Cykelsæsonen er i gang og der er 8 dage til åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Ligesom sidste år vil jeg som optakt gennemgå de 18 WorldTour-hold. I dag gælder det et hollandsk mandskab, der efter at have levet en tilværelse som lidt af en joke, pludselig er blevet en magtfaktor, der i den grad skal regnes med.
Hvis jeg skulle pege på et hold, der har udviklet sig mest positivt i tiden efter at jeg igen begyndte at følge intenst med i cykelsporten, må valget falde på det mandskab, der er temaet for denne optakt. Holdet, der tidligere har været kendt som Rabobank, Belkin og senest Lotto-Jumbo, var for blot et par sæsoner siden noget man enten trak på skuldrene over eller grinte af. Det var et hollandsk udviklingshold, der ikke var særligt gode til at udvikle, og deres få profiler fejlede ofte, når det gjaldt. Derfor er det lidt af en revolution, som holdchef Richard Plugge og resten af holdledelsen har fået gennemført.
Denne revolution kulminerede foreløbigt i 2018, hvor holdet vandt hele 33 sejre. Det var dog ikke så meget antallet af sejre, men mere måden de blev vundet på og de løb, hvor de blev hentet hjem, der imponerede. Anført af cykelsportens nye wunderkind Primoz Roglic og den genopstandne Steven Kruijswijk var det hollandske mandskab det hold, der kørte mest offensivt og tydeligst forsøgte at udfordre Sky under sidste års Tour. Specielt Roglic var flyvende det meste af sidste sæson og vandt udover en etape i den fransk rundtur både Baskerlandet Rundt og Romandiet Rundt samlet. Derudover fik Dylan Groenewegen flere gange bevist, at han er et godt bud på titlen som verdens pt. bedste sprinter, og spørgsmålet med ham er, om han i virkeligheden ville vinde endnu mere, hvis holdet i højere grad prioriterede ham. Også George Bennett fik vist sig lidt frem med en samlet 8.plads i Giroen, mens den unge Timo Roosen pludselig dukkede op i de canadiske efterårsklassikere og snuppede to top 5-placeringer. I det hele taget var de mange unge ryttere, der pludselig trådt ind på cykelsportens verdensscene på flotteste vis, et centralt kendetegn for det hold, som vi nu skal til at kende som Jumbo-Visma, og det viser først og fremmest, at Plugge og co. har knækket koden ift. talentudvikling.
På baggrund af så succesfuldt et år er det forståeligt, at der er lagt op til en fortsættelse uden de store forandringer. Der er naturligt tilfredshed med både profilerne og de mange talenter, der slog til allerede i 2018, hvorfor der ikke har været grund til at foretage de store investeringer. Dem, der er blevet hentet ind, er således altovervejende yderligere talentmasse, der pludselig har fundet det interessant at komme ind under Jumbo-Vismas vinger. Det er dog blevet til to centrale nyinvesteringer, der begge kan bidrage til at styrke det hollandske mandskab på nogle af de få punkter, hvor de ikke var med helt i toppen sidste år.
Klassikerne
Hvis man skal være pedantisk og finde et hår i suppen ift. 2018, så var det, at Jumbo-Visma slet ikke var med fremme i klassikerne. Deres ageren på transfermarkedet viser dog også, at Plugge og resten af ledelsen er bevidste om dette og har et klart ønske om ændrer på situationen. Det giver også rigtig god mening, når man tænker på de hollandske traditioner og holdets egen historie i de store 1-dagsløb.
Det er især ift. brostensløbene at truppen er blevet opgraderet, og især et af de nye navne stikker ud. Wout van Aert gjorde først for alvor sit indtog i landevejscyklingen sidste år, men at kalde ham en nybegynder ville være noget af en underdrivelse. Den 24-årige belgier er nemlig 3-dobbelt verdensmester i cykelcross, og har sammen med sin hollandske rival Mathieu van der Poel totalt domineret den eksplosive og teknisk vanskelige cykeldisciplin de seneste sæsoner. Der er meget stor forskel på cykelcross og landevejscykling, men van Aert fik i 2018 bevist, at han forstår at veksle mellem de to. Hans største resultat var 3.pladsen i Strade Bianche, men en 9.plads i Flandern Rundt og en 13.plads i Paris-Roubaix var bestemt heller ikke at kimse af. Det var nok til at Jumbo-Visma i første omgang sikrede sig belgieren fra 2020, men da hans tidligere hold Verandas-Willems endte med et lukke efter sidste sæson, var van Aert pludselig ledig på markedet, og efter lidt tovtrækkerier frem og tilbage endte det med, at Plugge og co. fik lov at tilføje ham til holdkortet allerede i år. Van Aert går direkte ind og bliver ubestridt brostenskaptajn, men faktisk er han ikke den eneste nyinvestering, der kan gøre det godt på det svære underlag. Tony Martin er bestemt ikke den rytter han var engang og kommer til Jumbo-Visma efter to dårlige sæsoner hos Katusha. Den 33-årige tysker bør dog fortsat have noget grundlæggende klasse, der måske kan findes frem inden for de nye rammer på det hollandske mandskab. Han nåede i hvert fald at vise nogle store brostenskvaliteter i sin tid på QuickStep. Lignende evner viste et andet nyindkøb Mike Teunissen sidste år hos Sunweb, og indregnes de unge folk Timo Roosen og Armund Jansen også, har det hollandske mandskab faktisk fået opbygget en meget solid brostenstrup.
I Ardennerne ser mulighederne til gengæld fortsat lidt begrænsede ud. Floris De Tier har gennem nogle år været udpeget som en mulig kommende profil i de kuperede løb, men der er som om, at belgieren ikke rigtigt bryder igennem. Derfor kan det i stedet blive et af de talenter, der imponerede sidste år, som Jumbo-Visma ender med at satse på. Antwan Tolhoek beviste bl.a. overfor cykelverdenen i 2018, at han har et fantastisk antrit, og selvom at hollænderen kun er 24, burde Ardenner-klassikerne med de mange korte men stejle stigninger være guf for ham. Det er nok ikke så sandsynligt, at han rent faktisk vinder et af løbene, men får han vist flaget, vil det også være godkendt indtil videre. Veteranen Robert Gesink vil sikkert også være til start, men der skal nok ske helt vanvittige ting, hvis han skal køre et stort resultat hjem.
Ift. de øvrige klassikere har holdledelsen meldt ud, at Danny Van Poppel skal spille en større rolle i de flade løb end tilfældet var i 2018. Den 25-årige hollænder havde egentlig en fin sæson sidste år og burde have både udholdenheden og hurtigheden til at være med i løb som Milano-Sanremo og Eschborn-Frankfurt. Han har i virkeligheden også den tekniske kunnen til at kunne blande sig i fladere brostensløb som Gent-Wevelgem og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, men spørgsmålet er, om ikke også Dylan Groenewegen vil forsøge sig i nogle af de samme løb. Til de mere kuperede løb som Strade Bianche, Bretagne Classic og de canadiske 1-dagsklassikere kan både Van Aert og Tolhoek komme i spil, mens sidstnævnte også kan få chancen i de decideret bjergrige løb i efteråret, evt. sammen med nogle af holdets etapeløbsprofiler. Her virker en sejr dog ikke specielt sandsynlig.
Etapeløbene
Selvom at klassikerne kommer til at spille en større rolle i 2019, er der ingen tvivl om, hvad der bliver Jumbo-Vismas største prioritet i år. Plugges tropper fik virkelig smagt på grand tour-succes i 2018, og mere vil som bekendt have mere. Derfor går det hollandske mandskab nu først og fremmest efter at få succes i de store etapeløb, og hvis deres profiler igen i år rammer topformen på de rigtige tidspunkter, vil det helt sikkert kunne lade sig gøre.
Der er ingen tvivl om, at Primoz Roglic er det bedste bud på en podieplads og evt. en sejr. Den 29-årige slovener, der som bekendt startede sent med cykling efter en ungdomskarriere som skihopper, har efterhånden udviklet sig til en meget stærk bjergrytter, både opad og nedad. Samtidig har han bevaret sine store kvaliteter som tidskører, hvorfor han efterhånden er prototypen på klassementsrytter over 3 uger. Spørgsmålet inden årets sæson har således været, hvilket af de tre store etapeløb, som Roglic skulle forsøge at gå efter. Valget er endt med at falde på Giroen, og det skyldes formentlig den store mængde af enkeltstart i årets italienske rundtur. Det giver nemlig fortsat sloveneren en fordel ift. mange af de forventede konkurrenter, og han kan meget vel vise sig at være den største favorit sammen med Tom Dumoulin. Til gengæld må han formentlig opgive at forsvare sidste års flotte 4.plads i Touren, men lykkes Giro-projektet, vil det kun styrke troen på, at Roglic på et senere tidspunkt kan gå efter det hele i verdens største cykelløb.
Beslutningen om at sende Roglic til Italien betyder dog ikke, at Jumbo-Visma bliver uden muligheder i Frankrig. Efter at hans karriere havde været i frit fald, siden at hans ellers sikre Giro-sejr i 2016 strandede i mødet med isvæggen på Colle Dell’Agnelo, genfandt Steven Kruijswijk pludselig sig selv sidste år. Det gav en 5.plads i Touren og en 4.plads i Vueltaen, hvilket var mere end godkendt oven på hans rædderlige 2017-sæson. Derfor er det også velfortjent, at den 31-årige hollænder nu får chancen som enlig Tour-kaptajn. Holdets tredje etapeløbsprofil George Bennett skal i første omgang hjælpe Kruijswijk i Frankrig, hvorefter det vil blive vurderet, hvad hans form er til. Er han tilstrækkeligt godt kørende, kan han måske få chancen i Vueltaen, men sidste år var det netop problemet, at den 28-årige newzealænder ikke havde holdbarheden sidst på sæsonen. Klassementet bliver dog ikke den eneste prioritering i årets Tour. Sprinterfænomenet Dylan Groenewegen er måske den rytter i cykelfeltet, der pt. har den højeste topfart, og netop fordi Kruijswijk pga. hans historie ikke er så sikkert et kort som Roglic, ville det være hul i hovedet ikke at tage den 25-årige hollænder med til verdens største cykelløb. Groenewegen får som nævnt ikke den opmærksomhed og opbakning hans talent berettiger til, men pt. er han så god, at han heller ikke behøver det i samme grad som andre af feltets hurtige folk. Derfor kan Plugge og co. sagtens forvente, at det kan blive til at par etapesejre, selvom at de kun dedikerer et par hjælpere til deres fartfænomen i årets tour.
Sidste år var ugeetapeløbene den helt store succes for Jumbo-Visma pga. Roglic’ fænomenale evne i denne disciplin, og sloveneren vil helt sikkert kunne være med fremme igen i år. Spørgsmålet er dog, hvor mange af de kortere etapeløb han får lov at køre inden sæsonens store mål. Han vil helt sikkert være til start i enten Paris-Nice eller Tirreno-Adriatico, ligesom at et titelforsvar i Baskerlandet Rundt også virker oplagt. Det er lidt mere usikkert, om han også vil forsvare sin sejr i Romandiet Rundt, da det schweiziske etapeløb ligger meget tæt på Giroen. På den anden side er Jumbo-Visma ikke tilmeldt Tour of the Alps, så hvis Roglic vil køre et opvarmningsløb, er Romandiet den eneste mulighed. Kruijswijk og Bennett vil nok fordele de øvrige ugeetapeløb i mellem sig, men ingen af dem er til gengæld særligt giftige i de ugelange løb, da de hæmmes af hhv. behovet for tid til at komme op i gear og en halvdårlig enkeltstart.
Konklusionen
Selvom 2018 var et stort år for Jumbo-Visma, er det meget sandsynligt, at vi kun har set toppen af isbjerget. Alle holdets profiler er enten fortsat unge eller ryttere i deres bedste alder, og de kan således sagtens have endnu bedre præstationer i vente end dem de allerede har leveret. Især Roglic virker som et seriøst bud på en grand tour-vinder, og skulle det ikke komme så vidt, vil han formentlig alligevel køre en masse flotte samlede resultater hjem. Hvis vi hertil ligger den markante opgradering af brostenstruppen anført af den vanvittigt spændende van Aert, er der rigtigt gode muligheder for, at det hollandske mandskab ender endnu længere oppe af WorldTour-ranglisten, når 2019-sæsonens regnskab skal gøres op.
- Navn: Team Jumbo-Visma
- Sponsorer: Jumbo (hollandsk supermarkedskæde) og Visma (norsk softwareudvikler)
- Holdchef: Richard Plugge
- Licens: Hollandsk
- Grundlagt: 1984 (på WorldTouren siden 2009)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 3.plads i 2010)
- Antal WorldTour-sejre: 10
- WorldTour-placering 2017: 10.plads
- Antal sejre i 2018: 33
Red Zone Blog 