Så er det i dag, at den europæiske åbningsweekend, den europæiske del af WorldTouren og dermed cykelsæsonen 2019 for alvor begynder. Som vanligt er det en belgisk klassiker med en lang historie og tætte bånd til monumentet Flandern Rundt, der indleder det hele.
Ventetiden er ovre. I dag begynder cykelsæsonen for alvor med det første af de store europæiske 1-dagsløb, hvor næsten alle de store klassiker-eksperter vil være til start. Der er som vanligt tale om brostensløbet Omloop Het Nieuwsblad, der er blevet kørt siden 1945 og sammen med søsterløbet Kuurne-Bruxelles-Kuurne, der køres i morgen søndag, udgør den såkaldte åbningsweekend.
Omloop, der har haft WorldTour-status siden 2017 og er organiseret af Flanders Classics, er et såkaldt kuperet brostensløb. Ruten består bl.a. af en række stigninger, hvor enkelte af dem er brostensbelagte, samt en række flade brostensstykker. I alt bliver det i år til 13 stigninger og 9 pavéer, som rytterne skal forcere ved at køre på kryds og tværs af det samme område flere gange. Derudover ligger de sidste forhindringer på ruten relativt tæt på afgørelsen med den sidste stigningstop placeret kun 13 km fra målstregen. Således giver det rigtigt gode muligheder for de ryttere, der foretrækker et hårdt kørt løb, hvor favoritfeltet splittes udefra og en enkelt mand eller en mindre gruppe kommer først til mål. Det er dog muligt, at nogle af feltets tungere og hurtigere folk kan få chancen, hvis forholdene gør, at der køres defensivt.
Det var tæt på at ske sidste år, hvor Omloop ellers havde fået tilført en ny afslutning i form af den rute, der tidligere udgjorde de legendariske afgørende kilometer i storebror-løbet Flandern Rundt. Men en stiv modvind fra øst gjorde, at ingen rigtigt turde forsøge sig udefra før de afgørende afgørende stigninger Muren og Bosberg. Her skete der dog en lille splittelse, og det var den, som Michael Valgren udnyttede til at køre væk fra de øvrige favoritter med ca. 5 km til mål. Danskeren holdt hjem og vandt foran Lukasz Wiesniowski og Sep Vanmarcke, der havde forsøgt at følge danskeren, men blev hentet på målstregen af det øvrige favoritfelt. Der er således tale om et danske titelforsvar i 2019-sæsonens første store brostensklassiker.
Ruten
Oven på sidste års succes med den nye rute har arrangørerne forståeligt valgt at holde fast i grundstrukturen, der ikke mindst i afslutningen gav et spændende cykelløb.
I år er ruten i alt 200 km, og rytterne begynder traditionen tro i Belgiens fjerdestørste by Gent, hvorfra rytterne bevæger sig sydpå i retning mod de østflamske Ardennere, der over den næste 1½ måned vil udgøre scenen for de fleste af de store belgiske brostensløb. I år er ruten frem til de stigningerne og brostensvejene kun ca. 40 km lang, hvorefter rytterne møder det første stykke brostensvej, lige inden at de passerer dagens første forhindring Leberg (1 km: 4,2 %: 13,8 %), der i Omloop er en af de helt centrale stigninger og i alt skal forceres tre gange. Stigningen markerer starten på de rundture i de østflamske Ardennere, som ruten i Omloop anvender. Indledningen er dog rimeligt ukompliceret, når rytterne kører vestpå til målbyen i Flandern Rundt Oudenaarde, hvor de efter 62 km drejer mod nord for godt 5 km senere at vende tilbage mod øst og dagens øvrige udfordringer. Her møder de efter ca. 75 km den korte stigning Den Ast (0,5 km: 4,7 %: 7,1 %), hvorefter ruten i år slår en lykke i nordlig retning, inden at det går syd på og de når stigningen Katteberg (1 km: 5 %: 11,4 %) ca. midtvejs i løbet. Efter denne stigning skal rytterne igennem et stykke vej med lidt over 3 km brosten inden de for anden gang krydser Leberg med ca. 90 km til mål. Herefter følger en tur nordpå mod Velzeke, der nås med ca. 80 km til mål, hvorefter det går syd på igen henover først Rekelberg (0,8 km: 4 %: 9 %), der er ny på ruten ift. sidste år, samt Valkenberg (0,5 km: 8,1 %: 12,8 %), der også var med i 2018-udgaven omend noget tættere på mål. Derefter drejer rytterne mod vest og afslutter rundturen lige syd for Leberg.
Herefter begynder finalen, der kombinerer de traditionelle Omloop-stigninger med den i denne sammenhæng fortsat nye afslutning. Med ca. 55 km til mål rammer rytterne Wolvenberg (0,7 km, 7,9 %: 17,3 %), der er en af de klassiske forhindringer i området, som vi også kommer til at se i mange af de øvrige brostensløb. Herefter følger en strækning på lidt over 10 km med næsten 2 km på brosten inden rytterne rammer den stigning, der tidligere var løbets vartegn og scene for de afgørende dueller. Molenberg (0,5 km: 7 %: 14,2 %) er ikke lang, men modbydeligt stejl, og da stigningen samtidig er brostensbelagt, vil vi med stor sandsynlighed se et udspil blandt favoritterne her, selvom der fortsat er lidt over 40 km til mål. Efter Molenberg følger endnu 5 km med 2 km på brosten inden Leberg passeres for tredje og sidste gang. Herefter ville rytterne tidligere have vendt snuden tilbage mod Gent, men i stedet for ca. 30 km nordpå indtil mål, der godt nok ville indeholde nogle brostensstykker men altovervejende ville være flade, fortsætter ruten nu mod øst. Med 32 km til mål rammer rytterne Berendries (0,9 km: 7,0 %: 12,3 %) for bare 2 km senere at ramme ind i den nyindførte stigning Elverenberg-Vossenhol (1,3 km: 3,6 %: 9 %), der er lidt længere men knap så stejl som mange af de øvrige forhindringer. Fra toppen af den nye stigning er det ca. 28 km til mål, og herfra køres der så godt 10 km sydøstpå til Geraardsbergen, hvor løbets afgørende slag skal stå. Med blot 18 km til mål skal rytterne nemlig forcere en af cykelsportens mest legendariske stigninger. Muur van Geraadsbergen, Kapelmuur eller slet og ret Muren (1,0 km: 9,2 %: 20 %) udgjorde i næsten 40 år den afgørende scene i Flandern Rundt, og det er fantastisk, at den stejle og brostensbelagte stigning, der i år også skal medvirke i Touren, virkelig har generobret sin plads i cykelsportens pantheon over legendariske udfordringer. Ligesom i den gamle Flandern-afslutning skal rytterne efter Murens stejle og smalle vej samt dens svære nedkørsel en tur over søsterstigningen Bosberg (1,35 km: 5 %: 11 %) inden turens sidste 13 km går nedad og yderligere mod øst af en primært flad rute til målbyen Ninove og den legendariske opløbstrækning i forstaden Meerbeke.
Favoritterne
Omloop har efterhånden virkelig opnået en status på niveau med de største 1-dagsløb lige under monumenterne. Man skal bare tage et kort kig på startlisten for at blive overbevist om dette. Som udgangspunkt var det kun Peter Sagan og Michal Kwiatkowski af de helt store brostensnavne, der på forhånd havde meldt ud, at de ikke ville være til start i dagens store sæsonåbning. Imidlertid har sygdom og styrt også fået Arnaud Demare, Matej Mohoric og danske Søren Kragh til at melde fra, men vi ender stadig med at få en duel mellem den absolutte elite.
I Sagans fravær er det naturligt at pege på Greg Van Avermaet som den største favorit. Belgieren har fået en fin sæsonstart med foreløbigt en enkelt sejr, og på ruter med en blanding af brosten og stigninger er der ingen grund til at tro andet, end at han fortsat er feltets bedste, når Sagan ikke er til start. Eneste spørgsmålstegn er, hvordan hans hold, der som bekendt er blevet væsentligt svagere i transformationen fra BMC til CCC, vil klare at støtte ham. Det har dog foreløbigt set ud til, at de kan understøtte Van Avermaet nok til, at han selv kan gøre arbejdet færdigt.
Den største trussel kommer nok fra hans landsmænd på Lotto-Soudal. Det belgiske mandskab er som vanligt startet godt, og især brostenstalentet Tiesj Benoot plejer at være rigtig stærkt kørerende på dette tidspunkt. Han var en af de få, der forsøgte sig udefra sidste år i modvinden, men gik død på det. I dag er der side-medvind, og hvis belgieren igen er klar på offensiv kørsel, kunne han være en farlig outsider i en hårdt kørt finale. Det er hans holdkammerat Tim Wellens i princippet også, men han er ikke helt så stor en brostensspecialist som Benoot.
Et frisk bud kunne være Matteo Trentin. Italieneren er startet som lyn og torden oven på sin frygtelige 2018-sæson, og har allerede vundet 3 sejre i år. Han er som bekendt rigtig hurtig på stregen, og samtidig gør hans holdbarhed og evner på brostenene, at han har bedre odds for at være med hele vejen end mange af de andre hurtige folk i feltet. Faktisk ville han i princippet også have gode chancer, hvis han f.eks. sad med Van Avermaet i en afgørelse, hvorfor han kunne gå hen og levere en lille overraskelse.
Set med danske briller bliver det vanvittigt spændende at se den forsvarende vinder Michael Valgren. Danskeren havde et suverænt forår i 2018 og er med skiftet til Dimension Data blevet klar 1.prioritet for sit hold. Jeg har dog ikke været helt imponeret af ham her i sæsonstarten, hvor han stadig har til gode at vise sig med helt fremme. Han får dog stærk opbakning af en trup, der også tæller potentielle vindere som Edvald Boasson Hagen og Giacomo Nizzolo, der begge kan være med i mere samlede scenarier. Det er dog klart Valgren, der er holdets største profil, og bliver der kørt hårdt til, er han formentlig den eneste, der kan være med.
Sejrsmaskinen Deceuninck-QuickStep er selvfølgelig også til start, og selvom at WorldTour-mestrene fra sidste år har mistet Niki Terpstra, er der ingen grund til at tro, at deres taktik med at satse bredt skulle blive mindre effektiv. Håbet er, at den belgiske mester Yves Lampaert kan træde ind i Terpstras rolle, og både han samt de to veteraner Philippe Gilbert og Zdenek Stybar har fået en glimrende sæsonstart med flere gode resultater. Der skal således som vanligt holdes godt øje med de blå-klædte ryttere.
Trek er måske det hold, der har den stærkeste brostenstrup som helhed udover førnævnte Deceuninck-QuickStep. Det amerikansk-italienske hold var dog udsat for lidt af et uheld i Volta Algave, hvor alle holdets tre store brostensprofiler var i asfalten, hvilket måske er forklaringen på, at John Degenkolb ikke er til start. Det bliver således især Jasper Stuyven, der havde et fremragende 2018, der skal levere varen, men spørgsmålet er, hvilken tilstand både han og danske Mads Pedersen er i.
Det giver naturligvis ingen mening at analysere et stort brostensløb uden at nævne Sep Vanmarcke. Belgieren er nok fortsat den bedste teknikker i feltet sammen med Sagan og Van Avermaet, og i år har han faktisk fået en god start, ligesom resten af EF Education First-mandskabet. Problemet er bare, at det er svært at tro på ham som vinder, efter at han år efter år har set stærkest ud, for så at blive slået i de afgørende momenter.
Lidt det samme gør sig efterhånden gældende for Oliver Naesen, der ganske vist har flere sejre på kontoen end Vanmarcke, men lidt på samme måde altid ender med at komme til kort på den helt store scene. I modsætning til sin landsmand fra EF Education First, har AG2R-rytteren samtidig sin første sejr i år til gode, og bortset fra to top 10-placeringer i Oman, er det indtil videre ikke blevet til det store. Derfor er virker han heller ikke som det mest oplagte vinderbud.
En af de mest interessante ryttere i løbet er helt klart Wout Van Aert. Den 3-dobbelte cykelcross-verdensmester debuterer for Jumbo-Visma i dette års Omloop, og der er ingen tvivl om, at det hollandske hold har store forventninger til deres nye stjerne. Han kommer dog med en hel cykelcross-sæson i benene, hvor han i øvrigt i år har haft svært ved at følge med rivalerne Mathieu Van Der Pool og Toon Aerts. Derfor er det ikke til at sige, hvilken tilstand belgieren møder op i.
Slutteligt bliver jeg nød til at nævne Niki Terpstra. Den hollandske veteran, der var sidste sæsons bedste brostensrytter med sejre i både Flandern Rundt og E3, er skiftet til Direct Energie, for hvem han bliver kaptajn i samtlige af de vanskelige forårsløb, som han skal køre for det franske pro-kontinentalhold. Spørgsmålet er dog, om han kan levere det samme som sidste år, når han ikke har Gilbert, Stybar og resten af Deceuninck-QuickSteps fremragende trup omkring sig.
Mine vinderbud: Greg Van Avermaet (CCC), Tiesj Benoot (Lotto-Soudal) eller Matteo Trentin (Mitchelton-Scott)
- Løbsnavn: Omloop Het Nieuwsblad
- Løbstype: Kuperet brostensklassiker
- Kørt første gang: 1945 (årets udgave er løb nr. 74)
- Startby: Gent
- Målby: Ninove/Meerbecke
- Længde: 200 km
- Vigtigste rutepunkter: Leberg (42 km, 111 km, 165 km), Molenberg (158 km), Muur van Geeradsbergen (183 km) og Bosberg (187 km)
- Flest sejre: Ernest Sterckx, Joseph Bruyere og Peter Van Petegem med hver 3 sejre
- Sidste års vinder: Michael Valgren (Astana)
Omloop Het Nieuwsblad vises på Eurosport 2 fra kl. 14.15 i dag lørdag d. 2.marts
Red Zone Blog 