
Grundspillet er slut, og vi er nu klar til at begynde den afsluttende rejse frem mod Super Bowl LII. Inden vi når dertil, er det på tide at lave en afsluttende status på samtlige 32 hold.
Efter 4 måneder med masser af underholdende football hver weekend, har vi nu fundet de 12 mandskaber (6 fra AFC og 6 NFC), der over de næste 3 uger skal spille knockout-kampe om, hvem der skal være hver deres conferences repræsentant i den helt store finale, der afvikles på Mercedes-Benz Stadium i Atlanta søndag d. 3.februar. Det begynder allerede i aften kl. 22.30, og allerede i dag og i morgen, får vi frasorteret yderligere 4 hold i jagten på Vince Lombardi-trofæet.
Jeg vil dog gerne lige nå at markere afslutningen på grundspilssæson med en sidste gennemgang af samtlige hold og deres styrkeforhold her inden slutspillet begynder. På trods af juleferie fik jeg ikke taget mig sammen til at lave en rangering efter spiluge 16, hvorfor jeg igen lige starter med at præsentere min liste fra sidste uge. Såden her så det ud for mig inden den afgørende spillerunde:
-
New Orleans Saints
-
Chicago Bears
-
Los Angeles Rams
-
Baltimore Ravens
-
Seattle Seahawks
-
Los Angeles Chargers
-
Kansas City Chiefs
-
Houston Texans
-
Indianapolis Colts
-
Tennessee Titans
-
Philadelphia Eagles
-
New England Patriots
-
Minnesota Vikings
-
Dallas Cowboys
-
Cleveland Browns
-
Pittsburgh Steelers
-
Green Bay Packers
-
Washington Redskins
-
Atlanta Falcons
-
Miami Dolphins
-
San Francisco 49ers
-
Carolina Panthers
-
New York Giants
-
Tampa Bay Buccaneers
-
Buffalo Bills
-
Oakland Raiders
-
Jacksonville Jaguars
-
New York Jets
-
Detriot Lions
-
Cincinatti Bengals
-
Denver Broncos
-
Arizona Cardinals
Og med de ord kan jeg her præsentere sæsonens sidste udgave af Peters PowerRank:

1. Chicago Bears (+1) (12-4)
– Bjørnebanden får lov til at slutte i toppen efter at de fik sluttet sæsonen rigtigt flot af, og ikke mindst holdt fanen højt og sendte rivalerne Vikings ud, selvom at de egentlig ikke havde mere at spille for. Kan de holde det nuværende niveau på vej ind i playoffs er de en meget stærk mesterskabskandidat. Jeg har dog fortsat en hvis tvivl pga. Trubisky.

2. New Orleans Saints (-1) (13-3)
– De ryger lige en enkelt plads ned efter en uinspireret indsats mod Panthers i en kamp, hvor de dog havde absolut ingenting at spille for. Bridgewater fik dog ikke solgt sig selv specielt godt, men det er ikke det, der tæller lige nu. Jeg antager, at deres præstation mod Steelers i sidste uge er mere sigende for deres kvaliteter, og derfor er de nok min største favorit pt.

3. Los Angeles Rams (=) (13-3)
– De kommer fint ind i slutspillet med to klare sejre som afslutning, hvor Goff har fået tanket noget selvtillid. Nu får de en uges pause og så venter en hjemmekamp, hvor Gurley også er klar igen, og de har gode muligheder for at nå NFC-finalen. Derudover må jeg lige give endnu et skud ud til Donald, der har leveret den måske vildeste sæson af en indvendig defensiv linjemand nogensinde.

4. Baltimore Ravens (=) (10-6)
– Det blev præcis så tæt og spændende som muligt mod Browns, men med et stort spil af Mosley, der hele sæsonen igennem har været den fantastiske defensivs hjerte, lykkedes det Ravens at færdiggøre en fantastisk sæsonafslutning og sikre sig en velfortjent slutspilsplads. Ingen kan vist længere være i tvivl om, at Harbaugh er en fremragende træner.

5. Seattle Seahawks (=) (10-6)
– De havde ikke så meget at spille for, hvilket nok er forklaringen på, at de tog lidt let på opgaven mod Cardinals. De fik dog hevet sejren hjem, og vi må alle bøje os for det fantastiske arbejde, som Carroll har lavet over denne sæson med et hold, som meget få troede på inden vi begyndte. Hans kontraktforlængelse er nok den mest velfortjente jeg nogensinde har oplevet i NFL.

6. Los Angeles Chargers (=) (12-4)
– Det blev til imponerende 12 sejre og Chargers vender meget velfortjent tilbage til slutspillet i Lynns anden sæson som cheftræner. Når det er sagt, så har de virket som om, at de er gået i stå over de sidste 2 uger, og det er rigtigt uheldigt her op til slutspillet. Specielt med tanke på, at deres modstander i 1.runde bliver de Ravens, der lukkede ned for dem i sidste uge.

7. Kansas City Chiefs (=) (12-4)
– De sikrede sig 1.seed og hjemmebanefordel og kronede i det hele taget en flot sæson med en klar sejr over Raiders. Når det er sagt, så er jeg altså meget bekymret for, at forsvarets skrøbelig nemt kan ende med endnu engang at sende dem ud efter en enkelt slutspilskamp. Ærgerligt for angrebet og ikke mindst Mahomes, der har leveret en af de vildeste gennembrudssæsoner i NFL’s historie.

8. Houston Texans (=) (11-5)
– Pligtsejren over Jaguars kom i hus, hvormed Texans gik fra at være endt sidst i AFC South sidste år til at vinde divisionen for 3.gang ud af 4 mulige under O’Brien. Den hurtige omvæltning kommer til dels på baggrund af et nemt kampprogram, men også fordi det er lykkedes at minimere konsekvenserne af holdets svagheder og langt færre skadede profiler. Dyb respekt herfra.

9. Indianapolis Colts (=) (10-6)
– Der var lagt op til det store drama i årets sidste Sunday Night-kamp, men i realiteten var der aldrig spænding om resultatet. Colts var klart det stærkeste mandskab og anført af deres offensive stjerneduo Luck & Hilton kørte de Titans over og sikrede sig den sidste slutspilsplads. Nu venter et spændende opgør i 1.runde mod de andre divisionsrivaler fra Texans.

10. Philadelphia Eagles (+1) (9-7)
– De forsvarende mestre gjorde det umulige og endte alligevel med at få kæmpet sig i slutspillet på skuldrende af deres frelsende engel Foles. Redskins var i virkeligheden bare et sidste bump på vejen, og da de andre resultater flaskede sig, viste 9 sejre sig at være nok. Det er ikke sikkert, at det bliver til mere, men Pederson og co. har efter omstændighederne leveret et flot titelforsvar.

11. New England Patriots (+1) (11-5)
– Sejren over Jets var aldrig i fare og således sikrede Patriots sig endnu en friuge og hjemmekamp i slutspillet. Derudover er der nok mange i New England, der var glad for at se en Brady, der var lidt mere genkendelig. Spørgsmålet er dog, om det bliver ved i slutspillet, eller om de svaghedstegn vi har set i løbet af december vender tilbage. Man skal dog aldrig undervurdere Belichicks tropper.

12. Dallas Cowboys (+2) (10-6)
– Sidste slutspilshold på listen, der lidt overraskende valgte at give den hele armen i en ubetydelig kamp mod Giants. Sejren giver selvfølgelig noget selvtillid til Prescott, der nok er glad for at vise, at han kan vinde uden Elliot, der som eneste mand sad over. Det kan blive vigtigt mod de brandvarme Seahawks, der dog ikke er noget dårligt match for det fremragende Dallas-forsvar.

13. Tennessee Titans (-3) (9-7)
– Skuffelsen var selvfølgelig stor søndag aften i Nashville, men kigger vi lidt mere overordnet tilbage på sæsonen, har det faktisk været et godkendt år for Titans. Vrabel har vist sig som en solid cheftræner, og især på forsvaret er der helt klart gode fremtidsperspektiver. Spørgsmålet er selvfølgelig, om de kan satse på Mariota på den lange bane.

14. Minnesota Vikings (-1) (8-7-1)
– Til gengæld er skuffelsen mere end berettiget i Minneapolis. Kæmpeinvesteringen Cousins må bare siges at have givet et enormt dårligt afkast her i første sæson, og der er helt tydeligvis et problem i forholdet mellem ham og hans holdkammerater på skill-positionerne. Den største brøler er dog den manglende styrkelse af den offensive linje. Det skal fikses i offseason.

15. Cleveland Browns (=) (7-8-1)
– Hvor er det på en måde surrealistisk at se Browns med så højt et sejrsantal her ved sæsonens afslutning. Selvom det ikke lykkedes at spænde ben for Ravens, må man til fulde anerkende trænerduoen Williams og Kitchens fantastiske arbejde efter at de overtog ansvaret. Uanset hvad har de store ære af denne sæson, og fremtiden ser lys ud i Cleveland for første gang i mange år.

16. Pittsburgh Steelers (=) (9-6-1)
– De fik gjort det de skulle, selvom at det holdt hårdt mod Bengals, men i sidste ende var det ikke nok. Og for første gang i den tid jeg har fuldt med, virker det som om, at der måske er mere dybdegående problemer i en af NFL’s mest stabile organisationer. Der vil komme til at ske udskiftninger i offseason, og Brown står tilsyneladende først for.

17. Atlanta Falcons (+2) (7-9)
– Den fine sæsonafslutning kan desværre ikke skygge for en samlet set enormt skuffende sæson, hvor de gik ind som potentielle mesterskabsfavoritter. Skaderne har selvfølgelig betydet meget, men det er nok en god idé med en form for frisk start, hvilke fyringen af de 3 koordinatorer passer fint med. Jeg tror stadig på Quinns projekt, men det skal hænge bedre sammen i 2019.

18. Carolina Panthers (+4) (7-9)
– De vandt en ligegyldig kamp mod et Saints-mandskab, der tydeligvis spillede med trukket håndbremse. Det ændrer ikke på, at 2.halvdel af sæsonen har været en regulær katastrofe. Newton kan være en færdig mand i NFL, og Rivera har nok heller ikke meget snor tilbage. Positivt var dog introduktionen af rookie-QB Allen, der har en fremtid i NFL, om ikke andet som reserve.

19. Buffalo Bills (+6) (6-10)
– De har faktisk overrasket mig meget positivt. McDermott har overordnet set gjort et rigtigt godt stykke arbejde, og selvom jeg stadig ikke tror på Allen som NFL-QB, er der helt klart noget at bygge videre på i Buffalo. Derudover var det godt nok en flot afsked, som de gav Williams, der virkelig har været et fantastisk forbillede for sporten overalt og en holdlegende. Tak!

20. Detriot Lions (+9) (6-10)
– Jeg giver dem lige lidt props her, for det er altså mere end i orden, at tage til Green Bay og uddele et æg. Patricia har endnu ikke overbevist mig om sine kvaliteter som cheftræner, men det er alligevel flot at slå Patriots og Packers x2 i sin første sæson. Og så skal Prater lige have en hånd for sit TD-kast til Trololo-manden.

21. Green Bay Packers (-4) (6-9-1)
– Hold kæft hvor var det en uinspireret indsats at lægge for dagen på hjemmebane mod en divisionsmodstander, betydning eller ej. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Rodgers skal slutte sæsonen af med en hjernerystelse, men de så også ligeglade ud, mens han var på banen. Og så fik Kizer da lige bekræftet, at han ikke er værdig til at spille i NFL overhoved.

22. Washington Redskins (-4) (7-9)
– Sæsonen sluttede i praksis i Washington, da Smith blev skadet, og derfor var det ikke overraskende, at de ikke rigtigt kunne stille noget op mod Eagles. Problemerne hos Redskins befinder sig især udenfor banen, og det er faktisk ikke cheftræner Gruden jeg tænker på her. Spørgsmålet er, om de kan få succes, så længe de ejes af Snyder. Jeg tvivler.

23. New York Giants (=) (5-11)
– En hæderlig afslutning på en halvskidt sæson, der dog viste, at der er nogle fremtidsperspektiver i New York. I Barkley og Beckham har man to af NFL’s bedste på deres skill-positioner, o-linen blev bedre som året skred frem og der er nogle positive tendenser på forsvaret. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Manning har mere tilbage i tanken.

24. Tampa Bay Buccaneers (=) (5-11)
– Hvis man kigger på statistikkerne, så endte de faktiske med at have et af ligaens mest eksplosive angreb. Specielt gennem luften har det været en rigtig flot sæson, hvor ikke mindst Evans fik vist igen, at han er en af NFL’s bedste receivere. Alligevel giver det god mening, at Koetter, der lod til at være kørt fast, nu er fortid. Og så skal forsvaret altså opgraderes, hvis de skal have en chance.

25. San Francisco 49ers (-4) (4-12)
– Det bliver meget interessant at se, hvad der sker i Santa Clara det kommende år. Shanahan har i princippet brugt en stor del af sæsonen på at give nye unge talenter plads, og måske kan danne grundlag for at de kan vende endnu stærkere tilbage næste år. De skal dog have tilføjet noget pass rush, hvis de vil kunne udfordre Rams og Seahawks.

26. Miami Dolphins (-6) (7-9)
– Det er egentlig underligt at tænke på, at de for blot et par uger siden var tæt på at gå i slutspillet. Det endte dog med en sæsonafslutning, der nok mere afspejlede deres reelle niveau, og det endte med at koste Gase jobbet. Faktisk er de nok det bedste bud på et hold, hvor der kunne ske en total udskiftning. Tannehill virker i hvert fald som en færdig mand i Miami.

27. Oakland Raiders (-1) (4-12)
– De fik en sejr i deres potentielt set sidste kamp i Oakland i uge 16, og dermed så det ud til, at de var tilfredse med udbyttet af årets sæson. Mod Chiefs havde de ikke meget at komme med, og nu skal Gruden så i gang med at bygge sit mandskab op, i samarbejde med en ny general manager, der kommer fra en stilling som draft-ekspert hos NFL Network. Interessant.

28. Jacksonville Jaguars (-1) (5-11)
– Trioen Coughlin, Caldwell og Marrone overlever i Jacksonville på trods af årets pauvre resultat. Det er det tilgengæld meget tvivlsomt om Fournette gør, efter den opførsel han har lagt for dagen på det sidste. Derfor kan Jaguars meget vel være på udkig efter både en ny startende QB og RB i denne offseason, hvilket kan blive mere end svært, med det udvalg der er.

29. New York Jets (-1) (4-12)
– Darnold kom ned på jorden igen, men der er ingen tvivl om, at der er fremtidsperspektiver for ham hos Jets. Det var der til gengæld ikke for Bowles, der som ventet er færdig. Der er dog masser af talent og potentiale på dette mandskab, så hvis de får en dygtig cheftræner, kunne de godt være min favorit til overtage førertrøjen i AFC East, når Belichick-Brady-dynastiet ophører.

30. Cincinatti Bengals (=) (6-10)
– Så skete det endelig. Efter 16 år, der selvfølgelig bød på fremgang og positive præstationer undervejs, men som aldrig førte det helt store resultat med sig, er Lewis fortid i Cincinatti. Det er dog meget usikkert, om det fører til fremgang for Bengals, da favoritterne til at overtage cheftrænerposten er nogle suspekte herrer ved navn Jackson og Joseph. Stakkels Bengals-fans.

31. Denver Broncos (=) (6-10)
– Førnævnte Joseph er nemlig som ventet færdig i Denver. Fremtidsudsigterne er dog alligevel ikke supergode. Der er nogle store profiler på begge sider af bolden, men også nogle alvorlige huller. Især er det usikkert, om Keenum virkelig er den rigtige QB for holdet. Kombineret med en kommende magtkamp om ejerskabet, gør det ikke Broncos specielt attraktive.

32. Arizona Cardinals (=) (3-13)
– Det blev one-and-done for Wilks, og selvom jeg principielt ikke er tilhænger af, at man fyrer en træner efter kun en sæson, var der bare så mange beslutninger her, der pegede i retning af, at det her aldrig ville blive rigtig godt. Nu skal der sammensættes et hold på og udenfor banen, der kan give Rosen optimale betingelser for at udvikle sig. Ellers går vi en ny ørkenvandring i møde i ørkenen.
