Der er to uger tilbage af forårssæsonen og scenen skifter nu til de kuperede klassikere. Det handler i første omgang om Hollands eneste WorldTour-løb, der på trods af sin ”unge” alder har udviklet sig til at et af de mest anerkendte, betydningsfulde og underholdende 1-dagsløb på kalenderen.
I søndags fik vi taget afsked med brostenene på smukkeste vis, da Paris-Roubaix som altid lukkede ned for det vanskelige underlag og endnu engang leverede drama og underholdning på højeste niveau. I de sidste to uger af forårssæsonen skifter 1-dagsløbene nemlig karakter, når underlaget bliver lettere, men stigningerne til gengæld stiger i enten antal eller sværhedsgrad. Det er nemlig blevet tid til de meget kuperede løb, der under en samlet betegnelse kaldes Ardenner-klassikerne. Det begyndte allerede onsdag i denne uge med Brabantse Pijl og på søndag tager vi så et stort skridt opad prestige-trappen med et løb, der efterhånden rangerer næsten lige så højt som monumenterne. Det er et løb, der er blevet kørt siden 1966, og derfor ikke har samme lange historie som de største klassikere. Med en samlet distance på 265 km kan det dog sagtens være med ift. længde, og samtidig har det en helt særlig status som det cykelbegejstrede Hollands største cykelbegivenhed og eneste løb på WorldTouren (BinckBank Tour er et fælles hollandsk-belgisk projekt). Det arrangeres af en fond med hovedsponsoren Heineken i spidsen og er derfor klart det største løb, der ingen tilknytning har til hverken ASO, RCS eller Flanders Classics.
Det kan godt undre, at netop tulipan-landet Holland, der er kendt som et af de fladeste steder på planeten, kan danne ramme om et løb, der klassificeres som en Ardenner-klassiker. Det skyldes dog, at der findes et område af landet, hvor geografien adskiller sig markant fra resten. Hvis man kigger på et kort over det lille nordeuropæiske kongerige og fokuserer på den sydøstligste del, vil man bemærke, at der ligesom er en lille tange, der gnaver sig ned mellem Belgien og Tyskland. Denne provins kaldes Limburg, og det er præcis det område, der danner rammen om Amstel Gold Race. Her er terrænet langt mere kuperet end det vi normalt forbinder Holland med, og Limburg-provinsen minder således langt mere om det område af Belgien, hvor de store flamske klassikere køres. Måske derfor minder Amstel Gold Race opbygningsmæssigt også meget om de kuperede brostensklassikere med en række rundstrækninger og flere passager af de samme stigninger. Der er dog en markant forskel, når det kommer til antallet af kategoriserede forhindringer. Selvom underlaget er vanskeligere i Flandern Rundt, nåede den største flamske klassiker i år kun op på samlet 17 styk. I Amstel Gold Race skal rytterne forcere hele 35.
Noget andet, der har karakteriseret den store hollandske klassiker er, at løbets rute indenfor Limburg-provinsen har ændret sig en del gange. Dette har handlet om arrangørernes dedikation til at skabe et løb, der er så åbent og alsidigt som muligt, så det ift. underholdningsniveau kan konkurrere med monumenterne. Den mission er helt klart lykkedes i de to seneste udgaver, der har budt på offensivt og intenst cykelløb med masser af angreb fra de største favoritter. Sidste år var det især Astana, der dominerede og efter flere forsøg fra dansker-duoen Jakob Fuglsang og Michael Valgren, lykkedes det sidstnævnte at slippe væk sammen med Roman Kreuziger fra Mitchelton. De to nåede frem til målstregen, hvor Valgren overspurtede Kreuziger, mens Enrico Gasparotto fra Bahrain-Merida kom jagtende bagfra og snuppede 3.pladsen. Interessant nok er alle tre ryttere siden skiftet til det kriseramte Dimension Data, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på, at jeg ikke kommer til at nævne nogen af dem i favoritafsnittet senere i optakten.
Ruten
Grundstrukturen i den nuværende 265 km lange rute har ligget fast siden 2003. Løbet starter i Limburg-provinsens hovedstad, storbyen Masstricht. Herfra bevæger ruten sig i første omgang mod nord, hvor rytterne efter blot 9 km møder Slingerberg (0,9 km: 4,4 %: 9,5 %), der er dagens første kategoriserede stigning. Herefter bevæger ruten sig kort mod øst til Beek, hvor Adsteeg (0,7 km: 4,3 %: 7,5 %) passeres, for derefter at gå mod syd til den gamle målby Meerssen, hvor rytterne skal forcere Lange Raarberg (1,7 km: 3,7 %: 6,6 %) efter 22 km. Herfra køres der østpå i 15 km til Voerendaal inden rytterne drejer mod syd til Ubachsberg, hvor Bergseweg (2,7 km: 3,3 %: 6,8 %) passeres på vejen, og derfra videre vestpå mod Valkenburg. Kort før at målbyen nås første gang, slår ruten et lille sving mod syd hen over Sibbergruppe (2,1 km: 3,6 %: 6 %), inden rytterne ved ankomsten til Valkenburg skal forcere løbets mest berømte stigning Cauberg (1,2 km: 6,5 %: 12,8 %) for første gang. Frem til og med 2012 lå målstregen på toppen af denne stigning, men efter succesen ved VM i 2012 samme sted, har den været placeret 1,8 km efter, hvor den også ligger i år.
Når rytterne passerer målstregen første gang efter 55 km er det samtidig indledningen på den første af de i alt tre rundstrækninger som Amstel Gold Race herfra består af. Den første og længste rundstrækning starter med en lille tur vestpå tilbage mod Maastricht, hvor Geulhemmerberg (1,2 km: 4,6 %: 8 %) passeres, inden at det går et langt og fladt stykke vej sydpå indtil rytterne når Mesch helt nede ved grænsen til Belgien efter 78 km, hvor Heiweg (0,9 km: 6,0 %: 10,8 %) er tilføjet som en ny stigning i år. Herfra drejer ruten mod øst og bevæger sig langs grænsen frem til Libeek, der nås efter 82 km, hvorefter det går kortvarigt nordpå over Kallenberg (0,6 km: 3,7 %: 5,9 %), inden at ruten i Sint Geertruid drejer sydpå til Mheer, hvor den østlige kurs genoptages i retning mod Hoogcruts. Kort før ankomsten til denne by passeres Wolfsberg (1,2 km: 2,8 %: 12 %), hvorefter der fortsættes til Heijenrath over Loorberg (1,5 km: 5,3 %: 8,6 %), der passeres efter 94 km. Herefter slår ruten en lykke i nordlig retning til Gulpen og tilbage igen, hvor rytterne på tilbageturen passerer Schweibergerweg (2,7 km: 4,5 %: 7,1 %). Når rytterne igen når den belgiske grænse køres der igen mod øst, hvor rytterne efter 110 km når frem til Camerig (4,4 km: 4 %: 7,7 %), der er løbets længste stigning. Kort efter Camerig indledes en lille rundtur i det sydøstligste hjørne af Holland, der også fører rytterne kortvarigt ind i Belgien og indeholder de tre stigninger Drielandenpunt (3,2 km: 4,4 %: 9,9 %), Gemmenich (0,8 km: 7,2 %: 8,8 %) og Vijlenerbos (2,7 km: 3,8 %: 10,7 %). Herefter køres der tilbage i vestlig retning af den tidligere benyttede rute med tilføjelse af stigningen Eperheide (2,1 km: 4,7 %: 8 %), inden det igen går nordpå til Gulpen, hvor Gulpenerberg (0,6 km: 5,7 %: 13,9 %) passeres efter 150 km. Herfra køres der mod nordøst til Simpelveld med passage af stigningerne Plettenberg (1,2 km: 3,7 %: 8 %), Eyserweg (2,1 km: 4,4 %: 9 %) og St. Remigiusstraat (0,9 km: 7,8 %: 10,7 %), inden ruten igen bevæger sig mod Valkenburg i vestlig retning. Undervejs til målbyen passeres først Vrakelberg (0,6 km: 7,2 %: 11,4 %) og derefter Sibbergruppe for anden gang, inden at første rundstrækning afsluttes med anden tur over Cauberg. Målstregen passeres efter 180 km og med 85 km til sidste passage.
Herfra begynder den anden og kortere men også langt vanskeligere rundstrækning. Igen indledes der med en tur vestpå til Maastricht over Geulhemmerberg, men denne gang drejer ruten herefter tilbage mod Valkenburg og passerer Bemelerberg (0,9 km: 4,5 %: 7 %) for første gang med 70 km til mål. Derfra går ruten dog igen langt mod sydøst af nye veje inden at rytterne i Hoogcruts genfinder ruten fra første rundstrækning. Det betyder herefter endnu en tur over Loorberg med 55 km til mål efterfulgt af turen nordpå til Gulpen og anden opkørsel af Gulpenerberg 10 km senere. Herfra tager ruten denne gang et lille sving øst på til Wahlwiller, der nås med 40 km til mål, hvorfra ruten drejer mod nord og fører rytterne ind i løbets afgørende fase med fire af løbets hårdeste og mest kendte stigninger. Først kommer Kruisberg (0,6 km: 8,8 %: 15,5 %), der lynhurtigt efterfølges af den endnu stejlere Eyserbosweg (0,9 km: 9,3 %: 17 %), hvis top nås med ca. 37 km til mål. Herefter går ruten mod vest tilbage mod Valkenburg, dog med et lille sving hen over Fromberg (1,6 km: 3,6 %: 8 %) med 34 km tilbage. Derfra genfindes den tidligere rute tilbage mod målbyen, men denne gang drejes der af i sydlig retning, når rytterne når til byen Schin op Geul med 30 km tilbage. Det er nemlig blevet tid til, at rytterne skal forcere den stigning, der officielt bærer titlen som Hollands stejleste. Keutenberg (1,2 km: 5,9 %: 22 %) er på dette tidspunkt med 236 km i benene et helvede for en hvilken som helst cykelrytter, samtidig med, at den er den bedste chance i løbets finale for at splitte alt til atomer. Fra toppen af Keutenberg er der dog fortsat ca. 28 km tilbage, der i første omgang fortsætter lidt mod syd, inden at der svinges tilbage mod nord og Valkenburg, hvor Cauberg passeres for tredje gang med 18 km til mål. Her har rytterne en allersidste mulighed, hvis de vil forsøge at rive sig løs inden den endelige afgørelse.
Fra målstregen er der nu ca. 16 km tilbage, der udgøres af den sidste korte rundstrækning. Den består af en tredje og sidste tur over Geulhemmerberg med 14 km til mål på vejen vestpå mod Maastricht, inden at ruten vender om og går tilbage østpå mod Valkenburg. Frem til og med 2016 var det herfra således, at der kørtes rimeligt snorlige tilbage til målbyen, hvor Cauberg så blev forceret en fjerde gang. For 2 år siden valgte arrangørerne imidlertid at ændre på ruten, således at rytterne nu ledes frem til målstregen af en anden og mere snørklet vej, der ikke inkludere den sidste opkørsel af løbets hovedstigning. Det gør, at Bemelerberg, der passeres for anden gang med 7 km til mål, bliver løbets sidste forhindring. Herfra køres der på tekniske men dog flade veje frem til ca. 1 km før målstregen, hvor opløbstrækningen fra de seneste seks udgaver af løbet nås og vinderen endelig kåres.
Favoritterne
En væsentlig forklaring på, at Amstel Gold Race er et af de mest spændende 1-dagsløb på cykelkalenderen er, at det måske er den klassiker, der kan vindes af flest af cykelsportens største navne. Fraværet af brosten og mængden af stigninger, der dog i gennemsnit ikke er så hårde som dem, vi møder i f.eks. Liege-Bastogne-Liege, gør, at løbet passer rigtig godt til de fleste af klassikerprofilerne og kan ende i virkeligt mange forskellige scenarier. Da det samtidig kun overgås af monumenterne i prestigeniveau, vil enhver stor rytter gerne vil have det på sin palmares.
Uanset scenarie giver det god mening, at pege på Deceuninck-QuickStep som det oplagte favorithold efter endnu en succesfuld forårskampagne fra belgiernes side. Julian Alaphilippe har efterhånden etableret sig som holdets ubestridte Ardenner-kaptajn, og med sejrene i Strade Bianche og Milano-Sanremo tidligere på sæsonen i bæltet, er det oplagt at satse på endnu en klassiker-sejr til franskmanden. Imidlertid styrtede Alaphilippe i Baskerlandet Rundt, og selvom at han var fint med i Brabantse Pijl, var der også noget der indikerede, at han ikke var helt på toppen endnu. Lefevre og co. har dog også et andet trumfkort i form af Philippe Gilbert, der kommer med kæmpe selvtillid efter den imponerende sejr i Paris-Roubaix i søndags. Den belgiske veteran vil dog muligvis være lidt træt oven på ”Helvedet i Nord”, men på den anden side ved vi, at han bliver rigtig giftig, når han først har selvtillid. Og oven på at være blevet den niende rytter i historien med sejre i 4 ud af 5 monumenter, vil Gilbert helt sikkert være motiveret for at tangere Jan Raas’ rekord ift. antal af sejre i den hollandske klassiker.
En skarp konkurrence kan dog komme fra Sunweb, der med hollandsk ledelse til dels er på hjemmebane. Michael Matthews ligner en mand, der er kommet langt siden sit styrt i Paris-Nice. Det er bl.a. blevet til 2 etapesejre i Catalonien samt en flot 6.plads i hans første Flandern Rundt. I foregårs blev han så nr. 4 i Brabantse Pijl, og det kunne måske være blevet til mere, hvis han ikke var blevet lukket inde i spurten. Australieren virker i hvert fald til at have både form og selvtillid med sig, og hvis han kan følge med i konkurrenternes ryg på stigningerne søndag, vil han være en af de største favoritter i en spurt på stregen. Sunweb har også danske Søren Kragh til start, men hans forår har indtil nu mest været en fortælling om svigtende form, hvorfor det er svært at tro på ham for alvor.
Mit tredje vinderbud må efter onsdagens løb være forårets helt store gennembrud i klassikerne. Mathieu Van Der Poel har indtil videre formået at vinde først Dwars door Vlaanderen og derefter Brabantse Pijl, samt at blive nr. 4 i både Gent-Wevelgem og Flandern Rundt. Alt dette i direkte konkurrence med verdens bedste 1-dagsryttere og som kaptajn for det lille upåagtede Corendon-Circus-mandskab. Med de præstationer in mente er det svært ikke at have fidus til den hollandske cross-verdensmester, der helt sikkert vil blive båret frem af tilskuerne langs ruten på søndag.
En der dog helt sikkert gerne vil forsøge at spænde ben for Van Der Poel, er hans ærkerival Wout Van Aert. Det må være lidt bittert for belgieren, der sidste år var ham alle talte om ift. klassikerne, at se sin nemesis brage ind på landevejsscenen på denne måde, når han samtidig også gav Van Aert baghjul gennem hele cross-sæsonen. Den bedste måde at tage hævn på ville naturligvis være, at besejre Van Der Poel og alle andre på hollænderens hjemmebane, og med de ben, som Van Aert demonstrerede i søndags på trods af uheld og styrt, kan det bestemt ikke afvises.
For Greg Van Avermaet er forårssæsonen alligevel endt med at blive lidt af en skuffelse. Den olympiske mester har i de fleste løb virket som stærkeste mand, men fordi at han ofte har været isoleret, er han endt med at blive snydt hver gang indtil nu. Nu er der så kun to muligheder tilbage for en stor klassikersejr dette forår, og da Liege-Bastogne-Liege nok fortsat er en tand for hårdt for ham, er Amstel nok den bedste chance. Problemet er bare, at Van Avermaet plejer at være træt på dette tidspunkt, og da han nok ikke kan forvente bedre hjælp i denne weekend, er det svært at se ham tage sejren i Valkenburg. Han skal dog ikke udelukkes, da han har set stærk ud og er en af de få, der kan vinde helt på egen hånd.
En anden etableret stjerne, der nok ikke er helt tilfreds med sæsonens hidtidige forløb, er Alejandro Valverde. Den spanske verdensmester har ikke været på helt samme niveau som i de sidste par sæsoner, og måske er det en blanding af alder og regnbuetrøjens forbandelse, der har sneget sig ind på kongen af Ardennerne. Netop Ardennerne vil dog være den oplagte scene for at give tvivlerne svar på tiltale, og Valverde mangler faktisk fortsat Amstel på sin imponerende palmares. Derfor vil han helt sikkert møde motiveret op til et løb, som han faktisk bør kunne vinde i flere forskellige scenarier.
Hvis der er et helt hold, der ikke kan være tilfreds med klassikersæsonen 2019, må det være Sky. Det britiske mandskab har samlet set været totalt usynligt på brostenene, og med det snarlige sponsor- og navneskifte på vej, vil det være på tide for Brailsford og co. at der kommer resultater på bordet. Derfor er det også de store kanoner, der bliver kørt i stilling nu i form af Michal Kwiatkowski og Wout Poels. Polakken har tidligere vundet Amstel og har i år haft Ardennerne som sit altoverskyggende fokus, hvorfor han må forventes at være klar til opgaven. Hans hollandske holdkammerat vil helt sikkert også gerne imponere på hjemmebanen, hvor han skuffede fælt sidste år. Spørgsmålet er dog, om hans muligheder ikke er bedre, når stigningerne bliver færre men længere på næste søndag.
Lotto-Soudal havde regnet med at skulle gå ind til Amstel med to muligheder for en sejr, men Tiesj Benoots chancer for at vinde den hollandske klassiker strandede for i år, da han ramte en motorcykel under sidste søndags Paris-Roubaix. Derfor ligger ansvaret nu primært hos Tim Wellens, der har leveret nogle fine resultater i år, omend en stor sejr indtil nu er udeblevet. Desværre har belgieren tidligere haft svært ved at levere i Ardennerne, men måske har hans hold et ekstra skud i bøssen, der også kan øge Wellens’ muligheder for succes. Efter et par dårlige sæsoner genfandt Jelle Vanendert nemlig noget af sin tidligere form sidste år i netop de kuperede klassikere, og selvom at vi ikke har set meget til veteranen siden, er han en af de ryttere, der har en tendens til at toppe på netop dette vigtige tidspunkt af sæsonen. Derfor kan det belgiske mandskab meget vel ende med, at have en fin chance for en god placering, omend en sejr virker lidt langt væk.
Forårets store joker-hold har klart været EF Education First. Det amerikanske mandskab har et rigtigt stærkt kort til Ardennerne i form af Michael Woods, men spørgsmålet er, om den eksplosive canadier passer specielt godt til Amstels kringlede rute. Jeg ville umiddelbart have mere tiltro til ham i Fleche Wallonne eller Liege-Bastogne-Liege, hvor han blev nr. 2 sidste år. Til gengæld kan Flandern Rundt-vinderen Alberto Bettiol være en interessant outsider med tanke på, at netop det flamske monument og denne weekends hollandske løb faktisk minder en del om hinanden.
Endelig vil jeg nævne Peter Sagan. Det er klart, at som sæsonen har udviklet sig, er det svært at tro på eks-verdensmesteren som vinder på søndag, men samtidig viste han trods alt i Paris-Roubaix, at udviklingen går i den rigtige retning. Om det så går hurtigt nok til, at han kan levere et topresultat nu, er jeg dog noget tvivlende overfor. Til gengæld finder jeg hans holdkammerat Maximillian Schachmann ganske interessant, efter at tyskeren viste kanonform i Baskerlandet med tre etapesejre. Jeg bliver således ikke overrasket, hvis Schachmann ender som Boras bedste mand i Amstel.
Mine vinderbud: Julian Alaphilippe (Deceuninck-QuickStep), Michael Matthews (Sunweb) og Mathieu Van Der Poel (Corendon-Circus)
- Løbstype: Tilknyttet Ardenner-klassiker
- Kørt første gang: 1966 (årets udgave er løb nr. 54)
- Startby: Maastricht
- Målby: Valkenburg
- Længde: 265 km
- Vigtigste rutepunkter: Cauberg (55 km, 178 km og 247 km), Geulhemmerberg (59 km, 83 km og 251 km), Loorberg (93 km og 210 km), Gulpenerberg (150 km og 220 km), Bemelerberg (195 km og 258 km), Kruisberg (226 km), Eyserbosweg (228 km), Fromberg (232 km) og Keutenberg (236 km)
- Flest sejre: Jan Raas med 5 sejre
- Sidste års vinder: Michael Valgren (Astana)
Amstel Gold Race vises søndag d. 21.april fra kl. 14.35 på TV2 Sport og Eurosport 1
Red Zone Blog 