Det er desværre endnu engang tid til at tage afsked med brostenene. Det gøres sædvanen tro med sæsonens tredje monument, der samtidig er den mest legendariske klassiker af alle. For det, der venter rytterne på søndag, kan bedst beskrives som ”En forårsdag i Helvede”.
Endnu engang har brostensløbene formået at give os drama og spænding af højeste kvalitet. Det har måske ikke været helt så storslået som i sidste sæson, men vi har haft nogle flotte præstationer undervejs, der foreløbigt toppede med Alberto Bettiols smukke sejr i søndags. Vi mangler dog endnu den helt store finale, for selvom Flandern Rundt har monumentstatus og ubetinget er et af de største 1-dagsløb på cykelkalenderen, så er det min personlige mening, at hverken den eller nogen anden klassiker kan matche det vanvid, som en udvalgt gruppe af verdens bedste cykelryttere bliver udsat for i overmorgen. Her afsluttes brostenssæsonen nemlig for i år med det mest udfordrende, mest komplicerede og mest sindssyge cykelløb i verden, der ikke uden grund har fået tilnavne som ”Klassikernes dronning” eller det mere alment kendte ”Helvedet i Nord”. Der er tale om et løb, hvis historie går helt tilbage til 1896, og dermed er det næstældste af alle på WorldTouren. Samtidig er det nok det næstmest anerkendte løb efter Touren og klart den største klassiker, der arrangeres af den store franske cykelsportsorganisation ASO.
Når man kigger på et klassisk rutekort, kan det godt undre at Paris-Roubaix har opnået sin helt særlige status. Sammenlignet med f.eks. Flandern Rundt, hvor ruten går på kryds og tværs af sig selv over en række små eksplosive stigninger, virker Paris-Roubaix’s mere klassiske A til B-rute uden nogen nævneværdig form for højdemeter ikke særligt interessant. Sandheden er imidlertid, at et traditionelt rutekort fortæller meget lidt om, hvad turen gennem Nordfrankrig rent faktisk indeholder. Inden for de sidste 161 af rutens i alt 257 km gemmer den nemlig på 29 af de berygtede brostensveje kaldet pavéer, der tilsammen strækker sig over 54,5 km. Mange af disse pavéer ville under normale omstændigheder ikke blive betragtet som egnede at køre racercykel på, hvilket blot understreger hvor sindssygt et projekt det er, som nogle af verdens bedste cykelryttere kaster sig ud i denne weekend.
Sidste år udviklede løbet sig som vanligt med, at en gruppe ryttere stak afsted tidligt og nåede frem til pavéerne et godt stykke foran favoritterne, der bagude sled sig selv og hinanden på de komplicerede brostensveje, mens udbrydernes forspring langsomt skrumpede og flere af dem faldt fra. På pavésektor 12 med ca. 50 km til mål fik Peter Sagan imidlertid nok udskilningsløbet og valgte at tage sagen i egen hånd. Han kørte fra de øvrige favoritter og hentede de resterende udbrydere, som også gradvist blev smidt en for en på vej mod målstregen. Silvan Dillier lod sig dog som den eneste af lykkeridderne ikke ryste af, og selvom at schweizeren ikke kunne stille noget op i den afsluttende spurt, var han uden tvivl meget tilfreds med 2.pladsen, der fortsat er det største resultat i hans karriere. 3.pladsen tog Niki Terpstra sig af og afsluttede på den måde sin flotte brostenskampagne i 2018. Netop Terpstra får som bekendt ikke mulighed for at gentage sin præstation, da han forlod sidste søndags Flandern Rundt tidligt, efter at et alvorligt styrt resulterede i en slem hjernerystelse. Et trist exit fra forårssæsonen 2019 for den problematiske men stærke hollænder, der dog har haft svært ved at leve op til sidste års resultater efter sit holdskifte.
Ruten
Paris-Roubaix er et af de klassiske eksempler på et løb, hvis navn primært skyldes historien og ikke den faktiske rute, da løbet ikke er begyndt i den franske hovedstad siden 1965. Siden 1977 har Compiegne, der ligger ca. 80 km nordøst for Paris, været startby, og det er også tilfældet i år. Herfra bevæger rytterne sig i første omgang yderligere i nordøstlig retning af en rute, der de første ca. 90 km er rimeligt lige til og uden den store dramatik. I første omgang kører feltet i retning af byen Ham, hvorfra de drejer mod Saint-Quentin. Herfra går det mere direkte mod nord i retning mod Caudry.
Når rytterne når Troisvilles, der ligger lidt øst for Caudry, ændrer ruten imidlertid fuldstændigt karakter. Kort efter Troisvilles med 161 km til mål begynder den første brostenssektor Troisvilles a Inchy (Sektor 29: 0,9 km: 2 stjerner) og herfra kommer de frygtede pavéer, der rangeres med stjerner fra 1 til 5 alt efter sværhedsgrad, i en lind strøm. Efter sektor 29 fortsætter ruten i første omgang i nordlig retning mod Solesmes indtil at den drejer mod vest og byen Quievy, hvor feltet på vejen til skal passere Briaste a Viesly (Sektor 28: 3 km: 4 stjerner) og Viesly a Quievy (Sektor 27: 1,8 km: 3 stjerner). Herfra drejer ruten igen mod nord i retning af Valenciennes og leder rytterne over først Quievy a Saint-Python (Sektor 26: 3,7 km: 4 stjerner) og derefter Saint-Python (Sektor 25: 1,5 km: 2 stjerner). Derefter følger Vertain a St. Martin sur Ecaillon (Sektor 24: 2,3 km: 3 stjerner) og Verchain-Maugre a Querenaing (Sektor 23: 1,6 km: 3 stjerner) inden at rytterne syd for Valenciennes drejer mod vest og ramme yderligere to pavéer i form af Querenaing a Maing (Sektor 22: 2,5 km: 3 stjerner) og Maing a Monchaux-sur-Ecaillon (Sektor 21: 1,6 km: 3 stjerner). Sidstnævnte pavé markerer afslutningen på de indledende brostensstykker.
Fra sektor 21 er der fortsat 116 km til mål, hvoraf de næste ca. 10 er uden de store udfordringer. De går i nordlig retning og varer frem til Haveluy. Når rytterne når dertil, begynder til gengæld den første rigtigt vigtige fase. Lige efter byen kører feltet ind på Haveluy a Wallers (Sektor 20: 2,5 km: 4 stjerner), der er en af de mere frygtede pavéer på ruten. Den er dog stadig for intet at regne i sammenligning med det, der venter lidt længere fremme. Efter denne sektor slår ruten nemlig ind på en østlig kurs indtil den drejer skarpt mod nordvest i det nedlagte mineområde Arenberg. Her skal rytterne passere løbets måske mest frygtede brostensstykke. Trouee d’Arenberg (Sektor 19: 2,3 km: 5 stjerner) eller Arenberg-skoven er løbets første pavé i den vanskeligste klasse, og den er i så ringe en tilstand, at den næsten altid fører til en eller anden form for afgørende udskilning. Med 95 km til mål ved Arenberg-skovens afslutning er det klart, at løbet nok ikke vindes her, men som mange store ryttere har måttet sande, så kan Paris-Roubaix sagtens tabes på dette afgørende punkt.
Ved Arenberg-skovens afslutning drejer ruten mod vest i retning af Fenain. På vejen hertil passerer rytterne kun Wallers a Helesmes (Sektor 18: 1,6 km: 3 stjerner), så der er mulighed for at puste lidt ud oven på den første af de værste udfordringer. Kort før Fenain drejer ruten dog igen mod nord og herfra vender brostenene voldsomt tilbage. Først kommer Hornaing a Wandignies (Sektor 17: 3,7 km: 4 stjerner), der er en af løbets længste pavéer, og den følges hurtigt op af Warlaing a Brillon (Sektor 16: 2,4 km: 3 stjerner) og Tilloy a Sars-et-Rosieres (Sektor 15: 2,4 km: 4 stjerner). Efter sektor 15 drejer ruten mod vest, hvor rytterne et godt stykke tid skal køre mod storbyen Lens. Dette stykke på ca. 20 km indeholder i alt fire pavéer i stigende sværhedsgrad. Først kommer Beaury a Orchies (Sektor 14: 1,4 km: 3 stjerner), der kort efter følges af Orchies (Sektor 13: 1,7 km: 3 stjerner). Efter en kort pause på ca. 5 km kommer så den lange Auchy a Bersee (Sektor 12: 2,7 km: 4 stjerner), der igen efterfølges af et ca. 5 km pusterum inden strækningen afsluttes med den næste udfordring af den værste slags: Mons-en-Pevele (Sektor 11: 3,0 km: 5 stjerner). Denne sektor er nok den mindst kendte af de tre 5-stjernede pavéer, men den er samtidig klart den længste og bestemt ikke nævneværdigt lettere end Arenberg-skoven. Det er typisk på Mons-en-Pevele at den afgørende favoritgruppe etableres med ca. 50 km til mål.
Efter Mons-en-Pevele drejer ruten kortvarigt mod nord og passerer Merignies a Avelin (Sektor 10: 0,7 km: 2 stjerner). Herefter drejer ruten mod øst og ind på Pont-Thibaut a Ennevelin (Sektor 9: 1,4 km: 3 stjerner), der hurtigt efterfølges af Templeuve (Sektor 8: 0,7 km: 2 stjerner), hvorefter der igen følger en ca. 5 km’s pause inden det er tid til først Cysoing a Bourghelles (Sektor 7: 1,3 km: 3 stjerner) og lige derefter Bourghelles a Wanneheim (Sektor 6: 1,1 km: 3 stjerner). Kort efter denne sektor går ruten kortvarigt mod nord inden den drejer mod vest og ind på det sidste afgørende stykke med brosten, der i alt består af tre pavéer. Først kommer Champhin-en-Pevele (Sektor 5: 1,8 km: 4 stjerner), der i sig selv er skræmmende. Den efterfølges dog hurtigt af den scene, der oftest har afgjort Paris-Roubaix. Carrefour de l’Abre (Sektor 4: 2,1 km: 5 stjerner) er en fuldstændig vanvittig udfordring at skulle igennem på dette tidspunkt, og hvis nogen ryttere har bare lidt tilbage i tanken her, er det tidspunktet til at trykke det af. Den legendariske pavé bliver lynhurtigt fuldt af Gruson (Sektor 3: 1,1 km: 2 stjerner), der måske virker som en velplejet vej sammenlignet med Carrefour de l’Abre, men på dette tidspunkt er det lige præcis nok til at gøre den afgørende forskel. Fra afslutningen af Gruson er der blot 12 km til mål, og løbet bevæger sig nu ind i sin finale.
De sidste 10 km i nordlig retning mod Roubaix er sammenlignet med resten af løbet meget uproblematiske, men på dette tidspunkt er alle så smadrede, at det er fuldstændig ligegyldigt. Eneste reelle brostenstykke på denne strækning er Willems a Hem (Sektor 2: 1,4: 3 stjerner), der godt kan bruges til en forcering, men ofte blot bliver et bump på vejen. Lige efter denne sektor ankommer rytterne endelig til Roubaix, hvor de kort før den sidste kilometer kører ind på den sidste pavé Roubaix – Espace Charles Crupelandt (Sektor 1: 0,3 km: 1 stjerne), der blev anlagt i 1996 som en hyldest til løbets 100 års fødselsdag og på ingen måde er udfordrende. Der er dog det specielle ved denne pavé, at alle vindernavnene er indgraveret i vejen. Kort efter pavéens afslutning kører rytterne ind på Roubaixs berømte velodrome fra 1936. Her køres en omgang inden målstregen endelig passeres efter en dag, der for vinder såvel som taber med rette kan kaldes for ”En forårsdag i Helvede”.
Favoritterne
Den kan ikke siges for mange gange, så jeg slår det lige fast en gang til: Paris-Roubaix er det mest vanvittige cykelløb i verden, hvorfor det også er klart det mest udforudsigelige. Derfor er det også meget vanskeligt at komme med et fornuftigt vinderbud, da det oftest handler mere om, hvem der lige har dagen og ikke er ramt af alvorlige uheld. Og efter at jeg hverken havde nævnt årets nr. 1 eller 2 i min optakt til Flandern Rundt, virker det måske lidt jubeloptimistisk at forsøge igen.
Jeg tager dog chancen og peger på den eneste af de tre ryttere fra sidste søndags podie, som jeg rent faktisk havde nævnt i min optakt. For over de sidste par uger er det blevet tydeligt, at Alexander Kristoff er i gang med sin bedste sæson siden succesåret 2015. Den store nordmand har genfundet sin helt utrolige holdbarhed, der i Flandern viste sig ved, at han sad med i finalen i modsætning til de øvrige hurtige folk. Kombineret med sejren i Gent-Wevelgem gør det Kristoff til min største favorit på søndag, da Paris-Roubaix i virkeligheden er et langt bedre løb for nordmanden, der trods alt stadig er bedst, når der ingen stigninger er. Det gælder også for hans nye bedste ven Fernando Gaviria, der også er til start, og bliver meget interessant at følge på de nordfranske brosten.
Jeg vælger også at holde fast i min tiltro til Greg Van Avermaet som et af de bedste vinderbud. Belgieren virkede ganske vist som om, at han var kørt tør til sidst i søndags, men det gjaldt jo i virkeligheden for alle favoritterne. Faktisk virkede han trods alt til at være en af dem, der havde viljen til at prøve noget, hvorfor jeg fortsat tror på, at han er en af dem, der er i bedst form blandt de største klassikernavne. Derudover har han ført bevist, at han kan vinde løbet på egen hånd, hvilket måske er mere afgørende i Paris-Roubaix end i noget andet løb.
Mit tredje vinderbud er Oliver Naesen. Belgieren, der er kaptajn for de franske hjemmebanefavoritter AG2R, har flere gange omtalte Paris-Roubaix som sit yndlingsløb, og han ville formentlig allerede have vundet det, hvis ikke han har haft en utrolig tendens til at løbe ind i uheld undervejs. Denne tendens så vi også til dels op til sidste søndag, hvor Naesen var ramt af sygdom. Imidlertid formåede han alligevel at komme med favoritgruppen hjem og endte som nr. 7, hvilket tyder på, at han også er i kanonform. Derudover har han en skarp sekundant i Silvan Dillier, der som nævnt blev en imponerende nr. 2 sidste år efter at havde været i udbrud hele dagen.
Oven på Flandern Rundt ville det være mærkeligt ikke at nævne EF Education First. Jonathan Vaughters’ pink-klædte mandskab har indtil nu været betragtet som cykelsportens svar på Bermuda-trekanten, men 2019 er startet særdeles fremragende for det amerikanske hold og toppede foreløbigt med Bettiols triumf i søndags. Det italienske talent er imidlertid ikke med denne weekend, men med den måde holdet har kørt på, skal erfarne Sebastian Langeveld, der også har været stærkt kørende, bestemt ikke udelukkes. Det samme gælder for Sep Vanmarcke, der gjorde en kæmpe indsats for holdet i Flandern, selvom han muligvis stadig er plaget af den skade, han pådrog sig i E3.
I søndags så vi måske alligevel Wout Van Aerts begrænsninger. Den 3-dobbelte crossverdensmester var tydeligt mærket, da favoritgruppen nåede frem til målstregen i Oudenaarde og måske begynder det lange program med først crosssæson og så et fuldt forårsklassikerprogram at kunne ses. Alligevel er det svært at komme uden om belgieren ift. søndagens løb, da det er så oplagt en udfordring for ham med hans tekniske evner. Van Aert sad også med længe i finalen sidste år, indtil at en defekt satte ham ud af spillet. På søndag kan han måske også få bedre hjælp af Danny Van Poppel, for hvem Paris-Roubaix umiddelbart er et mere oplagt løb pga. fraværet af stigninger.
Vi bliver naturligvis også nød til at tale om Peter Sagan. Efter endnu en svag præstation i Flandern, har der tilsyneladende være krisemøde hos Bora-Hansgrohe om megastjernens manglende form. Det ændrer dog ikke på, at det er svært at se en gentagelse af sejren fra sidste år, da slovakken simpelthen virker til at være helt ved siden at sig selv. Selvfølgelig skal man aldrig udelukke ex-verdensmesteren, men det skal godt nok komme som et lyn fra en klar himmel, hvis det skal blive til endnu en stor triumf for Sagan på cykelbanen i Roubaix.
Det er lidt mærkeligt ikke at nævne Deceuninck-QuickStep blandt topfavoritterne, men oven på søndagens løb, er det for mig meget tvivlsomt, om de har et reelt vinderbud til søndagens monument. Deres bedste brostensmand i denne sæson Zdenek Stybar gik fuldstændig kold i Flandern og sad for første gang i år ikke med i finalen. Det kan have været en engangsforestilling, men måske er tjekken toppet lidt for hurtigt rent formmæssigt. Samtidig var Philippe Gilbert fuldstændig ukampdygtig pga. sygdom, og det er tvivlsomt om veteranen når at genfinde topniveauet inden et løb, som han rigtigt gerne vil vinde, men som ligger skidt til ham. Yves Lampaert lader til endnu ikke at have topniveauet på den største scene, så måske skal Lefevres mandskab håbe på endnu en superpræstation fra danske Kasper Asgreen, der overraskede alt og alle med sin 2.plads i søndags. Paris-Roubaix burde faktisk ligge bedre til ham, så det kan ikke udelukkes, hvis han kommer med i et morgenudbrud.
Trek er et af de hold, der har skuffet mest indtil nu i år. En af deres potentielle topryttere har dog vist positive takter, hvorfor jeg vil tillade mig at fremhæve ham her. John Degenkolb har i momenter så som hans 2.plads i Gent-Wevelgem indikeret, at han nærmer sig noget af sit tidligere niveau, og Paris-Roubaix er måske den brostensklassiker, der passer bedst til tyskeren, hvilket hans sejr fra 2015 også indikerer. Til gengæld er det ovenpå den hidtidige forårssæson svært at tro på Jasper Stuyven og Mads Pedersen, der begge lader til at have mistimet formen fuldstændig.
Flandern Rundt viste igen, at der er grænser for, hvor meget vi kan forvente af Matteo Trentin, når stigningskilometrene bliver for mange. Paris-Roubaix bør imidlertid ligge bedre til ham rent rutemæssigt, og med hans hurtige afslutning kan italieneren blive rigtig giftig, hvis det lykkes ham at komme til mål med en gruppe af favoritter. Derudover har Trentin et regnskab at gøre op efter sidste år, hvor han styrtede så voldsomt, at det kostede ham en stor del af den øvrige sæson. Europamesteren møder således helt sikkert op med håbet om at tage revanche.
Slutteligt vil jeg lige nævne hjemmepublikummets største håb. Arnaud Demare har egentlig set stærk ud dette forår, selvom at det ikke er blevet til så mange sejre. En del af forklaringen på dette kan være, at han måske går mere direkte efter Paris-Roubaix i år, hvilket har været en stor ambition for ham længe. Demare har kørt i top 10 før, og det vil helt sikkert være en af hans karrieres største triumfer, hvis han kan blive den første franske vinder af løbet siden Frederic Guesdons overraskende sejr i 1997. En sejr, der i øvrigt blev kørt hjem for præcis det samme hold, som Demare har som arbejdsgiver i dag.
Mine vinderbud: Alexander Kristoff (UAE-Emirates), Greg Van Avermaet (CCC) og Oliver Naesen (AG2R)
- Løbsnavn: Paris-Roubaix
- Løbstype: Flad brostensklassiker (tredje af de fem monumenter)
- Kørt første gang: 1896 (årets udgave er løb nr. 117)
- Startby: Compeigne
- Målby: Roubaix
- Længde: 257 km
- Vigtigste rutepunkter: Trouee d’Arenberg (162 km), Hornaing a Wandignies (175 km), Auchy a Bersee (203 km), Mons-en-Pevele (209 km), Champhin-en-Pevele (238 km) og Carrefour de l’Abre (240 km)
- Flest sejre: Roger De Vlaeminck og Tom Boonen med hver 4 sejre
- Sidste års vinder: Peter Sagan (Bora-Hansgrohe)
Paris-Roubaix vises søndag d. 14.april fra kl. 11 på TV2 og Eurosport 1
Red Zone Blog 