På papiret har Jets vel efterhånden AFC East-divisionens mest stjernebesatte trup. Det er dog langt fra sikkert, om den knapt så funklende trænerstab formår at forløse dens potentiale.
2018-sæsonen og offseason
New York Jets gik ind til sidste sæson efter et 2017, der klart var gået bedre end forventet. Alligevel blev det hurtigt klart, at der var en forventning fra den utålmodige ejerkreds centreret omkring Woody Johnson om, at der skulle leveres en fortsat fremgang, hvis ikke det skulle få konsekvenser for cheftræner Todd Bowles og sportsdirektør Mike Maccagnan. Det begyndte godt med en knusende sejr over Lions i sæson-præmieren, men derfra gik det hurtigt nedad bakke, og som en slags brændemærke på sæsonen blev Jets det første hold siden december 2017, der tabte til Browns i den kamp, hvor modstander-holdets nye rookie-quarterback Baker Mayfield debuterede og endte med at føre Cleveland-mandskabet til sejr over de grøn-klædte New York-spillere og deres egen 1.års-spilstyrer Sam Darnold.
Da Jets nåede frem til sin sæsonpause i spiluge 11, havde holdet kun vundet tre kampe, og det blev på ingen måde bedre derefter, da det kun blev til en sejr yderligere i de resterende seks opgør. New York-mandskabet led især under, at angrebet var meget ineffektivt, uanset om det foregik på jorden eller gennem luften. Forsvaret, der ellers skulle være cheftræner Bowles’ specialitet, var dog ikke meget bedre og kunne i ingen af de afgørende facetter af det defensive spil svinge sig op til at være bedre end middelmådigt. Derfor var det ingen overraskelse, at den tidligere så succesfulde defensive koordinator for Cardinals måtte vinke farvel til jobbet som Jets’ cheftræner efter fire alterovervejende skuffende sæsoner.
Til gengæld spærrede mange øjnene op, da holdledelsen kort tid efter præsenterede, hvem der skulle afløse Bowles. Det bliver nemlig den netop fyrede Dolphins-cheftræner Adam Gase, der skal lede Jets i den kommende sæson. Før ansættelsen i Miami var Gase et af de varmeste trænernavne i NFL, pga. de resultater han havde skabt som offensiv koordinator hos Broncos med Peyton Manning som quarterback. Denne succes kunne han imidlertid ikke genskabe med Ryan Tannehill, og som resultaterne svigtede, kom der efterhånden også historier frem fra tiden i Denver om, hvordan Gase havde været meget arrogant i sin tilgang til spillet og ledelsen af sit angreb. Det kunne dog tilsyneladende ikke skræmme Johnson-familien, der er overbevist om, at de har fundet manden, der kan skabe tiltrængt succes for det mindst vindende af de to New York-hold. Imidlertid opstod der hurtigt problemer mellem Gase og Maccagnan, hvilket endte med at sportsdirektøren blev fyret i maj måned og erstattet med Joe Douglas, der kommer fra ledelseskontoret hos Eagles, men har en fortid hos Bears sammen med netop den nye cheftræner. Gase har også fået lov til at tage Dowell Loggains med sig fra Miami som offensiv koordinator, hvilket heller ikke er specielt imponerende ovenpå den sæson Dolphins-angrebet havde sidste år. Til gengæld er det tvivlsomt, om den nye cheftræner selv har haft den store indflydelse på valget af ansvarlig for forsvaret. Her har Jets nemlig ansat den evigt kontroversielle Gregg Williams, der som bekendt var manden bag bounty-gate-skandalen i New Orleans. Han har uden tvivl leveret nogle gode resultater som defensiv koordinator, også uden brug af ulovlige metoder, men han er samtidig kendt for at gå til grænsen og også ofte over den i sine træningsmetoder. Derudover er han formentlig muggen over, at han endnu engang blev forbigået som potentiel cheftræner, efter at han sidste år ledte Browns til deres bedste resultat i nyere tid, da han overtog ansvaret fra den fyrede Hue Jackson midtvejs i sæsonen. Kombineret med Gase’ ry som træner lugter det langt væk af cocktail, der meget nemt kan eksplodere.
Angrebet
Jets har historisk set haft meget svært ved at drafte quarterbacks, og derfor holdt rigtigt mange også vejret, da Sam Darnold blev annonceret som 3.valget i 2018-draften. Meget tyder dog på, at New York-mandskabet denne gang ramte rigtigt, for set over hele sidste sæson var den tidligere USC-spiller sammen med Baker Mayfield klart den af de mange talentfulde rookie-quarterbacks, der leverede den mest helstøbte præstation. Det gjaldt ikke mindst i de sidste fire spillerunder, hvor Darnold vendte tilbage efter at en mindre fodskabe havde holdt ham ude i tre kampe, og det var helt tydeligt, at han havde lært af nogle af sine fejl fra tidligere på sæsonen. Så selvom at en completion procent på 57.1 og en 17:15 ratio på touchdowns vs. interceptions må siges at være meget gennemsnitligt for en rookie, er det manges klare opfattelse, at Jets endelig har fundet deres kommende franchise-quarterback. 22-årige Darnold skal selvfølgelig fortsat udvikle sig, og han skal stadig bevise, at han har lært at tage de rigtige beslutninger kontinuerligt, hvilket var et problem for ham i college.
Det har klart været holdledelsens ambition at give deres nye stjerne nogle nye og bedre våben at arbejde med i denne offseason, og det kan ikke mindst ses på running back-positionen, hvor Jets’ tilbagevenden til tidligere tiders offensive free agency-stil er helt tydelig. New York-mandskabet er nemlig endt med at blive det nye hjem for Le’Veon Bell, der siden sit indtog i NFL i 2013 har været en af ligaens mest dynamiske angrebsspillere. I sin hidtidige karriere hos Steelers har 27-årige Bell været et vanvittigt stort aktiv i både løbe- og kasteangrebet, hvilket den selvbeviste stjerne tilsyneladende også har været opmærksom på. I hvert fald endte han med at sidde ude hele sidste sæson, fordi han var utilfreds med sine kontraktforhold, der efter hans mening ikke afspejlede hans betydning for holdet. Resultatet blev, at Bell denne offseason fik lov at teste markedet som free agent, og det endte altså med en 4-årig aftale hos Jets. Det er således en frisk profil, som Gase og co. kan sende på banen her i 2019, men spørgsmålet er, om pausen kan have haft negativ indvirkning på Bells niveau. Derudover skal det tilføjes, at en af Steelers’ grunde til ikke at ville betale Bell var hans skadeshistorik, og det bliver derfor interessant at se, om dette også bliver et problem i New York. Et middel mod dette kan være, at Jets også har veteranen Bilal Powell og den omskolede receiver Ty Montgomery på holdkortet, der begge vil kunne aflaste den nye superstjerne i et vist omfang, omend ingen af dem i sig selv kan bære hovedansvaret på jorden.
Også på receiverpositionen er der blevet tilføjet et par navne, der forhåbentlig kan forbedre Darnolds muligheder på angrebet, omend ingen af dem er af samme kaliber som Bell. Konkret drejer det sig om den tidligere Redskin Jamison Crowder, der i perioder har været en yderst solid slotreceiver, når han ikke har været skadet, samt Josh Bellamy, der af og til har været en interessant situationsspiller hos Bears. De kommer formentlig til at indgå i rotation med Quincy Enunwa om at supplere den potentielle receiverprofil Robby Anderson, der med 752 yards, 6 touchdowns og lidt nye problemer udenfor banen ikke helt kunne leve op til sit flotte 2017 sidste år. Anderson har dog potentialet til at være en 1.receiver i NFL, hvis han altså kan få styr på sig selv på og uden for banen. Derudover har Jets en interessant spiller i 2.års-tight enden Chris Herndon, der i sin rookiesæson faktisk var holdets næstmest anvendte våben i kastespillet med 502 yards og 4 touchdowns. 23-årige Herndon kommer dog til at starte 2019 med en karantæne på 4 kampe pga. spirituskørsel.
En udfordring ift. Darnolds og angrebets videre udvikling kan dog blive et problem, hvis den offensive linje, der i 2018 igen var blandt de dårligere i NFL, ikke bliver mærkbart forbedret. Der er blevet indhentet nogle på papiret solide forstærkninger i Kelechi Osemele og veteranen Ryan Kalil, ligesom at Alex Lewis også lige er kommet til i en handel med Ravens. Den 30-årige venstre guard Osemele, der er blevet hentet hos Raiders, var All Pro i 2016, men sidste år dykkede han gevaldigt i niveau, hvorfor det er usikkert, hvor meget han reelt set kan løfte linjens samlede niveau. Det er lidt samme historie med 34-årige Kalil, der tidligere var en af NFL’s centere, men efterhånden har været mærket af alderen og egentlig havde trukket sig tilbage, inden at Jets smed en pose penge efter ham. Håbet er nok, at de to rutinerede spillere kan stabilisere linjen sammen med den middelmådige men acceptable tackle Kelvin Beachum, men det ændrer ikke på, at Jets fortsat kan ende med at starte spillere som den totalt uprøvede Jonotthan Harrison eller lappeløsningerne Lewis, Brian Winters og Brandon Shell. Derfor vil holdets unge quarterback-håb formentlig fortsat skulle bruge en del tid på selv at undvige modstandernes pass rush.
Forsvaret
Selvom at det største nye navn hos Jets nok er Le’Veon Bell, er det på forsvaret at vi finder den mest interessante nye tilføjelse til holdets trup. Det gik nemlig sådan til, at da de skulle vælge som nr. 3 i årets draft, var den spiller, som mange på forhånd vurderede som den bedste i årets klasse, fortsat ledig. Derfor endte New York-mandskabet med at blive det nye hjem for Alabama-stjernen Quinnen Williams. Den 21-årige defensive linjemand er på alle måder et kæmpe talent, og han kan blive en af de profiler, der vil kunne dominere på line of scrimmage, uanset om det bliver ift. at jagte modstanderens quarterback eller stoppe løbet. Williams kommer til at gå direkte ind som starter, og kan udover selv at gøre en forskel, også bidrage til at inspirere og genaktivere det tidligere 1.runde-draftvalg Leonard Williams, hvis udvikling har stået lidt i stampe de senere år. Den tidligere USC-profil leverede dog stabilt i 2018, så håbet om et skræmmende Williams-tandem i front for defensiven er bestemt ikke ubegrundet. De to profiler vil blive suppleret af den erfarne run-stopper Steve McLendon, mens den upålidelige men af og til eksplosive Henry Anderson også vil så sin chance af og til. 27-årige Anderson var faktisk en af Jets’ bedste pass rushere sidste år med 7 sacks, efter at hans første tre år i NFL hos Colts var druknet i skader.
Netop pass rushet var ellers også en mangelvare af og til i 2018, og det skyldes bl.a. at New York-mandskabet i den grad mangler fart og x-factor på ydersiderne af det forreste forsvar. Selvom de med hhv. 7 og 5 sacks til dels kunne være deres indsats bekendt, så er Jordan Jenkins og Brandon Copeland ikke spillere, der på nogen måde får offensive tackles i NFL til at ligge søvnløse om natten. Med udsigten til, at det var de to og den undraftede 2.årsspiller Frankie Luvu, der igen i år skulle stå for holdets udvendige pres, var det måske ikke så overraskende, at holdledelsen tog chancen og draftede Jachai Polite i 3.runde, da Florida-spilleren fortsat var ledig. Den 21-årige rookie havde en fremragende college-karriere, men i optakten til årets draft, gjorde han stort set alt forkert, uanset om det var at tage på i vægt gennem overspisning, teste elendigt til combinen eller at skælde ud på NFL-holdene offentligt. Derfor er det meget tvivlsomt, hvilken spiller det er, at Jets får i Polite, også fordi han egentlig i udgangspunktet er lidt for klejn til at spille edge-positionen på professionelt niveau.
En anden stor hovedpine for Jets gennem de sidste par sæsoner har været linebacker-positionen, hvor det tidligere 1.runde-valg Darron Lee har haft meget svært ved at leve op til forventningerne. Han havde dog sin hidtil bedste sæson i 2018, hvorfor det er lidt overraskende, at han er blevet tradet til Chiefs, mens at hans gamle hold i stedet har smidt en ordentlig spand fuld penge efter C.J. Mosley. Den tidligere Ravens-spiller var en af de mest eftertragtede af årets free agents, men den kontrakt han har fået i New York er alligevel voldsom set ift., at hans klart største styrke er imod løbet. 27-årige Mosley er ikke håbløs i opdækningen, men han har bestemt ikke samme sikkerhed og kvalitet som f.eks. Luke Kuechly eller Bobby Wagner. Derfor virker det svært at forsvare, at han skal have en kontrakt af samme størrelse som ligaens bedst betalte på positionen, og det ligner endnu en historie om Jets’ notoriske tendens til at overbetale spillere i free agency. Mosleys primære makker i midten af forsvaret bliver formentlig den hårdslående tacklemaskine Avery Williamson, mens der måske også kan blive spilletid til rotationsspilleren Neville Hewitt samt rookien Blake Cashman.
På det bagerste forsvar er Jets egentlig ganske godt besat, omend der også her nogle spørgsmålstegn. På safety-positionerne har 3.årsspillerne Jamal Adams og Marcus Maye egentlig fået etableret sig som en solid duo, og 23-årige Adams er faktisk allerede blandt de bedste i ligaen ift. at arbejde fremad i banen, hvilket hans valg til 2.holds All Pro i 2018 bekræfter. 26-årige Maye fik til gengæld i høj grad smadret sidste sæson af skader, og han skal således bevise, at han kan blive på banen i 2019, da reserverne på positionen ikke er specielt stærke. Maye er dog begyndt træningslejren med fortsat at være på skadeslisten, hvilket ikke lover så godt På cornerback-positionerne levede sidste års store free agent-investering Trumaine Johnson til dels op til forventningerne med bl.a. 4 interceptions, når han vel at mærke var på banen. 29-årige Johnson spillede nemlig kun 10 kampe i 2018, og det skal forbedres i år, hvor de to øvrige startere fra sidste sæson Morris Claiborne og Buster Skrine begge er fortid på holdet. Sidstenævnte har man hentet en fin erstatning for til pladsen som slotcorner i form af Brian Poole, men med Darryl Roberts og Parry Nickerson som favoritter til startpladsen modsat Johnson, rummer denne position et højt niveau af usikkerhed. Ingen af disse har nemlig bevist, at de med sikkerhed kan matche receiverne på NFL-niveau. Derudover skal det siges, at Gregg Williams’ defensive system ligger op til rigtigt meget mandsopdækning, hvilket også kan give problemer for Johnson, der klart er bedst i zone-forsvar.
Konklusionen
Med de investeringer, der er gjort i offseason, er Jets vel efterhånden det hold i AFC East, der har flest højtprofilerede navne i deres trup. Det ændrer imidlertid ikke på, at truppen som helhed fortsat virker tynd, og at mange af de nytilkomne stjerner virker overbetalte ift. deres position og den værdi, som de kan forventes at tilføje. Kombineret med trænerstaben, der som helhed ikke har udmærket sig positivt over de seneste par sæsoner, har jeg svært ved at se andet, end at det i bedste fald ender med endnu en middelmådig sæson og i værste fald smelter helt ned. Dette er især ærgerligt for Sam Darnold, der ellers ser ud til at være en af de mest interessante unge quarterbacks i NFL pt.
- Navn: New York Jets
- Ejer: Woody Johnson (siden 2000)
- Cheftræner: Adam Gase (siden 2019)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 1 (1968)
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 4-12)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 3 i AFC East (record: 5-11)
- Årets gennembrud: DL Quinnen Williams
- Årets nøglespiller: QB Sam Darnold
Red Zone Blog 