I Indianapolis er optimismen stor ovenpå sidste sæsons store positive overraskelse. Udviklingen bør også kunne fortsætte, og eneste grund til bekymring er umiddelbart quarterbackens helbred.
2018-sæsonen og offseason
Hvis jeg var blevet spurgt inden sidste sæsonstart, om jeg kunne se Indianapolis Colts for mig i slutspillet, havde jeg blankt afvist det. Der var spørgsmålstegn ved stort set hele deres forsvar, deres uprøvede trænerstab og deres skadesplagede quarterback, og til sammen pegede det i retning af, at det nok ville ende med endnu en svær sæson for holdejer Jim Irsays mandskab. Det startede da også rigtig skidt med nederlag i fem af de første seks kampe, så selvom at den nyansatte cheftræner Frank Reich fik coachet holdet til to sejre mod formsvage Bills og Raiders inden pausen i spiluge 9, var der ingen der talte om slutspil i Indianapolis midtvejs i sæsonen.
Imidlertid skulle det vise sig, at sportsdirektør Chris Ballards vedvarende arbejde med at sammensætte truppen samt Reichs og ikke mindst den defensive koordinator Matt Eberflus’ evner ift. at udvikle deres spillere, var på vej til at gå op i en højere enhed. Sejrsrækken, der var startet i spiluge 7, blev nemlig kun afbrudt af det mærkelige 0-6 nederlag til Jaguars i spiluge 13 og således endte Colts’ med at spille sig i slutspillet for første gang siden 2014, da wildcardet blev sikret i en knald-eller-fald kamp mod divisionsrivalerne Titans i sidste runde af grundspillet. Det var især kasteangrebet med den tilbagevendte Andrew Luck i spidsen, der stjal overskrifterne, men det mest imponerende var faktisk, hvordan Eberflus formåede at løfte et forsvar, der året før havde været et af NFL’s dårligste, til faktisk at præstere på et helt hæderligt niveau. Succesen fortsatte også umiddelbart ind i slutspillet, hvor Texans, der ellers havde snuppet divisionstitlen i AFC South foran Colts, blev kørt ud af deres egen hjemmebane på røv og albuer med et klart 21-7 nederlaget. Ugen efter sluttede festen dog, da Reichs tropper som så mange andre måtte give fortabt over Chiefs’ vanvittige offensiv.
Alligevel har der været god stemning i Indianapolis i offseason, for det er tydeligt, at holdet i virkeligheden nåede meget længere i 2018 end nogen havde forventet. Mest af alt må det glæde sportsdirektør Ballard, at hans strategi med at genopbygge holdet langsomt endelig ser ud til at bære frugt, og at han i Reich har fundet den rigtige mand til at føre planen ud i livet. Strategien er således kørt videre her i 2019, hvor det igen ikke er blevet til de store nyinvesteringer, også selvom at Colts faktisk er et af de hold, der har flest midler til rådighed under lønloftet pt. Lidt overraskende er der heller ikke sket udskiftninger på de vigtigste positioner indenfor trænerstaben. Mange havde ellers forventet, at Eberflus ville bliver headhuntet til en af de ledige cheftrænerstillinger oven på hans imponerende indsats, men den 49-årige forsvarschef mener åbenbart, at hans ambitioner foreløbigt er nemmest at indfri ved at fortsætte som Reichs assistent i mindst endnu en sæson. På angrebet har cheftræneren selv en stor del af ansvaret, dog i tæt og tilsyneladende velfungerende samarbejde med den 38-årige Nick Sirianni, der kom til fra Chargers inden sidste sæson. Sirianni fortsætter derfor som ventet også som offensiv koordinator her i 2019.
Angrebet
For alle andre end de mest benhårde Titans-, Jaguars- og Titans-fans var det en fornøjelse at se Andrew Luck tilbage på football-banen sidste år. Efter at hele hans 2017 blev ødelagt af efterveerne fra den skulderskade, der reelt truede hans fortsatte karriere, var 1.valget fra 2012-draften tilbage i fuldt vigør, og ovenikøbet skulle det vise sig, at han fandt sig rigtigt godt til rette i cheftræner Reichs nye offensive system. Det blev således til 4.593 yards, 39 touchdowns, en succesrate på 67,3 % af hans kast og en rating på 98.7. Både ift. præcision og rating var det faktisk den snart 30-årige Lucks bedste til dato, og selvom at antallet af interceptions på 15 stadig var blandt de højere i NFL, så ændrer det ikke på, at den talentfulde quarterbacks tilbagekomst til ligaen var mere end godkendt, hvilket også blev anerkendt med prisen som Comeback Player of the Year, omend jeg mener, at J.J. Watt var den mest berettigede vinder af den titel. Nu krydser alle Colts-fans så fingre for, at den positive udvikling fortsætter, selvom at deres fremragende spilfordeler desværre igen at blevet ramt af skades-spøgelset her op til sæsonstarten, omend slet ikke i så alvorligt omfang som tidligere.
En stor del af forklaringen på Lucks succesfulde tilbagevenden skal findes i, at han for første gang i sin karriere havde en fremragende offensiv linje at arbejde bag. I mange år var det kun venstre tackle Anthony Castonzo, der for alvor var i stand til at passe på quarterbacken, hvilket resulterede i en uendelig strøm af tæsk til Luck, heriblandt den skulderskade, der som sagt var ved at ødelægge alt. Det ændrede sig sidste år med tilgangen af de to draftvalg Quenton Nelson og Braden Smith, der lynhurtigt erobrede starterpladserne på hhv. venstre guard og højre tackle med stor succes til følge. Det gjaldt ikke mindst for 1.runde-valget Nelson, der formåede at blive valgt som All Pro allerede i sin første sæson som professionel. Kombineret med, at center Ryan Kelly var mindre skadet og at højre guard Mark Glowinski fandt et hidtil uset niveau, endte Colts med at have en af NFL’s bedste o-lines i 2018, hvilket bl.a. sås tydeligt ved, at linjen kun tillod 18 sacks, hvilket var færrest af alle hold i ligaen. Alle fem startere vender tilbage i år, så der er god grund til at håbe på, at Luck igen kan forvente optimal beskyttelse.
Udover den fortsatte sikkerhed forrest på angrebet, kan franchise-quarterbacken også glæde sig over, at han i den kommende sæson også vil have flere og bedre våben til rådighed i forsøget på igen at skabe et af NFL’s bedste kasteangreb. I 2018 var T.Y. Hilton som vanligt fremragende med 1270 yards og 6 touchdowns, hvilket kun bliver yderligere imponerende af, at han faktisk var halvskadet det meste af sæsonen. Imidlertid var Hilton noget af en 1-mandshær på ydersiden, og det var især tydeligt, at der manglede et supplement til den hurtige og vævre receiver på de korte ruter og jumpballs. Her håber Reich og co. at have fundet en løsning i form af Devin Funchess, der er kommet til efter fire sæsoner hos Panthers. I Carolina fandt den 25-årige Funchess aldrig rigtigt melodien i samspillet med Cam Newton, men han viste i 2017 med 840 yards og ikke mindst 8 touchdowns, at han kan være en solid 2.receiver, der især kan true tæt på endzone. Derudover draftede Ballard i 2.runde et af årets mest interessante offensive projekter, da han valgte at tage chancen på gadget-spilleren Parris Campbell fra Ohio State. Rookien, der af mange er blevet sammenlignet med Tyreek Hill, var i college kendt for at være helt elektrisk med bolden i hænderne, og håbet er, at han i første omgang kan være et ekstra krydderi, der kan gøre Colts-angrebet mere udforudsigeligt. Endelig har Luck altid været glad for samarbejdet med sine tight ends, og i 2018 kom det især til udtryk ved, at han for alvor fik sat gang i den tidligere Lion Eric Ebrons karriere. Med 750 yards og ikke mindst 13 touchdowns havde Ebron sin bedste sæson indtil videre, og suppleret af Jack Doyle vil han forhåbentlig kunne holde dette niveau i 2019.
Løbeangrebet spillede fortsat klar 2.violin til kastet i 2018, men sammenlignet med tidligere var det faktisk imponerede, hvor meget fremdrift det lykkedes at skabe på jorden på den komite af flere spillere, som Ballard og Reich har fået sammensat. Med 908 yards, et gennemsnit på 4,7 yards pr. forsøg og 9 touchdowns havde Marlon Mack et lille gennembrud som klassisk running back, men den største profil var faktisk rookien Nyheim Hines, der udover selv at bidrage med 314 yards på jorden, var et fremragende aktiv i kastespillet med 63 grebne bolde og 425 yards. Med de to som solid duo og udgangspunkt for fremdrift på jorden, vil Reich og Sirianni forhåbentlig kunne sammensætte en varieret offensiv, der ligesom sidste år vil være blandt NFL’s giftigste.
Forsvaret
Selvom at Lucks tilbagevenden måske fyldte mest, var det faktisk forsvarets udvikling, der var det mest imponerende ved Colts’ 2018-sæson. Matt Eberflus’ arbejde med holdets defensive trup fik flere spillere til at præstere langt over, hvad de hidtil har leveret, og det gjaldt ikke mindst på den defensive linje. Før 2018 var der ikke blevet taget stor notits af navne som Denico Autry og esteren Margus Hunt, men i Eberflus’ system shinede de begge pludselig, og leverede både en solid indsats mod løbet samt bidrog til presspillet med hhv. 9 og 5 sacks. De kommer igen i år til at udgøre kernen i den forreste defensiv i samspil med 2.årsspilleren Tyquan Lewis og den tidligere Raider Jihad Ward.
Mens det så godt ud på indersiden, var det tydeligt, at edge-positionerne fortsat var en svaghed hos Indianapolis-mandskabet i 2018, hvilket bl.a. kunne ses ved, at holdets samlede sack-tal fortsat var under middel, selvom at spillere som Autry og Hunt også bidrog fra midten af den defensive linje. Den bedste mand på kanten var Jabaal Shead, der også var god mod løbet, men med kun 5.5 sacks viste han også med al tydelighed, at han ikke er blandt ligaens bedste quarterback-jægere. Da han samtidig er endt med at få foretaget en knæ-operation her tæt på sæsonstart, er det ikke sikkert, at han overhoved bliver klar til spiluge 1. Heldigvis har Ballard og resten af holdledelsen forsøgt at styrke positions-gruppen med deres eneste store free agent-investering i år. Det er nemlig lykkedes at tilføje Justin Houston, der efter otte sæsoner i Kansas City var blevet fritstillet af Chiefs. 30-årige Houston har pga. en række skader ikke helt været i stand til at ramme sit tidligere topniveau siden 2014-sæsonen, men med 9 sacks sidste år og 9.5 året før er han fortsat en giftig herre, når det kommer til at skabe pres. Derudover er der et velbegrundet håb om, at 2.årsspilleren Kemoko Turay kan bidrage med endnu mere end han gjorde i sin rookiesæson, så potentialet for, at Colts kan nærme sig ligaens bedre halvdel, hvad presspil angår, er bestemt til stede.
Når der alligevel kom en del sacks ind på kontoen hos Indianapolis-mandskabet sidste år, handlede det også om, at holdledelsen havde lavet lidt af et scoop med et af deres 2.runde-draftvalg. Der havde ellers været kritiske røster fremme ift. linebackeren Darius Leonards potentiale, men disse blev gjort til skamme i det øjeblik, at rookien ramte banen. Leonard var her, der og alle vegne, tacklede mere end nogen anden i hele ligaen, greb 2 interceptions og nåede også frem til modstanderens quarterback hele 7 gange. Hans udpegning til All Pro og Defensive Rookie of the Year kan måske diskuteres, da hans farverige spil måske dækkede lidt for visse problemer i opdækningen, men der er ingen tvivl om, at den 24-årige 2.årsspiller er en hjørnesten, som Colts vil kunne bygge op om i mange år fremover. I 2019 vil han foreløbigt skulle fortsætte samarbejdet med den hæderligere Anthony Walker, men der kan også blive plads til de to nye rookies Ben Banogu og Bobby Okereke. Især Banogu har nogle gode atletiske forudsætninger for også at blive et ekstra våben pass rushet, men hans spilforståelse og teknik skal virkelig udvikles, hvis det skal lykkes.
Bagkæden var ligesom det forreste forsvar en historie om en række spillere, der formåede at løfte deres niveau ift. tidligere. Pierre Desir havde indtil videre ikke gjort det store væsen af sig, men i 2018 var han pludselig blandt de bedste til at lukke ned for modstanderens receivere. Han udgjorde således en giftig duo med slotcornerbacken Kenny Moore, der bl.a. bidrog med 3 interceptions. Både Desir og Moore har fået deres kontrakter forlænget i offseason, samtidig med at de har fået en ny makker i rookien Rock Ya-Sin. 2.runde-draftvalget ville ikke kunne gøre en forskel i alle systemer fra start af, men i Eberflus’ zone-opdækning vil han formentlig fungere rigtig godt. På safety-positionerne har Malik Hooker på bare to sæsoner udviklet sig til lidt af en stjerne, og han vil også i 2019 udgøre en meget sikker sidste skanse. Foran sig vil han fortsat have tackle-maskinen Clayton Geathers, men udover ham er safety-positionen primært besat af unge og uprøvede spillere, så der krydses fingre for, at duoen Hooker og Geathers ikke løber ind i de store skadesproblemer i løbet af sæsonen.
Konklusionen
Colts overraskede alt og alle i 2018, men vurderet ud fra grundlaget for overraskelsen, er det faktisk svært at se, hvorfor den positive udvikling ikke skulle fortsætte. Ballards strategi ift. trupsammensætningen giver tydeligvis mening og Reich virker som en bundsolid og begavet cheftræner, der formår at sætte sine spillere op på bedst mulig vis. Da Eberflus også fortsat er på sidelinjen, og alle centrale profiler fra sidste sæson fortsat er i truppen, ligger det hele godt til, at Indianapolis-mandskabet kan hentet deres første divisionstitel siden 2014. Det eneste, der kan ødelægge festen er for mig at se, hvis Luck igen render ind i alvorlige skadesproblemer.
- Navn: Indianapolis Colts
- Ejer: Jim Irsay (siden 1997)
- Cheftræner: Frank Reich (siden 2018)
- Hjemmebane: Lucas Oil Stadium i Indianapolis, Indiana (siden 2008)
- Antal mesterskaber: 4 (1958, 1959, 1970 og 2006)
- Resultat 2018: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 10-6)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 1 i AFC South (record: 12-4)
- Årets gennembrud: CB Rock Ya-Sin
- Årets nøglespiller: EDGE Justin Houston
Red Zone Blog 