Cykling: Sæsonoptakt 4 – Lotto Soudal

Cykelsæsonen er i gang og der er 15 dage til åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Ligesom sidste år vil jeg som optakt gennemgå de 18 WorldTour-hold. Dagens mandskab er et af de ældste hold på WorldTouren, der normalt har en meget stabil og veldefineret rolle. Alligevel er der på mange måder tale om en ny begyndelse i år.

Få hold har på deres egen måde været så forudsigelige og stabile som Lotto Soudal. Det belgiske mandskab fungerer på mange måder som et slags udvidet landshold for hjemlandet, og heraf har det nogle særlige forpligtelser ift. fokus på talentudvikling. De er næsten altid placeret i WorldTour-ranglistens nedre halvdel, men det passer dem sådan set fint, da det vigtigste er at markere sig i de belgiske løb og så ellers hente nogle etapesejre på de helt store scener i Touren og Giroen.

Set i det perspektiv blev 2018 en ret utraditionel sæson, og det var i denne sammenhæng ikke positivt. Der var forventet, at der ville ske nogle forandringer, da den mangeårige holdchef Cees Pille i starten af sidste år blev erstattet af Paul De Geyter, men få havde forudset det interne ragnarok, som det skulle medfører. De Geyter formåede i løbet af sæsonen at lægge sig ud med stort set alle kulturbærerne på holdet, herunder den ledende sportsdirektør Marc Sergeant og holdets største profil i nyere tid Andre Greipel. Dette resulterede i, at mange af de ryttere og ledere, som vi ellers har forbundet med Lotto Soudal, valgte at tage deres gode tøj og gå, inden at nogen i holdets bagland tog sig sammen og fik smidt De Geyter på porten. På trods af disse interne stridigheder lykkedes det trods alt at vinde 27 sejre, omend kun 6 af disse blev hentet i WorldTour-løb. Især de belgiske klassikerstjerner Tim Wellens og Tiesj Benoot havde meget solide sæsoner med hhv. Brabantse Pijl og en etapesejr i Giroen samt en meget imponerende sejr i Strade Bianche som højdepunkter. Alligevel er det lidt som om, at der er tale om et år 0 for det belgiske mandskab, som skal vende sig til en tilværelse uden Sergeant og Greipel, hvor sidstnævnte ift. de store etapeløb ellers har været holdet et og alt siden 2011.

Den nye ledelse med John Lelangue som holdchef og Herman Frison som ledende sportsdirektør har i sæsonpausen haft travlt med at rydde op efter De Geyter, men de begrænsede økonomiske rammer og forpligtelserne overfor det belgiske cykelforbund gør, at der har været klare grænser for, hvor mange store nyinvesteringer, der har kunnet blive plads til. En enkelt har man dog foretaget, og den var også nødvendig, da Lotto Soudal bliver nød til at have en topsprinter i truppen. Nu må vi så se, om det er den rigtige mand til jobbet, der er blevet hentet ind.

Klassikerne

Selvom 2018 bød på en del udskiftning, havde magtkampen mellem De Geyter og holdets gamle garde ikke så store konsekvenser for klassikertruppen. Derfor er prioriteterne ift. denne del af sæsonen, der i høj grad foregår på hjemmebane og hvor den interne rivalisering med landsmændene fra QuickStep er altafgørende for den interne vurdering af cykelåret, kun blevet endnu mere veldefinerede.

På brostenene er det således fortsat Tiesj Benoot, der er den centrale rytter. Han havde sin bedste sæson til dato i 2018, hvor han bl.a. vandt sin første store klassiker, da han kørte fra alt og alle på de italienske grusveje rundt om Siena i Strade Bianche. Brostensresultaterne var sådan se også fine med en 3.plads i E3, en 7.plads i Dwars door Vlaanderen og en 8.plads i Flandern Rundt, og så skal man oveni huske på, at Benoot endnu ikke er fyldt 25. I år er det planen, at den fortsat unge belgier skal køre fuldt program, således at Paris-Roubaix også kommer med i sæsonplanen, og det virker som et spørgsmål om tid førend at han vinder et af de store løb på det vanskelige underlag. Eneste aber dabei i den sammenhæng er, at Benoots talent faktisk rækker udover flere forskellige terræner, og at han måske vil vælge at prioritere sine kræfter anderledes de kommende år.

Den unge brostenskaptajn kunne f.eks. sagtens vælge at fokusere på Ardennerne. Her er det imidlertid indtil videre en af Benoots lidt ældre landsmænd, der skal lede Lotto Soudal til succes. Tim Wellens med den uskønne kørestil og den store kæft havde også sin statistisk set bedste sæson i 2018, hvor det blev til 7 sejre, heriblandt semiklassikeren Brabantse Pijl, der indleder de to uger med Ardenner-løb i april måned. Der er ingen tvivl om, at den 27-årige belgier har talentet og evnerne til at vinde et eller flere af de tre større løb, hvor især Liege-Bastogne-Liege og Amstel Gold Race ligger rigtigt godt til ham på papiret. Når det er sagt skal det påpeges, at sidste sæsons 6.plads i Amstel og 7.plads i Fleche Wallonne faktisk var Wellens først top 10 placeringer i WorldTourens Ardennerklassikere, og det viser en tendens til, at han, måske pga. sin ret seriøse astma (som i rigtig astma, ikke bare cykelrytter-astma), af og til har meget svært ved at time sin form. Derfor må Wellens nok leve med, at veteranen Jelle Vanendert, der sidste år pludselig vendte tilbage til cykeleliten efter flere sæsoner i glemmebogen, får lov at køre med på en fribillet. 34-årige Vanendert blev hhv. nr. 10, 3 og 11 i de tre store Ardenner-løb sidste år, så i princippet kunne han og Wellens udgøre et stærkt makkerpar, hvis de kan samarbejde. Det kan dog problematiseres af, at den lidt brovtne Wellens, der kendt for at sige sin mening og sige den højt, klart forventer, at der skal køres for ham, hvilket han også fik fortalt Vanendert efter sidste års Fleche Wallonne.

Trioen Wellens, Benoot og Vanendert bliver også de tre, der skal køres for i de fleste af årets øvrige klassikere. Alle tre kan være med fremme i Canada og Bretagne, og er de godt kørende, kan både Wellens og Benoot også sagtens køre med om sejren i Lombardiet og San Sebastian. Derudover skal sidstnævnte selvfølgelig forsøge at forsvare sin sejr på Strade Bianches gruspavéer, hvor også Wellens tidligere har gjort det godt. Skal kaptajnerne suppleres til de løb, hvor der er større chance for en samlet spurt, er Jens Keukeleire nok det bedste bud på en lidt hurtigere mand, men det virker ikke sandsynligt, at den 30-årige rytter vinder en stor sejr. Til de helt flade løb og ikke mindst Milano-Sanremo har Lotto Soudal til gengæld et nyt es i ærmet i form af deres nye topsprinter. Ham vil jeg fokusere på i afsnittene herunder.

Etapeløbene

Den nu fyrede De Geyter begik mange fejl sidste år, men ingen var så stor, som den uværdige afsked han gav Andre Greipel med det hold, som tyskeren mere eller mindre havde tegnet på den største scene gennem 8 sæsoner. Det gælder ikke mindst, hvis rygterne om, at Greipel var villig til at fortsætte som 2.sprinter og mentor på en lavere løn end hidtil er sande. Når det er sagt, så var det efterhånden tydeligt, at ”Gorillaen” i alder af 36 år havde sine bedste år bag sig. Derfor er det ikke sikkert, at det resultatmæssigt set bliver en katastrofe, at Greipel og hans trofaste gruppe af hjælpere (Lars Bak, Jens Debusschere, Marcel Sieberg og Moreno Hofland) ikke længere er en del af holdet.

Det var dog klart, at Lotto Soudal ville blive nød til at finde en potentiel erstatning for deres mangeårige hovednavn, der kan sikre, at det belgiske mandskab fortsat har gode muligheder for at vinde etapesejre i de tre grand tours og ikke mindst Touren. Derfor giver det på papiret god mening, at Caleb Ewan er blevet hentet til, efter at han alligevel var kommet i overskud på det efterhånden totalt klassementsfokuserede Mitchelton-hold. Den 24-årige australier er efterhånden i mange år blevet fremhævet, som et af de største sprintertalenter på WorldTouren, og således passer han umiddelbart perfekt som Greipels afløser på et hold, der har stor erfaring med at køre leadout og skabe de bedste betingelser for en topsprinter. Spørgsmålet er dog, om Ewan i virkeligheden har evnerne til at blive denne topsprinter. Sandheden er faktisk, at han ikke har vundet en WorldTour-sejr uden for Australien i snart 2 år, og selvom at han ofte er langt fremme, er antallet af helt store sejre relativt begrænset indtil nu, sammenlignet med f.eks. Fernando Gaviria. En del af forklaringen kan være, at han ikke har fået nok opmærksomhed hos Mitchelton, men det var måske netop en konsekvens af, at hans niveau ikke var godt nok. Derudover er Ewan ikke nogen synderligt populær mand i cykelfeltet pga. sin meget aggressive spurtteknik, der giver mindelser til det usbekiske krydsermissil Abdoujaparov.

Det bliver imidlertid i høj grad den unge australier, som Lotto Soudals muligheder for succes i Touren og de øvrige grand tours står og falder med. Kombinationen af det klart definerede fokus og de begrænsede økonomiske rammer gør nemlig, at det belgiske mandskab som det eneste på WorldTouren ikke har en egentlig etapeløbsrytter i truppen. Holdet er derfor 100 % dedikeret til at kæmpe med om spurtsejrene på de flade etaper i de lange løb over 3 uger. Det betyder dog ikke, at Lotto Soudal er usynlige i resten af disse løb. Faktisk er de rødklædte ryttere blandt de bedste til at skabe underholdning igennem udbrud og offensiv kørsel, omend det kun af og til fører til resultater. En der særligt har specialiseret sig i denne disciplin er Thomas De Gendt. Den 32-årige belgier lykkes oftere end så mange andre med sine vilde udbrudsforsøg, og vinder på den konto ofte et par sejre pr. år. Derudover har han efterhånden også gjort det til et varemærke at gå efter bjergkonkurrencerne, som han f.eks. vandt i sidste års Vuelta. Endelig har holdet en af feltets bedste enkeltstartsryttere i Victor Campenearts, og den 27-årige tempomaskine, der i øvrigt er en fest i feltet, kan sagtens nappe en sejr eller to på den konto. Således kan vi igen i år sagtens se en klassisk Lotto-tilgang til sæsonprogrammet, hvor belgierne stiller op med Ewan i både Giro og Tour, og så ellers lader de øvrige ryttere forsøge sig på de resterende etaper.

Denne tilgang kommer også til at være den generelle i de kortere etapeløb, hvor spurtsejre og solopræstationer også plejer at være opskriften på succes for Lotto Soudal. Det er dog ikke helt udelukket, at de her vil blande sig mere i den samlede stilling, for selvom ingen af dem er holdbare nok over 3 uger, kan både Benoot og Wellens sagtens køre med om top 10-placeringerne i det samlede klassement, hvis stigningerne ikke er for mange og for lange. I løb som Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, Baskerlandet Rundt, Polen Rundt og BinckBank Tour kan vi således sagtens ende med at se en af de to klassikerprofiler i top 5 og måske endda på podiet. Endelig er der selvfølgelig stortalentet Bjorg Lambrecht. Den blot 21-årige belgier havde en godkendt første sæson som professionel og sluttede af med at vinde sølv ved U23-VM. Det kan bestemt ikke udelukkes, at det unge håb får endnu friere rammer til på egen hånd at opsøge resultater i denne sæsons ugeetapeløb.

Konklusionen

Lige fra begyndelsen tilbage i 80’erne har Lotto Soudal haft det som sin fornemmeste opgave, at sikre muligheden for, at det cykelgale Belgien har et hold i verdenseliten, hvor dets ryttere kan få plads og dets talenter kan udvikle sig. Det sætter nogle klare begrænsninger for, hvor højt op holdet under normale omstændigheder kan komme på WorldTour-ranglisten. Det bliver derfor aldrig et mål at kæmpe med om det samlede mesterskab (de har faktisk vundet det en enkelte gang, men det var primært fordi en hvis Philippe Gilbert gik helt amok), og sæsonen har været en fin succes, hvis man vinder sejre i hjemlandet og på de flade etaper i Touren. Imidlertid må det dog gøre lidt ondt at se rivalerne fra QuickStep være så meget bedre i disse år, men pt. kan den nye mand Lelangue kun håbe på, at hans mandskab kan udfordre Lefevres tropper på udvalgte steder. Her kan Benoot og Wellens, der er holdets to førende ryttere ift. WorldTour-point, sagtens tage endnu et skridt fremad i år, men selv i det tilfælde skal vi nok ikke regne med en stor fremgang i ranglisteplaceringen her i 2019.

• Navn: Lotto Soudal
• Sponsorer: Lotto (det nationale belgiske lotteri) og Soudal (belgisk kemikalieproducent)
• Holdchef: John Lelangue
• Licens: Belgisk
• Grundlagt: 1985 (på WorldTouren siden 2009)
• Antal WorldTour-mesterskaber: 1 (2011)
• Antal WorldTour-sejre: 15
• WorldTour-placering 2018: 15.plads
• Antal sejre i 2018: 27