Cykling: Sæsonoptakt 8 – AG2R La Mondiale

Cykelsæsonen er i gang og der er 10 dage til åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Ligesom sidste år vil jeg som optakt gennemgå de 18 WorldTour-hold. Det er nu blevet tid til at kigge på WorldTourens andet franske hold. Et mandskab for hvem 2019 på mange måder bliver lidt af en skæbne sæson

Der er ikke nogen tvivl om, at Vincent Lavenu på papiret er foran sin rival Marc Madiot, når det handler om den interne franske konkurrence. Når man ser på truppens brede og størrelsen på de resultater, der er opnået over de seneste par sæsoner, er AG2R uden tvivl det bedste cykelhold med base i Tourens hjemland. Alene det faktum, at Lavenus tropper rent faktisk har kunnet blande sig med de stærkeste mandskaber på WorldTouren og at de største profiler har udfordret nogle af cykelfeltets mest etablerede navne, taler for dette. På den måde burde der således være stor tilfredshed og optimisme at spore hos det hold, der af mange betragtes som 1.udfordrer til Skys dominans i verdens største cykelløb.

Når det måske ikke helt er tilfældet, kan det skyldes, at 2018 i et eller andet omfang var et tilbageskridt. 15 sejre var som sådan ikke dårligt for AG2Rs standarder, men det var som bekendt en god del mindre end rivalerne fra Groupama-FDJ. Forskellen kan til forklares med, at Lavenu i modsætning til Madiot ikke har en decideret sprinter på holdkortet med de ekstra vinderchancer, som det altid giver. Derfor ville forskellen også være acceptabel, hvis AG2Rs sejre havde været af mere prestigefyldt karakter en konkurrentens. Men her har vi netop problemet, for sidste år kunne det ikke siges at være tilfældet. På nær Oliver Naesens sejr i Bretagne Classic og Tony Gallopins etapesejr i Vueltaen kom holdets sejre alle sammen på lavere niveau, og der var i det hele taget en del satsninger for året, der ikke rigtigt lykkedes. Den helt store stjerne Romain Bardet havde et stærkt forår, men kunne ikke leve op til hjemmepublikummets enorme forventninger i Touren, hvor det kun blev til en 6.plads. Omvendt havde klassikerprofilen Naesen en skuffende forårssæson, hvor han endte uden for top 10 i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Gallopin, den unge Pierre Latour og Silvan Dillier leverede nogle fine resultater, men ikke noget, der for alvor rystede cykelverdenen. Og så er der Alexis Vuillermoz, der efterhånden virkelig er en skygge af den rytter, der for nogle få år siden blev betragtet som et af fransk cykelsports største talenter.

Det lader imidlertid til, at holdchef Lavenu er grundlæggende tilfreds med sit nuværende udvalg af ryttere. AG2R har været meget lidt aktive på transfermarkedet, og har kun udskiftet 4 ryttere, hvor hverken de nytilkommende og eller de fravalgte er specielt markante navne. Således bliver det den samme grundstamme som i sidste sæson, der skal skabe resultaterne for Frankrigs på papiret bedste cykelhold.

Klassikerne

Når AG2R betragtes som det stærkeste franske mandskab, skyldes det bl.a., at truppen er mere alsidigt sammensat end hos konkurrenterne fra hjemlandet. Det f.eks. klart det af de franske hold, der har flest potentielle bud på en vinder i 1-dagsløbene, omend de måske ikke hører til blandt de allerstørste favoritter.

Deres bedste klassikerrytter over de seneste par sæsoner har klart været Oliver Naesen. Den 28-årige belgier er måske brudt igennem lidt sent, men han er helt klart en af cykelfeltets bedste, når der står brosten på menuen. Naesen har afgjort evnerne til at vinde et af de to store monumenter inden for denne kategori og havde måske også gjort det, hvis ikke han havde været voldsomt uheldig i begge løbs 2017-udgaver. Sidste år udviklede imidlertid en uheldig tendens til at placere sig dårligt, og den skal han helst have vænnet sig af med igen, hvis drømmen om en sejr på Flanderns brostensstigninger og Nordfrankrigs pavéer skal realiseres. Netop i det nordfranske så vi dog i 2018, at Naesen måske ikke er AG2Rs eneste bud ift. brostensløbene. Det skete godt nok på baggrund af et tidligt udbrud, men Silvan Dillier fik i duellen med Peter Sagen bevist, at han også har fine kvaliteter på det svære underlag. Den 28-årige schweizer er også en mand, der er fløjet lidt under radaren i sin hidtidige karriere, men måske kan 2.pladsen i Paris-Roubaix blive startskuddet til et nyt kapitel.

Det er klart på brostenene, at AG2R har de største chancer for en stor klassikersejr, men det er ikke fordi, at de er profilløse ift. Ardennerne. Inden sidste sæson ville jeg nok have fremhævet Alexis Vuillermoz, som det bedst bud på en fransk overraskelse, men selvom han stadig har et solidt antrit på de korte skarpe stigninger, var hans 2018 så skuffende, at det er svært for alvor at regne med den nu 30-årige rytter. Hans jævnaldrende landsmand Tony Gallopin endte derimod med at levere et mindre til comeback til den store scene med et flot efterår og ikke mindst stærk kørsel i Vueltaen. Han har på papiret evnerne til at gøre det godt i de kuperede klassikere og virker således som et bedre bud end Vuillermoz. Problemet er imidlertid, at Gallopin efter afslutningen på sidste sæson har set sig varm på etapeløbene og ikke mindst Giroen, hvorfor han formentlig igen springer Ardennerne over. Således kan det meget nemt ende med, at det i virkeligheden bliver Romain Bardet, der skal satses på, hvis Lavenu og co. skal have succes med hjem fra løbene i Holland og Belgien. Det store Tour-håb er begyndt at vise mere interessere for klassikerne, og blev faktisk nr. 3 i Liege-Bastogne-Liege sidste år, så evnerne til at skabe et resultat har han bestemt.

Bardet bliver også holdets mand i de sværeste 1-dagsløb i efteråret, og derudover har han også en stor forkærlighed for grusvejsløbet Strade Bianche, hvor han blev en imponerende nr. 2 sidste år. Her kan han udgøre en stærk duo med Naesen, der derudover formentlig vil forsøge at blive den første, der vinder Bretagne Classic for 3.gang. Den lettere kuperede efterårsklassiker er tilsyneladende belgierens yndlingsløb, og han kan med sine evner på kortere stigninger også være med i Canada. Her vil Vuillermoz og Gallopin også være potentielle vinderbud, hvis de hhv. kan finde formen og prioritere disse løb frem for Vueltaen.

Etapeløbene

Selvom at AG2R bestemt kan ende med at vinde en stor klassikersejr, så er der ingen tvivl om, hvad der er sæsonens helt store mål. 2019 skal være året, hvor en franskmand vinder Touren for første gang siden 1985, og Romain Bardet er manden, der skal gøre det. Selvom noget lignende blev sagt inden sidste sæson med hhv. til en ligeledes fordelagtig rute i verdens største cykelløb, ligger årets udgave om muligt endnu bedre til Frankrigs 28-årige håb, der bærer hele nationens forventninger på sine skuldrer.

Der er dog nogle forskellige forhold, der gør, at jeg har svært ved at se Bardet som Tour-vinder. For det første virkede han ikke som den stærkeste udfordrer til Sky-rytterne i sidste års franske rundtur, og det endda selvom, at ruten også der burde havde været til hans fordel. Vigtigst er det dog, at franskmanden – på trods af intense forsøg på at gøre noget ved det – fortsat har store problemer med sin enkeltstart. Og selvom at denne disciplin udgør et mininum af årets Tour-rute, kan de 27 km meget vel være nok til, at vægtskålen tipper til en af konkurrenternes fordel. Således frygter jeg endnu en sommer, hvor franskmændene forsøger at bære deres helt frem, men igen ender med at stå tilbage med bristede drømmer og forhåbninger.

Udover at jeg har svært ved at se Bardet som Tour-vinder, risikerer den totale satsning på ham at begrænse AG2R ift. de øvrige grand tours. Franskmanden har nemlig tilsyneladende kun holdbarheden til at køre et 3-ugersetapeløb, hvorfor Lavenu og resten af holdledelsen ikke kan satse på ham til andet end Touren. Da holdets næstbedste etapeløbsrytter Pierre Latour samtidig er Bardets vigtigste hjælper, får det 25-årige talent helt sikkert ikke lov til at køre Giroen, da han skal være helt klar til at hjælpe sin landsmand og kaptajn på hjemmebane. I den sammenhæng er det interessant, at flere er begyndt at tale om Latour som et bedre bud på en fransk Tour-sejr end Bardet pga. førstnævntes langt større evner som tidskører. I år bliver han dog helt sikkert sat til ofre sig, da han heller ikke længere har den hvide ungdomstrøje at køre for. Det ville dog være interessant at se ham køre sin egen chance i Vueltaen, men om det kommer til at ske er endnu uvist. I Giroen har Tony Gallopin fået fripas til at køre sin chance, og han tror tilsyneladende fuldt og helt på egne evner, efter sidste års 11.plads i Vueltaen. Dette var Gallopins klart bedste grand tour-resultat til dato, og det er svært for alvor at se ham som et bud på en top 10-placering i Italien. Problemet er dog, at samlede resultater er det eneste, som Lavenus tropper for alvor kan satse på i grand tours, da de som det eneste store franske hold ikke har en konkurrencedygtig sprinter.

Ugeetapeløbene rummer derimod masser af muligheder for Frankrigs bedste cykelhold. Bardet er naturligvis hæmmet af sin enkeltstart, men han plejer at kunne kompensere så meget for det, at han alligevel af og til kører til godt samlet resultat hjem. Han vil formentlig kører hjemmebaneløbene Paris-Nice og Criterium de Dauphine samt Catalonien Rundt, der pga. fraværet af tidskørsel ligger optimalt til ham. Latour vil i stedet kunne få chancen for at bevise sit værd i de løb, hvor enkeltstarten spiller en central rolle som f.eks. Baskerlandet Rundt og Romandiet Rundt. Gallopin har også af og til gjort det godt i løb over 1 uge og kunne måske være en mulighed i et løb som Polen Rundt. Endelig plejer Oliver Naesen at være med langt fremme i BinckBank Tour.

Konklusionen

Uanset hvor meget sympati jeg har for Lavenus projekt om at skabe den første franske Tour-sejr siden Hinault, ødelagde 2018 min tro på, at Bardet er manden, der kan realisere projektet. Derfor har jeg en forventning om, at 2019 på grand tour-fronten i høj grad bliver en gentagelse af sidste sæson. Til gengæld kan jeg sagtens se AG2R få succes i klassikerne, og jeg bliver på ingen måde overrasket, hvis det i år endelig lykkes for Naesen at vinde den store brostenssejr, han tidligere har været så tæt på. Det er dog næppe nok til, at holdet kommer meget længere op af WorldTour-ranglisten, og i sidste ende er det Touren, som det står og falder med. Derfor tror jeg ikke, at årets sæson vil blive husket som en stor succes for Frankrigs bedste cykelhold.

• Navn: AG2R La Mondiale
• Sponsorer: AG2R (fransk forsikringsselskab) og La Mondiale (fransk forsikringsselskab)
• Holdchef: Vincent Lavenu
• Licens: Fransk
• Grundlagt: 1992 (på WorldTouren siden 2009)
• Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 7.plads i 2014)
• Antal WorldTour-sejre: 1
• WorldTour-placering 2018: 11.plads
• Antal sejre i 2018: 15