Efter sidste sæsons missede slutspil begynder det at ligne vejs ende for Pete Carrolls tidligere mesterhold. Der er fortsat nogle store profiler i Seahawks’ trup, men det er tvivlsom om det rækker.
2017-sæsonen og offseason
Det kan meget vel vise sig, at sidste sæson endte med at markere en form for afslutning i Seattle. Efter at Seahawks efterhånden gennem mange sæsoner havde været et af NFL’s mest stabile hold, var det som om, at magien eller gnisten bare var forsvundet sidste år. Det kunne ikke nødvendigvis mærkes fra starten af 2017-sæsonen. Ved friugen i spiluge 6 havde holdet trods alt vundet 3 ud af 5 kampe, og der var ingen der rynkede for alvor på næsen af 1.runde-nederlaget til Packers. Kun den tabte kamp mod Titans i spiluge 3 virkede lidt underlig, når man tænker på, at Seahawks kendetegn i succesperioden under cheftræner Pete Carroll og med det fantastiske ”Legion of Boom”-forsvar har været, at man vandt de kampe, der skulle vindes.
Med to sejre yderligere efter sæson pausen så alt ud til at være som det skulle, men herefter begyndte der lige så langsomt at komme grus i maskineriet. Det startede med et overraskende nederlag til Redskins i spiluge 9, og selvom det var knapt så overraskende at holdet tabte til Falcons 2 uger senere, skabte det alligevel en del bekymring, at Seahawks med 6 kampe tilbage faktisk manglede 5 sejre for at endnu en slutspilsplads kunne virke sikker. Med en sejr over rivalerne 49ers og derefter en imponerende indsats mod de senere mestre fra Eagles, begyndte det lige pludselig at se fornuftigt ud. Men i de sidste 4 runder af grundspillet faldt Seahawks overraskende helt sammen. Det blev kun til en sejr yderligere over et svagt spillende Cowboys-mandskab, og med en 9-7 record måtte Seattle-mandskabet konstatere, at det for første gang siden 2011 ikke blev til slutspilskampe i januar. Når man ser på statistikkerne for 2017-sæsonen giver det dog fin mening, at det ikke lykkedes igen at nå de afgørende kampe. Angrebet var samlet set middelmådigt, men det var primært Russell Wilsons fortjeneste at det ikke var værre, da holdet især havde store problemer på jorden sæsonen igennem. Mere kritisk var det dog, at det tidligere så fremragende forsvar virkelig begyndte at skrante. Mod løbet var Seahawks-defensiven placere blandt de dårligere hold, og det var faktisk overraskende nemt at score mod dem på denne måde. Det gik bedre mod kastet, hvor der Seattle-mandskabet fortsat lå i top 10 ift. både tilladte yards og tilladte touchdowns, men også her var der nogle nedgangstendenser ift. tidligere, hvis man ser på antallet af sacks og interceptions.
Denne udvikling burde måske have givet signal til en oprustning i offseason, men faktisk ser Seahawks-truppen om muligt svagere ud nu, end den gjorde ved afslutningen af 2017-sæsonen. Der er blevet hentet nye kræfter ind gennem både free agency og draft, men i begge tilfælde virker det som nogen halvdårlige eller meget usikre løsninger. Derudover har holdet måtte sige farvel til en række af de profiler, der udgjorde kernen i det berygtede ”Legion of Boom”-forsvar, men som enten er skiftet videre til andre hold eller simpelthen er blevet nød til at indstille karrieren.
Der venter med andre ord en meget stor opgave for den ellers så succesrige cheftræner Pete Carroll, der førte holdet hele vejen til titlen i 2013-sæsonen og året efter igen fik Seahawks i Super Bowl. Carroll, der går ind i sin 9.sæson i spidsen for Seattle-mandskabet, runder dog snart de 67 år, og spørgsmålet er, om han måske er ved vejs ende, hvis den kommende sæson bliver den endelige afslutning på hans mandskabs igangværende periode i toppen af NFL. Foreløbig sidder han dog fortsat i stolen, og til årets sæson har han forsøgt at skabe et frisk pust ved at vinke farvel til de tidligere koordinatorer Darrell Bevell og Kris Richard, der ellers har været en del af trænerstaben siden hhv. 2011 og 2010. I stedet er den erfarne Brian Schottenheimer, der tidligere har været offensiv koordinator i både Jets og Rams, blevet hentet ind til at styre angrebet, mens Ken Norton, der var linebackertræner for Carroll og Seahawks mellem 2010 og 2014, er blevet hentet tilbage til at lede forsvaret efter tre sæsoner som defensiv koordinator hos Raiders.
Angrebet
Russell Wilson er helt afgjort fortsat en af NFL’s bedre quarterbacks. Faktisk kan man med rette påstå, at den 29-årige spilfordeler mere eller mindre egenhændigt stod for at skabe offensiv fremdrift for Seahawks i 2017. Med 61,3 % completede kast, 3.983 yards, 34 touchdowns, kun 11 interceptions og en quarterback-rating på 95.4 kan der på ingen måde klages over hans indsats på de traditionelle parametre. Samtidig viste Wilson endnu engang også sin fabelagtige evne til improvisere med 586 yards og 3 touchdowns, hvilket der ikke er ret mange startere i NFL, der kan prale af, hvis de også levere varen i de traditionelle quarterback-discipliner. Udover de flotte præstationer bidrager Wilson også med utroligt meget som leder og stabiliserende faktor, hvilket bl.a. kan ses ved, at han fortsat ikke har misset en eneste start i sine foreløbigt 6 år i ligaen, selvom at han er en spiller, der også bruger løbet som et afgørende våben.
Det er dog på ingen måde optimalt, at Wilson skal bruges så meget i løbespillet, som han gør, da det immervæk øger risikoen for alvorlige skader. Derfor kan det i den grad overraske, at Seahawks ikke har gjort mere for at understøtte deres helt store offensive profil. Den offensive linje har efterhånden været en katastrofe gennem flere sæsoner, og det er utroligt, at der ikke er blevet hentet mere reelle forstærkninger indtil den i løbet af offseason. Eneste nytilkommende navn, der kommer til at starte, at right guard D.J. Fluker, og han har mildest talt været en skuffelse i sin foreløbige karriere. Tilføjelsen af veteranen Duane Brown på left tackle midt i sidste sæson var en stor forstærkning, og hvis center Justin Britt kan genfinde sit niveau fra 2016, er han også en ganske hæderlig spiller. Brown og Britt kan dog formentlig ikke løfte resten af linjen tilstrækkeligt, og specielt højre side med Fluker og draft-bustet Germain Ifedi på right tackle ligner en åben ladeport.
Også på running back-positionen, der sidste år var et stort kaos, er det meget usikkert, om Wilson får mere hjælp end han gjorde sidste år. Seahawks brugte ganske vist deres 1.valg i årets draft på Rashaard Penny, men der er meget delte meninger om den 22-årige rookies kvaliteter. Han har en fin spilforståelse, en ok fart og nogle udmærkede bevægelser, men det hele er bare sådan lidt middelmådigt i den store sammenhæng. Derudover kan han på ingen måde blokere, hvorfor han formentlig kun kan bruge på de 2 første downs. Penny har desuden heller ikke overbevist trænerstaben om, at han klar til NFL, hvorfor det i første omgang bliver Chris Carson, der starter på running back-positionen i Seattle. 2.årsspilleren nåede faktisk at vise lidt potentiale i sin rookiesæson, men den varede kun 4.kampe førend at en brækket ankel satte en stopper for ham foreløbigt. Det bliver spændende at se, om Carson kan holde til mere i år, da han nok igen skal skabe det selv og ikke kan undgå nogle slag pga. o-linens ringe kvalitet.
Receiverkorpset er måske den eneste enhed på angrebet, hvor der er noget, der minder om kvalitet. Den rutinerede Doug Baldwin har gradvist og sikkert udviklet sig til en topspiller, og det er faktisk imponerende, når man tænker på, at hans udgangspunkt altid har været positionen som slotreceiver. Selvom han hele sæsonen igennem kæmpede med mindre skader, leverede 29-årige Baldwin alligevel 991 yards og 8 touchdowns i 2017. I år bliver han igen suppleret af Tyler Lockett, der mangler sit helt store gennembrud, men i glimt har vist prøver på sit talent og måske netop derfor lige har fået en pæn kontraktforlængelse. Speedreceiveren Paul Richardson er skiftet til Redskins, men til gengæld har holdet investeret i en veteran, der lader til fortsat at have lidt tilbage i tanken. 34-årige Brandon Marshall har levet en omskiftelig tilværelse i NFL, hvor Seahawks er hans 6.mandskab i løbet af karrieren. Han har dog, når han har ramt sit topniveau, været en decideret fremragende receiver, og i sæsonoptakten har det faktisk lignet den gode version af Marshall, der er kommet til Seattle. Udover trioen Baldwin, Lockett og Marshall er den tidligere Cardinal Jaron Brown også kommet til, hvilket giver en hvis dybde på receiverpositionen. Til gengæld er der ikke blevet fundet en erstatning for Jimmy Graham på tight end, hvilket kan blive et stort problem.
Forsvaret
I alle Pete Carrolls år som cheftræner har det især været forsvaret, der har været grundlaget for holdets succes. Derfor må det gøre ondt på den erfarne cheftræner, at se den defensive enhed, som han startede med at bygge op, da han overtog holdet i 2010, efterhånden smuldre væk. Sidste år var niveauet som sådan stadig fint, men som sagt var der store problemer på jorden, ligesom at hverken presspillet eller evnen til at fremtvinge turnovers er, hvad den har været. I offseason har holdet sagt farvel til en lang række af de afgørende spillere, der gjorde defensiven så ikonisk i de år, hvor Seahawks måske i realiteten var ligaens bedste hold, selvom det kun blev til et mesterskab.
Det er dog ikke alle profiler, der er væk, og især linebackerkæden ser fortsat ud til at være blandt NFL’s bedste. Bobby Wagner tilhører fortsat ligaens absolutte elite, hvilket hans 133 tacklinger og 2 interceptions fra sidste år siger alt om. Derudover er han defensivens ubestridte leder, der kun har misset en kamp over de sidste tre sæsoner. Ligesom Luke Kuechly har Wagner også en rigtigt dygtig makker i den ligeledes rutinerede K.J. Wright. Den 29-årige tacklingsmaskine, der bidrog med 108 stk. sidste år, bliver ofte lidt overskygget af sin mere kendte holdkammerat, men han har gennemgået en flot udvikling siden han kom ind i ligaen og flyver ligesom Wagner rundt på banen. Udover de to primære profiler har Seahawks indhentet en potentielt habil reserve i Barkevious Mingo, der dog har haft svært ved at leve på til sin status som 1.runde-draftvalg fra 2013. Derudover har holdet tilføjet en meget interessant spiller gennem årets draft i form af Shaquem Griffin. Den 23-årige rookie har den ulempe, at han er født uden venstre hånd, men han er hurtig og har faktisk set ud til at være en rimeligt solid tackler, sine fysisk skavank og størrelse til trods.
Hvor linebackertruppen fortsat ser solid ud, er det næsten ikke til at kende den bagkæde, der tidligere var grundlaget for tilnavnet ”Legion of Boom”. I offseason er cornerback Richard Sherman blevet fritstillet, mens safety Kam Chancellor indtil videre er placeret på skadeslisten med en forventning om, at hans tilbagevendende nakkeproblemer bliver afslutningen på hans karriere. Seahawks var også tæt på at miste Chancellors faste makker Earl Thomas, der har været fraværende det meste af sæsonoptakten pga. utilfredshed med sin kontrakt. 29-årige Thomas vendte dog tilbage i denne uge, og den rutinerede profil, der sidste år bidrog med 88 tacklinger og 1 interception i 14 kampe, er således klar til minimum en sæson mere i Seattle. Uden Chancellor bliver Thomas’ makker på safety-positionen som udgangpunkt den middelmådige Bradley McDougald med 2.årsspillerne Tedric Thompson og Shalom Luani som reserver. Mens Thomas tilbagekomst gør safety-situationen spiselig, ser det ret skidt ud på cornerbackpositionen. I udgangspunktet er det 2.årsspilleren Shaquill Griffin, der er storebror til Shaquem Griffen, samt den tidligere 49er Dontae Johnson, der udgør starterne, men ingen af disse og især ikke Johnson er noget at råbe hurra for. Derfor kan den middelmådige men også begrænsede Justin Coleman samt journeyman-spilleren Neiko Thorpe også komme til at spille en rolle i løbet af sæsonen.
Forrest på forsvaret er der også sket markante udskiftninger i årets offseason, hvilket skaber en del usikkerhed omkrings niveauet af holdets pass rush. Cliff Avril har ligesom Chancellor måtte erkende, at skader er endt med at sætte en stopper for hans karriere, mens Michael Bennett er blevet handlet til Eagles. Det efterlader den hidtidige suppleringsspiller Frank Clark som holdets stærkeste quarterback-jæger. 25-årige Clark havde en rigtig fin sæson i 2017 med 9 sacks, men han skal formentlig løfte sig et niveau op, hvis Seahawks skal opretholde et skræmmende trusselsniveau overfor modstanderen. Modsat Clark bliver det formentlig 3.årsspilleren Quinton Jefferson, der får chancen fra start, da han har imponeret i sæsonoptakten. Det tidligere draftbust Dion Jordan, der viste lidt positive takter sidste år, kommer dog også i spil, og så bliver det spændende at se, hvad rookien Rasheem Green kan drive det til, hvis han får mulighed for at udvikle sig.
I midten har man sagt farvel til Sheldon Richardson efter bare en sæson, men som erstatning har Seahawks hentet et par erfarne spillere fra netop Richardsons nye hold Vikings. Veteranen Tom Johnson og den ligeledes solide Shamar Stephen blæser ikke nogen bagover, men de har begge deres speciale ift. løbet, som Seattle-mandskabet som bekendt havde store problemer med sidste år. Udgangspunktet bliver formentlig, at Johnson skal danne starterpar sammen med den fortsat talentfulde 3.årsspiller Jarran Reed, mens Stephen og 2.årsspilleren Nazair Jones kommer til at udgøre reserverne.
Konklusionen
For bare et år siden ville jeg have troet, at Seahawks havde mange år endnu som et tophold i NFL. Nu ser det imidlertid helt anderledes ud, og det viser noget om, hvor utroligt hurtigt tingene kan udvikle sig. Holdet har fortsat en stjerne på quarterback-positionen i Wilson, men de gør simpelthen ikke nok for at hjælpe ham til, at jeg kan blive ved at tro på, at det går godt. Samtidig er holdlegenderne Sherman, Chancellor, Avril og Bennett forsvundet, og det altovervejende uden at være blevet erstattet af spillere, der bare i nærheden af deres niveau. Det kan godt være, at de tilbageværende profiler viser sig at kunne løfte resten af holdet, men jeg skal se det før jeg tror det. Ikke mindst når det vanskelige kampprogram med NFC North og AFC West tages i betragtning.
- Navn: Seattle Seahawks
- Ejer: Paul Allen (siden 1997)
- Cheftræner: Pete Caroll (siden 2010)
- Hjemmebane: CenturyLink Field i Seattle, Washington (siden 2002)
- Antal mesterskaber: 1 (2013)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 9-7)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 4 i NFC South (record: 4-12)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: LB Bobby Wagner (8), QB Russell Wilson (34), S Earl Thomas (45) og WR Doug Baldwin (76)
- Årets gennembrud: LB Shaquem Griffin
- Årets nøglespiller: EDGE Frank Clark
Red Zone Blog 