
Det italienske bud på en sæsonopstart for etapeløbsrytterne har i år valgt at gå tilbage til rødderne med en rute, der er væsentligt mere klassikeragtig end vi længe har set. Det gør selvfølgelig løbet mindre attraktivt for de helt store grand tour-eksperter, men kan sagtens skabe mere spænding.
Mens godt og vel den ene halvdel af cykeleliten begyndte etapeløbssæsonen i sidste weekend med Paris-Nice, startede for den for det meste af de øvrige ryttere i onsdags, da Italiens modsvar til den franske sæsonåbner løb af stablen. Tirreno-Adriatico har siden 1966 udgjort støvlelandets bud på årets første store dyst over flere dage og har i dag fuldt ud etableret sig på samme prestigeniveau som konkurrenten fra nabolandet. Løbet arrangeres som de øvrige af Italiens største cykelbegivenheder af RCS.
Som navnet indikerer er det grundlæggende koncept for Tirreno-Adriatico, at løbet køres på tværs af Italien med start ved Det Tyrrhenske Hav i vest og afslutning ved Adriaterhavet østpå. Det foregår over syv dage og har traditionelt været en oplagt chance for cykelsportens klassikereksperter, da løbets vanskeligere etaper typisk har haft en del ligheder med de kuperede 1-dagsløb, der er målet for mange af disse ryttere over de kommende måneder. Historisk set er også især store klassikernavne, der dominerer på sejrslisten. Bl.a. er Roger De Vlaemincks 6 sejre i træk fra 70’erne også fortsat rekorden for flest sejre i alt. Over de sidste 10 år har arrangørerne imidlertid forsøgt at udfordre de franske konkurrenter mere direkte ift. at tiltrække de bedste etapeløbsryttere ved at indføre minimum en regulær bjergafslutning i Appeninerne. Det eksperiment er til tider lykkedes meget godt, men gradvist har flere profiler igen valgt at satse på Paris-Nice over de senere år. Det er måske forklaringen på, at RCS i år er gået tilbage til en mere klassisk Tirreno-Adriatico-rute, hvor de traditionelle klassementsryttere selvfølgelig ikke kan udelukkes som vindere, men hvor klassikereksperterne bestemt også skal regnes med til favoritterne.
Denne udvikling har i virkeligheden været på vej i nogle år, efter at Greg Van Avermaet i 2016 vandt samlet efter at kongeetapen måtte aflyses pga. dårligt vejr. Sidste år var det også en rytter, der normalt forbindes mere med 1-dagsløb der vandt, da Michal Kwiatkowski endte som samlet sejrherre foran Damiano Caruso med den senere Tour-vinder Geraint Thomas på 3.pladsen.

Ruten
Selvom at årets udgave af Tirreno-Adriatico er et brud med de seneste mange sæsoners tilgang, er der fortsat masser af udfordring på ruten, der også er præget af klassiske Tirreno-traditioner. Løbet begynder ligesom sidste sæson i byen Lido di Camaiore, der igen i år danner rammen om en fuldstændig flad holdtidskørsel på 21,5 km. Dagen efter sender 2.etape rytterne 195 km i sydlig retning, hvor de undervejs skal forcere to kategoriserede stigninger inden at de frem til målbyen Pomarance, hvor vi får årets først afslutning opad, da de sidste ca 2 km stiger med 4,7 %. Derefter gælder det 3.etape, der er årets længste og en altovervejende flad affære, hvor rytterne skal kører 226 km på tværs af Italien fra Pomarance til Foligno, og hvor det hele formentlig ender i en massespurt
De næste to dage bliver til gengæld dem, der formentlig afgør, hvem der kan vinde årets Tirreno-Adriatico. Først gælder det 221 km i nordlig retning lørdag fra Foligno til Fossombrone, hvor især de sidste 40 km bliver intense med 3 skrappe kategoriserede stigninger. De to af dem ligger inden for de sidste 20 km og er to opkørsler af Muro dei Cappuccini (1,5 km: 10,6 %), hvor der fra anden opkørsel kun er 5,6 km til målstregen. Søndag gælder det så årets kongeetape, der starter lidt øst for lørdagens målby i Colli Al Metauro, hvorefter det går ud til østkysten og Adriaterhavet, hvor det meste af etapens 180 km forløber, inden at det går ind i landet til målbyen Recanati. Her skal rytterne igennem en rundstrækning fire gange, der indeholder både Fine Salita Sct. Pietro (3,0 km: 6,8 %) med en maksimal stigningsprocent lige før toppen på 20 %, og Muro dei Recanati (1,8 km: 10,8 %), hvis maks. ligger på 19 %. Sidstnævntes top ligger desuden kun lidt under 2 km fra målstregen.
6.etape starter længere inde i landet vestpå i Matelica, hvor der startes med en rundstrækning, hvorefter den i alt 195 km lange rute bevæger sig i nordøstlig retning til Jesi, hvor vi nok skal regne med at få løbets andet sprinteropgør, da udfordringerne undervejs ikke bør være nok til at ryste de hurtige folk af. Dagen efter sluttes løbet så af med den efterhånden også meget traditionelle sidste etape, der som vanligt er en 10 km lang og helt flad enkeltstart i kystbyen San Benedetto Del Tronto, der ligger lidt syd for målbyen på næstsidste etape. Normalt vil klassementet være for sat til, at enkeltstarten for alvor kan flytte noget, men med fraværet af de rigtigt skrappe udfordringer på årets rute, kan det meget vel være den afsluttende kamp mod uret, der skaber den endelige afgørelse.
Favoritterne
Årets markante ændring i ruteopbygningen for den naturlige konsekvens, at favoritfeltet bliver noget bredere end det har været tilfældet i de seneste mange udgaver. Hvor de i efterhånden mange år har været en duel mellem de største etapeløbsprofiler, bliver det i år en blanding af dem og klassikerrytterne, der kan køre med om den samlede sejr, hvilket jo i virkeligheden er mere i tråd med Tirreno-Adriaticos historiske udgangspunkt.
Alligevel vil jeg pege på en etapeløbsrytter som den største favorit. Primoz Roglic fik sit definitive gennembrud som en mand, der kan gå efter det hele i selv de største løb og er startet sæsonen yderst stærkt med en samlet sejr i UAE Tour. Sloveneren har også en stor fordel af sin fremragende enkeltstart, samtidig med at han faktisk også har en mindre eksplosion i benene, hvis det skal være. Derfor ser jeg Jumbo-Visma-kaptajnen som det bedste bud på den samlede sejr på tirsdag i Sen Benedetto.
Hans værste rival bliver formentlig den samme rytter, som han senere på året forhåbentlig skal udkæmpe en drabelig duel med om den samlede sejr i Giroen. Tom Dumoulin har ellers en tendens til ikke at være super skarp fra starten af sæsonen, men i år har hollænderen faktisk været okay godt kørende årstiden taget i betragtning. Da han samtidig også er en feltets bedste enkeltstartsryttere, kan vi meget vel ende med en fed smagsprøve på årets store italienske rundtur, hvis han og Roglic ligger tæt på hinanden inden sidste etape. Sunweb-holdet har også danske Søren Kragh med og med årets rute har han også muligheden for et godt samlet resultat, omend næppe en sejr.
Som et tredje bud vil jeg pege på en af startlistens klassikerprofiler. Julian Alaphilippe beviste overfor alt og alle, at han er hvor han skal være med sejren i sin første start i Strade Bianche i sidste weekend. Franskmanden levede også op til favoritværdigheden på 2.etape og de to finaler på 4. og 5.etape bør være det rene guf for ham. Da han også er en glimrende tidskører, er han manden, der kan opbygge forspring nok til at holde de to tempomaskiner bag sig, omend det ikke er givet. Deceuninck-QuickStep har også Omloop-vinderen Zdenek Stybar, der ikke helt kan afskrives og sagtens kan køre en top 10-placeringen hjem.
Sky skal man selvfølgelig altid huske at nævne, når vi snakker om etapeløb. Det britiske mandskab havde dog nok regnet med, at det skulle være hjemmebanefavoritten Gianni Moscon, der skulle være den primære profil i årets løb, men italieneren har imidlertid forladt løbet. Det betyder, at det i stedet nok bliver Wout Poels, der bliver den prioriterede mand. Hollænderen er egentlig startet rigtig fint efter hans dårlige 2018-sæson, og det vil være en fin oprejsning for ham at køre et godt resultat her. Spørgsmålet er dog, om han har eksplosionen til at gå med på de korte skrappe stigninger. Den forsvarende Tour-vinder Geraint Thomas er også med, men det er ikke nogen hemmelighed, at han ikke ligefrem er i form.
Astana stiller til gengæld med en rigtig skarp duo. Både Jakob Fuglsang og Alexey Lutsenko har set rigtig skarpe ud indtil nu, og har begge allerede leveret flotte resultater. Årets Tirreno ligger samtidig fint til begge ryttere, der begge har deres kvaliteter på de korte stigninger med skarpe procenter. De har dog samtidig begge deres begrænsninger i tidskørslerne, så en samlet sejr er nok ikke sandsynlig. De kan dog begge ende med at køre med om en plads på podiet.
Bahrain-Merida stiller naturligvis med hjemlandets store helt Vincenzo Nibali og der vil helt givet være stor opbakning fra publikum til ”Hajen fra Messina”. Indtil videre tyder det dog på, at italieneren som vanligt ikke er i form på dette tidspunkt af året, hvorfor det i stedet formentlig bliver Matej Mohoric, der bliver det mellemøstlige mandskabs prioritet ift. det samlede klassement. Sloveneren missede åbningsweekenden i Belgien pga. et styrt lige før, men er tilsyneladende kommet sig, hvilket giver nye forhåbninger, også for de kommende løb. Derudover har Bahrain-Merida faktisk også tempospecialisten Rohan Dennis, der pga. den afsluttende enkeltstart heller ikke kan udelukkes ift. et godt samlet resultat.
Groupama-FDJ har som vanligt valgt at fordele de store opgaver mellem Arnaud Demare og Thibaut Pinot, og da førstnævnte er til start i Paris-Nice, er sidstnævnte selvfølgelig med her i Tirreno. Franskmanden er kommet fint fra start og ligger fortsat godt til i det samlede klassement, hvilket indikerer, at han vil forsøge at gå efter et topresultat. Han har dog ikke helt samme enkeltstartsevner eller helt samme eksplosivitet som mange af de øvrige favoritter, men en top 5-placering kan bestemt ikke udelukkes. Til gengæld har Stefan Küng allerede bevist, at der stadig er et stykke vej til, at han bliver den nye Cancellara, og hans foreløbige tidstab gør, at han ikke længere kan regnes med ift. det samlede klassement.
Mitchelton har generelt haft en fin sæsonstart og efter brormand Simons flotte sejr på enkeltstarten i Paris-Nice i går, må Adam Yates være topmotiveret for at levere et stort resultat. Han har også allerede opnået sin første succes ved pt. at være indehaver af den blå førertrøje. Umiddelbart passer de eksplosive afslutninger også fint til briten, men til gengæld har han indtil videre ikke vist samme fremgang på tidskørselsfronten som sin tvillingebror. Derfor er det lidt svært at tro på, at han i sidste ende er den, der står som samlet vinder.
Lotto-Soudal stiller til start med deres to klassikerprofiler Tim Wellens og Tiesj Benoot, og med årets rute kan det faktisk ikke udelukkes, at de kan blande sig i top 10. Især Wellens er glad for små stejle ramper, samtidig med at hans tidskørselsevner også er hæderlige. Derfor har jeg især fidus til, at den rapkæftede belgier kan levere et eller andet. Benoot skal derimod nok bruge løbet på at komme ind i rytmen igen efter hans styrt i Omloop, men det er alligevel positivt, at han er frisk nok til at være til start her.
Slutteligt vil jeg lige nævne Dimension Data, der generelt har haft en elendig og ikke mindst sygdomsplaget sæsonstart. Det håber det sydafrikanske hold at kunne rette op på nu, og derfor kan jeg godt se dem forsøge at gå efter et samlet resultat. Her bliver det især interessant at følge Roman Kreuziger. Tjekken meddelte ifm. sit skifte til Dimension Data, at han godt kunne tænke sig at køre klassement igen, og årets Tirreno virker som en oplagt mulighed herfor. Danske Michael Valgren er også til start, og selvom han nok ikke vil køre med om topplaceringerne, kunne det være rart at se lidt initiativ fra ham her inden de vigtigste forårsklassikere.
Mine vinderbud: Primoz Roglic (Jumbo-Visma), Tom Dumoulin (Sunweb) og Julian Alaphilippe (Deceuninck-QuickStep)
- Løbsnavn: Tirreno-Adriatico
- Løbstype: Ugeetapeløb
- Kørt første gang: 1966 (årets udgave er løb nr. 54)
- Startby: Lido di Camaiore
- Målby: San Benedetto del Tronto
- Antal etaper: 7
- Vigtigste etaper: 1.etape (Lido di Camaiore (holdtidskørsel)), 4.etape (Foligno–Fossombrone), 5.etape (Colli Al Metauro-Recanati) og 7.etape (San Benedetto del Tronto (tidskørsel))
- Flest sejre: Roger De Vlaeminck med 6 sejre
- Sidste års vinder: Michal Kwiatkowski (Sky)
Tirreno-Adriatico vises fra onsdag d. 13 til tirsdag d. 19.marts på Eurosport
