Ovenpå et af de vildeste gennembrud i nyere NFL-historie er de mere klar end nogensinde til en ny titel i Kansas City. Desværre kan et fortsat meget skrøbeligt forsvar ende med at koste det hele.
2018-sæsonen og offseason
Der var en del, der havde en idé om, at Kansas City Chiefs havde forpasset deres foreløbigt sidste chance for et mesterskab i 2017, for hvordan skulle en uprøvet quarterback, der de facto var rookie, kunne fastholde det flotte offensive niveau fra sæsonen før. Den erfarne og fremragende cheftræner Andy Reid skulle dog kun bruge en kamp eller måske bare en halvleg til at overbevise tvivlerne om sine egne og ikke mindst det nye offensive våben Patrick Mahomes’ kvaliteter. Reid, Mahomes og resten af Chiefs-angrebet bombede nærmest NFL i smadder de første mange uger, og vi skulle helt frem til spiluge 6, førend at det blev til et smalt nederlag, og det var ovenikøbet mod de altid vanskelige Patriots. Derefter fulgte endnu fire sejre inden at det igen blev til et knebent nederlag i den vanvittige offensive eksplosion af et opgør mod Rams, der endte 54-51.
Imidlertid rummede Kansas City-mandskabets flotte præstationer en markant skillelinje mellem angreb og forsvar, der nærmest var afgrundsdyb. For mens alle var betagede af den vanvittige offensiv, der på langt de fleste parametre var NFL’s bedste i 2018, var defensiven i realiteten en regulær katastrofe. Hverken gennem luften eller på jorden kunne Chiefs-forsvaret stoppe noget helst det meste af tiden, og på nær dets evne til at lægge pres på og tage bolden fra modstanderen, var det faktisk meget svært at sige noget positivt om denne del af spillet hos Reids tropper. Resultatet var, at Chiefs konsekvent var tvunget til at score tonsvis af point for at vinde, og selvom at det også lykkedes i sæsonens sidste fem kampe, var nederlagene til Chargers i uge 15 og Seahawks i uge 16 tæt på at bringe divisionssejren i fare. Det lykkedes dog for Reid og co. at redde både den og 1.seedet i AFC hjem, og efter en klar sejr over Colts i 2.runde af slutspillet, var stemningen fortrøstningsfuld inden revancheopgøret mod Patriots i AFC-finalen. Desværre matchede Belichick endnu engang Reid og hans offensive gameplan skridt for skridt, og da Brady stod med afgørelsen i hænderne i overtiden, satte han endnu engang kniven i og afsluttede endnu en Chiefs-sæson før den store finale.
Efterfølgende var både analysen og konsekvensen klar. Reid, der i år går ind i sin 21.sæson i træk som cheftræner i NFL, havde endnu engang sat nye standarder for offensiv football, men samtidig var det tydeligt, at tiden definitivt var løbet fra den aldrende defensive koordinator Bob Sutton. Han er derfor blevet erstattet af den tidligere Rams-cheftræner Steve Spagnuolo, der dog især er kendt for hans tid som ansvarlig for forsvaret hos Giants, da New York-holdet triumferede over de ubesejrede Patriots i Super Bowl XLII. Han har dog ikke haft helt samme succes de senere år, og derfor har der også været en del kritiske røster fremme omkring valget af Spagnuolo, der desuden er blevet efterfulgt af en række udskiftninger af spillere såvel som øvrigt trænerpersonel på forsvaret. På angrebet er der til gengæld ikke sket de store forandringer ift. hverken spillermaterialet eller trænerstaben. Der var ellers bud efter den offensive koordinator Eric Bieniemy, der på et tidspunkt så ud til at skulle følge i sine forgængere Doug Pederson og Matt Nagys fodspor og blive cheftræner, men i sidste ende endte han altså med at blive i Kansas City indtil videre.
Angrebet
Selvom at det ikke lykkedes at hente mesterskab nr. 3 hjem til Kansas City, er der vist ikke nogen tvivl om, hvem der var den største spillerhistorie i NFL-sæsonen 2018. Patrick Mahomes lukkede fra første færd munden på alle dem, der havde udtalt sig tvivlende ift. Chiefs’ beslutning om at satse på det unge talent frem for veteranen Alex Smith, der var blevet handlet til Redskins. Han spillede med en sikkerhed, eksplosivitet, kreativitet og selvtillid som sjældent er set hos en quarterback, der har sin første sæson som starter, og da regnskabet skulle gøres op efter grundspillet, talte statistikkerne for sig selv. Mahomes havde kastet for 5.097 yards, ramt på 66 % af sine kast, leveret hele 50 touchdowns og blot 12 interceptions, hvilket gav en ham en rating 113.8. Bag disse tal gemmer der sig fortællingen om spiller, der formåede at løfte sine holdkammerater til helt nye højder, og det var på alle måder fortjent, at han ved prisuddelingen før Super Bowl blev kåret til 2018-sæsonens MVP. En stor anerkendelse til den nu blot 23-årige Mahomes, der vurderet ud fra sidste års præstationer vil være omdrejningspunktet for mange succesfulde offensive sæsoner i Kansas City fremover.
At 2019-sæsonen så bliver på præcist så højt et niveau som 2018 er dog nok for meget at forvente, ikke mindst fordi at vilkårene omkring Mahomes måske ikke er så givtige, som tilfældet var sidste år. Det gælder ikke mindst beskyttelsen fra den offensive linje, da denne har mistet en meget vigtig brik i form af centeren Mitch Morse, der skiftede til Bills i offseason. Det efterlader umiddelbart Chiefs med den rimeligt ukendte Austin Reiter som ny starter på centerpositionen, og selvom at han gjorde det hæderligt i de fire kampe, hvor han vikarierede for Morse sidste år, er det bestemt ikke sikkert, at han kan levere kontinuerligt på samme niveau som sin forgænger. Reiter kommer til at stå i midten af en linje, der virker temmelig opdelt. I højre side er Mitchell Schwartz med i konkurrencen om at være NFL’s bedste tackle, mens canadiske Laurent Duvernay-Tardiff, der var skadet en stor del af 2018, også bør være temmelig solid på guard-positionen. Til gengæld er venstre side noget shaky. Eric Fisher er med tiden blevet en hæderlig spiller, men han har fortsat aldrig levet op til at være blevet valgt først af alle i 2013-draften. Værre står det dog til på venstre guard, hvor et andet tidligere 1.runde-valg Cameron Erving faktisk var en af ligaens dårligere startere sidste år, og noget kunne tyde på, at 3.årsspilleren Andrew Wylie, der erstattede Duvernay-Tardiff det meste af sidste sæson, kan ende med at erobre starterpladsen. Wylie blev faktisk kåret til Kansas City-mandskabets bedste 1.årsstarter sidste år, men kombinationen af ham, Fisher og Reiter efterlader indtrykket af en linje, der gør Mahomes mere udsat.
På running back-positionen ser situationen også noget grumset ud, efter at holdledelsen sidste år forståeligt smed 2017-sensationen Kareem Hunt på porten, da dennes indvolvering i en voldsepisode blev afsløret. I første omgang blev Damien Williams udpeget som den umiddelbare afløser, og den tidligere Dolphins-spiller gjorde det faktisk hæderligt, da han endte med et snit på 5,1 yards pr. forsøg efter tre kampe som starter. Williams har dog tidligere haft et ryg for primært at være en 3.down-back, og måske netop derfor har Reid og co. valgt officielt at satse på en komité-model, hvor der skal roteres mellem flere spillere, herunder den skadesplagede Carlos Hyde, der i Kansas City er på sit fjerde NFL-hold som snart 29-årig. Derudover er der tilsyneladende en hvis begejstring for 2.årsspilleren Darrel Williams, men uanset hvad virker denne trio af running backs ikke nær så imponerende, som Hunt var ved indgangen til 2018.
Til gengæld ser receivergruppen mindst lige så stærk ud som i sidste sæson, omend vi er mange der mener, at det ikke burde være sådan. Der er ingen tvivl om, at Tyreek Hill på banen er en af NFL’s mest imponerende spillere, hvilket hans 1.479 yards og 12 touchdowns sidste år fortæller alt om. I løbet af offseason blev det imidlertid også klart, at 25-årige profil udenfor for banen er et af ligaens største svin. Tæt på draften afslørede en lydoptagelse, at Hill efter alt at dømme både tæsker sin søn og truer sin forlovede, og det er en gåde for de fleste, at han ikke blev suspenderet permanent eller som minimum fik en længere karantæne. Men politiet opgav at tiltale Hill, hvorefter NFL og Chiefs også begge valgte at lade sagen ligge, hvilket giver et indtryk af, at man tilsyneladende kan slippe af sted med hvad som helst, hvis man er en stor nok stjerne. Hvor om alting er, så er Hill på banen, når sæsonen begynder, og kombineret med det tidligere 1.runde-draftvalg Sammy Watkins, udviklingsspilleren Demarcus Robinson og den lynhurtige rookie Mecole Hardman, der øjensynligt blev draftet som en gardering i tilfælde af at Hill skulle blive udelukket, har Reid og co. ubetinget en af ligaens stærkeste receiver-grupper at arbejde med. Hertil skal vi så også lægge Travis Kelce, der med Gronkowskis karrierestop er en stærk kandidat til titlen som NFL’s bedste tight end. Den snart 30-årige Kelce var holdets mest anvendte kastevåben i 2018 og endte med at blive noteret for 1.336 yards og 10 touchdowns.
Forsvaret
Spagnoulos tilgang betyder bl.a., at forsvaret ændrer grundlæggende udgangsformation fra en 3-4 til en 4-3 opstilling på de to forreste kæder. Den slags betyder i praksis ikke særligt meget i moderne football, men alligevel var det tilsyneladende nok til, at de to profiler på edge-positionerne Justin Houston og Dee Ford nu begge er fortid i Kansas City, da den nye defensive koordinator ikke mente, at de to passede ind i hans system. Imidlertid efterlod det umiddelbart Chiefs med 3.årsspilleren Tanoh Kpassagnon og 2.årsspilleren Breeland Speaks som nye startere, hvilket ikke var specielt betryggende med deres hidtidige skuffende præstationer in mente. Derfor gik holdledelsen forståeligt på jagt efter alternativer, og i alt endte der med at blive hentet tre mere etablerede navne ind. Den største profil er Frank Clark, der er kommet fra Seahawks, hvor han sidste år var bedste pass rusher med 13 sacks. Den 26-årige Clark er uden tvivl en kvalitets-spiller, der helt klart kan være et NFL-mandskabs stærkeste våben i presspillet. Desværre bidrager han også til Kansas City-mandskabets ry som et hold, der tager let på spillere med en skidt historie, da også han har en voldssag bag sig fra college-tiden. De to andre tilføjelser er den middelmådige Alex Okafor samt Emmanuel Ogbah, der måske har potentiale til mere, men ingen af de to er i nærheden af den tidligere starterduos niveau. Derfor kan man godt frygte lidt for presspillets kvalitet, der ellers med 52 sacks ellers var noget af det eneste, der fungerede optimalt sidste år.
Også i midten af den defensive linje har man sagt farvel til en mangeårig starter i form af Allen Bailey. Han lignede dog sidste år en mand, der var forbi sit topniveau, og i det nye system, hvor Chiefs det meste af tiden kun for brug for to defensive tackles, vil talentfulde Chris Jones og 2.årsspilleren Derrick Nnadi formentlig sagtens kunne løfte opgaven. Jones har i løbet af sine tre år i NFL faktisk udviklet sig til en af ligaens bedste indvendige linjemænd, og 2018 var med 15,5 sack faktisk lidt af et gennembrud for den 25-årige superatlet. Nnadi er derimod en regulær runstopper, der primært skal koncentrere sig om lukke ned for modstanderens angreb på jorden. De to startere kan evt. blive suppleret af Xavier Williams, mens det bliver interessant at se, om 3.runde-valget fra årets draft Khalen Saunders er tiltænkt en rolle allerede i denne sæson.
Den mest uforandrede kæde på forsvaret er linebacker-gruppen, men dette er egentlig lidt overraskende. De to startere fra sidste år Anthony Hitchens og Reggie Ragland havde nemlig begge to voldsomme problemer, og de var en stor del af forklaringen på, at det var så svært for Kansas City-mandskabet at stoppe løb såvel som kast. Derfor er det måske ikke så overraskende, at Chiefs var villige til at tage en chance og handle sig til Darron Lee. Den tidligere Jets-spiller har endnu ikke levet op til sin status som 1.runde-valg fra 2016-draften, men havde faktisk sin hidtil bedste sæson i 2018, hvor han især bidrog med langt mere i opdækningen. Håbet er nok, at Lee og rotationsspilleren Damien Wilson, der er kommet til fra Cowboys, kan supplere starterduoen Hitchens og Ragland, og derigennem opveje for nogle af deres klare mangler.
Det mest afgørende for, om Chiefs kan løfte deres hidtil ringe defensive niveau, er dog, om bagkæden er blevet stærkere. Det gælder ikke mindst på cornerback-positionerne, hvor Kendall Fuller gjorde det acceptabelt i 2018, men han er pt. eneste sikre starter, efter at sidste års bedste ballhawk Steven Nelson er skiftet til Steelers. Håbet er Bashaud Breeland, der sidste år endte som reserve i Green Bay efter at et skifte til Panthers var gået i vasken pga. et fejlet lægetjek, kan genfinde de takter han viste i tiden hos Redskins. Ellers kan det blive meget alvorligt, for udover 2.årsspilleren Charvarius Ward, der i det mindste viste lidt potentiale som rookie, består cornerback-truppen stort set udelukkende af ukendte og uprøvede spillere. Derfor giver det også mening, at den tidligere Cowboys- og Jets-starter Morris Claiborne lige er blevet tilføjet, men med hans tidligere meritter in mente må det i høj grad ses som en nødløsning. På safety-positionerne endte skaderne sidste år tilsyneladende med definitivt at koste holdlegenden Eric Berry karrieren, og det er nu op til altmuligmanden Tyrann Mathieu, der er kommet til fra Texans, og den hårdtslående Daniel Sorensen at tage over, omend de forhåbentlig kan blive suppleret af rookien Juan Thornhill. Sidstnævnte mangler måske lidt fart og skal blive en bedre tackler, men han har god spilforståelse og et godt boldøje, så forhåbentlig kan han udvikle sig til en rigtig solid sidste skanse.
Konklusionen
Vi er mange, der glæder os til at se, om Reid og den fantastiske offensiv med Mahomes i spidsen igen kan levere festfyrværkeri af fineste karat. Det kan nok ikke blive helt så vildt som i 2018, men angrebet bør fortsat være blandt de bedste i NFL. Det store spørgsmål bliver derfor naturligt, om Spagnuolo kan rette nok op på forsvaret til, at afstanden mellem de to sider af spillet bliver mindre betydningsfuld. Ellers kan det nemlig meget vel ende med, at de defensive problemer igen bliver det, der forhindrer Chiefs i at gå hele vejen, og med den nye defensive chefs manglende resultater i nyere tid, kunne jeg godt frygte herfor. De skal nok nå slutspillet, men mere tør jeg ikke tro på førend at jeg har set forsvaret i praksis.
- Navn: Kansas City Chiefs
- Ejer: Hunt-familien (siden 2006)
- Cheftræner: Andy Reid (siden 2013)
- Hjemmebane: Arrowhead Stadium i Kansas City, Missouri (siden 1972)
- Antal mesterskaber: 2 (1962 i AFL, og 1969)
- Resultat 2018: Tabte AFC-finalen (record: 12-4)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 1 i AFC West (record: 11-5)
- Årets gennembrud: S Juan Thornhill
- Årets nøglespiller: CB Beshaud Breeland
Red Zone Blog 