Efter en intens 1.runde er vi nu nået frem til årets måske vildeste football-weekend. 2.slutspilsrunde eller Divisional Playoffs betyder 4 topkampe på en weekend. Den tredje kamp er først og fremmest en duel mellem to af NFL’s største profiler gennem de seneste 15-20 år.
Hvis der er historie i lørdagens sene opgør mellem Rams og Cowboys, er der det bestemt også i søndagens første kamp. Her skal vi nemlig se to spillere, der gennem næsten 2 årtier har været hjertet i og ansigtet på deres respektive hold. I år får de endnu en chance for at føre deres mandskab hele vejen, og mens den ene har gjort det masser af gange, har den anden fortsat til gode at vinde det mesterskab, som han har tørste efter gennem hele sin karriere. Det er selvfølgelig de to levende legender Tom Brady og Philip Rivers, der er tale om.
Bradys Patriots træder først ind i slutspillet nu efter en sæson, der på en gang har været klassisk succesfuld for New England-mandskabet og alligevel har indeholdt nogle lidt bekymrende tendenser. Holdet, der er det mest vindende i det nye årtusinde, gik som bekendt ind til årets sæson som Super Bowl-taber, hvilket historisk set giver dårlige odds for succes. Imidlertid gik sæsonstarten stort set som ventet med, at cheftræner Bill Belichick som vanligt en lidt shaky tilpasningsperiode i september fik helt styr på den overordnede gameplan, og således snuppede Patriots alligevel 7 sejre i sæsonens første 10 kampe. Andre slutspilshold som Colts, Chiefs og Bears blev alle besejret, og eneste streg i regningen var nederlaget til Titans lige inden friugen, hvor de 5-dobbelte Super Bowl-vindere for en sjælden gangs skyld blev kørt over. Anden halvdel af sæsonen skulle imidlertid vise sig mere svingende end normalt, hvilket er atypisk for Patriots-standard. Det lykkedes endnu engang på mirakuløs vis at tabe til Dolphins i Miami, ligesom at ærkerivalerne fra Steelers også lukkede ned for Brady og co. i spiluge 15. I det hele taget har det ellers evigt unge quarterback-mester virket mere skrøbelig og begrænset i år, og med en fødselsattest, der fortæller, at han efterhånden er blevet 41 år, er det måske Fader Tid, der endelig er ved at indhente Brady. De relativt svagere offensive præstationer skal dog også ses i lyset af det måske svageste receiver-korps i nyere Patriots-historie, hvor profilerne Rob Gronkowski og Julian Edelman også har spillet under niveau. Til gengæld har løbeangrebet faktisk virket mere effektivt i år end tidligere med tilgangen af rookien Sony Michel, mens forsvaret med den fremragende cornerback Stephon Gilmore i spidsen faktisk har været bedre til at begrænse modstanderens yard-produktion samtidig med at evnen til at forhindre scoringer og levere store spil er blevet bevaret. På den baggrund vandt Patriots også 4 af de sidste 6 kampe, hvilket var nok til endnu en divisionstitel i AFC East (deres 10. i træk) og 2.seed, hvilket bl.a betyder, at New England-mandskabet nu har været i slutspillet samtlige sæsoner siden 2003 på nær en.
Rivers’ Chargers kommer fra en sejr over Ravens, som måske ikke var prangende, men som havde stor mental betydning. Modstanderen havde som bekendt givet LA-mandskabet stryg blot 2 uger før, og netop disse tæsk havde Chargers tydeligvis lært af, for defensiv koordinator Gus Bradley havde lavet den perfekte forsvars-gameplan, der i næsten hele kampen lukkede totalt ned for Ravens’ giftige løbespil med Lamar Jackson og Gus Edwards. Så gjorde det ikke så meget, at Rivers og offensivens øvrige profiler også havde deres problemer med at flytte bolden, for de kom trods alt så langt frem, at kicker Michael Badgeley kunne sætte point på tavlen. Det var dog ved at blive spændende til sidst, at da der blrv taget lidt for let på opgaven ved stillingen 23-3, og således var Jackson og co. tæt på at levere et comeback. I sidste ende leverede forsvaret med en fremragende Melvin Ingram i front dog endnu et stort spil og sikrede således Chargers og en tur til New England, hvor de senest var i slutspilssammenhæng, da de tabte AFC-finalen i 2007-sæsonen.
Patriots’ angreb vs. Chargers’ forsvar
Hvor vi tidligere har set Patriots været meget båret af Brady og hans arm, har det i denne sæson som sagt været en væsentligt mere balanceret offensiv vi har set fra Belichick og co. Det kan meget vel også blive nøglen til point i aften, både pga. Bradys tilsyneladende vanskeligheder, men også fordi Chargers har haft det svært mod løbet, og ikke kan tillade sig at bruge samme taktik som mod Ravens. Her spiller Sony Michel naturligvis en afgørende rolle. Den 23-årige rookie skulle bruge lidt tid til at finde sin plads i Patriots system og har også skulle kæmpe lidt med skader, men er alligevel lykkedes med at producere 931 yards med et gennemsnit på 4,45 yards pr. forsøg. Michel har således været den primære running back, som New England-mandskabet tidligere har manglet, samtidig med at han også er solid i kastespillet. Den helt store running back-profil, når Brady kaster, er dog James White. Den 26-årige change-of-pace spiller har igen i år været holdets sikkerhedsventil, og er faktisk den spiller, der har grebet flest bolde med 87 receptions. Chargers meget lidt atletiske linebackere har haft svært ved at dække mobile running backs op, så White, der tidligere har været slutspilshelt, kan meget vel blive rigtig giftig for aftenens modstander.
For Chargers er der 2 ting, der skal til for at slå Brady. For det første skal løbet begrænses, og som nævnt kan det ikke gøres på samme måde som mod Ravens, da aftenens modstander sagtens kan kaste bolden. Derfor er det afgørende, at Brandon Mebane er tilbage på den defensive linje. Han var ikke med mod Ravens, da han forståeligt prioriterede at være hos sin familie, efter at hans syge nyfødte datter desværre døde sidste torsdag. Mebane har efterfølgende meldt sig klar, og han har været LA-mandskabets mest solide spiller, når modstanderen har forsøgt at løbe bolden op gennem midten. Det er selvfølgelig klart, at han vil være påvirket af sin private situation, men hans blotte tilstedeværelse vil formentlig være en inspirationskilde og en mulighed for at stoppe Michel. Udover at stoppe løbet, skal der også kunne lægges pres på Brady selv. Her har Chargers selvfølgelig to våben fra øverste hylde i form af Ingram og Bosa, men Patriots offensive linje er blandt de bedre i ligaen, så der kan blive brug for yderligere assistance. Her kan rookien Uchenna Nwosu vise sig som en afgørende spiller. Han var manden, der i søndags konstant satte Lamar Jackson og co. under pres i samarbejde med de to mere prominente stjerner, og i sidste ende var det også ham, der leverede det store afgørende spil. Hvis den 22-årige linebacker kan levere på samme niveau i dag, får Brady en lang tag på kontoret.
Chargers’ angreb vs. Patriots forsvar
Med tanke på Rivers’ spil i kulden i Baltimore sidste søndag, er det svært at tro på, at det er gennem luften at Chargers skal vinde denne kamp. Imidlertid lider LA-mandskabet under, at Melvin Gordon igen pådrog sig en skade, hvorfor det formentlig bliver meget svært at slå Patriots solide løbeforsvar. Derfor skal Rivers spille bedre, og en der kan hjælpe ham med det, er en spiller, der højst overraskende er meldt klar til kamp. Tight end Hunter Henry, der for alvor brød igennem sidste år, rev sit korsbånd over ifm. med holdets første træningssamlinger i foråret og alle troede, at vi slet ikke ville få ham at se i år. Henry har imidlertid vist sig at være i stand til at hele og genoptræne på rekordtid, og nu er den 24-årige 3.årsspiller blevet aktiveret fra skadeslisten. Han kan meget vel vise sig at blive en ordentlig mundfuld for Patriots noget svingende linebackerkorps, selvom det selvfølgelig er usikkert, hvilken form han er i. Rivers’ primære mål er naturligvis Keenan Allen, men han vil formentlig have Stephon Gilmore på nakken det meste af kampen. Derfor skal de andre receivere også levere, og det gælder ikke mindst Tyrell Williams. Den 26-årige receiver er den spiller i truppen, der udgør den største trussel på dybe kast. Med Gilmore fokuseret på Allen skal Williams være i stand til at udnytte de muligheder, der bliver nedad banen, da de øvrige Patriots-cornerbacks primært har deres kvaliteter i fysikken frem for hurtigheden.
Patriots har statistisk set været et af de dårligste hold ift. at lægge pres på modstanderens quarterback. Chargers’ offensive linje har dog visse udfordringer, og Rivers kan ligesom Brady bringes ud af balance, hvis han blive ramt tilstrækkeligt mange gange. Derfor får New England-mandskabet brug for en stor kamp fra Trey Flowers. Den 25-årige pass rusher er ikke så markant som mange andre i ligaen, men han er faktisk en rigtig dygtig spiller, hvis lidt lave sack-antal mest handler om, at Patriots blitser meget lidt og at han er lidt alene ift. at true modstanderen. Han får dog gode arbejdsbetingelser overfor Chargers’ meget usikre right tackle Sam Tevi, så der er muligheder for, at Flowers kan forfølge Rivers kampen igennem. Derudover er det vigtigt, at New England-mandskabet ikke opgiver store spil dybt i banen. Her kan Chargers’ hurtige folk som Williams og Travis Benjamin blive et problem. Derfor har Belichick og co. brug for, at Duron Harmon er klar på at levere en storkamp. Den lidt ukendt 3.safety er ofte ham, der bliver tilbage, når hans kolleger Devin McCourty og Patrick Chung arbejder fremad i banen. Det er således ham, der skal understøtte holdets 2.cornerback og slotcorner, når de er oppe imod de hurtigste af modstanderens spillere. Kan Harmon lukke af bagtil, vil det formentlig være muligt for Patriots at kontrollere kampen.
Mit bud
Jeg ønsker virkelig Chargers og Philip Rivers alt det bedste. Han er en af de spillere, som jeg under et mesterskab allermest. Desværre synes jeg, at kampen mod Ravens viste, at LA-mandskabet har deres klare begrænsninger i kulden, og i så fald er der ikke noget værre sted at spille end i New England. Derfor går jeg med en hjemmesejr, selvom jeg godt nok ikke synes, at Belichick og Brady fortjener mere guld i medaljeskabet.
New England Patriots og Los Angeles Chargers mødes søndag d. 13.december kl. 19.05 dansk tid på Gillette Stadium i Foxborough, Massachusetts.
Red Zone Blog 