Der har været udsalg i de defensive rækker hos Ravens ovenpå sidste års divisionstitel. Kombineret med noget af et sats på quarterback-positionen, virker endnu en slutspilsplads noget usikker.
2018-sæsonen og offseason
For Baltimore Ravens kunne 2018-sæsonen meget præcist deles op i to dele, der helt nøjagtigt kan adskilles af holdets sæsonpause i spiluge 10. Før friugen havde Baltimore-mandskabet haft endnu en sæson på det jævne med den falmede Joe Flacco i spidsen, og mange regnede med, at konsekvensen af dette ville blive en afsked med både quarterbacken og cheftræner John Harbaugh efter 11 sæsoner. Holdet var faktisk kommet fint fra start med sejre i tre af de første fire kampe, hvilket inkluderede en triumf over ærkerivalerne Steelers. Herefter faldt især angrebsspillet imidlertid kraftigt i niveau, og kun i udekampen mod Titans med en halvskadet Marcus Mariota i front blev det til sejr i de næste fem kampe. Det hele kulminerede i returopgøret mod Steelers, hvor et smalt nederlag blev suppleret med, at Flacco pådrog sig en hofteskade. Ravens måtte således gå på pause med en 4-5 record, og slutspillet virkede langt væk.
Flaccos skade fik imidlertid Harbaugh til at sætte 1.runde-draftvalget Lamar Jackson på banen som starter i spiluge 11, og derfra var offensiven som forvandlet. Med udgangspunkt i rookiens atletiske evner og hurtighed løb de simpelthen modstanderne i smadder resten af grundspillet, og kun Chiefs formåede at besejre Baltimore-mandskabet i de sidste syv kampe. Faktisk var Ravens’ løbeangreb så potent i sidste halvdel af sæsonen, at det endte som et af NFLs allerbedste i 2018, hvilket også trak angrebet som helhed op i ligaens top 10. Den væsentligste årsag til at det endte som et succesfuldt år i Baltimore var dog forsvaret, der i traditionel Ravens-stil var sublimt gennem hele sæsonen og som helhed godt kunne aspirere til titlen som den bedste og mest alsidige defensiv i NFL anno 2019.
10-6 recorden var nok til at snuppe divisionssejren i AFC North og dermed sikre den første tur i slutspillet siden 2014. Imidlertid havde Chargers tilsyneladende fundet formlen for at stoppe Jackson og det massive løbeangreb. I hvert fald havde den unge quarterback mere end svært ved at flytte bolden mod et forsvar, hvor der konsekvent var 5-6 mand forrest, og selvom at et comeback var tæt på i 4.quarter, endte slutspils-eventyret allerede i 1.runde. Det satte gang i en offseason, hvor der skulle vise sig at ske store udskiftninger i truppen. Da free agency begyndte, blev Ravens’ defensiv nemlig i den grad rippet, da flere store profiler sagde ja tak til tilbud andre steder fra. Det efterlod den nye sportsdirektør Eric DeCosta, der i år tager over efter legenden Ozzie Newsome, med noget af en opgave ift. at få samlet et forsvar, der kan være lige så slagkraftigt som tilfældet var i 2018. DeCosta har dog sørget for sikre kontinuiteten ved at forlænge kontrakten med Harbaugh, der ovenpå sidste sæson fik fastslået, at han er en af de bedste cheftrænere i NFL, der formår at tilpasse og omstille sit hold, når det er nødvendigt. Den defensive koordinator Don Martindale, der også tillægges en stor del af æren for sidste sæsons succes på forsvaret, er også fortsat i Baltimore, men på angrebet er der derimod sket en udskiftning på koordinatorposten. Marty Mornhinweg har længe været udskældt, og med skiftet på quarterback lader det til, at holdledelsen gerne også gerne ser, at ny mand skal være ansvarlig for arbejdet med at videreudvikle den nye offensiv. Derfor har DeCosta og Harbaugh valgt at forfremme Greg Roman, der sidste år fungerede som tight end-træner og assisterende cheftræner. Roman har tidligere arbejdet sammen med quarterbacks af Jacksons type, da han var offensiv koordinator for Tyrod Taylor hos Bills og Colin Kaerpernick hos 49ers, så han har noget rutine i, hvordan man skal få en quarterback, hvis primære våben er løbet, til at lykkes.
Angrebet
Inden sidste sæson var der lagt op til, at det kunne blive Joe Flaccos sidste som quarterback for Ravens, hvis ikke han begyndte at leve op til sin massive kontrakt. Da Lamar Jackson så formåede at føre Baltimore-mandskabet til slutspillet, var den tidligere Super Bowl MVP’s skæbne beseglet, og det var således ikke overraskende, at Flacco blev sendt til Denver i offseason. Alligevel er det bestemt ikke alle, der er begejstrede overfor udsigten til den 22-årige Jackson som permanent starter. Der er ingen tvivl om, at 2.årsspillerens atletiske evner, og heraf muligheder for at finde alternative veje til sejr, er i særklasse, hvilket hans 695 yards og 5 touchdowns på jorden i 2018 er et godt bevis på. Problemet er, at Jackson skabte stort set hele sin succes på sin evne til at løbe med bolden, og hans statistikker i kastespillet med 58,2 % gennemførte kast og en touchdown/interception ratio på 6:3 viser meget godt, at hans evner som klassisk quarterback fortsat er meget begrænsede ift. det gennemsnitlige niveau i NFL.
Det var ellers underholdende at se, hvordan Jackson i praksis udgjorde en skræmmende løbeduo sammen med en anden rookie Gus Edwards. Edwards blev ellers ikke draftet og startede 2018-sæsonen på Ravens’ pratice squard, men over de 11 kampe han nåede at spille, overtog han rollen som startende running back og endte som Baltimore-mandskabets bedste mand på jorden med 718 yards og et gennemsnit på 5,2 yards pr. forsøg. Han kompenserede således for skuffelserne Alex Collins, Javorius Allen og Kenneth Dixon, der ellers var udråbt som de tre primære løbevåben inden sidste sæson. Af disse er Collins og Allen nu fortid i Baltimore, og det ville ikke overraske, hvis Dixon også bliver cuttet inden sæsonstart. Til gengæld vil 24-årige Edwards i 2019 blive glimrende suppleret af den rutinerede Mark Ingram, der er hentet hos Saints, hvor han har haft en hæderlig karriere med flere sæsoner over 1.000 yards. Ingrams store styrke er bl.a. hans effektivitet tæt på mållinjen, hvor han helt afgjort vil være en større trussel end Edwards. Derudover draftede Ravens i 4.runde et potentielt nyt våben i Justice Hill, der er i familie med Tyreek Hill og har mange af de samme karaktertræk på en football-bane ift. at kunne agere ekstra gadget på angrebet i kaste- såvel som løbespillet.
En forudsætning for, at det ikke kun skal være på jorden, at Ravens skal have offensiv succes i den kommende sæson er, at Jackson kommer bedre i synk med holdets receivere end tilfældet var i 2018. Inden sidste sæson investerede Baltimore-mandskabet i tre anerkendte navne i form af Michael Crabtree, John Brown og Willie Snead, men af dem var det kun Snead, der for alvor klikkede med holdets nye styrmand. Derfor er de to andre spillere nu sendt videre, og der satses i stedet ungt i form af de to rookies Marquise Brown og Myles Boykin. Især Brown, som var Ravens 1.runde-valg i år, har der været en del hype om. Det skyldes både hans hurtighed og hans evner som ruteløber, men også det faktum, at Oklahoma-spilleren er fætter til Antonio Brown. Imidlertid er ”Hollywood” blevet opereret for en alvorlig fodskade i offseason, og det er usikkert, om det har påvirket hans fart permanent. Boykin er på mange måder den centrale modsætning, og vil især være giftig som stort mål med gode hænder og fysisk styrke tæt på endzone. Udover de to rookies og den erfarne Snead, bliver de to 2.års-tight ends Mark Andrews og Hayden Hurst formentlig også vigtige som sikkerhedsventiler, og især 22-årige Andrews viste faktisk lovende takter som receiver i sin rookiesæson.
Ravens’ offensive linje var blandt de bedre i 2018, og det bør som udgangspunkt kunne gentages, da fire ud af fem startere er identiske ift. sidste år. I midten er veteranen Marshall Yanda, der sidste år vendte tilbage fra en alvorlige skade, fortsat blandt ligaens bedre guards, og det unge tackle-tandem Ronnie Stanley og Orlando Brown har faktisk potentiale til at udvikle sig til et meget solidt makkerpar i den kommende sæson. Knap så godt ser det ud på de to sidste indvendige positioner, hvor især center Matt Skura bestemt ikke er noget at råbe hurra for. Imidlertid ser det dog ud til, at 3.runde-valget fra årets draft Ben Powers har mere at byde ind med end først antaget, hvilket formentlig som minimum kan fastholde sidste års samlede niveau for linjen. Snart 23-årige Powers har i hvert fald formået at imponere så meget i træningslejren, at DeCosta og Harbaugh har turde sende sidste års starter på venstre guard Alex Lewis videre til Jets.
Forsvaret
En af de største opgaver for d’herrer Harbaugh og Martindale i år bliver, at få sammensat et pass rush, der var lige så giftigt som det, der blev sendt på banen i 2018. Edge-positionen blev nemlig hårdest ramt af den flugt af forsvarsprofiler, der ramte Baltimore i free agency. Helt konkret er både holdlegenden Terrell Suggs og gennembruddet Za’Darius Smith væk, og med hhv. 7 og 8,5 sacks, var de to af holdets tre bedste quarterback-jægere i sidste sæson. Det efterlader Matt Judon, der tidligere har været udpeget som Suggs’ potentielle afløser, som holdets på papiret bedste quarterback-jæger. 26-årige Judon leverede også 7 sacks sidste år, og har generelt været solid gennem de seneste to sæsoner, men det er usikkert, om han kan være den bærende kraft i holdets presspil. Da de to draftvalg fra 2017 Tyus Bowser og Tim Williams samtidig ikke har levet op til forventningerne, er det ikke så underligt, at Ravens’ har forsøgt at indhente forstærkninger til ydersiden på forsvaret, omend tilføjelser som hjemvendte Pernell McPhee og draftbustet Shane Ray ikke på nogen måde er fuldgode erstatninger for Suggs og Smith. Til gengæld er rookien Jaylon Ferguson interessant, da han faktisk endte sin college-karriere med rekorden for flest sacks på universitetsniveau. Han kommer dog fra en mindre skole, og bliver næppe en afgørende faktor i sin første sæson.
Hvor pass rushet er et usikkerhedsmoment inden den kommende sæson, ser det bagerste forsvar til gengæld fortsat meget solidt ud. Det skyldes ikke mindst, at selvom veteranen Eric Weddle er væk, har Ravens som erstatning hentet en spiller, der potentielt kan være en opgradering i rollen som free safety. Der er nemlig i nyere tid meget få spillere i NFL, der har spillet den position bedre end Earl Thomas. Den 30-årige tidligere Seahawk var sidste år den eneste tilbageværende i Seattle fra den allerede legendariske Legion of Boom-bagkæde, men det var primært fordi, at han ikke kunne komme fri af sin kontrakt. Det endte med, at Thomas alligevel spillede tre fremragende kampe for Seahawks, inden at et brækket ben koste ham resten af sæsonen. Nu er han så klar til at starte et nyt kapitel i Baltimore, og hvis han kan undgå de skader, der har voldt ham problemer de sidste tre år, kan han nemt vise sig at være en styrkelse af den i forvejen stærke Ravens-bagkæde. Thomas’ evner som klassisk bagerste mand gør nemlig, at holdets anden stærke safety Tony Jefferson får mere frihed til at arbejde fremad i banen, hvor hans evner som tackler og altmuligmand er bedst anvendt. På kanterne har Ravens fortsat en af de stærkeste cornerback-trioer i ligaen i form 3.årsspilleren Marlon Humphrey samt de rutinerede Jimmy Smith og Brandon Carr. Alle tre leverede 2 interceptions sidste år, og er generelt enormt svære at kaste imod. Læg dertil, at holdet også har en af NFL’s bedste slot-cornerbacks i Tavon Young, og du har en stor del af forklaringen på, hvorfor Ravens er så svære at kaste imod.
Mens presspillet hos Ravens især er bygget op om ydersiderne, fungerer midten af det forreste forsvar primært som et bolværk mod løbet. Her er der ikke så store ændringer i år, da denne kæde igen vil være bygget op om den rutinerede nose tackle Brandon Williams. 30-årige Williams er en fantastisk runstopper, og der er få i NFL pt., der er så god til at lukkede ned for modstanderens running backs som ham. Grundtanken er derfor, at lade Williams være det centrale og stabile element på den defensive linje, der løbende suppleres med spillere som Michael Pierce, Chris Wormley og Willie Henry. Alle tre er fortsat unge og har et vist udviklingspotentiale, omend ingen af dem ligner permanente NFL-startere pga. deres manglende evner ift. kastespillet.
På linebacker-positionerne kommer der tilgengæld til at ske en markant ændring, for også her har Ravens mistet en central profil. Selvom at han på mange måder har været hjertet i Baltimore-mandskabets defensiv de sidste par sæsoner, var holdledelsen ikke villig til at matche den voldsomme pris, som Jets’ var villige til at betale C.J. Mosley. Der er dog ikke hentet nogen markant erstatning ind, så håbet for Harbaugh og co. er formentlig, at 2.årsspilleren Kenny Young er klar til at gå ind og overtage. Den 24-årige Young viste lovende takter, da han midlertidigt erstattede en skadesramt Mosley undervejs i sin rookie-sæson, men det bliver svært for så ung en spiller at gå ind og overtage en lederrolle efter et enkelt år i NFL. Samtidig har Young i endnu højere grad end sin forgænger begrænsninger, når det kommer til opdækningen. Han får dog en god makker i Patrick Onwuasor, der efter at være gået undraftet igennem 2016-draften, virkelig har fået etableret sig som en markant starter hos Ravens. 26-årige Onwuasor er en fremragende situationsspiller, der arbejder rigtig godt tæt på line of scrimmage mod både kast og løb, men han mangler dog overblikket og de atletiske evner til at være rigtig effektiv midt i banen mod modstanderens receivere og tight ends.
Konklusionen
Der skal ikke være nogen tvivl om, at John Harbaugh virkelig fik overbevist mange om sine kvaliteter som træner i 2018, og med ham som ansvarlig på sidelinjen, skal man aldrig udelukke, at Ravens kan nå slutspillet, så længe at deres trup har en hvis kvalitet. Det er imidlertid svært at tro på, at det massive tap af defensive profiler ikke vil få en negativ indflydelse på forsvaret, uanset hvor dygtig en koordinator Martindale er. Derudover er jeg meget tvivlende, når det kommer til Jacksons potentiale som quarterback, og den unge 2.årsspiller er heller ikke velsignet med mange sikre våben i kastespillet. Kombineret med divisionsmodstandernes opgraderinger regner jeg med, at Ravens tager et skridt tilbage i år og ender uden for slutspillet.
- Navn: Baltimore Ravens
- Ejer: Steve Bisciotti (siden 2004)
- Cheftræner: John Harbaugh (siden 2008)
- Hjemmebane: M&T Bank Stadium i Baltimore, Maryland (siden 1998)
- Antal mesterskaber: 2 (2000 og 2012)
- Resultat 2018: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record: 10-6)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 3 i AFC North (6-10)
- Årets gennembrud: WR Myles Boykin
- Årets nøglespiller: LB Kenny Young
Red Zone Blog 