Nu starter NFL-slutspillet. I denne weekend gælder det 1.runde eller Wild Card Weekend, som den kaldes officielt. Fjerde og sidste opgør er mellem de forsvarende mestre og en potentiel langvarig magtfaktor in-the-making.
Wild Card Weekenden sluttes af med en kamp mellem to hold, der har en fælles fortid gennem deres trænere og begge indeholder masser af talent. Det ene var som sidste års Super Bowl-vinder oplagt som bud på et slutspilshold, men måtte kæmpe mere for det end de fleste havde regnet med. Det andet har været fremhævet som et hold for fremtiden, og har virkelig levet op til denne status.
Under overfladen har det været tydeligt, at der var noget spændende i gang i Chicago. Siden general manager Ryan Pace overtog det overordnede ansvar i 2015 har Bears år for år samlet mere og mere talent i deres trup via free agency og ikke mindst draften, og især forsvaret under defensiv koordinator Vic Fangio viste allerede sidste år, at det var ved at udvikle sig til en magtfaktor i ligaen. Næste skridt i udviklingen var inden årets sæson at erstatte den aldrende John Fox med den unge og mere moderne Matt Nagy, der kom fra en position som offensiv koordinator under Andy Reid hos Chiefs. Der var således allerede en hvis optimisme, da training camp begyndte, men denne steg for alvor, da Pace lykkedes med at lande en kæmpehandel lige før sæsonstarten. Den defensive stjerne Khalil Mack var raget uklar med Raiders’ holdejer Mark Davis, og da det pludselig stod klart, at parterne ikke kunne mødes, slog Bears til og sikrede sig den tidligere Defensive Player of the Year. Han skulle vise sig, at være den brik, der manglede i det defensive puslespil, for med Mack i spidsen har Bears’ forsvar ikke set sig tilbage, og er endt i top 10 i samtlige betydningsfulde statistiske kategorier. Det er den væsentligste del af forklaringen på, at det er blevet til en 12-4 record i grundspillet. Angrebet har derimod været lidt af en hæmsko meget af sæsonen, og selvom cheftræner Nagy har arbejdet intenst på det, har det ikke kunnet lade sig gøre at skjule, at 2.års-quarterbacken Mitchell Trubisky stadig har sine tydelige mangler som klassisk spilfordeler. Det har han delvist forsøgt at kompenserer for på jorden, hvor holdet også har to rigtigt solide spillere i den klassiske runner Jordan Howard og den mere kreative altmuligmand Tarik Cohen. Til sammen har disse alligevel spillet godt nok til, at Bears endte som divisionsvinder og 3.seed. Divisionstitlen i AFC North blev ovenikøbet med en sejr over ærkerivalerne Packers i 3.sidste spillerunde.
Eagles gik som sagt ind i sæsonen som forsvarende mestre og forventningen var fra start af, at de som minimum ville kunne nå tilbage til slutspillet, selvom at de måtte starte sæsonen uden profiler som Carson Wentz og Alshon Jeffrey. Derfor var det på ingen måde efter planen, at Philadelphia-mandskabet ved deres byeweek kun havde fundet 4 ud af 8 kampe, og tabt til undertippede hold som Titans og Panthers. Derudover blev holdet modsat sidste år ramt af skader til flere centrale spillere som Jay Ajayi på angrebet sam Rodney McLeod og Ronald Darby på forsvaret mens andre underpræsterede. Derfor så det svært ud, da Eagles havde flere vanskelige modstandere i 2.halvdel af sæsonen, og efter yderligere 2 sejre og 2 nederlag, så det ud til at tingene ville køre endeligt af sporet med et nederlag til Cowboys og endnu en skade til Wentz i spiluge 14. Men anført af helten fra sidste års slutspil Nick Foles lykkedes det på nærmest mirakuløs vis at vinde de sidste 3 kampe, og da de øvrige resultater flaskede sig, kryb de forsvarende mestre sig lige nøjagtig i slutspillet på yderste mandat som wildcard og 6.seed i NFC med en 9-7 record. Det er sket på baggrund af et år, hvor der har været store problemer på begge sider af bolden, men hvor begge enheder alligevel er lykkedes med at opretholde et bundniveau, der i sidste ende har vist sig at være nok. Og selvom visse spillere har underpræsteret, er der også spillere, der har steppet op, da det gjaldt.
Bears’ angreb vs. Eagles’ forsvar
At flytte bolden på jorden har været alfa og omega for Bears i år, og selvom Eagles’ forreste forsvar igen i år har været vanvittigt skræmmende, er det svært at forestille sig en sejr til Chicago-mandskabet, hvis ikke de vinder kampen ved line of scrimmage. Derfor kan det meget vel vise sig, at det bliver den offensive linje, der får den afgørende rolle i aftenens opgør, da de på den ene gang skal beskytte Trubisky mod Eagles’ hær af dygtige pass rushere samt skabe plads til Howard og Cohen. I den sammenhæng kan det vise sig afgørende, at Bears har fået Kyle Long tilbage. Den solide right guard, der i øvrigt er bror til Eagles-spilleren Chris Long, har været skadet en del af sæsonen, men er klar igen nu. Sammen med hans sidemand center Cody Whitehair får han et stort ansvar for både at stoppe sack-monsteret Fletcher Cox, der har terroriseret mange quarterbacks i år, og samtidig skabe plads til duoen Howard og Cohen på jorden.
For Eagles bliver det især afgørende at de får taget de korte kastemuligheder ud af kampen. Når Trubisky er lykkedes som mere traditionel quarterback, har det været vha. af screens og playaction kast til Cohen, tight end Trey Burton og holdets slotreceivere. Her spiller veteranen Malcolm Jenkins en afgørende rolle. Den 31-årige strong safety er en af de profiler, der har virkelig har gjort en ekstra indsats her i slutningen af sæsonen, og han har fortsat evnen til at være til stede overalt på banen. Det bliver hans opgave at følge bevægelserne på de korte ruter og slå til, når chancen byder sig. Samtidig bliver det dog også afgørende, om Philadelphia-mandskabets generelt porøse bagkæde kan lukke af og evt. lave de turnovers, der kan afgøre kampen. Her kunne rookien Avonte Maddox være manden, der kan levere det store spil, som Trubiskys manglende præcision på de dybe kast vil skabe i løbet af kampen.
Eagles’ angreb vs. Bears’ forsvar
Som tidligere nævnt har Bears’ defensiv tilhørt NFL’s elite på næsten alle parametre i denne sæson. Derfor kan det umiddelbart synes som en meget vanskelig opgave, som Eagles’ står overfor ift. at flytte bolden mod Chicago-mandskabet. Der er dog et punkt, hvor spillet ikke har været helt sublimt, og det er opdækningen mod de korte kast ind over midten. Det virker umiddelbart perfekt for Philadelphia-mandskabet, da tight end Zach Ertz som bekendt er et af deres bedst våben. Ham vil Bears dog formentlig sætte deres stærke strong safety Adrian Amos til at markere, hvorfor andre også må levere, hvis det skal lykkes. Et bud på, hvem det kunne være, kunne være holdets anden tight end. Rookien Dallas Goedert har ikke været den mest markante spiller igennem sæsonen, men når han har skullet, har han faktisk vist glimrende evner som receiver. Hvis Amos er optaget af Ertz, kan Goedert måske udfordre de opdækningsmæssigt ikke helt så stærke linebackere hos Bears. En anden spiller, der også kan bidrage her er slotreceiveren Nelson Agholor. Han har langt fra haft en lige så flot sæson som sidste år, hvor han var en af holdets tre ledende receivere. Imidlertid har han tydeligvis bedre kemi med Foles end med Wentz, hvorfor hans rolle i spillet også er blevet forøget over de sidste par uger. Levere han noget a la det vi så i 2017-sæsonen, kan han måske flytte kæderne for Eagles.
Der kunne skrives lange artikler alene om, hvor vildt Bears-forsvaret har været i år. Et potentielt problem kan dog være, at truppen primært består af unge spillere, der ikke har den store slutspilserfaring. Derfor vil jeg fremhæve to af holdets mere erfarne spillere, der samtidig begge får en vigtig rolle ift. afgørende dele af den defensive gameplan. Når vi taler om Bears’ pass rush handler det ofte meget om Mack, men 29-årige Akiem Hicks har faktisk været næsten en lige så væsentlig faktor. Udover at han med 7,5 sacks har været holdets næstbedste quarterback-jæger i år, er han også vanvittig solid mod løbet. Derudover har han masser af erfaring fra afgørende kampe gennem hans tidligere ophold hos Saints og Patriots. En anden, for hvem dette gælder er Danny Trevathan. Den 28-årige linebacker var med til at vinde Super Bowl 50 med Broncos, og selvom han har været enormt plaget af skader i sin tid hos Chicago, er han uvurderlig som leder og spilfordeler på banen. Derudover er han fortsat en solid tackler, der skal være med til at forhindre, at Eagles får gang i løbeangrebet.
Mit bud
Det er ingen hemmelighed, at min sympati for Bears er meget begrænset, og at jeg desuden elsker underdogs, hvilket Eagles igen i år må betragtes som. Desværre må jeg være ærlig og sige, at Eagles er det af alle slutspilshold, jeg ser som det svageste, og selvom Foles har udrettet mange mirakler, tror jeg at Bears-forsvaret bliver for stor en mundfuld. Derfor går jeg med en hjemmesejr og en Chicago tur til LA i næste weekend.
Chicago Bears og Philadelphia Eagles mødes søndag d. 6.december kl. 22.40 dansk tid på Soldier Field i Chicago, Illinois.
Red Zone Blog 