I Nashville er det knald eller fald for et af NFL’s mest skades-plagede talenter på quarterback-positionen. Hans hold har ellers talentet til mere, men pga. ham ender det nok igen middelmådigt.
2018-sæsonen og offseason
Det er som om, at Tennessee Titans ikke rigtigt kan komme ud af rollen, som NFL’s mest middelmådige hold i ordets egentlige betydning. 2018-sæsonen endte igen med et ligeved-og-næsten resultat, der meget godt afspejler et hold, der består af rigtigt mange gode spillere, men måske mangler de helt store stjerner, som er nødvendige for at nå rigtigt langt. Sæsonstarten forløb ellers fint med sejre i tre ud af de første fire kampe, men herefter fulgte tre nederlag frem mod friugen i en periode af sæsonen, der blev præget af endnu en skade til quarterback Marcus Mariota.
Efter pausen var Mariota imidlertid blevet skadesfri, og han kvitterede med to gode præstationer i sejrene over de stærke modstandere Cowboys og Patriots, men herefter gik det galt igen med to klare nederlag til divisionsrivalerne Colts og Texans. Det fik cheftræner Mike Vrabel til at tage en beslutning om at få bragt løbeangrebet og ikke mindst running back Derrick Henry mere i spil, og den formular var tæt på at give pote med fire sejre i træk. Titans skulle dog stadig bruge en sejr over divisionsrivalerne Colts i den sidste grundspilskamp for at nå slutspillet, og med endnu et klart nederlag til Andrew Luck og co. endte Tennessee-mandskabet endnu engang med en 9-7 record, og denne gang var det lige nøjagtig for lidt til at nå de afgørende kampe.
Alligevel virker det til, at Adams-familien var godt tilfredse med deres nye cheftræner, der på trods af den manglende slutspilsdeltagelse, alligevel virkede til at have fået sat gang en positiv udvikling på holdet og især på forsvaret, der også er hans eget speciale. Generelt er der tilsyneladende også tilfredshed med den trup, som sportsdirektør Jon Robinson har sammensat igennem de sidste 3 år, og der har således ikke været de store nyinvesteringer i årets offseason. På trænerfronten er der dog sket en markant ændring, da Matt LaFleur efter bare en sæson som offensiv koordinator blev tilbudt cheftrænerjobbet hos Packers, og derfor er rejst videre til Green Bay. Det kan imidlertid vise sig, at være en god beslutning for alle parter, for selvom at LaFleur accepterede beslutningen om at satse mere på løbet, så var det tydeligt, at den spillestil ikke var i overensstemmelse med den tidligere koordinators egen filosofi om offensiv football, der er baseret på samme skole, som den der praktiseres af Sean McVay hos Rams. Her passer LaFleurs afløser Arthur Smith, der har været hos Titans siden 2011 og de sidste tre sæsoner har arbejdet som tight end-træner, langt bedre ind i det samlede billede, omend det er usikkert, hvad den blot 37-årige Smith egentlig bringer med til bordet. På den anden side af bolden er der naturligvis fortsat fuld tillid til veteranen Dean Pees, hvis mangeårige erfaring fra Patriots og Ravens helt sikkert også bidrog til forbedringen af forsvaret sidste år.
Angrebet
Hvis der er et svar, som Titans skal have ud af 2019, er det, hvorvidt de kan tillade sig at satse på Marcus Mariota i det lange løb eller ej. Den snart 26-årige quarterback er fortsat et af de største mysterier i NFL, for selvom at han ofte har leveret godkendte indsatser og uden tvivl er en fremragende atlet, har der simpelthen også været for store udsving i perioder. Dertil kommer, at Mariota har haft skadesproblemer gennem hele sin 4-årige karriere, og endnu ikke har formået at spille samtlige kampe i en sæson. Sidste år blev det til 14 stk, men undervejs spillede han halvskadet, og selvom at han ramte på hele 68,9 % af sine kast og scorede en rating på 92.3, producerede han kun 2.528 yards og 11 touchdowns, mens det også blev til 8 interceptions. Til gengæld bidrog det tidligere 2.valg fra 2015-draften også med 357 yards på jorden, og det virker som om, at han indtil videre i det mindste har fået overbevist cheftræner Vrabel. Sportsdirektør Robinson har dog valgt at gardere holdet mod yderligere skader til deres primære quarterback ved at hente den tidligere Dolphins-starter Ryan Tannehill ind som reserve. Hans karriere er dog også i høj grad blevet spoleret af skader, så spørgsmålet er, hvor god en sikring, den 31-årige Tannehill i realiteten er. Den formodede reserve har imidlertid vist rigtigt fine takter i træningslejren og preseason, så måske er der en quarterback-konflikt under opsejling, hvis Mariota starter sæsonen dårligt eller igen bliver skadet.
Uanset om Mariota kan holde sig skadesfri eller ej, er det ikke sikkert, om hans arm vil blive Titans primære vej til succes. Allerede undervejs i sidste sæson begyndte holdets offensive strategi at have løbet som det centrale fokus, og med Smith som koordinator er der en stor sandsynlighed for, at denne tendens vil fortsætte. Det handler også om, at Derrick Henry mod slutningen af sidste år endelig så ud til at bryde igennem som running back i NFL. Den tidligere Heisman Trophy-vinder er blevet kritiseret for, at han alt for ofte går efter det store spil, og dette er fortsat et problematisk aspekt af hans spil. Over de sidste fire uger af 2018-sæsonen så det imidlertid ud til, at det lykkedes at sammensætte et spilsystem, der fik Henry til at præstere på højeste niveau. Med 1.059 yards, 4,9 yards pr. forsøg og 12 touchdowns endte den nu 25-årige running back således som sit holds bedste offensive spiller, og der er ingen tvivl om, at han er tiltænkt en afgørende rolle i den kommende sæson. Henry er dog ikke den eneste profil i Titans backfield, der også indeholder den lille vævre Dion Lewis, som udover at kunne supplere den primære starter på jorden, er en fremragende sikkerhedsventil i kastespillet. 28-årige Lewis bidrog således med 59 grebne bolde for 400 yards i 2018, og er således et super solidt alternativ ift. at sammensætte en varieret gameplan med fokus på løbeangrebet.
Selvom at løbet kan ende med at blive den primære vej til offensiv succes, viser holdledelsens ageren i offseason, at der er en klar ambition om, at Mariota skal have bedre vilkår ift. at opnå succes. Derfor er der både i free agency og draften blevet investeret i nye spillere til receiver-korpset, der sidste år viste sig at være noget tyndt. 1.runde-valget fra 2017-draften Corey Davis viste fremgang ift. sin skadesplagede rookiesæson med 891 yards og 4 touchdowns, men det 24-årige talent skal bygge mere på, hvis han for alvor skal udvikle sig til en regulær 1.receiver. Taywan Taylor og Tajae Sharpe viste til gengæld, at de har deres klare begrænsninger, og de to skal nok som minimum forvente at blive overhalet af de nytilkommende Adam Humphries og A.J. Brown. Humphries leverede som slotreceiver 816 yards og 5 touchdowns i Tampa sidste år, mens Brown, der blev valgt i 2.runde af årets draft, af mange bliver betragtet som årets sikreste rookie-reciever pga. sine gode hænder, spilforståelse og evner som ruteløber. Derudover kan det få afgørende betydning at tight enden Delanie Walker, der blev skadet for sæsonen i åbningskampen sidste år, er tilbage, omend det selvfølgelig er usikkert, hvad den 34-årige veteran har tilbage i tanken.
Titans har fortsat en af de bedste offensive linjer i ligaen, der på papiret i praksis er blevet stærkere med tilgangen af stærke Roger Saffold fra Rams som erstatning for Quinton Spain på venstre guard. Han kommer til at udgøre midten sammen med den rutinerede og solide Ben Jones på center samt enten rotationsspilleren Kevin Pamphile eller rookien Nate Davis på højre guard. Davis har de atletiske evner til at blive en starter i NFL, men spørgsmålet er, om hans teknik endnu er god nok. På tackle-positionerne udgør Taylor Lewan og Jack Conklin i princippet en af NFL’s bedre duoer, men begge har deres at slås med. For Conklins vedkommende har han været så plaget af skader, at Titans faktisk har valgt ikke at aktivere hans 5-årsoption, hvorfor han er free agent efter sæsonen. Lewan, der betragtes som en af ligaens bedste linjemænd, er til gengæld fremtidssikret, men han kommer til at starte året med 4 kampes dopingkarantæne. Derfor hviler der et vist pres på den hæderlige men middelmådige Dennis Kelly, der får til opgave at tække Mariotas blind side fra starten af sæsonen.
Forsvaret
Cheftræner Vrabels største succes sidste år var nok, at det lykkedes at løfte forsvaret til samlet set at være et af NFLs bedste. Kernen i dette var den defensive linje, der anføres af en af ligaens mere undervurderede profiler. Jurrell Casey er muligvis ikke lige så flashy og imponerende som f.eks. J.J. Watt, men han formår år efter år at levere stabilt mod både løb og kast, og i 2018 var han endnu engang en af Titans bedste pass rushere med 7 sacks. Desværre sluttede den snart 30-årige Casey sæsonen af med en alvorlig knæskade, som han fortsat ikke er kommet sig helt over, omend trænerstaben regner med at have ham til rådighed fra kamp 1 af. Han vil igen i år havde sin solide makker DaQuan Jones ved sin side, mens at den sidste starter plads forrest på forsvaret i første omgang går til den gennemsnitlige men ligeledes sikre Brent Urban, der er kommet til fra Ravens. Vrabel og Pees håber dog uden tvivl på, at de i løbet af sæsonen får 1.runde-draftvalget Jeffrey Simmons til rådighed. Den tidligere Mississippi State-profil har alle de fysiske forudsætninger for samt evner til at blive en fremragende klassisk defensiv linjemand i NFL, men desværre er rookien blevet opereret for et overrevet korsbånd i offseason, og det er usikkert, hvornår han bliver klar.
Det var især kasteforsvaret, der udviklede sig positivt sidste år, og det handler især om bagkæden, hvor safety Kevin Byard efterhånden har etableret sig som en af ligaens bedste på sin position. Ovenpå hans monstrøse 2017-sæson var det forståeligt, at modstanderen i høj grad forsøgte at dirigere spillet uden om den 26-årige playmaker, der dog alligevel bidrog med 8 blokerede kast og 4 interceptions. Derudover fandt Byard hurtigt ind i et godt samarbejde med sin nye makker Kenny Vaccaro, der især arbejdede godt fremad i banen og blev belønnet for sin indsats med en 4-årig kontrakt i offseason. Den stærke starterduo vil blive suppleret af rookien Armani Hooker, der også er lidt af en altmuligmand, og som muligvis kan bruges som ekstra spiller i de rigtige situationer allerede i år. Fremgangen bagerst på forsvaret handlede dog også om cornerbackpositionerne, hvor både den rutinerede slotcorner Logan Ryan og 1.runde-valget fra 2017-draften Adoree’ Jackson begge hævede deres niveau og leverede over middel med bl.a. 18 blokerede kast, 4 sacks og 2 interceptions til sammen. Til gengæld var den tidligere Patriot og Super Bowl-helt Malcolm Butler lidt af en skuffelse, omend han dog stjal bolden fra modstanderen 3 gange. Håbet er, at han i samarbejde med de to andre startere kan genfinde sit tidligere niveau, hvilket vil kunne løfte Titans-bagkæden helt op i toppen af ligaen.
Mens at det bagerste forsvar altså er uforandret ift. 2018, er der sket markante udskiftninger på edge-positionerne, hvor den erfarne duo Brian Orakpo og Derrick Morgan begge har valgt at lægge footballen på hylden. Denne udvikling var dog forudset af holdledelsen, der allerede sidste år sikrede sig ved at drafte Harold Landry og hente Kamalei Correa hos Ravens. Landry slap fint fra sin første sæson med 4,5 sacks mens Correa bidrog med 3,5 stk. i Vrabels blitz-system, der er karakteriseret ved, at presspillet bygges op omkring schemes, hvorfor holdet bliver mindre afhængigt af en enkelt spiller ift. pass rush. Der har dog alligevel været en erkendelse af, at presspillet kunne komme til at mangle noget rutine, hvorfor at veteranen Cameron Wake er blevet hentet ind fra Miami i offseason. 37-årige Wake debuterede sent i NFL, men har i sin 10-årige karriere alligevel bidraget med mellem 5 og 15 sacks pr. sæson. Hvis han fortsat har niveauet, vil han formentlig passe perfekt ind i rotationen med de to yngre spillere.
På linebacker-positionen er det fortsat den erfarne Wesley Woodyard, der styrer løjerne og går forrest i tacklingerne mod løbet, samtidig med at han også bidrager i blitz-formationerne, hvor den 33-årige holdkaptajn sidste år leverede 4,5 sack. Planen var oprindeligt, at Woodyard i år skulle danne par i hjertet af forsvaret med sidste års 1.runde-draftvalg Rashaan Evans, der også spillede fint som rookie, men efter hans fortræffeligt indsats som tacklemaskine og ikke mindst ekstra pass rusher med 6 sacks, er det nok ikke helt til at komme uden om 3.årsspilleren Jayon Brown. Derfor ender det nok med, at Titans også vil rotere deres tre rigtigt solide linebackere, der også ligner en af NFL’s bedre enheder inden for deres felt.
Konklusionen
Selvom at truppen mangler de helt store profiler, er der et eller andet ved Titans, der siger mig, at de burde have potentialet til som minimum at nå slutspillet. Hvis forsvaret kan fortsætte sin udvikling, er der i hvert en mulighed for, at det kan blive et af de bedste i dette års sæson. Det der er alligevel afholder mig fra for alvor at tro på Vrabel og co. er, at Mariota simpelthen virker som et for usikkert kort på nuværende tidspunkt, og erfaringen siger bare, at holdets angreb falder til et meget lavt niveau, når den unge spilfordeler på et tidspunkt bliver skadet. Derfor er det mest sandsynlige, at det ender med endnu en sæson på det jævne for Gud ved hvilken gang.
- Navn: Tennessee Titans
- Ejer: Adams-familien (siden 2013)
- Cheftræner: Mike Vrabel (siden 2018)
- Hjemmebane: Nissan Stadium i Nashville, Tennessee (siden 1999)
- Antal mesterskaber: 2 (1960 og 1961, begge i AFL)
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 9-7)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 2 i AFC South (record: 9-7)
- Årets gennembrud: WR A.J. Brown
- Årets nøglespiller: RB Derrick Henry
Red Zone Blog 