Cykling: Løbsoptakt 8 – Gent-Wevelgem

Efter den indledende runde fredag er vi nu klar til første del af brostens-triplen. Den udgøres som vanligt af et løb, der måske ikke indeholder så mange stigninger, men til gengæld byder på bl.a. sidevind, et bredt favoritfelt, hektisk forfølgelsesløb og en unik rute.

Med fredagens E3 BinckBank Classic fik vi endnu engang skudt brostensløbene godt i gang med underholdende og dramatisk cykelløb. Søndag tager vi så et skridt op af den prestigemæssige rangstige, når det løb, der sammen med de to kommende weekenders monumenter, udgør den såkaldte brostens-triple. En trio af løb, som det kun er lykkedes to ryttere at vinde alle sammen på en sæson. Søndagens løb har ganske vist ikke monumentstatus, men med en historie, der går helt tilbage til 1934 og en samlet distance på over 250 km, er det alligevel et af de største 1-dagsløb på kalenderen. Det er naturligvis Gent-Wevelgem (det næststørste af Flanders Classics-løbene), der er tale om.

En stor del af forklaringen på, hvorfor Gent-Wevelgem er det tredje led i brostenstriplen, er, at løbets rute og natur afviger markant fra de øvrige brostensløb på WorldTouren. For det første går ruten altovervejende fra punkt A til punkt B uden de store dikkedarer. Derudover udelader Gent-Wevelgem fuldstændigt De Østflamske Ardennerne, der ellers bruges flittigt i de øvrige store belgiske brostensløb. I stedet benytter ruten sig af en række stigninger i den franske del af Flandern samt ikke mindst den vestflamske Heuvelland-region som forhindringer undervejs, efterfulgt af et fladt indløb til mål. Dette område var scene for nogle af de mest brutale uhyrligheder under 1.verdenskrig, hvilket løbet har valgt at anerkende ved at tilføje “In Flanders Fields” til dets officielle navn, hvilket er en reference til det berømte canadiske digt om krigshandlingerne i området. Den seneste ruteændring har rykket Heuvelland-stigningerne tættere på målstregen, hvorfor Gent-Wevelgem ikke længere er så udpræget en sprinterklassiker som tilfældet var i 90’erne. Derudover vil nogen hævde, at det faktisk er lidt af en tilsnigelse, at Gent-Wevelgem overhoved kaldes en brostensklassiker, da det svære underlag faktisk udgør en meget lille del af ruten. Ikke desto mindre er brostensstykkerne placeret på nogle meget centrale dele af ruten, hvorfor jeg personligt fuldt og helt godtager kategoriseringen.

Sidste år udviklede løbet sig endnu engang sådan, at de stærkeste klassikerryttere satte et hårdt tempo på de sidste stigninger, således at de normalt hurtigste folk blev isoleret bagude. Derefter fulgte godt 35 km med intenst forfølgelsesløb ind mod Wevelgem, hvor klassikerspecialisterne og de lettere sprintere endte med at holde de øvrige favoritter bag sig. I den forreste gruppes spurgt var Peter Sagan lige nøjagtig hurtigst, og han tangerede således rekorden for fleste sejre i løbet ved at vinde for 3.gang. Elia Viviani tog 2.pladsen, mens Arnaud Demare rundede podiet af.

Ruten

Som det har været tilfældet siden 2004 starter den 252 km lange rute ikke længere i Gent, men i stedet 12 kilometer sydvest herfor i forstaden Deinze. Herfra bevæger rytterne sig i først omgang ca. 30 mod vest i retningen af byen Lichtervelde. Når denne by nås, drejer ruten mod nord, hvor rytterne 8 km senere når frem til Torhout, hvor de efterfølgende kører videre i nordvestlig retning mod Gistel, der nås efter 53 km. Denne indledning på løbet er altovervejende flad og burde forløbe uden de store begivenheder. I Gistel drejer ruten så mod sydvest i retning mod De Panne. På denne del af ruten, der følger den belgiske kystlinje mod Nordsøen, kan der være en risiko for sidevind, som kan splitte feltet. Der køres dog ikke helt ud til kysten længere, hvorfor risikoen herfor er mindre end tidligere. Efter i alt 88 km’s kørsel når rytterne til Adinkerke, hvorfra ruten bevæger sig i sydlig retning mod grænsen til Frankrig. Der er på dette tidspunkt fortsat ca. 40 km til grænsen, og indtil den passeres vil ruten vedblive at være flad.

Efter at grænsen er krydset begynder ruten imidlertid at ændre karakter. Med 116 km til mål når rytterne til byen Godewaersvelde i den franske del af Flandern, der markere indgangen til dagens stigninger stigninger. Kort herefter rammer rytterne bunden af den stejle Catsberg (1 km: 8 %: 18 %), der er den første af de i alt fem stigninger, der skal passeres på den franske side af grænsen. Fra toppen af denne stigning følger de øvrige fire inden for 20 km. Først når rytterne til Kokereelberg (1,2 km: 6,2 %: 12 %), der nærmest går direkte over i Vert Mont (0,8 km: 3,6 %: 8 %), og derefter den første opkørsel af Mont Noir fra den side, der hedder Cote du Ravel Put (2,4 km: 4,4 %: 9 %). Herefter følger en kort pause på ca. 5 km inden Mont Noir igen forceres, denne gang fra siden Cote de la Blanchisserie (2,4 km: 4,4 %: 9 %).

Efter nedkørslen fra Mont Noir bevæger rytterne sig tilbage over grænsen til Belgien og Heuvelland-regionen. Det er her, at de ryttere, der ønsker at undgå en stor samlet spurt skal slå til, hvis de vil vinde løbet. Med 84 km til mål når feltet til foden af Baneberg (0,3 km: 9 %: 13 %), der dog blot er en lille forsmag på det, der venter ca. 6 km længere fremme. Kemmelberg (3 km: 4 %: 22 %) er Gent-Wevelgems mest berømte, hårdeste og mest afgørende forhindring. Hele stigningen er brostensbelagt og med de stejleste procenter lige ved toppen, er den som skabt til et angreb eller en voldsom forcering, også selvom den i første omgang køres fra den lange østlige side. Kort efter Kemmelberg følger Monteberg (1 km: 7,3 %: 10 %), der afslutter den første rundtur på Heuvelland-stigningerne med ca. 70 km til mål. Herefter skal rytterne ud på en lille rundtur i området på i alt ca. 30 km, der altovervejende er flade. Denne rundtur leder dog i sidste ende rytterne tilbage til Baneberg, hvis top nås for anden gang med 39 km til mål. Herefter fortsætter rytterne direkte ind på den anden opkørsel af Kemmelberg, der denne gang angribes fra den meget vanskelige vestside, hvor det tæt på toppen stiger med 23 %. Fra toppen af Kemmelberg er der fortsat 35 km til mål af en rute, der i første omgang bevæger sig i nordøstlig retning til Ieper. I Ieper drejer ruten mod øst, hvor en mindre unavngiven og ikke specielt hård stigning skal forceres, inden at de sidste 23 km herfra til Wevelgem er fuldstændigt ukomplicerede. Løbet slutter traditionen tro på målbyens centrale gade Vanackerestraat.

Favoritterne

Gent-Wevelgem er klart det brostensløb, hvor feltets hurtige folk har den største vinderchance. Det gælder dog, at selvom stigningerne er færre og længere fra mål end i gårsdagens E3, er de alligevel nok til, at det i de senere år ikke er endt i en ren massespurt. Klassikerspecialisterne har nemlig været rigtigt gode til at udnytte Heuvelland-stigningerne og ikke mindst Kemmelberg til at skille de tungeste ryttere fra. Derfor er det i virkeligheden de lidt mere udholdende sprintere, der er de mest oplagte vinderbud i morgendagens løb.

Det får mig til at pege på sidste års nr. 2, som mit bedste bud på en vinder. Elia Viviani beviste i 2018-udgaven af Gent-Wevelgem, at han har råstyrken til sidde med, når det går hårdt for sig på Heuvelland-stigningerne, og han var bare få millimeter fra at slå Sagan på målstregen. At løbet betyder noget for italieneren blev tydeligt, da han brød grædende sammen efter at være kommet i mål. Med nogle fine resultater indtil nu i 2019 i ryggen, er der ingen tvivl om, at Viviani vil gøre alt for ende øverst på podiet i morgen. Han har også et vanvittigt formstærkt hold i ryggen med den unge spurtkanon Fabio Jakobsen, gårsdagens vinder Zdenek Stybar og veteranen Philippe Gilbert som yderst stærke sekundanter, der i realiteten alle selv kan vinde løbet. Kort sagt er der rigtigt gode muligheder for endnu en QuickStep-triumf.

Mit bedste bud på en udfordrer til verdens bedste klassikerhold er Arnaud Demare. Franskmanden har ikke ramt helt plet endnu i år, og i går så vi endnu engang, at han ikke helt har holdbarheden, når stigningerne bliver for mange og for hårde. I Gent-Wevelgem er ruten dog skruet sådan sammen, at Demare bør kunne sidde med i finalen, hvilket han også gjorde sidste år, hvor han som sagt blev nr. 3. Da han samtidig er kendt som en af dem, der taber mindst topfart, selvom at løbet køres hårdt, kan han sagtens vise sig at være den stærkeste, hvis han er til stede i finalen i morgen.

Som det tredje navn bliver jeg nød til at nævne Peter Sagan. Den tidligere 3-dobbelte verdensmester kommer til start som forsvarende vinder og har muligheden for at skrive historie ved at blive den første, der vinder Gent-Wevelgem 4 gange. Umiddelbart ligger løbet også perfekt til slovakken med både stigninger og en flad afslutning. Mit problem er, at gårsdagens E3 bekræftede min forudanelse om, at Sagan ikke er, hvor han skal være rent formmæssigt. Derfor er jeg også meget i tvivl om, hvorvidt det bliver i år, at han skriver sig ind i løbets historie som den største, men man skal som bekendt aldrig dømme Peter ”Full Gas” Pedal ude.

Selvom at de ikke som hold har haft den bedste sæsonstart, kommer UAE-Emirates med i hvert fald et stærkt kort til søndagens løb. Fernando Gaviria har bevist, at han også kan lave resultater på det mellemøstlige hold, og han bør også være holdbar nok til at kunne sidde med i finalen. Derudover har han en meget solid makker i Alexander Kristoff, der ganske vist ikke pt. lader til selv at kunne vinde pt., men som har vist sig villig til at hjælpe sin colombianske holdkammerat på bedst mulig vis. Derfor er UAE-Emirates mit bedste bud på et outsider-hold til sejren.

Også det andet mellemøstlige mandskab stiller til start med flere stærke navne. En af de hurtige ryttere, der sad længst fremme i E3, var Sonny Colbrelli, hvilket indikerer, at italieneren er i glimrende form. Med en rute i morgendagens løb, der ligger langt bedre til ham, skal det bestemt ikke udelukkes, at han kan ende med at snyde de største favoritter. Han vil formentlig få rigtig god hjælp af sin spanske holdkammerat Ivan Garcia Cortina, der har set utrolig formstærk ud, omend det indtil nu ikke har udmøntet sig i de store resultater. Dog kunne både Cortina og Matej Mohoric også være alternative bud på en sejr, hvis der kommer et ryk udefra.

Fredagens løb var endnu et tegn på, at Matteo Trentin er blevet mere holdbar end tilfældet var sidste år. Samtidig er det imponerende at se, hvor god den hurtige italiener er til at placere sig overordnet set, selvom at det smuttede til sidst ved det afgørende ryk. I morgen bør han dog have endnu bedre mulighed for at sidde der i finalen, og så er spørgsmålet, om han så også er den hurtigste. Det er nok ikke så sandsynligt, men med den form han har vist, skal han ikke afskrives.

En anden der aldrig må afskrives, er naturligvis Greg Van Avermaet. Belgieren viste igen sine fantastiske kvaliteter i går, men blev desværre endnu engang ramt af, at han blev nød til at gøre det meste selv. Det kan også meget vel blive situationen i morgen, og da han ikke er den hurtigste i en stor samlet spurt på flad vej, er oddsene for en gentagelse af triumfen fra 2017 ikke specielt store. På den anden side er Van Avermaet i så god form, at han nok er det bedst bud på en, der kan tage sejren udefra, hvis han altså ikke for en af de hurtigste konkurrenter med på slæb.

Sunweb har fortsat ikke for alvor fået gang i sæsonen. Selvom at Matthews har haft lidt succes i Catalonien, er det overordnede indtryk fortsat skuffende, og gårsdagens E3 var ingen undtagelse. Derfor er der pres på Søren Kragh, der i sin australske holdkammerats fravær, er det tysk-hollandske mandskabs kaptajn. Desværre ligger Gent-Wevelgem ikke super godt til danskeren, der dog tidligere har vist sig fremme i netop dette løb. Derfor kunne han også være et fint bud på en sejr udefra. Sunweb har også den tyske sprinter Max Walscheid til start, men han bør være for tung til at komme over Kemmelberg.

En, der fik et mindre gennembrud som klassikerrytter i sidste års Gent-Wevelgem, er Christoph Laporte. Franskmanden, der efterhånden er et af Cofidis-mandskabets mest profilerede navne, har heller ikke vist sig helt holdbar nok indtil nu i år, men kan formentlig lukrere på den mindre hårde rute i morgen. Skulle han sidde med i finalen, ved vi, at han er en fremragende afslutter, og dette kunne således meget vel blive løbet, hvor han for første gang kører på podiet i et stort 1-dagsløb.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne en meget stor joker. Et af de hold, der har fået wildcard til årets Gent-Wevelgem, er det lille belgiske Corendon-Circus-mandskab. Det har de formentlig især pga. deres største navn i form af årets cross-verdensmester Mathieu van der Poel, der søndag kører sit første WorldTour-løb. Den unge hollænder startede sin landevejssæson med et alvorligt styrt, men kom hurtigt tilbage og vandt det næste løb han stillede til start i. Søndagens felt er naturligvis langt hårdere, men med tanke på hans konkurrent fra cross-banerne Wout Van Aerts succes, kan jeg ikke lade være med at glæde mig til at se, hvad et af cykelfeltets største talenter kan gøre i duel med sportens elite.

Mine vinderbud: Elia Viviani (Deceuninck-QuickStep), Arnaud Demare (Groupama-FDJ) og Peter Sagan (Bora-Hansgrohe)

• Løbsnavn: Gent-Wevelgem – In Flanders Fields
• Løbstype: Flad brostensklassiker
• Kørt første gang: 1934 (årets udgave er løb nr. 81)
• Startby: Deinze
• Målby: Wevelgem
• Længde: 252 km
• Vigtigste rutepunkter: Baneberg (169 og 213 km), Kemmelberg (177 og 217 km) og Monteberg (181 km)
• Flest sejre: Robert Van Eanaeme, Rik Van Looy, Eddy Merckx, Mario Cipollini, Tom Boonen og Peter Sagan med hver 3 sejre.
• Sidste års vinder: Peter Sagan (Bora-Hansgrohe)

Gent-Wevelgem vises søndag d. 31.marts kl. 14.30 på Eurosport 1