Cykelsæsonen er i gang og der er 6 dage til åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Ligesom sidste år vil jeg som optakt gennemgå de 18 WorldTour-hold. Nu er turen kommet til et hollandsk-tysk projekt, der efter et lidt skuffende 2018, stiler efter cykelsportens højeste tinder, anført af den ryttter, der pt. er den største trussel mod Sky-imperiet.
Det er egentligt ret imponerende, hvad hollænderen Ivan Spekenbrink har udrettet siden han startede sit cykelprojekt op for ca. 15 år siden. Han begyndte fuldstændig fra scratch med et meget realistisk ambitioner og har så herefter gradvist bygget sit hold op og tilsvarende øget ambitionsniveauet. I dag er han leder af et mandskab med et stort netværk i både hjemlandet og nabolandet Tyskland, hvor holdet i dag har licens, og er herigennem i stand til at tiltrække talent og sponsorer fra et meget stort område. Det har også altovervejende været opskriften på, hvordan han har fået styrket truppen og skabt karrieren for en lang række profiler i den nuværende cykelelite, hvor nogle fortsat er at finde på hans eget hold.
Imidlertid går det tingene både op og ned i cykelsporten, og Spekenbrink og co. har også kendt til bump på vejen. Derfor var det måske ikke så overraskende, at sidste sæson ikke som helhed var lige så imponerende som holdets vanvittige 2017. Rent sejrsmæssigt var der måske ikke så stor forskel med en tilbagegang fra 25 til 19 stk. Det var mere et overordnet indtryk af, at Sunweb ikke hentede de samme store triumfer, som tilfældet havde været året før. Der skal selvfølgelig ikke sættes en finger på Tom Dumoulins præstation. En 2.plads i først Giroen og derefter Touren er vel i virkeligheden noget af det bedste en rytter har præsteret i de to største grand tours indenfor samme sæson siden Pantanis dobbeltsejr i 1998. Til gengæld havde Michael Matthews helt klart en svagere sæson i 2018, men han sluttede alligevel af med 2 flotte sejre i Canada. Det var snarere de sekundære etapeløbsprofiler som Wilco Kelderman og Sam Oomen, der ikke ramte samme niveau som i 2017, og kombineret med andre holds markante fremskridt, resulterede det i en tilbagegang fra en 4. til en 10.plads på WorldTour-ranglisten. Alligevel har det formentlig været svært for alvor at være skuffet i Sunweb-lejren, og det lille tilbageskridt vil formentlig blot fungere som motivation i 2019.
Tranferssæsonen har da også indikeret, at Spekenbrink og den øvrige holdledelse grundlæggende set er tilfreds med deres ryttermateriale. Der er således ikke blevet tilføjet nogle store profiler, og de ryttere, der har forladt holdet, er primært udtjente hjælpere og evighedstalenter, der er blevet opgivet. Til gengæld har Sunweb endnu engang formået at tiltrække en del nyt talent, og der er også blevet plads til et par nyinvesteringer til etapeløbstruppen, så Dumoulin kan få mere og bedre hjælp i den kommende sæson.
Klassikerne
Sunweb er et hold, der går efter at være konkurrencedygtigt året rundt, og selvom Spekenbrink de senere år forståeligt har fokuseret på at styrke sit mandskab ift. etapeløbene, er det tydeligt, at klassikerne fortsat spiller en stor rolle. Det ville også være unaturligt andet, når truppen inkluderer en af verdens pt. stærkeste 1-dagsryttere.
Michael Matthews har efterhånden udviklet sig til at være den måske mest komplette klassikerrytter i hele cykelfeltet. Den 28-årige australier er både spurtstærk, teknisk sublim og holdbar på stigninger, der ikke er for lange, hvorfor han i princippet kan gøre sig i samtlige typer af løb fra starten af forårssæsonen og frem til afslutningen sidst i april. Efter at han i nogle år har været selektiv med hvilke klassikere han gik efter, lader det til, at han i år har valgt at gå all in. Det betyder, at Matthews både som vanligt kommer til at være til start i Ardenner-klassikerne, der har været et fast mål for ham gennem mange år, men at han også vil køre et mere intensivt brostensprogram end tidligere. F.eks. vil australieren for første gang være til start i Flandern Rundt, og med hans evner in mente er det ikke noget til hindre for, at han skulle få succes både der, og i løb som E3 og Gent-Wevelgem. Samtidig er chancerne i Ardennerne også blevet endnu bedre med den nye afslutning i Liege-Bastogne-Liege, der minder mere om afslutningen i Amstel Gold Race, hvor Matthews plejer at være med helt fremme. Kun Paris-Roubaix virker pt. uden for Matthews’ rækkevidde, og det er pt. også det eneste løb, som han officielt skipper.
Det er dog fortsat ikke helt afgjort om den australske stjerne kører samtlige af de øvrige brostensløb. Da Matthews grundet mindre erfaring med det vanskelige underlag, også er et mere usikkert kort i denne del af klassikersæsonen end i Ardennerne, kan det give chancen til et af dansk cykelsports pt. største talenter. Søren Kragh Andersen brød for alvor igennem lydmuren i 2018 med en smuk etapesejr i Schweiz Rundt og ikke mindst den imponerende triumf i det hæderkronede efterårsløb Paris-Tours. Den blot 24-årige dansker kørte mest brostensklassikerne i 2018 for at lære og dygtiggøre sig, men ovenpå den øvrige sæsons flotte resultater, er der nu en tiltro til, at Kragh kan gøre sine landsmænd Michael Valgren og Mads Pedersen efter og være med helt fremme i de vanskelige belgiske og nordfranske løb. Han får således et betroet ansvar som vice-kaptajn og evt. 1.prioritet, hvis Matthews vælger at springe et løb eller to over.
Den australsk-danske duo vil også være Sunwebs prioriterede folk i en lang række af de øvrige klassikere i løbet af året. Matthews er som sagt forsvarende vinder i begge de canadiske løb og kan sagtens også være et vinderbud i et løb som Bretagne Classic, evt. sekunderet af Kragh. Derudover har australieren aldrig lagt skjul på, at han brændende ønsker at vinde Milano-Sanremo. I de helt flade løb vil han til gengæld komme til kort overfor de deciderede sprintere, hvorfor holdet her formentlig vil satse på den 25-årige tysker Max Walscheid, der med Phil Bauhaus’ farvel er den klart mest etablerede af holdets deciderede sprintere. I de mest bjergrige løb kan det sagtens tænkes, at holdets etapeløbsprofiler Tom Dumoulin og Wilco Kelderman vil forsøge sig, og tidligere resultater indikerer, at de faktisk ikke vil være helt uden chancer. Derudover har Dumoulin en stor forkærlighed for Strade Bianche, som han formentlig vil få carte blanche til at gå efter igen.
Etapeløbene
Selvom at det måske opstod lidt ved et tilfælde, er der efterhånden ingen tvivl om, at Sunweb har omfavnet identiteten som etapeløbshold. De seneste sæsoner har holdets ageren på transfermarkedet altovervejende haft et altafgørende fokus i form af at styrke truppen ift. de lange 3-ugers etapeløb. Det giver også al mening i verden, når man tænker på, at det i 2017 viste sig, at de var i besiddelse af et af feltets største etapeløbstalenter.
Der kan nemlig ikke længere være nogen tvivl om, at Tom Dumoulin er en verdens absolut bedste grand tour-ryttere. Den 28-årige hollænder fremstår ofte fuldstændig uopslidelig, og selvom han af og til kommer i krise og ikke kan følge de lettere og mere eksplosive konkurrenter, har han en uforlignelig evne til at finde sin rytme og herigennem køre sig tilbage til fronten. Kombinerer du dette med hans vanvittige evner som tidskører, hvor han ofte kører de fleste konkurrenter ned i tundåser, har du en komplet etapeløbs-ekspert, der som en af de få har været i stand til at presse Sky-rytterne i deres ellers totale grand tour-dominans over de seneste sæsoner. Dumoulins Giro-sejr fra 2017 er fortsat hans største triumf, men i virkeligheden var sidste års 2.pladser i både Giro og Tour måske en større præstation. Han er blevet kritiseret for, at være kedelig og konservativ, fordi hans tilgang til løbene minder om den spanske legende Miguel Indurians, men hollænderen har faktisk et antrit, og han har også flere gange bevist, at han kan mere end bare at sidde på hjul og køre defensivt. Der er dog ingen tvivl om, at enkeltstarten er hans helt store fordel, og derfor var der igen i år længe tvivl om, hvilken grand tour han ville satse på. Der er klart en forventning om, at han skal forsøge at bryde Sky-imperiet i Touren, men samtidig ligger Giroen bare ekstremt godt til ham i år. Derfor er det i virkeligheden ikke så overraskende, at hollænderen i vanlig selvsikker stil er endt med at erklære, at han går efter begge løb. Det giver selvfølgelig fin mening set ift. sidstes sæsons resultater. Der er dog nogle faktorer, der taler imod Dumoulins projekt ift. Touren 2019. Til dels kommer hans formentlig værste rival Chris Froome ikke med en Giro i benene i år, og derudover er der i 2019 kun de sædvanlige 4 uger mellem de to løb, da der i år ikke er et VM i fodbold til at tage opmærksomhed væk fra Touren. Således er det altså på mange måder en meget større opgave end sidste år, som hollænderen har kastet sig ud i.
Med Dumoulins valg er planerne for Giro og Tour fuldstændig på plads, hvilket imidlertid også begrænser holdets øvrige profiler. De to andre potentielle etapeløbsnavne Wilco Kelderman og Sam Oomen havde som nævnt begge to et lidt mere blandet 2018, hvor især førstnævnte igen faldt tilbage i en slags malmstrøm af sygdom og skader. På den baggrund har begge ryttere fået besked på, at de skal tilrettelægge deres sæsonprogram efter at kunne hjælpe Dumoulin. For Oomen lader dette til at være fint, da det 23-årige talent har været meget åben omkring, at han ikke føler sig klar til at bære det pres det er at være den ledende rytter i et 3-ugers etapeløb. 27-årige Kelderman har til gengæld tidligere bevist, at han kan være med helt fremme, når han ikke bliver ramt af uheld, hvilket hans 4.plads i Vueltaen 2017 er det tydeligste eksempel på. Derfor kan det være, at han igen får lov at køre sin chance i netop den spanske rundtur, hvis altså han i år kan undgå den serie af problemer, han ellers altid plejer at køre ind i. Udover fordelingen af de øvrige klassementsprofiler, er det også stadig et åbent spørgsmål, om der bliver plads til Michael Matthews i Tour-truppen. Australieren, der udgik hurtigt af 2018-udgaven pga. sygdom, har gjort det klart, at han gerne vil vende tilbage og udfordre Peter Sagan i kampen om den grønne trøje, og lige nu ligger det da også til, at han får chancen, da han i høj grad kan klare sig selv. Det er dog muligt, at Dumoulin kræver total opbakning, hvilket kan koste Matthews Tour-deltagelsen.
Kigger vi på de øvrige etapeløb bliver Dumoulins eget program nok begrænset med udsigt til to grand tours. Han plejer at køre Tirreno-Adriatico og derefter kun være sporadisk til start inden Giroen, hvilket nok også bliver årets model. Kelderman og Oomen vil således få god plads til at fordele de øvrige ugelange løb i mellem sig. Førstnævnte har selv fremhævet Paris-Nice og Catalonien Rundt som to oplagte muligheder, mens Oomen så vil kunne forsøge sig i Baskerlandet, Romandiet og et af opvarmningsløbene til Touren.
Konklusionen
Hvis der er nogen, der kan lave Giro-Tour-doublen lige nu, så er Dumoulin efter min mening det bedste bud pga. den måde han kører løbene på. Jeg er dog grundlæggende i tvivl om, hvorvidt det er fysisk muligt længere i den moderne specialiserede cykelsport. Men hollænderen skal have ros for at gøre forsøget, og om ikke andet er han klart min største favorit til årets italienske rundtur. Kombineret med, at duouen Matthews og Kragh sagtens kan få en meget flot klassikersæson, forventer jeg, at vi kommer til at se Sunweb længere fremme på ranglisten, når årets sæson er forbi.
- Navn: Team Sunweb
- Sponsorer: Sunweb (hollandsk rejsebureau)
- Holdchef: Iwan Spekenbrink
- Licens: Tysk
- Grundlagt: 2005 (på WorldTouren siden 2013)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 4.plads i 2017)
- Antal WorldTour-sejre: 9
- WorldTour-placering 2018: 9.plads
- Antal sejre i 2018: 19
Red Zone Blog 