Som et af NFL’s mest vindende hold i nyere tid er det klart, at Steelers forventer at være med blandt de bedste vært år. Det kan også blive tilfældet i 2019, men det står og falder især med to spillere.
2018-sæsonen og offseason
Det var generelt lidt en rutsjebane-tur at følge holdene i AFC North sidste år, og det gjaldt også for de ellers ofte så dominerende Pittsburgh Steelers. De 6-dobbelte mestre begyndte lidt ligesom i 2017 med en ordentlig omgang svingende præstationer i de første par spilleuger, hvor det bl.a. lykkedes at spille uafgjort med Browns og tabe til Ravens, hvilket gav et rigtigt dårligt udgangspunkt ift. det interne divisionsregnskab. Det lykkedes dog også at spille næsten lige op med de ellers flyvende Chiefs, og med sejre over først Falcons og derefter Bengals inden friugen, havde Steelers trods alt et positivt regnskab med sig ind i deres sæsonpause. Derudover var det positivt, at quarterback Ben Roethlisberger især i den sidste kamp viste, at han endnu engang var ved at finde rytmen efter endnu en vaklende sæsonstart.
Efter pausen i spiluge 7, så det således ud til at cheftræner Mike Tomlins tropper endnu engang havde fundet melodien og cruisede mod en ny divisionstitel. Steelers vandt nemlig de næste fire kampe og fik bl.a. revanche mod begge de to divisionsrivaler, som holdet ikke havde kunnet besejre i første forsøg. Med en record på 7-2-1 så det således meget fornuftigt ud med kun seks opgør tilbage, men pludselig var det som om, at Pittsburgh-mandskabet blev ramt af en blanding af uheld og formsvigt. Det resulterede i tre nederlag i streg til de tre AFC West-hold Broncos, Chargers og Raiders, hvor især det første og sidste nederlag burde have været undgået med tanke på de pågældende holds niveau. En sejr over den evige nemesis Patriots i uge 15 rettede lidt op på tingene, men med endnu et tæt og smalt nederlag til Saints i uge 16, havde Steelers ikke længere deres skæbne i egne hænder, og selvom at Bengals blev besejret i sidste spillerunde, måtte Tomlin og co. se Ravens snuppe divisionstitlen, og dermed selv gå glip af slutspillet for første gang siden 2013. Det skete på trods af, at Steelers faktisk lå godt placeret i de fleste væsentlige statistikker, både offensivt og defensivt, omend der var et par alvorlige huller i holdets præstationer, der altså endte med at koste dyrt.
Det tidlige exit endte imidlertid med for alvor at åbne op for nogle alvorlige interne uenigheder, der tilsyneladende stak dybere end de fleste havde regnet med. Resultatet af disse konflikter blev, at to af Steelers’ tre største offensive profiler igennem de sidste mange sæsoner nu er fortid i Pittsburgh. Det har dog ikke ført til de store ændringer i holdets generelle tilgang til offseason, der rent investerings-mæssigt er forløbet stille og roligt, omend holdet brød med deres normale draft-strategi i et forsøg på at løse et af deres helt store problemer på forsvaret. Den interne uro kan dog godt have givet Mike Tomlin nogle ridser i lakken, men der skal mere til at vælte trænersæderne hos et NFL’s mest stabile mandskaber ift. kontinuitet. Derfor er 47-årige Tomlin naturligvis klar til sin 13.sæson i spidsen for Pittsburgh-mandskabet, mens det også fortsat er Randy Fichtner og Keith Butler, der skal stå for at koordinere hhv. angreb og forsvar for hhv. 2. og 5.sæson i træk. Begge trænere har dog også været på holdet meget længere end det.
Angrebet
Statistisk set havde veteranen Ben Roethlisberger en af sine bedste sæsoner nogensinde i 2018. Den 37-årige quarterback, der i år skal i gang med sin 16.sæson i NFL, kastede sidste år for første gang i karrieren over 5.000 yards, og hans 34 touchdowns var flere end nogensinde før. Han ramte også på 67 % af sine kast, så rent spillemæssigt var det kun de 16 interceptions, der giver anledning til lidt bekymring. Når der alligevel har været kritik af Big Ben, handler det især om, hvordan han agerer uden for banen. I offseason har en del tidligere Steelers-profiler nemlig udtalt sig om, hvordan den dobbelte Super Bowl-vinder ikke gør særligt meget for at være den samlende figur, som quarterbacken bør været på et football-hold, og flere har fremført påstanden om, at Roethlisberger derfor er en central del af de interne problemer og den dårlige stemning i truppen. Til gengæld er der pt. ingen tvivl om, at Big Ben fortsat har de spillemæssige kvaliteter til at føre Steelers hele vejen, og selvom at hans udfald er blevet flere og værre i de enkelte kampe de senere år, er han fortsat en af ligaens bedste quarterbacks, når han rammer sit topniveau. Derudover var det meget positivt, at det sidste år lykkedes ham at spille samtlige 16 kampe for første gang siden 2014.
Hvis der er nogen, der fortsat står last og brast med Big Ben, er det hans beskyttere på den offensive linje. Det forreste angreb har været en imponerende stabil faktor hos Pittsburgh-mandskabet de seneste par sæsoner, og i en liga, hvor spillere så ofte skifter hold, er det imponerende, at fire ud af fem startere endnu engang vender tilbage ift. sidste sæson. Eneste udskiftning er på højre tackle, hvor den skadesplagede Marcus Gilbert er blevet sendt videre til fordel for Matt Feiler, der startede i sidste halvdel af 2018-grundspillet og tilsyneladende gjorde nok til at sikre sig pladsen permanent. De to vigtigste spillere er center Maurkice Pouncey, der i 2018 blev valgt til All Pro-andenholdet, og højre guard David DeCastro, der formåede at være blandt de bedre guards i NFL sidste år på trods af, at han spillede med en brækket hånd. Kombineret med at både Ramon Foster og Alejandro Villanueva genfandt deres topniveau, var de fem startere til sammen en af NFLs bedste linjer i 2018, og med kontraktforlængelser til både Pouncey og Foster i offseason, er det klart, at troen på denne gruppe fortsat er meget høj. Eneste aber dabei er, at o-linen har fået ny træner i år, da den fremragende Mike Munchak har valgt at rejse til Denver efter 5 års tro tjeneste.
Hvor quarterback-positionen og den offensive linje altså er præget af stor kontinuitet, er der som tidligere nævnt sket markante udskiftninger på skill-positionerne. Mest markant er naturligvis tabet af Antonio Brown, der fortsat kandiderer til titlen som NFLs bedste receiver, men mod slutningen af 2018-sæsonen og ikke mindst efter at slutspilschancen var forduftet, brød den personlige konflikt mellem Brown, Roethlisberger og Tomlin ud i lys lue. Som offseason skred frem blev det klart, at skårene ikke kunne klinkes, og derfor endte Brown med at blive sendt til Oakland i marts måned. Det efterlader imidlertid Steelers med en receivertrup, hvor kun 3.årsspilleren JuJu Smith-Schuster, der leverede 1426 yards og 7 touchdowns i 2018, er en regulær profil. Selvom at ingen vil betvivle hans talent, er det ikke sikkert om den blot 22-årige Smith-Schuster vil kunne dominere modstanderens forsvar på samme måde som sin tidligere makker, da en del af hans succes nok også skal tilskrives Browns tilstedeværelse. Derfor skal enten den indhentede Donte Moncrief genfinde noget af sit tidligere niveau eller 2.årsspilleren James Washington levere et gennembrud, hvis Big Ben skal have lige så gode betingelser som sidste år. På langt sigt kan 3.runde-valget Diontae Johnson måske udvikle sig til en afgørende spiller, men selvom at rookien fra det lille college Toledo har noget talent for ruteløb og spilforståelse, er det nok for meget at forvente det helt store for han allerede i år. På tight end-positionen må Steelers i år også nøjes med den solide og somme tider hårdtslående Vance McDonald, da Jesse James er skiftet til Lions.
Mens Browns farvel nok kom bag på mange, var der næppe nogen der forventede, at LeVeon Bell fortsat ville være i Pittsburgh i år, efter at running backen valgte at sidde ude hele 2018 pga. uenighed med holdledelsen omkring hans kontrakt. Det gør også, at skiftet på den position ikke virker voldsomt på samme måde, for 3.årsspilleren James Conner viste allerede sidste år med 973 yards, 4,5 yards pr. forsøg og 12 touchdowns i de 13 kampe han spillede, at han er klar til at overtage rollen som starter fuldt og helt. 24-årige Conner er naturligvis ikke det samme dobbelte våben som Bell, men med 55 grebne bolde for 497 yards beviste han dog, at han også sagtens kan spille en rolle i kasteangrebet. Derudover er han en rigtig god historie og figur i lokalsamfundet pga. hans baggrund i Pittsburgh og hans sejr over en kræftsygdom.
Forsvaret
Når den kommende sæson begynder, vil alle Steelers-fans’ øjne især være rettet mod en spiller på forsvaret. For selvom at de defensive præstationer som helhed var godkendte i 2018, var det tydeligt, hvor savnet den fortsat skadede og muligvis football-invalide Ryan Shazier var som hjertet i midten af Pittsburgh-mandskabets defensiv. Derfor valgte Tomlin og sportsdirektør Kevin Colbert at bryde med holdets normalt konservative tilgang til draften, og gå all in for at drafte et af årets to helt store linebacker-talenter. Spørgsmålet er så, om den 21-årige Devin Bush kan leve op til de enorme forventninger. Han har umiddelbart alle brikkerne til at blive en af de bedste linebackere i NFL mod løb såvel som kast, og hans manglende størrelse lader det til, at han er fuldt ud i stand til at kompensere for med atletiske evner, fart og spilforståelse. Det er bare meget pres at skulle bære på i så ung en alder. Han får dog nogle rutinerede folk omkring sig i form af den solide situationsspiller Vince Williams, der nu formentlig vil blive brugt endnu mere i presspillet, samt den omskolede safety Mark Barron, der er kommet til efter fem sæsoner hos Rams.
Den forstærkede linebacker-gruppe vil formentlig kunne bidrage til at styrke løbeforsvaret endnu mere, omend det allerede var solidt i 2018. Her spiller det forreste forsvar også en central rolle, og ikke mindst de to meget centrale profiler Cameron Heyward og Javon Hargrave. Begge to har den kvalitet, at de både er gode til at lukke ned for modstanderens running backs i midten, samtidig med at de heller ikke er helt uefne som pass rushere. Især Heyward er faktisk en decideret habil quarterback-jæger, der sidste år producerede 8 sacks, og dermed var holdets næstbedste i den disciplin. De to primære spillere vil igen i år blive suppleret af veteranen Tyson Alualu samt Stephon Tuitt, der også har visse evner ift. presspillet.
Mens løbeforsvaret altså kun ser ud til at blive bedre, er det mere tvivlsomt, hvordan kastedefensiven vil udvikle sig. Det handler især om bagkæden, der efterhånden er et af de helt store spørgsmålstegn i NFL. Selvom at det statistisk set ser fint ud, er det tydeligt, at flere af spillerne i Steelers’ bagerste forsvar har store spillemæssige udfordringer, hvilket bl.a. kan ses ved, at der ift. presspillets succes produceres relativt mange yards og ikke mindst touchdowns gennem luften. Samtidig var Pittsburgh-mandskabet i 2018 blandt de dårligste til at intercepte modstanderens kast med kun 8 stk. På cornerback-positionen er meget af kritikken blevet rettet mod det tidligere 1.runde-valg Artie Burns, der aldrig rigtigt er slået igennem og sidste sæson endte med at blive bænket. Steelers har heller ikke valgt at aktivere 5.års-optionen i hans kontrakt, og valget af Justin Layne i 3.runde af årets draft kan sagtens ses som et forsøg på at finde en erstatning for netop Burns. Problemet er dog, at Layne umiddelbart minder meget om Burns, da han har et stort atletisk potentiale, men mangler grundlæggende spilforståelse. Derfor kan det meget vel ende med, at det igen bliver den rutinerede Joe Haden samt den nytilkomne Steven Nelson, der er hentet hos Chiefs, som kommer til at udgøre starter-duoen. De er begge hæderlige spillere, men gør ikke den afgørende forskel. På safety-positionerne er det indtil videre meget op og ned for den ligeledes højtdraftede duo Sean Davis og Terrell Edmunds, der begge levere en del fremad i banen, men mangler disicplin og overblik i opdækningen. Edmunds endte dog med at blive kåret til holdet Rookie of the Year sidste år, og selvom at han ikke har sin bror Tremaines (linebacker hos Bills) talent, kan han måske udvikle sig til en bedre cover-safety med tiden.
Det bagerste forsvar vil dog uden tvivl igen i år få stor hjælp fra holdets pass rush, der med 52 sacks var en af de to farligste pres-enheder i NFL sidste år. Som tidligere nævnt spillede det forreste forsvar en væsentlig rolle heri, men en stor del af æren skal også tilskrives T.J. Watt, der med 13 sacks brød endeligt igennem som edge-rusher. Faktisk må lillebror Watt, der også er yderst solid mod løbet, efterhånden betragtes som en af de væsentligste defensive profiler hos Steelers. Til gengæld har hans makker i den modsatte side Bud Dupree fortsat massive problemer med at få sin teknik til at fungere, og hvis ikke der sker mærkbare forbedringer her i 2019, bliver dette formentlig det tidligere 1.runde-draftvalgs sidste sæson i Pittsburgh. Det bør dog ikke blive så stort et problem igen, da Watt formentlig vil få god understøttelse fra anden side i form af Heyward, Hargrave, Williams og Tuitt.
Konklusionen
Steelers er et af NFL’s mest stabile hold, og selvom at tabet af Brown kan give angrebet en del problemer, bør truppen som helhed stadig være så god, at endnu en tur i slutspillet for Tomlin og co. er meget sandsynlig. Det står og falder dog især med to spillere. På den ene side af bolden skal Roethlisberger levere på det niveau, han generelt havde sidste år i stedet for at have store udsving fra kamp til kamp. Derudover skal han undgå skader og gøre mere for at samle i stedet for at splitte omklædningsrummet. På den anden side af bolden skal Devin Bush fra dag 1 gå ind og gøre en forskel, så der bliver mere sikkert midt i banen defensivt. Lykkes begge dele kan Pittsburgh-mandskabet faktisk have en chance for at tilbageerobre Super Bowl-tronen fra de forhadte rivaler fra New England. Det er dog ikke givet, at de to profiler slår til i det omfang, der er nødvendigt.
- Navn: Pittsburgh Steelers
- Ejer: Rooney-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Mike Tomlin (siden 2007)
- Hjemmebane: Heinz Field i Pittsburgh, Pennsylvania (siden 2001)
- Antal mesterskaber: 6 (1974, 1975, 1978, 1979, 2005 og 2008)
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 9-6-1)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 2 i AFC North (record: 10-6)
- Årets gennembrud: LB Devin Bush
- Årets nøglespiller: QB Ben Roethlisberger
Red Zone Blog 