Buccaneers er måske det hold, der lider mest under at spille i en division med meget stærkere modstandere. Tampa-mandskabet har dog heller ikke niveauet til for alvor at blande sig endnu.
2017-sæsonen og offseason
Efter en 2016-sæson, hvor Buccaneers lignede et hold, der var tæt på at bryde igennem, blev 2017 en regulær skuffelse. Mandskabet fra Florida havde en klar forventning om, at det var tid til at vende tilbage til slutspillet for første gang siden 2007-sæsonen, men sandheden viste sig at være, at der tilsyneladende fortsat er meget arbejde at gøre for cheftræner Dirk Koetter og hans hold. Det startede ellers godt efter at uge 1-kampen mod Dolphins var blevet udskudt pga. orkanen Irma. I holdets første 3 kampe blev de to vundet, men herfra skulle det vise sig stort set kun at gå en vej. Fra og med opgøret mod Patriots i spiluge 5 indledte Buccaneers en 5.ugers stime af nederlag, der bl.a. inkluderede divisionsrivalerne Panthers og Saints. Således var holdets 2-6 halvvejs igennem sæsonen.
De følgende to uger hentede Buccaneers imidlertid to sejre, og der var igen lidt optimisme i Tampa. Den forsvandt dog hurtigt igen, da det blev til endnu et divisionsnederlag i spiluge 12 mod Falcons. Dette skulle vise sig at blive starten på en ny 5-nederlags stime, og selvom det lykkedes at vinde en enkelt divisionssejr i den afsluttende grundspilskamp mod Saints, kunne det på ingen måde udviske indtrykket af en sæson, der var endt med en 5-11 record og endnu en omgang skuffede forventninger for et hold, der på papiret har masser af talent, men tilsyneladende bare ikke kan få det til at fungere. Kigger man på statistikkerne må man også erkende, at der lader til at være lang vej igen. Angrebet har været inde i en positiv udvikling og endte sidste sæson i top 10, men det var især kasteangrebet, der var ansvarlig herfor. Gennem luften var Buccaneers faktisk i top 5 ift. at flytte bolden og klarede sig også flot ift. at score touchdowns. Problemet var bare, at løbeangrebet var tilsvarende ineffektivt i begge discipliner. Det var dog stadig mindre problematisk ved siden af det, som forsvaret diskede op med. Tampa-mandskabets defensiv var nok samlet set det dårligste i hele NFL sidste år, og der var stort set intet, der virkeligt fungerede på den side af bolden. Det er således en del af større opgaver, der skal løses førend, at det igen kan blive til slutspil.
Det har holdledelsen så forsøgt at arbejde med, og her har de helt tydeligvis hentet både inspiration fra mestrene Eagles. Konkret er det især den forreste del af forsvaret, der er blevet styrket gennem ikke mindst free agency, men også med holdets 1.valg i draften. I det hele taget er det især defensiven, der forståeligt nok har modtaget forsøg på opgraderinger, selvom der dog også har været enkelte offensive tilføjelser. Noget kunne dog tyde på, at i hvert fald en af disse måske ikke har været så heldig.
På trænerfronten går 59-årige Dirk Koetter ind i sin 3.sæson som cheftræner for holdet. Efter at han inden sidste sæson virkede til at have rigtigt meget goodwill hos holdledelsen, er han helt klart under pres nu efter sidsts sæsons skuffelse. Der skal med andre ord en stor præstation til i år, hvis Koetter ikke skal være i alvorlig fare for at miste sit job, og spørgsmålet er om den erfarne træner, der ganske vist tidligere har stået i spidsen for to store college-hold, men hos Buccaneers har sit første job som øverste chef for et NFL-mandskab, i realiteten har evnerne til at få skabt de nødvendige resultater. For at styrke sin position kunne Koetter have valgt at skifte ud på koordinatorposterne, men han har tilsyneladende så meget tillid til sine nærmeste assistenter, at de på trods af problemerne fra sidste år har fået lov at fortsætte. Således er det fortsat Todd Monken, der har ansvaret for holdets angreb, mens den tidligere Falcons-cheftræner Mike Smith igen i år skal stå for at lede forsvaret gennem sæsonen.
Angrebet
Som sagt var kasteangrebet faktisk en fin succeshistorie som helhed sidste år. Det betyder dog ikke, at alt er fryd og gammen for Jameis Winston, der har været holdets ubestridte starter som quarterback, siden Buccaneers valgte ham med 1.valget i 2015-draften. 24-årige Winston har gennemgået en positiv udvikling på banen gennem sine år i NFL, når det kommer til præcisionen, der sidste år nåede op 63,8 %. Derudover er det også lykkedes ham at nedbringe sit antal af interceptions, der sidste år endte på 11, selvom at der fortsat er noget at arbejde med på den front. Desværre gik Winston dog også tilbage i både antal yards (3.504) og touchdowns (19) sidste år, men en del af forklaringen herpå skal nok findes i, at han missede 3 kampe i 2017 pga. skader. Med sin bedste rating på 92.2 i karrieren peger pilen således opad for den fortsat unge og talentfulde quarterback, der dog skal få styr på, hvad han laver uden for banen. I år kommer det til at koste sæsonens første 3 kampe, hvor holdet må håbe, at reserveren Ryan Fitzpatrick, der også vikarierede for Winston sidste år, kan drive angrebet fremad i tilstrækkelig grad.
Uanset hvem der er holdets quarterback kan vedkommende dog ikke klage over de våben, der bliver stillet til rådighed for ham i kastespillet. Buccaneers har faktisk et af ligaens bedre receiverkorps, der anførers af kæmpestjernen Mike Evans. Selvom han kun er 25, går Evans allerede ind i sin 5.sæson, og han har forlængst etableret sig som en af NFL’s bedste på receiverpositionen. I alle hans første 4 sæsoner har han grebet for over 1.000 yards, og selvom mængden af touchdowns har været lidt svingende, er Evans bare en spiller, der alene gennem sin tilstedeværelse gør en kæmpe forskel, fordi modstanderen er nød til at tage ham alvorligt. Evans suppleres solidt af den jævnaldrende Adam Humphries, veteranen DeSean Jackson, der fortsat har god fart i stængerne samt 2.årsspilleren Chris Godwin, der måske kan stå overfor et gennembrud i år. Derudover har Buccaneers i den erfarne Cameron Brate og den talentfulde O.J. Howard en af ligaens bedste tight end-duoer ift. at gribe bolde. Begge bidrog således med 6 touchdowns sidste år, hvilket gjorde deres hold umådeligt giftige i redzone.
Selvom det gik rigtig godt med at flytte bolden gennem luften, var de høje tal i kastestatistikkerne også et resultat af, at løbeangrebet havde meget svært ved at producere nogen form for fremdrift. Det skulle der gøres noget ved, og derfor var det ingen overraskelse, at den falmede stjerne Doug Martin blev fritstillet i offseason. Ligeledes gav det fin mening, at holdet brugte deres 2.valg i draften på Ronald Jones, der af nogle var rangeret som den næstbedste running back i årets rookieklasse. 21-årige Jones så i college ud til at have en god spilforståelse og fine bevægelser, samtidig med at farten også så ud til at være tilstrækkelig. Imidlertid er der noget der tyder på, at Buccaneers måske har købt katten i sækken, for rookien har faktisk været decideret elendig i preseason. Det betyder, at det bliver sidste års reserve/erstatning for Martin Peyton Barber, der kommer til at starte fra begyndelsen af årets sæson. 3.årsspilleren Barber har ikke været specielt effektiv i sine to første sæsoner, men han har i modsætning til Jones gjort det hæderligt i sæsonoptakten. Det bliver derfor interessant at se, om den 24-årige runner kan vise sig at blive den reelle løsning på løbeproblemerne i Tampa.
Det store problem for både Buccaneers løbe- og kasteangreb er dog, at holdets offensive linje ikke virker specielt stærk. Det kan dog til dels være et udtryk for, at linjens medlemmer ikke er så etablerede navne, som mange af deres kolleger fra resten af ligaen. Right tackle Demar Dotson er faktisk en af de bedre startere på sin position, og den 32-årige veteran er nok i virkeligheden blevet lidt overset pga. niveauet fra spillerne ved siden af ham gennem årene. Derudover har man et rimeligt fint talent i Ali Marpet, der er i år får lov at flytte tilbage på sin naturlige position som left guard, da det er lykkedes at hente den ligeledes hæderlige Ryan Jensen hos Ravens til at overtage centerpositionen. Udover de tre nævnte ser det dog ikke særligt godt ud, og det er en regulær katastrofe, at det endnu engang bliver den rimeligt uduelige Donavan Smith, der skal starte på den enormt vigtige position som left tackle.
Forsvaret
Det er måske hårdt dømt, men set med mine øjne, var Buccaneers i besiddelse af den dårligste defensiv i hele NFL anno 2017. På nær lidt succes med at forhindre modstanderne i at kaste touchdowns ift. den mængde af yards, der ellers blev produceret mod holdet, var der virkelig ikke rigtigt noget positivt at skrive hjem om. Det var simpelthen for nemt at både flytte bolden og at score mod Tampa-mandskabet, der heller ikke præsterede noget stort ift. hverken at presse modstanderens quarterback eller skabe turnovers gennem luften.
Derfor er der også blevet lavet en række større investeringer i forsvaret til årets sæson, og her har Buccaneers’ som nævnt helt tydeligt kigget til Philadelphia. Konkret har man gjort en stor indsats for at styrke det forreste forsvar, og det har bl.a. inkluderet ansættelsen af et par tidligere Eagles-spillere. I midten af den defensive linje er Beau Allen, der sidste år var suppleringsspiller hos mestrene, hentet ind. Hans primære speciale er at stoppe løbet, hvorfor han har en god chance for at starte, hvis 1.runde-draftvalget Vita Vea ikke er klar fra begyndelsen af sæsonen. På sigt bliver det dog formentlig den 23-årige kæmpestore rookie Vea, der skal være stopklods overfor modstanderens running backs midtfor. Det unge talent med de tongesiske rødder skal lige vende sig til tempoet i NFL, men har især pga. sin bevægelighed ift. størrelse nogle kvaliteter, der kan gøre ham til en solid starter på sigt. Tilgangen af Allen og Vea gør, at forsvarets bedste spiller Gerald McCoy, der går ind i sin 9.sæson i år, vil få mere plads til at udfylde rollen som inside pass rusher. På trods af sin indvendige placering var 30-årige McCoy alligevel holdets bedste quarterback-jæger med 6 sacks sidste år, og det tal kan sagtens blive højere i 2018 pga. linjens generelt forstærkede niveau.
På ydersiderne er der også blevet hentet en tidlige Eagle ind i form af Vinny Curry. Selvom han aldrig rigtigt har leveret helt det man kunne forvente af ham, er den 30-årige Curry en solid tilføjelse, der kan bidrage til at styrke et pass rush, der på nær McCoy var ret tandløst sidste år. En endnu mere interessant tilføjelse er dog den ligeledes rutinerede Jason Pierre-Paul, der tidligere har været rigtig giftig og også gjorde det ganske godt hos Giants sidste år med 8,5 sacks. Håbet er, at den erfarne duo kan styrke det umiddelbare pres sammen med McCoy i midten, og evt. understøttet af talentet Noah Spence, der desværre var skadet meget af sidste år, samt den tidligere Brown Carl Nassib, der er blevet tilføjet her kort før sæsonstarten.
Selvom at der var mange problemer på Buccaneers-forsvaret sidste år, var der i hvert fald to spillere, der kunne være deres indsats bekendt. De to primære startere på linebackerpositionerne Lavonte David og Kwon Alexander er faktisk begge blandt ligaens bedre på de midterste forsvarspositioner. 28-årige David, der var holdets bedste tackler med 101 stk. sidste år, tilhører faktisk ligaens elite pt., og han er samtidig klart defensivens leder, der konstant forsøger at binde enhederne sammen. 24-årige Alexander har dog talentet til at nå minimum samme niveau, og med hans alder in mente er han klart fremtidens mand. Han beviste desuden også sine evner som opdækkende linebacker sidste år med 3 interceptions. Bag de to profiler er truppen dog ikke vildt imponerende, men holdet kan have lavet et mindre steel i 6.runde af draften i form af Jack Cichy. Den 22-årige rookie fremstod ikke så attraktiv pga. to alvorlige skader i college-tiden, men han lader til både at have gode instinkter, kunne tackle igennem og at være en potentielt stærk leder. Således kan det måske være Alexanders fremtidige makker, som holdet har fundet i Cichy.
Bagkæden har over de seneste par år modtaget en del tilføjelser, og også i år er der kommet nye folk til igennem draften. Det er dog stadig svært at blive klog på, hvad det bagerste forsvars niveau egentligt er. På cornerback lader veteranen Brent Grimes fortsat til at holde sit niveau, selvom han efterhånden er blevet 35. Han bidrog igen med 3 interceptions sidste år, hvilket var delt flest internt på mandskabet. Modsat Grimes har 3.årsspilleren Vernon Hargreaves imidlertid haft svært ved at leve op til valget som nr. 11 i 1.runde af 2016-draften, og han skal løfte sig spillemæssigt i år, hvis ikke han skal risikere at blive skiftet ud. Buccaneers har nemlig indhentet en potentiel afløser i form af rookien Carlton Davis, der dog skal forbedre sin spilforståelse og blive bedre til agere, mens bolden er i luften. Den omskolede safety Ryan Smith kan også tilspille sig en rolle, om ikke andet som nickel- eller dimeback. På safety-positionerne har holdet faktisk en hæderlig duo i den erfarne Chris Conte samt 2.årsspilleren Justin Evans. Især Evans viste faktisk en del potentiale i sin rookiesæson, hvor han også bidrog med 3 interceptions, mens Conte især har sin styrke i spillet fremad i banen, hvor han sidste år bidrog med 77 tacklinger. Det kan dog ikke udelukkes, at 3.årsspilleren Isaiah Johnson og rookien Jordan Whitehead også kommer til at spille en rolle.
Konklusionen
Man kan ikke lade være at tænke, at Buccaneers skæbne ville have været anderledes, hvis holdet havde været placeret i AFC eller bare i en anden division. Men tingene er som de er, og desværre for Tampa-mandskabet virker de fortsat til klart at være svageste mandskab i deres enormt stærke division. Den massive indsats for at styrke forsvaret vil formentlig forbedre de defensive statistikker ift. sidste år, men der er fortsat for store spørgsmålstegn til, at jeg for alvor kan tro på et gennembrud. Det samme gælder på angrebet, og derfor bliver det nok til endnu en omgang skuffede forventninger i Tampa. Derudover har jeg ikke den store tiltro til cheftræner Koetter, der meget vel kan stå uden job efter sæsonen, hvis ikke at resultaterne bliver bedre end sidste år.
- Navn: Tampa Bay Buccaneers
- Ejer: Glazer-familien (siden 1995)
- Cheftræner: Dirk Koetter (siden 2016)
- Hjemmebane: Raymond James Stadium i Tampa, Florida (siden 1998)
- Antal mesterskaber: 1 (2002)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 4 i NFC South (record: 4-12)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: WR Mike Evans (57), DT/DE Gerald McCoy (65) og LB Lavonte David (77)
- Årets gennembrud: DT/DE Vita Vea
- Årets nøglespiller: EDGE Jason Pierre-Paul
Red Zone Blog 