NFL: Peters PowerRank – Spiluge 7

PowerRankings

Det er fredag og tid til endnu en omgang ugentlig status på verdens bedste sportsliga. 7.spillerunde, der blev afviklet i sidste weekend, gav sejre til de fleste af de hold, der efterhånden har etableret sig som frontløbere i årets NFL-sæson. Men hvor Rams og Chiefs dominerede deres modstandere, måtte Patriots og Saints slås for det. Derudover lykkedes det endelig at få en spændende London-kamp, da Chargers og Titans begge leverede solide præstationer og pressede hinanden til det sidste. Således har de udfordrede Eagles og Jaguars i den grad noget at leve op til i denne uge.

Weekendens kampe markere for en del hold halvvejspunktet i sæsonen. Samtidig rundes endnu en måned af, hvorfor jeg over de kommende uger vil forsøge at komme med lidt yderligere analyser af NFL-året 2018 indtil nu. I første omgang gælder dog det helt aktuelle magtforhold mandskaberne i mellem som jeg ser det. Således tager min PowerRank sig ud efter spiluge 7:

rams

1. Los Angeles Rams (=) (7-0)

– Efter den spillemæssige skuffelse i sidste uge var Rams tilbage i fuld vigør mod divisionsrivalerne fra 49ers. Især Donald gik helt amok med 4 sacks og yderligere 2 tacklinger i backfield. Gurley leverede endnu engang, mens Goff fik styr på kastespillet efter et par mindre heldige præstationer. De får endnu en uge på 1.pladsen.

Patriots

2. New England Patriots (=) (5-2)

– Football har grundlæggende tre elementer i sig, og mod Bears beviste Patriots at det er vigtigt at have styr på alle tre. Uden de 2 touchdowns på special teams ville kampen have haft en anden vinder. Derudover trådte Gordon for alvor ind på scenen for sit nye hold med 4 catches for 100 yards.

saints

3. New Orleans Saints (=) (5-1)

– De bestod testen mod ligaens bedste forsvar, selvom at de fik lidt overraskende hjælp i de døende sekunder af kampen. Brees fik scoret sit touchdown nr. 500 og har tilsyneladende fået spillet rookien Smith fint ind som afløser for den skadede Ginn. Samtidig lader forsvaret og ikke mindst Marshon Lattimore til for alvor at være kommet i gang. De har ikke tabt siden spiluge 1.

chiefs

4. Kansas City Chiefs (=) (6-1)

– Så fik Reids tropper da vist definitivt bevist, at de tilhører ligaens absolutte topklasse i år. Især Hunt var fuldstændig ustyrlig mod Bengals med samlet 141 yards og 3 touchdowns. Derudover begynder Watkins lige så stille og roligt at bidrage mere. Nu vender Berry og Sorensen formentlig snart tilbage til et forsvar, der også virker på vej opad. Kan det her virkelig blive Chiefs’ år?

vikings

5. Minnesota Vikings (=) (4-2-1)

– Pligtsejren over Jets kom i hus i en kamp, hvor Thielen igen var den helt store stjerne på en ellers lidt skrantende offensiv. Den tidligere undraftede receiver er nu blot 1 kamp fra at tangere rekorden for flest 100 yards-kampe i en sæson. Nu venter der en meget stor test på søndag, når Saints kommer på besøg og helt sikkert brander efter at revanchere ”The Minneapolis Miracle”.

chargers

6. Los Angeles Chargers (+6) (5-2)

– De blev overraskende hårdt presset, men formåede at hive sejren hjem, hvilket siger meget om årets Chargers-mandskab. Lynns tropper viser en stabilitet, som vi ikke har været vant til, hvilket bl.a. understreges af, at de kunne overkomme fraværet af Gordon. Dette bliver kun mere imponerende af, at de praktisk talt spiller uden hjemmebane.

panthers

7. Carolina Panthers (+8) (4-2)

– Ugens højdespringer får måske et lidt for stort rygklap her, men det var immervæk et virkelig vildt comeback de fik skruet sammen mod de forsvarende mestre i 4.quarter. Derudover må jeg lige kippe med flaget for den utrolige veteran Peppers, der bare fortsætter med at levere sin høje alder til trods. Kan de klare mødet med Ravens’ forsvar i denne weekend, tror jeg for alvor på dem.

bears

8. Chicago Bears (=) (3-4)

– De kunne sagtens have vundet over Belichick og co., hvorfor jeg vælger ikke at rykke dem nedad på trods af nederlaget. I det almindelige spil var de måske det bedste hold, ikke mindst takket være Trubiskys flotte præstation med fødderne. Den unge spilfordeler skal dog fortsat blive markant bedre som klassisk QB. Derudover bør de overveje, om den halvskadede Mack bør få et hvil.

bengals

9. Cincinatti Bengals (=) (4-3)

– Jeg lader dem blive liggende på 9.pladsen på trods af den prime time røvfuld de løb ind i søndag. De var ganske enkelt bare et niveau under Chiefs, og det var faktisk svært at genkende det hold, der for blot et par uger siden var tæt på at gå 5-1. Nu venter en must-win kamp mod Buccaneers, hvor et nederlag for alvor kan sende sæsonen på katastrofekurs.

packers

10. Green Bay Packers (=) (3-2-1)

– Rodgers og co. fik et tiltrængt hvil i sidste uge. Nu må vi se, om de kan stoppe Rams’ sejrsstime på udebane i LA.

Steelers-Facebook-Cover

11. Pittsburgh Steelers (=) (3-2-1)

– Også stålbyens sønner havde bye week i sidste uge. De får chancen for at hviske den grimme plet fra spillerunde 1 af, når Browns kommer på besøg.

dolphins

12. Miami Dolphins (-5) (4-3)

– Lad mig gøre en ting klar: Det var ikke Brock Osweilers skyld at Dolphins tabte til Lions. Derimod blev det ellers så hæderlige forsvar fuldstændig kørt over. Derudover mistede Wilson for sæsonen og Stills for mindst en uge, hvor Tannehill også fortsat vil være ude. Forhåbentlig finder Gase og ”The Brocket Launcher” en metode til at slå Texans alligevel.

redskins

13. Washington Redskins (=) (4-2)

– Der skulle et misset field goal-forsøg til, men så fik Redskins også hentet en afgørende sejr over ærkerivalerne fra Dallas. Sejren kom især på baggrund af en defensiv jernindsats anført af veteranen Kerrigan, der spillede sin bedste kamp i år og leverede den fumble, der næsten lukkede det hele. Angrebet lader dog fortsat noget tilbage at ønske på nær Peterson.

lions

14. Detriot Lions (+6) (3-3)

– Er de måske alligevel en faktor man skal regne med i år? Hvis angrebet kan blive ved med at spille på det niveau, som de viste i weekenden, vil jeg sige JA! I Johnson har de langt om længe fundet en running back, der kan producere bag en efterhånden meget solid o-line, hvilket også gør Stafford endnu bedre. Nu har de så også opgraderet forsvaret med tilgangen af Harrison. Pas på løverne!

ravens

15. Baltimore Ravens (-1) (4-3)

Det blev i sidste ende til et nederlag til Saints, da Tucker brændte sit første ekstra point i karrieren. Alligevel må man sige at de faldt med ære. Defensiven fik lukket rimeligt meget ned for Brees og ikke mindst de eksplosive running backs i store dele af kampen. De er fortsat helt med i divisionen, og har gode muligheder mod Panthers i weekenden, hvis Flacco kan holde sig kørende.

eagles

16. Philadelphia Eagles (-10) (3-4)

– Til gengæld faldt ørnene dybt og hårdt mod Panthers og al snakken om krise er pludselig blusset op igen. Selvom at Wentz spillede sin måske bedste kamp i år, var det ikke nok til at lukke opgøret ned, og til sidst blev det bagerste forsvar, der virkelig lider under McLeods fravær, udstillet. De må forsøge at få sæsonen tilbage på sporet i London mod Jaguars

falcons

17. Atlanta Falcons (=) (3-4)

– En sejr over Giants er pt. ikke det mest imponerende, men med 2 sejre i træk er Falcons faktisk så småt ved at nå til et punkt, hvor man ikke længere helt kan udelukke dem alligevel. Det skyldes ikke mindst Ryan, der i al stilfærdighed er i gang med en ny MVP-sæsonen. Nu må de krydse fingre for, at resultaterne flasker sig i denne weekend, mens de sidder over.

seahawks

18. Seattle Seahawks (=) (3-3)

De tog en velfortjent pause oven på deres tur til London. Nu venter et svært opgør mod Lions, der igen kan ende med at blive definerende for resten af sæsonen for begge hold.

texans

19. Houston Texans (=) (4-3)

– Texans er nu oppe på 4 sejre i træk, og den seneste, som kom mod de underpræsterende divisionsrivaler Jaguars, har pludselig bragt O’Briens tropper op på 1.pladsen i AFC South. Når det er sagt, var deres spil på især angrebet igen ikke noget særligt, og jeg har fortsat svært ved at se dem klare sig, når de møder kvalificeret modstand. Derfor flytter de sig heller ikke opad listen.

buccaneers

20. Tampa Bay Buccaneers (+3) (3-3)

– Der skulle overtid og et meget langt field goal til, men det lykkedes trods alt at hive sejren hjem mod Browns. Desværre blev holdets i forvejen sløje forsvar ramt af en alvorlig skade til Alexander, der var en af de få gode spillere på det defensive holdkort. Da Winston samtidig endnu engang viste sine begrænsninger, er det fortsat svært at se Buccaneers komme meget videre pt.

titans

21. Tennessee Titans (=) (3-4)

– Jeg synes faktisk, at de tog sig gevaldigt sammen mod en på papiret langt bedre modstander i sidste weekends London-kamp. De havde altovervejende succes med at holde Rivers og co. stangen, og selvom fornuften taler imod det, kunne jeg godt lide Vrabels beslutning om at gå efter det hele til sidst. Kan de holde kursen, er de min favorit til at vinde AFC South.

jaguars

22. Jacksonville Jaguars (-6) (3-4)

– De er godt på vej til at blive sæsonens helt store skuffelse, hvis det fortsætter på denne måde. En ting er, at ”The Great Equalizer” nu er nået så lavt et niveau, at Marrone forsøgte at erstatte ham med lige så elendige Kessler. Værre er det, at forsvaret faktisk viser alvorlige mangler. Det er knald eller fald mod Eagles i London på søndag.

cowboys

23. Dallas Cowboys (-1) (3-4)

– Sidste rundes kamp viste meget godt, hvorfor jeg bare ikke tror på Cowboys. Den afslutning viste Garretts klare begrænsninger som cheftræner, da konservative spilkald og uopfindsomhed endte med at ødelægge muligheden for at vinde kampen. Nu må vi se om tilgangen af Cooper kan afhjælpe nogle af de offensive problemer. Jeg tvivler dog stærkt på det.

colts

24. Indianapolis Colts (+3) (2-5)

– Det er ikke fordi, at jeg synes man skal lægge for meget i det, men Colts er faktisk kun 2 sejre fra 1.pladsen i deres division. En sejr over Bills er naturligvis ikke nok til at overbevise mig om, at de rent faktisk kan contende, men der var momenter i storsejren over NFL’s bundhold, der så rigtigt lovende ud. Ikke mindst running backen Mack, der måske endelig står foran et gennembrud.

jets

25. New York Jets (-1) (3-4)

– Der er bestemt gode fremtidsperspektiver for Jets, men mod Vikings fik vi igen set, at der fortsat er stor niveauforskel mellem det grønklædte NY-mandskab og ligaens bedste hold. De får chancen mod endnu et NFC North-hold i weekenden, når de skal en tur til Chicago.

giants

26. New York Giants (=) (1-6)

– Det andet NY-hold lader derimod til definitivt at have læst skriften på væggen efter nederlaget til Falcons. Handlerne af Harrison og Apple er blot begyndelsen på en genopbyggelsesproces, som skulle have været i gang sat for længe siden, om som de mange Giants-fans rundt omkring godt kan indstille sig på at skulle igennem de kommende sæsoner.

browns

27. Cleveland Browns (-2) (2-4-1)

– Igen gik de i overtid, men det endte alligevel med et nederlag, og hvis ansvaret herfor skal placeres, peger pilen ét sted hen. Jackson virker simpelthen bare som en mand, der ikke har formatet til at lede et NFL-mandskab, og lige nu holder han tydeligvis et talentfuldt mandskab tilbage. Han overlever nok sæsonen ud, men så ikke mere end det.

broncos

28. Denver Broncos (=) (3-4)

– I Denver redde Joseph foreløbigt sit job og måske sikrede storsejren over Cardinals faktisk, at han kan blive siddende sæsonen ud. Lige nu kan alle dog besejre ligaens svageste angreb, og Broncos skal bevise at sidste rundes torsdags kamp ikke var en kortvarig opblomstring. Det bliver dog interessant at se dem mod Chiefs, som de pressede i spiluge 4.

bills

29. Buffalo Bills (=) (2-5)

– Det kan ikke vinde med Allen som QB. De kan heller ikke vinde med Peterman som QB. Og de kan bestemt heller ikke vinde med Anderson som QB. Når man på den måde bliver udstillet af et relativt begrænset Colts-mandskab, er der ikke meget håb tilbage for sæsonen. Resten af sæsonens Bills-kampe er som udgangspunkt gratis sejre til modstanderen.

raiders

30. Oakland Raiders (=) (1-5)

– De brugte deres bye week på at trade deres bedste wide reciever væk. Hvis sæsonen ikke var opgivet allerede, så må den definitivt være blevet det nu.

cardinals

31. Arizona Cardinals (=) (1-6)

– Hvis nogen er tvivl så gjorde det møjhamrende ondt at se sit hold spille sig selv ned under gulvbrædderne på den måde, som ”Angry Birds” gjorde det i sidste rundes torsdagskamp. Heldigvis kom konsekvensen af det i form af en velfortjent fyreseddel til McCoy. Nu må vi se, om Leftwich har mere held med at gøre Rosen og co. til en fungerende enhed.

49ers

32. San Francisco 49ers (=) (1-6)

De får endnu en uge på sidstepladsen, efter at de fik en total football-lektion af Rams. De forsøgte ellers at hænge på, men i sidste ende blev de fuldstændigt domineret på begge sider af bolden. Derudover mistede de endnu en profil i form af safetien Colbert. 2018 er åbenbart bare ”Den forsømte sæson” i Santa Clara.

Skriv en kommentar