Nu kommer brostenene. Vi begynder med en belgisk klassiker, der måske ikke helt har samme prestige forbundet med sig som de efterfølgende løb, men som alligevel år efter år byder på massere af drama og underholdning for alle pengene.
I sidste weekend fik vi indledt den afgørende del af klassikersæsonen med årets første monument i form af Milano-Sanremo. I denne weekend skruer vi så op for intensiteten, da vi nu bevæger sig ind i den fase af foråret, hvor et ganske særligt underlag kommer til at spille en central rolle. Over de næste 16 dage skal de fem resterende brostensløb på WorldTouren nemlig afvikles inklusiv de to næste monumenter Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Vi lægger dog ud i morgen med et løb, der rent prestigemæssigt rangerer lidt lavere end både de to førnævnte legendariske løb samt søndagens Gent-Wevelgem. Det er dog samtidig klart det største belgiske 1-dagsløb, der ikke organiseres af hverken Flanders Classics eller ASO, da det fortsat er den lokale Hand in Hand-organisation, der ejer løbet.
Når E3 BinckBank Classic, som løbet hedder nu pga. en ny navnesponsor, ikke vægtes lige så højt som f.eks. Gent-Wevelgem, skyldes det flere ting. Til dels er løbet af nyere dato med en historie, der ”kun” går tilbage til 1958. Derudover er det også markant kortere med en samlet distance på ”bare” 204 km. Vigtigst er det dog, at E3’s valg af rute gør, at det altid vil blive sammenlignet med Belgiens største cykelløb. Fredagens brostensdyst benytter sig nemlig i høj grad af samme ruteområde som Flandern Rundt, og mange af de afgørende stigninger i næste weekends monument, er også at finde i E3’s finale. Derfor vil løbet nok altid blive betragtet som en lillebroder blandt det cykelgale lands mange store klassikere.
Det ændrer dog ikke på, at E3 gennem tiden er blevet vældigt populært blandt cykelfeltets bedste klassikerryttere, da det på mange måde fungerer som en perfekt optakt til næste weekends afgørende slag. De fleste af favoritterne til Flandern Rundt vil således bruge fredagens løb som generalprøve, hvilket plejer at give garanti for godt cykelløb. Det var også tilfældet sidste år, hvor QuickStep indledte deres forårsdominans i netop E3. Her lykkedes det Yves Lampaert og Niki Terpstra at slippe afsted tidligt, og efter at belgieren havde ofret sig for sin hollandske kaptajn, kunne Terpstra kører i mål til en sejr, der skulle vise sig ikke engang at blive hans største i foråret 2018. Da sejren var sikker, kørte holdkammeraten Philippe Gilbert væk fra den efterfølgende favoritgruppe og sørgede således for dobbelt QuickStep-triumf, mens Greg Van Avermaet blev nr. 3 ved at vinde spurten bagved.
Ruten
Selvom navnet er nyt, er der meget, der er helt som det plejer i årets udgave af E3 ift. ruten. Traditionen tro starter løbet ved Harelbekes store markedsplads Grote Markt, hvorfra ruten bevæger sig østpå i retning mod de østflamske Ardennere. I første omgang kører rytterne dog nord om det berømte område. Kattenberg (0,8 km: 6 %: 11 %), der kommer lige efter at rytterne er kørt nord om Oudenaarde, er den eneste stigning på løbets udtur, der dækker de første 63 km. Efter stigningen og en lille smuttur i nordøstlig retning til Zottegem, vender rytterne om, når de nærmer sig Ninove, der som bekendt var målby i Omloop. Herefter går ruten i sydvestlig retning til Geraardsbergen, hvor rytterne dog denne gang slipper for at forcere den berygtede Muur. I stedet drejer ruten nu mod vest i retning direkte tilbage mod de østflamske Ardennere. På vejen dertil passeres La Houppe (3,4 km: 3,3 %: 10 %) der sammen med Kattenberg er de eneste to stigninger i løbets første halvdel. Midtvejspunktet nås lige efter byen Ronse, når dagens tredje stigning Knokteberg (1,5 km: 5,3 %: 13,3 %) skal forceres.
Herfra begynder de resterende af E3’s 12 stigninger i alt at komme som perler på en snor, hvorfor de sidste godt 100 km er meget intense. Første udfordring er Hotondberg (1,2 km: 4 %: 8 %) med ca. 90 km til mål, der dog kan synes som et bump på vejen, sammenlignet med hvad der venter længere fremme. Herefter bevæger ruten sig ca. 5 km mod nord, hvor den noget stejlere Kortekeer (1 km: 6,4 %: 17 %) venter. Den er dog kun optakten til en af løbets og områdets mest berømte stigninger. Taaienberg (0,7 km: 9,5 %: 18 %) er muligvis kort, men den brostensbelagte stigning er så stejl, at den næsten med sikkerhed vil skabe en form udskilning, selvom at der fortsat er ca. 80 km til mål, når toppen passeres. Efter den berygtede forhindring bevæger ruten sig yderligere 7 km i nordlig retning, hvor der i år er indført en ny stigning i form af Berg ten Stene (1,3 km: 5,2 %: 9 %), inden at den opslidende Boigneberg (1 km: 5,2 %: 13,3 %) venter. Herefter bevæger ruten sig 8 km i vestlig retning inden at den brostensbelagte Stationsberg (0,7 km: 3,2 %: 10 %) skal forceres. Fra toppen af denne stigning er der ca. 57 km til mål.
Efter ca. 10 km yderligere i sydvestlig retning når rytterne frem til de højdepunkter, der udgør E3’s finale. Den indledes med ca. 47 km til mål, hvor Kapelberg (0,8 km: 7 %: 14 %) skal passeres. Denne stigning er dog blot opvarmning til de to efterfølgende forhindringer, der efterhånden har opnået legendestatus i cykelsporten. Paterberg (0,4 km: 12 %: 20 %) og Oude Kwaremont (2,2 km: 4,2 %: 11 %) udgør i kombination den afgørende udfordring, som rytterne skal forcere flere gange og bl.a. som de sidste stigninger i Flandern Rundt. I E3 skal de dog kun forceres en gang og i omvendt rækkefølge ift. på næste søndag, men det gør dem ikke mindre vanskelige eller betydningsfulde. Kombinationen af den korte men vanvittigt stejle Paterberg og den lange opslidende Kwaremont har efterhånden afgjort mange løb og vil helt sikkert også stå for den afgørende udskilning i morgen, selvom at der fra toppen af Kwaremont fortsat er ca. 40 km til mål. Herfra er der igen kun 5 km hen til Karnemelkbeekstraat (1,5 km: 4,9 %: 7,3 %), der hverken er så kendt eller hård som sine forgængere, men ikke desto mindre udgør den næstsidste stigning og den sidste i det klassiske område. Derefter bevæger ruten sig endelig tilbage mod Harelbeke i nordvestlig retning. Med ca. 20 km til mål når rytterne til Tiegem, hvor dagens sidste stigning traditionen tro er placeret. Tiegemberg (1 km: 6,5 %: 9 %) er på ingen måde løbets hårdest udfordring, men på dette tidspunkt kan den sagtens være nok til at lave et afgørende ryk. Efter nedkørslen fra Tiegemberg er ruten fuldstændig flad på vejen hjem til dagens start- og målby.
Favoritterne
Det er nu, at brostenseksperterne skal til at være der, hvis de skal gøre sig forhåbninger om, at kunne vinde et af de to monumenter, der venter de kommende weekender. Ikke mindst ift. Flandern Rundt plejer E3 mere end noget andet løb at give et afgørende praj om, hvem vi skal forvente at se i front i den største belgiske brostensklassiker. Derfor er stort set alle de største klassikerryttere til start i Harelbeke fredag, og det er ikke så lige til at udvælge, hvem der er de største favoritter.
Alligevel synes jeg, at det med de hidtidige klassikerresultater in mente giver al mening i verden at pege på Deceuninck-QuickStep som det bedste bud på, hvor vinderen skal komme fra. Og på baggrund af både sejren i Omloop og hans indsats i Milano-Sanremo er Zdenek Stybar nok det belgiske mandskabs stærkeste kort. Tjekken, der ellers er kendt som ham, der altid bliver nr. 8 eller noget tilsvarende, har været brøl stærk hele foråret og ligner en mand, der kan kører fra alt og alle på brostenene i år. Derudover har Stybar også en fordel af at have to holdkammerater med vinderchancer omkring sig i form af den unge belgiske mester Yves Lampaert og veteranen Philippe Gilbert, der også begge har vist gode takter indtil nu, omend begge tydeligvis ikke helt var på toppen i det italienske monument sidste lørdag.
Ligesom i Omloop kommer den største trussel nok fra Greg Van Avermaet. CCC-mandskabets ubestridte kaptajn har også været imponerende godt kørende, og hans styrke bliver virkelig tydelig, når man tænker på, hvor lidt hjælp han får fra sit hold. Det er dog netop denne manglende hjælp, der kan blive det store problem i kampen mod den stærke QuickStep-trio. Men en Van Avermaet i topform kan være svær at styre for alle, og så har han også en fordel i form af sin fremragende afslutning på stregen.
Mit tredje vinderbud er i høj grad baseret på det, jeg så i lørdagens Milano-Sanremo. For hvis der var en rytter, der imponerede mig der, var det Oliver Naesen. I et terræn, som burde være for let og ukompliceret til belgieren, sad han ikke bare med i finalen, men var faktisk den, der var tættest på at slå Julian Alaphilippe. Det lover rigtig godt ift., at det først er nu vi virkelig bevæger sig ind i Naesens rette element. Derudover har han også et solidt hold omkring sig, hvor ikke mindst Silvan Dillier er ved at etablere sig som en mand, der også kan være en outsider til topplaceringerne.
Det er oplagt at spørge, hvorfor jeg ikke har Peter Sagan nævnt blandt de tre første. Det handler simpelthen om, at jeg har meget svært ved at vurdere, hvor den tidligere 3-dobbelte verdensmester står lige nu. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se slovakken langt fremme, men hans kørsel i Milano-Sanremo, hvor han fuldstændig mistimede spurten, har gjort mig lidt bekymret for, om det er den vanligt stensikre Sagan, vi har med at gøre. Derudover er det jo et kendt faktum, at ingen konkurrenter vil arbejde sammen med ham, hvorfor han skal køre en sejr hjem på egen hånd, også selvom Bora-holdet er solidt nok til at kunne støtte ham langt hen i løbet.
En outsider, der til gengæld kan levere en overraskelse, hvis han kommer hjem sammen med en mindre favoritgruppe, er Matteo Trentin. Mitcheltons klassikerkaptajn har været fremragende kørende i år, og italieneren beviste i Sanremo, at holdbarheden tilsyneladende er bedre end tidligere. Derfor kan det dog undre lidt, at den normalt taktisk begavede Trentin brændte sine tændstikker af på et udbrudsforsøg i stedet for at køre spurten mod de øvrige favoritter. Alligevel giver det faktum, at Trentin var til stede efter næsten 300 km forhåbninger om, at han også kan være der i finalen af E3.
En, der imponerede endnu mere ved at sidde i finalen af Milano-Sanremo, er Wout Van Aert. Den belgiske cross-specialist er som flere gange tidligere nævnt vant til at køre meget korte men intensive løb, hvor sidste lørdags monument på mange måder repræsenterer den totale modsætning. Alligevel var Van Aert der, og det tyder også på, at han måske er ved for alvor at finde formen. I så fald kunne fredag godt blive dagen, hvor han vinder sin første store brostensklassiker.
En af de få profiler, der kommer til start i Harelbeke uden at have kørt sidste lørdags italienske marathon-løb, er Tiesj Benoot. Med Caleb Ewan på holdet kunne Lotto-Soudal tillade sig at spare deres belgiske brostensekspert, hvorfor Benoot i modsætning til mange af sine værste konkurrenter kommer til E3 med helt friske ben. Med tanke på, at han sad godt med i Omloop indtil hans kiksede møde med en trappesten, skal man bestemt ikke udelukke, at han kan vise sig at være blandt de stærkeste i den brutale finale med Paterberg, Kwaremont og Tiegemberg.
Hos Bahrain-Merida har man virkelig valgt at gå all in på klassikerne i år, og det kan tydeligt ses på den trup, som det mellemøstlige mandskab stiller med. Det bliver især spændende at følge Matej Mohoric, efter at vi blev snydt for slovenerens tilstedeværelse i Omloop. I lørdags viste han med al tydelighed, at han ikke længere er påvirket af det styrt, der kostede ham åbningsweekenden, hvorfor vi nu endelig får chancen for at se, om han kan bygge videre på den samlede sejr i BinckBank Tour fra sidste år. Mohoric skal dog dele kaptajn-rollen med Dylan Teuns, der i hans fravær imponerede stort i Omloop og helt sikkert har appetit på mere. Derudover er Sonny Colbrelli også til start, men den hurtige italiener har nok ikke holdbarheden, og skal formentlig mere bruge løbet som forberedelse til søndagens Gent-Wevelgem.
Et af de hold, der ikke kan være tilfredse indtil nu, er Trek. Alligevel har jeg valgt at nævne dem, da jeg har en grundlæggende tro på, at trioen Jasper Stuyven, John Degenkolb og Mads Pedersen kan formå i fællesskab at skab et godt resultat. Derudover synes jeg faktisk, at især tyskeren Degenkolb har vist positive tendenser, som han forhåbentlig kan bygges videre på. Han er dog nok den af de tre, der får det sværest i E3, og jeg har svært ved at se en Trek-rytter ende øverst på podiet. Jeg siger bare, at jeg ikke bliver overrasket, hvis en af de tre sidder der i finalen og måske endda ender i top 3.
Slutteligt vil jeg vende EF Education First. En af de største skuffelser i Omloop var Sep Vanmarcke, og det er et af de helt store spørgsmål inden E3, hvor brostenseksperten reelt set står. Er han på toppen, skal han selvfølgelig regnes med blandt favoritterne, men pt. er det meget svært at sige, hvor vi har ham. Imidlertid har hans hold faktisk haft en hæderlig sæsonstart, og en af de ryttere, der har bidraget til dette, er Alberto Bettiol. Italieneren kørte fremragende i Tirreno-Adriatico og har tidligere også hentet flotte resultater i 1-dagsløb. Hvis Vanmarcke igen ikke har dagen, vil jeg ikke blive overrasket, hvis Bettiol får lov at køre sin egen chance, og i det scenarie vil jeg ikke udelukke, at han kan være med i kampen om en top 5-placering.
Mine vinderbud: Zdenek Stybar (Deceuninck-QuickStep), Greg Van Avermaet (CCC) og Oliver Naesen (AG2R)
- Løbsnavn: E3 BinckBank Classic
- Løbstype: Kuperet brostensklassiker
- Kørt første gang: 1958 (årets udgave er løb nr. 62)
- Startby: Harelbeke
- Målby: Harelbeke
- Længde: 204 km
- Vigtigste rutepunkter: Taaienberg (123 km), Boigneberg (136 km), Kapelberg (156 km), Paterberg (161 km), Oude Kwaremont (162 km) og Tiegemberg (182 km)
- Flest sejre: Tom Boonen med 5 sejre
- Sidste års vinder: Niki Terpstra (QuickStep)
E3 BinckBank Classic vises fredag d. 29.marts fra kl. 16 på Eurosport 2
Red Zone Blog 