De er uden tvivl lykkelige over at være kommet videre fra Blake Bortles i Jacksonville. Det er dog ikke givet at føre til bedre resultater, da den solide defensiv er begyndt at slå revner.
2018-sæsonen og offseason
Oven på, at de var lige ved at får ramt på mægtige Patriots i 2017-sæsonens AFC-finale, var der naturligt meget store forventninger til Jacksonville Jaguars inden sidste sæson. På papiret havde holdet fra Florida et af NFLs absolut bedste forsvar, der havde jaget en skræk i livet på de fleste modstandere året før, og grundstammen af defensive spillere var altovervejende intakt. Derudover var det den generelle opfattelse, at den offensive koordinator Nathaniel Hackett havde fundet en måde at få den ellers så udskældte quarterback Blake Bortles til at præstere på et acceptabelt niveau. Efter de første fire uger så det da også ud til, at forudsigelserne holdt stik, for Jaguars havde på det tidspunkt vundet tre af kampene, hvor især to af dem havde været i suveræn stil, og den ene var endda en klar revanche over Belichick og co.
Derfra skulle det dog vise sig, at vi var mange, der havde overvurderet Hacketts og cheftræner Doug Marrones evner til forvandle bly til om ikke guld så i hvert fald sølv. For over de næste fire spiluger blev Jaguars kørt fuldstændig over, og det handlede ikke mindst om, at Bortles nedsmeltede totalt. Nedturen fortsatte efter en uges fri i spiluge 9, og efter yderligere tre nederlag, tog Marrone den første konsekvens og fyrede Hackett. Det løftede dog ikke umiddelbart det spillemæssige niveau afgørende, og det blev kun til yderligere to sejre i de sidste fem runder, hvorfor Jacksonville-mandskabet måtte ende med at notere sig en meget skuffende 5-11 record.
På den baggrund havde nogle nok forventet, at cheftræneren ville lide samme skæbne som sin koordinator, men Tom Coughlin, der er ansat som holdejer Shadid Khans forlængede arm, har åbenbart stadig tiltro nok til både Marrone og sportsdirektør David Caldwell. I det hele taget har det virket som om, at den næsten almægtige Coughlin fortsat tror så meget på både trænerstab og spillertrup, at der faktisk er blevet foretaget meget få udskiftninger i denne offseason. Der skulle dog ansættes en ny offensiv koordinator, og her faldt valget ikke overraskende på John DeFilippo, der tidligere har været med til at præstere rigtigt flotte resultater som quarterback-træner for den mand, som alle i Jacksonville nu knytter deres offensive forhåbninger til. Så må Coughlin og co. krydse fingre for, at DeFilippos knapt så imponerende meritter fra hans sæson som offensiv koordinator hos Vikings sidste år, var en enlig negativ svale. På forsvarssiden er det til gengæld fortsat Todd Wash, der har det overordnede ansvar for fjerde sæson i træk, hvilket også er rimeligt nok vurderet ud fra de sidste par års defensive præstationer.
Angrebet
2018-sæsonen blev det definitive bevis på, at Blake Bortles aldrig bliver bare en solid spiller i NFL. Det måtte selv hele holdledelsen erkende, på trods af, at de i sidste offseason havde givet ham en 3-årig kontraktforlængelse. Bortles leverede sølle 2.718 yards, en succesrate på 60,3 % ramte kast en touchdown:interception statistik på 13:11 og en rating på bare 79.8 inden at han blev bænket efter 12 kampe, og efterfølgende var det ingen overraskelse, at manden, der af mange var blevet udråbt som NFL’s dårligste startende quarterback, blev sendt direkte på porten i offseason. Nu er spørgsmålet så, om Jaguars så i stedet har fundet den rigtige mand i den tidligere Super Bowl-helt Nick Foles. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den 30-årige Foles’ præstationer som stand-in for Carson Wentz de seneste to sæsoner hos Eagles er en virkelig god historie. Problemet er bare, at de måske mere er et produkt af de meget gode vilkår i Philadelphia, samt at de lidt skygger for hans tidligere knapt så prangende resultater som starter. Efter at hans første ophold hos Eagles sluttede med, at han sank til bunds sammen med Chip Kelly-projektet i 2014, havde han en regulær katastrofe-sæson som fuldtidsstarter hos Rams i 2015, som var tæt på at få ham til at opgive karrieren indtil at først Andy Reid hos Chiefs og derefter Doug Pederson hos Eagles samlede ham op. Jeg ser klart Foles som en opgradering ift. Bortles, men det siger altså mere om den forrige starters niveau, end det er et udtryk for den nye spilstyres beviselige evner.
Et vilkår, som i hvert fald er meget anderledes ift. Philadelphia, er den offensive linje. Jaguars forreste kæde på angrebet tillod tredjeflest sacks af alle sidste år, og var også generelt vurderet til at være blandt de dårligere i ligaen. En del af forklaringen kan findes ved, at Cam Robinson, der skulle have dækket venstre tackle-positionen, blev skadet for sæsonen allerede i kamp 2, efter at han ellers havde set lovende ud i sæsonåbningen. 3.årsspilleren er dog endnu ikke blevet helt klar, og er han ikke på banen i uge 1, er den mest afprøvede venstre tackle på holdkortet en mand ved navn Cedric Ogbuehi. Hvis nogen tror, at han er en gangbar løsning, kan de bare spørge en Bengals-fan. I modsatte side har Jacksonville-mandskabet til gengæld lavet et potentielt steal, da det lykkedes at snuppe Jawaan Taylor i 2.runde af draften, selvom mange betragtede ham som den bedste tackle i årets rookie-klasse. Der var tilsyneladende nogle bekymringer ift. Taylors knæ, og han har også nogle tekniske udfordringer, men potentielt har Jaguars fået en kæmpe-opgradering, der kan gøre en forskel fra start af. Midten er på papiret rimeligt solid med den dygtige center Brandon Linder, den solide men overbetalte venstre guard Andrew Norwell samt den tålelige højre guard A.J. Cann. Det er dog ikke på nogen måde i nærheden af Eagles’ ditto, og spørgsmålet er, hvilken effekt det vil have på Foles’ præstationer.
Det er dog ikke kun o-linen, der bestemt ikke har samme kvalitet i Jacksonville som i Philadelphia. Reciever-gruppen var muligvis den svageste i hele NFL sidste år, og det er ikke blevet markant bedre af tilføjelser som Chris Conley og Terrelle Pryor, der begge endnu ikke har bevist noget særligt. Den mest talentfulde spiller i truppen er nok fortsat Marqise Lee, men han var skadet hele sidste sæson, er fortsat ikke helt spilleklar og mangler i realiteten også det helt store gennembrud. Af dem der også var på holdet i 2018 er Dede Westbrook og Keelan Cole dem, der bidrog med mest, men hhv. 717 og 491 yards samt 5 og 1 touchdowns er heller ikke noget at råbe hurra for. Der kan til gengæld måske være noget håb ift. 2.årsspilleren D.J. Chark, der har fart, men ikke rigtigt fik vist noget som rookie. På tight end-positionen ser det også ret skidt ud, hvis ikke rookien Josh Oliver, der er hamrende atletisk og har gode hænder, lynhurtigt for styr på at løbe ruter.
Der kunne måske tages noget af presset fra Foles’ skuldre, hvis løbeangrebet var skræmmende, men oven på sidste sæson er dette også et stort spørgsmålstegn. Rookie-succesen fra 2017 Leonard Fournette var så plaget af skader, at han på ingen måder kunne følge op på sit første år i ligaen, og samtidig er det også tvivlsomt, hvor effektiv en løbetrussel han egentlig er. Derudover har der været massive offentlige skænderier mellem Fournette og holdledelsen i offseason, og selvom det vistnok er faldet til ro, er det usikkert, hvor meget han kan og vil bidrage med. Måske derfor har Jaguars også forsøgt at forstærke sig på running back-positionen med tilgangen af Alfred Blue og Thomas Rawls, men de to har begge en del spørgsmålstegn ud for sig i form af hhv. manglende produktion og en massiv skadeshistorik. Kort sagt er det heller ikke sikkert, at Foles kan forvente sig megen hjælp fra den kant.
Forsvaret
Det mest positive for Jaguars ved 2018-sæsonen må have været, at holdet for andet år i træk havde et af NFL’s bedste kasteforsvar. Det var svært at producere både yards og touchdowns mod Jacksonville-mandskabet, og det handlede ikke mindst om bagkæden og især de to startende cornerbacks. Du finder nemlig ikke meget farligere duo end Jalen Ramsey og A.J. Bouye i hele ligaen, når det handler om at eliminere modstanderens receivere, og med fødselsår i hhv. 1994 og 1991 er der ingen grund til at frygte, at deres niveau er for nedadgående. Eneste problem kan dog være, at på nær den solide men middelmådige D.J. Hayden ser den øvrige cornerback-trup noget tynd ud, hvilket kan blive en udfordring, hvis en af de to fremragende startere bliver skadede. Derudover er Ramsey, der er bagkædens helt store stjerne, kendt for at være temmelig rapkæftet, hvilket han allerede har genbekræftet i offseason ved højlydt at lufte sin udtilfredshed med sin kontrakt. Det er derfor ikke til at vide, hvordan han reagerer, hvis resten af holdet ikke lever op til hans forventninger spillemæssigt. Imidlertid er et langt større problem lige nu ift. opretholdelsen af det høje niveau i kastespillet, at midten af det bagerste forsvar slet ikke ser lige så stærkt ud som sidste år med afgangen af Tashaun Gipson og Barry Church. 2.årsspilleren Ronnie Harrison viste allerede som rookie gode takter, og han vil formentlig kunne gå ind og påtage sig rollen som fremadstormende altmuligmand, men spørgsmålet er hvem, der skal dække af bag ham. Spillere som Cody Davis, Jarrod Wilson og C.J. Reavis er nemlig på ingen måde navne, der frygtes af NFL’s offensive koordinatorer.
Hvor bagkæden stort set holdt niveau ift. den flotte 2017-sæson sidste år, havde holdets pass rush ikke helt samme styrke, og der er bestemt ikke sikkert, at vi ser en genkomst på den front i 2019. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at rutinerede Calais Campbell og unge Yannick Ngakoue, der leverede hhv. 10.5 og 9.5 sacks i 2018, fortsat er en meget stærk duo på edge-positionerne, men bag dem ser det ikke ligefrem skræmmende ud, efter at den tvivlsomme men trods alt stabile Dante Fowler blev sendt til Rams midtvejs i sidste sæson. Den afgørende faktor her bliver formentlig, hvordan koordinator Wash vælger at bruge årets 1.runde-draftvalg, der også var noget af en gevinst. De fleste regnede før draften Josh Allen for den næstbedste spiller i en meget stærk pass rush-klasse, hvorfor det var meget overraskende, at han fortsat var ledig ved valg nr. 7. Det benyttede Jaguars sig forståeligt nok af, men udfordringen med Allen er, det ikke er helt givet, hvor han vil fungere bedst på nuværende tidspunkt. Håbet er nok, at rookien på et tidspunkt kan lines op på ydersiden, mens at Campbell så evt. kan flyttes indvendigt, men selvom at Allen er en klog spiller, er hans evner og teknik som regulær pass rusher muligvis ikke udviklede nok endnu. Derfor kan det ende med, at han mere vil blive brugt i en tilbagetrukken rolle, hvor hans udmærkede evner i opdækningen mod kastet også kan benyttes.
En del af forklaringen på, at presspillet ikke var så succesfuldt i 2018 var også, at den dyrtbetalte Malik Jackson ikke formåede at være samme faktor som tidligere. Derfor er det ikke så overraskende, at Jackson nu er taget videre til Philadelphia, men spørgsmålet er, om der er en potentiel afløser klar. Det bedste bud er nok 2.årsspilleren Taven Bryan, men han fik ikke vist meget i rookiesæson. Desværre for Jaguars har de øvrige potentielle startere forrest på forsvaret som Marcell Dareus og Abry Jones primært løbet som speciale, uden at dette dog for alvor har kunnet læses i holdets statistikker i denne del af det defensive spil.
At Jaguars-defensiven ikke har været lige så solid på jorden som gennem luften, har også sin forklaring i, at holdets linebackere især har haft deres force imod kastet. Om det ændrer sig i den kommende sæson er usikkert, men det er uanset hvad et stort slag, at profilen Telvin Smith af personlige årsager har valgt at tage et år ude af NFL. Det efterlader Wash og co. med Myles Jack som eneste sikre kort, og han kan ikke alene levere det, som han og Smith hidtil har præsteret i fællesskab. Det er dog højest usikkert, hvad spillere som journeymændene Najee Goode og Ramik Wilson, 2.årspilleren Leon Jacobs samt den ret ubeskrevede rookie Quincy Williams (lillebror til den noget mere profilerede Quinnen Williams) kan bidrage med. Sidstnævnte kommer i øvrigt til at starte sæsonen på skadeslisten efter et uheld med hans knæ i træningslejren. En potentiel profil er dog den tidligere Packer Jake Ryan, der ganske vist vender tilbage fra en hel misset sæson pga. et overrevet korsbånd, men som før det faktisk var en af ligaens bedre spillere på positionen i 2017. Spørgsmålet er dog, om 27-årige Ryan kan vende tilbage på samme niveau efter den alvorlige skade.
Konklusionen
Det er uden tvivl et plus, at Bortles nu er fortid i Jacksonville. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at når nu Coughlin, Marrone og resten af holdledelsen kunne tage så meget fejl ift. deres tidligere spilfordeler, er der begrundet frygt for, at de også kan have ramt ved siden af i deres sats på Foles og DeFilippo. Dertil kommer, at forsvaret virker reelt svækket med tabet af Smith, Jackson og de tidligere startende safeties, der ikke for alvor er blevet erstattet. Kombineret med et svært kampprogram og en manglende tro på trænerteamet, har jeg svært ved at se andet end endnu en skidt sæson for Jaguars, der nok vil være på udkig efter en ny cheftræner i 2020.
- Navn: Jacksonville Jaguars
- Ejer: Shadid Khan (siden 2012)
- Cheftræner: Doug Marrone (siden 2017)
- Hjemmebane: TIAA Bank Field i Jacksonville, Florida (siden 1995)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 4 i AFC South (record: 4-12)
- Årets gennembrud: EDGE Josh Oliver
- Årets nøglespiller: QB Nick Foles
Red Zone Blog 