere er det dog, at 26-årige Perryman i år får en ny makker i form af veteranen Thomas Davis. 36-årige Davis har indtil nu spillet hele sin karriere hos Panthers og har de seneste sæsoner været en fremragende partner in crime for Luke Kuechly. De fleste havde dog regnet med, at 2018 skulle være hans sidste sæson i NFL, men Davis havde åbenbart mod på mere, og da de ikke kunne bruge ham i North Carolina, valgte han at rejse til den modsatte amerikanske kyst. Starter-duoen Perryman og Davis vil blive suppleret af løbespils-eksperten Jatavis Brown samt to unge 2.årsspillere, der kan bidrage afgørende på hver sin måde. Mens Uchenna Nwosu viste potentiale som ekstra mand i presspillet siste år, kan Kyzir White, der har en fortid som safety, blive god at have som opdækningsspiller i oplagte kastesituationer.
Konklusionen
Vurderet ud fra sidste sæson og de tilføjelser, der er blevet lavet i offseason, kan det sagtens tænkes, at Chargers igen i år vil være med i kampen om slutspilspladserne. Jeg er dog en anelse bekymret for angrebet med tanke på Rivers’ arm og den fortsat meget mangelfulde beskyttelse, han skal arbejde under. Det tænkte jeg tidligere, at et forbedret forsvar måske kunne kompensere for, men med det foreløbige tab af James, der også kan være et forvarsel om at skadesproblemerne er tilbage, føler jeg mig heller ikke helt sikker der længere. Jeg holder dog fast i dem som potentielt wild card-hold, men bliv ikke overrasket, hvis det går noget værre end forventet.
- Navn: Los Angeles Chargers
- Ejer: Dean Spanos (siden 2018)
- Cheftræner: Anthony Lynn (siden 2017)
- Hjemmebane: Dignity Health Sports Park i Carson, Californien (siden 2017)
- Antal mesterskaber: 1 (1963 i AFL)
- Resultat 2018: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 12-4)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 2 i AFC West (record: 10-6)
- Årets gennembrud: DT Jerry Tillery
- Årets nøglespiller: QB Philip Rivers
Red Zone Blog 