Efter at have taget et ordentlig og overraskende spring fremad sidste år, satser Rams nu tilsyneladende hele butikken. Det kan gå rigtigt godt, men også rigtigt galt.
2017-sæsonen og offseason
Der var ikke mange, der havde særligt høje forventninger til Rams inden sidste sæson. Holdet, der var i sit 2.år efter tilbageflytningen til LA, havde under den tidligere cheftræner Jeff Fisher præsteret noget af det mest uinspirerende football, NFL nogensinde havde set. Især angrebet havde været gennemført elendigt, og derfor var der ikke mange, der forventede, at den på det tidspunkt blot 31-årige Sean McVay på bare en offseason som cheftræner ville kunne ændre meget på tingenes tilstand. Det ændrede ikke på den opfattelse, at LA-mandskabet startede med at prygle Colts og divisionsrivalerne 49ers i 2 ud af de 3 første kampe. Men da Rams satte 35 point på tavlen og vandt den vanskelige udekamp mod favoritterne Cowboys i spiluge 4, begyndte NFL-verdenen langsomt at få øjnene op for, hvad McVay og hans offensive trænerstab havde gang i. Efter sejren over Cowboys lykkedes det holdet at vinde 2 af de næste 3 kampe frem mod friugen, som blev nået med en 5-2 record. Efter sæsonpausen fortsatte de gode tendenser og ikke mindst de massive mængder af point, som blev sat på tavlen af det upåagtede angreb. I sæsonens sidste 9 kampe vandt Rams 6 af dem, og på nær den afsluttende ubetydelige kamp mod 49ers, var det kun de ligeledes stærkt spillende Vikings og Eagles, der besejrede LA-mandskabet. På den måde gik Rams under deres nye unge cheftræner direkte fra en 4-12 record i 2016 til 11-5, hvilket gav holdets dets første divisionstitel, første sæson med flere sejre end nederlag og deres første optræden i slutspillet siden de gylne dage med ”The Greatest Show on Turf” i starten af 00’erne, da St. Louis fortsat var deres hjem.
På trods af den på mange måder fantastiske grundspilssæson skulle Rams’ første slutspilskamp siden 2004 bevise, at der fortsat er et stykke vej igen for McVay og co. Modstanderne fra Falcons fik lukket løbet ned det meste af kampen, mens de selv kontinuerligt puttede point på tavlen, og da kasteangrebet pludselig stod alene med ansvaret, havde de mange unge spillere trods alt endnu ikke formatet til at bære resten af deres hold det sidste stykke. Dermed sluttede 2017-sæsonen i 1.runde af slutspillet, men LA-mandskabet kunne være stolte af en sæson, hvor det var lykkedes at gå fra at have NFL’s dårligste offensiv til en top 10-angrebsenhed, og selvom det især var løbespillet, der havde imponerende, var Rams faktisk også ganske hæderlige gennem luften sidste år. Forsvaret tog faktisk et lille skridt tilbage ift. 2016, når man kigger på mængden af yards de tillod, men der var bestemt også elementer af det defensive spil, der var væsentligt mere velfungerende i 2017.
Den hurtige succes under McVay har tydeligvis skabt en hel ny form for selvtillid hos Rams-organisationen, der har været det mest aktive hold i free agency gennem årets offseason. Meget store navne er blevet hentet ind til både angrebet og forsvaret gennem handler og aftaler med nogle af de bedste ledige spillere på markedet, og det er tydeligt, at der satses på omgående succes og en mulig Super Bowl-triumf allerede i denne sæson. De mangler aftaler kostede en del tidlige draftvalg, hvorfor der ikke har været helt så mange interessante nyinvesteringer den vej igennem. Til gengæld lykkedes det her kort før sæsonstarten af lande en aftale om en ny kontrakt med holdets største stjerne, som man således forhåbentlig for glæde af mange år ud i fremtiden.
På trænerfronten har de rosende og anerkendende ord om cheftræner McVays indsats nærmest været uudtømmelige. Det 32-årige stjerneskud blev meget fortjent kåret til Head Coach of the Year efter den flotte indsats sidste år, og der er ingen tvivl om, at han sidder stensikkert i trænerstolen og har holdejer Stan Kroenkes fulde tillid. På koordinatorposterne sidder den erfarne Wade Phillips fortsat med ansvaret for det forsvar, som den defensive assistenttræner legende først gik i gang med at udvikle sidste år, og som med stor sandsynlighed kan blive endnu bedre. På angrebssiden valgte Matt LaFleur derimod at sige ja til et tilbud fra Titans, hvilket betyder, at McVay, der i forvejen selv kaldte de offensive spil sidste år, tager et større ansvar med hjælp fra hhv. Shane Waldron og Aaron Kromer alt efter om det er kaste- eller løbespillet, der skal satses på.
Angrebet
Den helt store oplevelse på Rams-angrebet sidste år var uden sammenligning Todd Gurley. Efter at have været fuldstændig væk under Jeff Fisher i 2016 forløste den 24-årige running back pludselig det potentiale, han allerede havde givet smagsprøver på i 2015, da han var rookie. Gurley var en fuldstændig vanvittig faktor i både løbe- og kasteangrebet, og endte med at bidrage med over 2.000 yards i alt. Konkret fordelte det sig på 1.305 yards, et gennemsnit på 4,7 yards pr. forsøg og 13 touchdowns på jorden samt 788 yards og 6 touchdowns gennem luften, og med disse tal var det mere end forståeligt, at den ultimative offensive stjerne hos Rams blev kåret til NFL’s Offensive Player of the Year i 2017. Den fortsat unge spiller går således ind i årets sæson med store forventninger, ikke mindst fordi han i offseason har skrevet under på en stor kontraktforlængelse.
Selvom at Gurley var den store profil i 2017, var McVay og dens offensive trænerstabs arbejde med holdets quarterback måske i virkeligheden endnu mere imponerende. Jared Goff blev valgt med 1.valget i 2016-draften til at være Rams fremtidige spilfordeler, men i de få glimt vi så af ham i hans rookiesæson, lignede han på ingen måde en kommende stjerne. Derfor var det på mange måder utroligt at se den udvikling, som den 23-årige Goff gennemgik sidste år. Hans completion procent steg fra 54,6 til 62,1, mens hans quarterback-rating på 100.5 var lysår bedre end de 63.6 fra 2016. Derudover var hans 3.804 yards mere end godkendt, og hans 28 touchdowns samt kun 7 interceptions var faktisk aldeles fremragende. Nu bliver det så interessant at se, om Goff kan fortsatte denne udvikling i år, hvor modstanderne nok vil have bedre styr på McVays angrebsstrategi end tilfældet var sidste år. Lykkes det, har han potentialet til at blive en rigtig god NFL-quarterback, men dette er som sagt langt fra givet, hvis vi tænker tilbage på hans første år i ligaen.
En god forudsætning for, at Goff kan fortsætte de gode takter er, at det meste af holdets gode unge receiverkorps fra sidste år vender tilbage eller er blevet erstattet af en mulig opgradering. Udover at Gurley selvfølgelig er en stærk faktor i kastespillet, kan 2.årsspilleren Cooper Kupp formentlig tage et skridt fremad i sin udvikling oven på en meget fin rookiesæson. 25-årige Kupp greb 869 yards og 5 touchdowns i 2017, og de tal kan formentlig sagtens gå opad i år. Den pålidelige Robert Woods er også fortsat på holdet, og han havde også sin bedste sæson i karrieren sidste år med 781 yards og 5 touchdowns. Sammy Watkins, der greb flest touchdowns sidste år med 8, er derimod sendt videre til Chiefs, men her har Rams formentlig fået en fuldgod erstatning i Brandin Cooks, som holdet har skrevet en stor kontrakt med. Den tidligere Saint og Patriot, der sidste år greb 1.082 yards og 7 touchdowns fra Tom Brady, skal være den dybe trussel, der lidt manglede hos LA-mandskabet sidste år, og i betragtning af, at han kun er 24, har Cooks formentlig stadig mulighed for at udvikle sig endnu mere som spiller. Derimod ser Rams stadig lidt tynde ud på tight end, hvor hverken Tyler Higbee og Gerald Everett virker specielt giftige for modstanderen.
Der skal ikke tages noget væk fra Rams’ profiler ift. deres præstationer sidste år, men en væsentlig faktor sammenlignet med 2016 var også, at holdets offensive linje var blevet væsentligt opgraderet. Det handlede til dels om tilføjelsen af to veteraner i form af left tackle Andrew Whitworth og center John Sullivan, der begge beviste i 2017, at de fortsat havde masser af football tilbage i tanken. Derudover leverede både left guard Rodger Saffold og right tackle Rob Havenstein deres hidtil bedste sæson, og der er som udgangspunkt et fint grundlag for at tro, at den kvartet igen i år kan sikre især Goff og Gurley en solid beskyttelse. Eneste aber dabei er, at Whitworth og Sullivan efterhånden er blevet hhv. 36 og 33, og det kan ikke udelukkes at alderen efterhånden kommer til at spille en rolle ift. deres evner.
Forsvaret
Der var både positive og negative tendenser på Rams-forsvaret i 2017, selvom det generelt ikke fyldte så meget pga. de mange overskrifter som angrebet trak. Samlet set var defensiven placeret lidt under middel i ligaen, men ligesom for en del andre hold skjulte det en hvis forskel mellem hhv. kaste- og løbeforsvaret. Overfor luftangreb gik det sådan set fint. Især antallet af tilladte touchdowns var rimeligt lavt, og derudover var holdets 18 interceptions og 48 sacks mere end godkendt. På jorden havde Rams derimod en af de svageste enheder i ligaen, både målt på tilladte yards og touchdowns. Der er således fortsat en del arbejde at gøre for Wade Phillips, der dog om nogen må være manden, der kan forbedre en defensiv, der har fået tilført en lang række opgraderinger i årets offseason.
Forsvarets største styrke er den forreste kæde, der bl.a. indkluderer NFL’s måske bedste spiller. Lige siden sin debut i 2014-sæsonen har Aaron Donald været en af ligaens mest dominerende spillere. Den atletiske, intelligente, mobile og lidt lille defensive tackle er en hovedpine for enhver modstander, og på trods af sin position på indersiden af det forreste forsvar, er han en vanvittig farlig trussel for den quarterback, der står overfor ham. Sidste leverede han 11 sacks og 5 forcerede fumbles samt 41 tacklinger, selvom at han tit var dækket op af mere end en mand. Efter sæsonen blev han velfortjent kåret som Defensive Player of the Year, og her kort før sæsonstarten er det så lykkedes den 27-årige megastjerne og hans hold at blive enige om en historisk stor kontraktforlængelse, der sikre at Rams formodentlig har glæde af Donalds kvaliteter mange år ud i fremtiden. Som modstander ville det give god mening at sætte alt ind på, at stoppe forsvarikonet, men den strategi kan komme til at koste dyrt i år, da LA-mandskabet har sikret sig en anden stor profil på det forreste forsvar. Selvom han gennem de seneste år hos Dolphins ikke har været lige så suveræn som i tiden hos Lions, er Ndamukong Suh fortsat en skræmmende stærk defensive lineman. Den 31-årige veteran har de seneste par sæsoner primært gjort sig som stopklods mod løbet, men han er fortsat også en stor trussel i presspillet, hvis han ikke tages alvorligt. Donald og Suh udgør tilsammen en skrækindjagende duo, og hertil skal man så også regne den ligeledes rutinerede Michael Brockers, der også har gode kvaliteter mod både løb og kast, samt Ethan Westbrooks, der udgør et stærkt supplement.
Den forreste kædes kvaliteter ift. presspillet kan dog også vise sig at blive meget afgørende, for på de mere traditionelle ydre pass rush-positioner er Rams faktisk overraskende tyndt besat efter at både Robert Quinn og Connor Barwin fik lov at gå i offseason. Hverken Matt Longacre eller 2.årsspilleren Samson Ebukam, der ligner de umiddelbare startere, har imponeret særligt meget indtil nu, og selvom de måske kan lukrere på det indvendige pres, kan de blive problematisk for Rams i længden, hvis de ikke for alvor truer modstanderen på ydersiden. En alternativ løsning er at forsøge med Dominique Easley, der egentlig også plejede at spille forrest på forsvaret, men er forsøgt omskolet her i offseason. Easley er dog lige kommet tilbage fra en alvorlig skade, der ødelage hele hans 2017-sæson, og omskolingsforsøget er så vidt vides heller ikke gået helt smertefrit. Holdet har også draftet en potentielt interessant spiller i Ogbonnia Okoronkwo, der på trods af både lidt manglende styrke og hurtighed faktisk har noget rigtigt god teknik, der måske kan bringe ham langt. Den 23-årige rookie starter dog sæsonen på skadeslisten, så det er usikkert, hvor meget han kan bidrage med i sit første år.
Rams’ bagkæde gjorde det som bekendt allerede hæderligt i sidste sæson, men efter tilføjelserne i offseason ser LA-mandskabets bagkæde nu decideret skræmmende ud. Det forventet, at holdet ville finde en erstatning for Trumaine Johnson, der tydeligvis var på vej væk. At det imidlertid skulle blive Marcus Peters, som er en af NFL’s bedste ballhawks, der skulle blive holdets nye top-cornerback, var noget af en overraskelse. 25-årige Peters er både på og uden for banen af og til lidt problematisk. Til dels er han en spillertype, der af og til giver modstanderen for meget plads i forsøget på at øge muligheden for en turnover senere. Derudover er han ikke altid den, der skal bedst stemning i omklædningsrummet. Alligevel var det ikke ventet, at Chiefs kunne lokkes til at handle deres største cornerback-profil væk og så endda rimeligt billigt. Peters, der sidste år levere 5 interceptions, var dog ikke den eneste cornerback, som Rams handlede sig til i offseason. Få dage før var den fortsat dygtige Aqib Talib nemlig blevet hentet hos Broncos, og sammen med Peters kommer den 32-årige veteran nu til at udgøre en ekstremt giftig duo ift. turnovers. Derudover er den tidligere Packer Sam Shields også kommet til, og da den solide Nickell Robey-Coleman også fortsat er i truppen, der Rams rigtigt godt besat på flankerne i det bagerste forsvar. Samtidig er det på safety-positionerne lykkedes at holde fast i bagkædens største profil Lamarcus Joyner, der var holdets delt bedste turnover-producent gennem luften sidste år med 3 interceptions. Joyrner kommer igen i år til at danne par med 2.årsspilleren John Johnson, der i sin rookiesæson var LA-mandskabets 3.bedste tackler med 75 stk. Her virker truppen dog ikke så solid, da reserverne Blake Countess og Marqui Christian både virker skrøbelige og usikre.
Den svageste defensive kæde hos Rams lader dog til at være linebackertruppen. Den 28-årige omskolede safety Mark Barron leverede 86 tacklinger og 3 interceptions sidste år, og desuden en meget central lederfigur på holdet, men bortset fra ham er der ikke meget at skrive hjemom. I år bliver Barrons primære makker nok 3.årsspilleren Cory Littleton, men hverken han eller den tidligere Chief Ramik Wilson virker som langtidsholdbare NFL-startere. Derfor kan det godt igen i år blive relativt nemt at løbe bolden mod Rams, hvis ikke det forreste forsvar overgår sig selv.
Konklusionen
Det er lidt af et ”Dream Team” som Rams har fået samlet i LA med tilføjelserne af Cooks, Peters, Suh og Talib. Spørgsmålet er, om McVay og hans trænerstab kan holde sammen på alle de store egoer, og samtidig fortsætte den fornuftige udvikling, som blev skabt sidste år. Der er lidt boom-or-bust over det, men jeg tror så meget på den blot 32-årige cheftræner med de store offensive talenter, at jeg som minimum ser Rams vinde deres egen division, hvor de virker som klart stærkeste hold. Hvad det bliver til udover det, synes jeg dog, at det er meget svært at spå om.
- Navn: Los Angeles Rams
- Ejer: Stan Kroenke (siden 2010)
- Cheftræner: Sean McVay (siden 2017)
- Hjemmebane: Los Angeles Memorial Coliseum i Los Angeles, Californien (siden 2016)
- Antal mesterskaber: 3 (1945, 1951 og 1999)
- Resultat 2017: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record: 11–5)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 1 i NFC West (record: 11–5)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: DT/DE Aaron Donald (1), RB Todd Gurley (15), DT/DE Ndamukong Suh (35), T Andrew Whitworth (46) og CB Marcus Peters (54)
- Årets gennembrud: EDGE Ogbonnia Okoronkwo
- Årets nøglespiller: DT/DE Ndamukong Suh
Red Zone Blog 