
Der er nu kun 2 spiluger tilbage af sæsonen og kampen om slutspilspladserne nærmer sig sin afgørelse.
Jeg har ellers igen ikke helt fået prioriteret bloggen som jeg gerne ville, da jeg har haft travlt med andre ting. Det spidser ellers virkeligt til i NFL lige nu, og jævnbyrdighed er fortsat den helt store overskrift. Det skal forstås sådan, at der fortsat er et overraskende stort antal hold med i kampen om, at nå det forjættede slutspilslaxnd i januar.
Jævnbyrdigheden er især tydelig i AFC, hvor kun divisionsrivalerne Chiefs og Chargers er sikre på slutspilsdeltagelse, selvom de så til gengæld ikke har fordelt divisionssejr og wildcard imellem sig. Texans og Patriots kan ganske vist selv afgøre det i denne weekend, men det kan fortsat kikse. Steelers tog et afgørende stik mod netop Patriots i søndags, men er fortsat kun lige foran Ravens i North-divisionen. Og sidstnævnte sidder ganske vist på den anden wildcard-plads, men har Titans og Colts lige i hælene.
I NFC er Saints, Rams og Bears klar, men der er fortsat masser af kamp om de to wildcards. Seahawks og Vikings sidder på dem pt., men både Eagles og Redskins er kun en halv kamp efter vikingerne, der er yderste mandat. Og disse to kan også fortsat udfordre Cowboys ift. East-divisionens øverste plads.
Inden vi når til at det næstsidste skridt på vejen til at finde de 12 hold, der skal kæmpe om Vince Lombardi-trofæet, er det tid til endnu et tilbageblik. Jeg har igen misset en uge, så derfor starter jeg lige med at vise, hvordan jeg så på tingene for 2 uger siden. Således så min PowerRank nemlig ud efter spiluge 14:
-
Kansas City Chiefs (11-2)
-
Los Angeles Chargers (10-3)
-
New Orleans Saints (11–2)
-
Los Angeles Rams (11–2)
-
Chicago Bears (9–4)
-
Seattle Seahawks (8-5)
-
New England Patriots (9–4)
-
Houston Texans (9–4)
-
Dallas Cowboys (8-5)
-
Baltimore Ravens (7–6)
-
Indianapolis Colts (7–6)
-
Tennessee Titans (7-6)
-
Miami Dolphins (7-6)
-
Pittsburgh Steelers (7-5-1)
-
Minnesota Vikings (6-6-1)
-
Philadelphia Eagles (6–7)
-
Cleveland Browns (5–7-1)
-
Green Bay Packers (5–7-1)
-
Carolina Panthers (6-7)
-
New York Giants (5-8)
-
Denver Broncos (6–7)
-
Detroit Lions (5–8)
-
Tampa Bay Buccaneers (5–8)
-
Washington Redskins (6-7)
-
New York Jets (4–9)
-
Atlanta Falcons (4-9)
-
Buffalo Bills (4-9)
-
Jacksonville Jaguars (4–9)
-
Oakland Raiders (3–10)
-
San Francisco 49ers (3–10)
-
Cincinatti Bengals (5-8)
-
Arizona Cardinals (3–10)
Og således er jeg så igen klar til at præsentere min PowerRank, som den så ud efter spiluge 15. Den er selvfølgelig lavet inden lørdagens kampe:

1. Los Angeles Chargers (+1) (11-3)
– Der er nyt hold i toppen af listen efter at Chargers definitivt fik bevist, at de skal regnes med blandt de helt store favoritter, når slutspillet starter om 2 uger. Lynn har virkelig fået sat sit mandskab op på bedst tænkelige måde, og hans modige beslutning om at afgøre kampen via en 2-point conversion var intet mindre end genial. Husk derudover: Gordon og Ekeler var ikke med!

2. Kansas City Chiefs (–1) (11–3)
– På trods af nederlaget til Chargers fører de fortsat AFC West, og kan de lade være med at jokke i spinaten i de to sidste kampe, ender de alligevel som 1.seed i AFC. Det vil også være fuldt fortjent efter en sæson, hvor niveauet er blevet holdt hele vejen igennem. Samtidig er der faktisk forbedrede tegn på forsvaret, hvor det var fedt endelig at se stjernen Berry på banen for første gang i år.

3. New Orleans Saints (=) (12-2)
– De får lov at blive liggende, da de fik sikret sig sejren mod Panthers, men det var godt nok med lodder og trisser. De virker faktisk til at være gået i stå offensivt, og igen så det ud til at modstanderen altovervejende havde knækket koden til at bremse Brees, Kamara og de øvrige stjerner. De er dog kun en sejr fra at sikre sig 1.seed i NFC.

4. Chicago Bears (+1) (10-4)
– Sidste gang de vandt NFC North var i 2010. Nu er de langt om længe tilbage i toppen af deres division og klar til slutspillet efter en sejr over ærkerivalerne Packers. Trubisky spillede en relativt fejlfri kamp, men som hele resten af sæsonen var det Fangios defensive maskine, der afgjorde det hele. Ikke mindst duoen Mack-Floyd, der stod for i alt 5,5 sacks.

5. Houston Texans (+3) (10–4)
– Det var ikke alt, der fungerede mod Jets, men som i de fleste kampe i år, havde Texans bare bundniveauet til at besejre en modstander, der ikke kunne matche dem spiller for spiller. Ikke mindst var det imponerende, at de fik produceret yards og point på trods af det hurtige tab af Miller. Her spillede Hopkins endnu engang den afgørende rolle med 170 yards og 2 touchdowns.

6. Los Angeles Rams (-2) (11–3)
– Puha det er altså et skidt tidspunkt at blive ramt af en formkrise på. Gurley er småskadet, Goff ligner pludselig igen den forvirrede og usikre QB fra hans rookiesæson, og både receivere samt offensiv linje lader til at have tabt niveau. Derudover er det skuffende, at spillere som Suh, Fowler og Ebukam ikke kan udnytte, at Donald tiltrækker sig så meget opmærksomhed.

7. Pittsburgh Steelers (+7) (8–5-1)
– Så fik de endelig skovlen under Patriots. Det må helt naturligt give dem den selvtillidsindsprøjtning, der kan fører dem det sidste stykke vej til divisionstitlen. Dog skal det siges, at kampen nok ikke var blevet så tæt, hvis Big Ben havde kunnet lade være med at give bolden væk. Han kan takke forsvaret og ikke mindst den genfødte Haden for, at det lykkedes.

8. Baltimore Ravens (+2) (8–6)
– Det er godt nok ikke en langvarig løsning at misbruge den unge Jackson på den måde, som Harbaugh gør lige pt., men det er nok den løsning, der kan bringe dem i slutspillet. Sammen med sin partner in crime Edwards leverede rookie-QB’en 199 yards på jorden samt 131 yards gennem luften og 2 touchdowns i alt. Og således sikrede cheftræneren sig endnu en sæson i Baltimore.

9. Indianapolis Colts (+2) (8-6)
– Så stemplede sæsonens måske største positive overraskelse for alvor ind i kampen om slutspilspladserne. De ellers brandvarme Cowboys blev lukket fuldstændigt ned af det moderne svar på et ”No Name Defence”, hvor især rookien Lewis førte an med 2 sacks. Derudover lader det til at kombinationen af den stærkt forbedrede offensive linje og Marlon Mack er ”the real deal”.

10. Tennessee Titans (+2) (8-6)
– Colts var dog ikke det eneste AFC South holder, der uddelte æg. I noget af det mest modbydelige regnvejr jeg nogensinde har set, bekræftede Titans, at de nu igen er helt dedikeret til ”Exotic Smash Mouth”-modellen, anført af Henry, der for anden uge i træk var det primære offensive våben med 170 yards og 2 touchdowns.

11. Seattle Seahawks (-5) (8–6)
– De kunne næsten have sikret sig 5.seedet med en sejr, og så snubler de mod et 49ers-hold, der ikke har andet end æren at spille for. De kommer med al sandsynlighed i slutspillet alligevel, men pludselig er det på ingen måde sikkert, at de bliver det bedste af de 2 wildcard-hold. Ikke mindst fordi, at der venter en meget svær kamp mod Chiefs i denne weekend.

12. New England Patriots (-5) (9-5)
– Det er helt mærkeligt at skulle skrive det, men der er faktisk en december-krise i gang i New England. Med nederlaget til Steelers har de nu tabt to kampe i træk, og selvom divisionstitlen nok ikke kommer i fare, ligner de bare ikke det mesterhold, som vi har været vant til på dette tidspunkt. Derudover har de nu måttet sige farvel til Gordon, hvis NFL-karriere nok er definitivt er slut.

13. Minnesota Vikings (+2) (7–6-1)
– Er Stefanski manden, der kan få Vikings’ offensiv til at levere? Efter kampen mod Dolphins kunne konklusionen nemt være, at det er tilfældet. De fik i hvert fald gang i det ellers så forkrampede løbeangreb, hvor Cook og Murray begge var effektive med samlet set 204 yards og 3 touchdowns. Cousins lavede dog igen en graverende fejl, og den slags kan fortsatte blive dyrt.

14. Dallas Cowboys (-5) (8–6)
– Det var vist indbegrebet af ordsproget ”Højt at flyve, dybt at falde”, vi så fra deres side mod Colts. Lige pludselig var vi helt tilbage i starten af sæsonen, hvor Prescott ikke kunne flytte bolden, receiverne var en non-faktor og alt for meget afhang af Elliot. Det helt store problem var dog det hul i den offensive linje, som Martin efterlod. Ham kan de ikke undvære resten af året.

15. Philadelphia Eagles (+1) (7–7)
– Kommer vi til at se endnu en omgang Foles-magi her mod slutsningen af sæsonen? Der var i hvert fald momenter i kampen mod Rams, der gav mindelser om sidste sæsons slutspilkampe og Super Bowl. Der er dog fortsat alvorlige problemer, jo længere vi kommer bagud på forsvaret, og de skal kunne lukke af i de to sidste kampe også, hvis det skal blive til de nødvendige sejre.

16. Cleveland Browns (+1) (6-7-1)
– Tænk hvis de havde fyret Jackson inden sæsonen. Så havde vi måske siddet og snakket om Browns som vindere af AFC North nu. De har fortsat chancen for slutspil, men selvom at to sejre i de sidste grundspilskampe bestemt er muligt, så er 8 sejre formentlig ikke nok til et wild card i AFC. Uanset hvad har de stor ære af deres seneste præstationer.

17. Miami Dolphins (-4) (7–7)
– Så kan vi vist godt trække dem ud af slutspilsregnskabet. De har simpelthen ikke været gode nok, når de har skullet møde kvalificeret modstand på udebane, og kampen mod Vikings skar det bare ud i pap. De har stadig en teoretisk chance for divisionstitlen, og deres resterende program er ikke skræmmende, men selv med 9 sejre vil de formentlig ikke kunne nå blandt de sidste 12.

18. Washington Redskins (+6) (7–7)
– Det var på en billig baggrund og uden nogen form for prangende spil, men sejren over Jaguars bringer faktisk Redskins helt tilbage i slutspilskampen. De er nu kun en kamp efter Cowboys og kun en halv kamp efter Vikings i wildcard-regnskabet. Det er selvfølgeligt svært at tro på med en aldrende QB, der faktisk var pensioneret. Men NFL har det med at overraske.

19. Green Bay Packers (-1) (5–8-1)
– Det første hold på listen, der nu definitivt ikke kan nå slutspillet længere. Kampen mod Bears var på mange måder sigende for Packers’ sæson, hvor topniveauet bare ikke har været der til for alvor at presse de bedste hold, og det gælder også for Rodgers. Han er nu sent på tidlig ferie, hvorfor vi nok ikke skal regne med meget mere fra dem i år.

20. Carolina Panthers (-1) (6-8)
– Kan I huske, at de var 6-2? Det er nu 6 uger siden, og som deres record afslører, har de ikke vundet en kamp siden. Jeg vil gerne rose mig selv for at holde fast i, at jeg faktisk ikke troede 100 % på dem på noget tidspunkt. Det skal dog siges, at nedturen også i høj grad handler om, at Newtons chancebetonede spillestil igen har skadet ham med hans holds deroute til følge.

21. San Francisco 49ers (+9) (4-10)
– Måske er det lidt offensivt at lade dem være det hold, der springer længst frem af listen i denne uge. Men jeg har bare så stor respekt for et mandskab, der bliver ved med at spille for at vinde, også når sæsonen for længe siden er slut. Derudover er det imponerende, at de på den måde kunne besejre et hold, der rent faktisk ligger til at gå i slutspillet. Bravo Shanahan og co.

22. Denver Broncos (-1) (6-8)
– Hvis man er i tvivl om, hvor meget Sanders betød for Broncos, skal man bare se kampen mod Browns fra sidste weekend. Keenum kan igen ikke få kastespillet til at fungere, rookien Sutton får ikke længere den nødvendige plads, og den nyfødte stjerne Lindsay er slet ikke den faktor længere, som han var bare for et par uger siden. Løbe ser alligevel ud til at være kørt for Joseph.

23. New York Giants (-3) (5–9)
– Meget af forklaringen på deres præstation i den forgangne weekend kan skydes på de elendige vejrforhold, men efter som at de var på hjemmebane, burde de være forberedt på den slags. Og ja de var uden Beckham, men det er ikke undskyldning nok. Specielt var det skuffende at se, at rookienstjernen Barkley ikke fik mere ud af det.

24. Tampa Bay Buccaneers (-1) (5-9)
– Også for Bucs var weekendens opgør meget sigende for resten af deres sæson. Evans spiller fremragende, men resten af angrebet anført af Winston er for ustabil og ender som ventet med at give modstanderen bolden. En positiv udvikling her mod slutningen af sæsonen har dog været at forsvaret har forbedret sig lidt. Det er dog formentlig ikke nok til at redde Koetter.

25. Buffalo Bills (+2) (5–9)
– Jeg synes faktisk, at de skal have lidt kredit for, at de har vundet 5 kampe i år. Da vi startede sæsonen for snart 4 måneder siden, havde jeg virkelig ikke set dem hente så mange sejre i år. At det er lykkedes, handler især om cheftræner McDermotts evne til at sammensætte et virkelig solidt forsvar, anført af ”hjertet” Alexander, der virkelig har fået et flot karriereefterår i Buffalo.

26. Atlanta Falcons (=) (5–9)
– De bliver liggende, selvom de vandt og pludselig igen lignede lidt af det hold, der for et par år siden var i Super Bowl. Men det skete mod Cardinals, så i praksis tæller det bare ikke. Det er selvfølgelig fedt at se Ryan, Jones og Coleman på angrebet samt Jones, Beasley og Jarrett endelig levere det, som vi ved de kan. Bare de også havde kunnet det mod ordentlige modstandere.

27. New York Jets (-1) (4–10)
– Det blev til endnu et nederlag, men Jets havde faktisk rigtig stor ære af kampen mod Texans. Det gjaldt ikke mindst Darnold, der muligvis spillede sin bedste kamp som starter i NFL til dato. Selvom han ikke helt har ramt samme niveau som Mayfield, ligner han også fremtidens mand i New York. Derudover må pass rusher Anderson fremhæves efter en stærk indsats med 3 sacks.

28. Detriot Lions (-6) (5–9)
– Den gode nyhed er, at Stafford fortsat har en stærk connection til Golladay, der formentlig kan blive hans nye go-to-guy efter Tates farvel. Den dårlige nyhed er, at angrebets generelle niveau er fladet i denne sæson, og med forsvarets fortsatte problemer betyder det, at der er meget langt vej igen for Detroit-mandskabet.

29. Cincinatti Bengals (+2) (6–8)
– De fik en trøstepræmie i form af en sejr over Raiders, der imidlertid virker som et hold, der ikke tager udekampe særligt seriøst på dette tidspunkt i sæsonen. Det var så en god lejlighed for årets største positive oplevelse i Cincinatti Mixon til igen at vise sine kvaliteter. Til gengæld mistede de Boyd for sæsonen, hvilket på en måde bare siger alt om deres 2019.

30. Jacksonville Jaguars (-2) (4-10)
– Hvis nogen troede, at Kessler var en opgradering over Bortles, så må det selv for dem være tydeligt nu, at det ikke er tilfældet. Ingen af de to har dog på noget tidspunkt fået hjælpe af en offensiv linje, der har været overraskende svag. At det er lykkedes Flowers at få en plads, siger på mange måder alt.

31. Oakland Raiders (-2) (3–11)
– Det virker som sagt ikke som om, at Raiders gider at bruge alt for meget krudt på udekampe resten af sæsonen. Det var i hvert fald en ret uinspirerende præstation, som de lagde for dagen mod Bengals. Når det er sagt, så kan Carr i det mindste glæde sig over, at han nu er den QB, der har kastet flest bolde i træk uden en interception denne sæson.

32. Arizona Cardinals (=) (3-11)
– Jeg har indtil nu egentlig regnet med, at Wilks var sikker på mindst endnu en sæson i cheftrænerstolen på trods af det dårlige sæsonresultat. Men efter nedsmeltningen mod Falcons er stemningen tilsyneladende så dårlig i ørkenen, at han kan ryge ud efter bare en sæson. Personligt ville det ikke gøre mig noget overhoved.
