NFL: Sæsonoptakt 2018 – New Orleans Saints

Sæsonen sluttede bittert for Saints sidste år, men truppen ser fortsat stærk ud og de mange unge spillere for fremtiden til at se lys ud. Endnu et mesterskab er bestemt en mulighed i New Orleans.

2017-sæsonen og offseason

Sidste sæsons fortælling om Saints var først og fremmest historien om en helt sensationel gruppe af rookies, der kom ind, bidrog fra dag 1 og tog ligaen med storm. Holdets 5 første draftpicks lignede alle sammen potentielt permanente startere, og det tyder således på, at Saints går en lys fremtid i møde. 2017 startede ellers ikke specielt godt, da New Orleans-mandskabet blev rundbarberet på hjemmebane af Vikings, hvorefter det i spiluge 2 blev til et nederlag til de forsvarende mestre fra Patriots. Derefter lod det imidlertid til, at holdet fandt ind i en rytme, og således blev de to næste opgør frem mod den tidlige friuge vundet. Bl.a. blev det til en vigtig divisionssejr mod Panthers. Successen skulle fortsætte efter sæsonpausen, og faktisk nåede Saints op på 8 sejre i træk førend at stimen blev stoppet af Rams i spiluge 12. Herefter fik holdet faktisk lidt svært ved at få sikret sig sejren i en meget tæt division, men det lykkedes at vinde 3 af de sidste 5 kampe, og med sejren over Falcons i næstsidste spillerunde var den første slutspilsplads i 3 år på plads. Udover den flotte 11-5 record kunne Saints se tilbage på en sæson, hvor angrebet var det næstbedste i ligaen, men hvor det for første gang i mange år var baseret på en mere jævnbyrdige indsats mellem kast og løb. Samtidig tog forsvaret, der ellers tidligere har været en gigantisk hæmsko, et ordentligt skridt fremad, og selvom defensiven fortsat ikke var blandt de bedste, bragte den alligevel New Orleans-mandskabet tilbage til et punkt, hvor de kan regnes med blandt mesterskabskandidaterne.

I slutspillet lagde Saints ud med endnu et divisonsopgør mod Panthers og for 3.gang i sæsonen blev det til en sejr i en kamp, hvor hjemmeholdet lagde stærkt ud men blev presset lidt til sidst selvom sejren aldrig rigtigt kom i fare. Derefter kunne Saints rejse nordpå til Minneapolis, hvor Vikings, der havde ydmyget Saints i sæsonens første kamp, ventede. Her så det længe ud til, at New Orleans-mandskabet var på vej ind i et klart nederlag, men i slutningen af kampen fik de guldklædte spillere arbejdet sig ind i opgøret igen, og med 25 sekunder fik Saints bragt sig foran med 24-23. Men på et fuldstændigt vanvittigt spil, hvor en af holdets ellers så imponerende rookies fuldstændig kiksede en tackling, der også tog en holdkammeret ud af spillet, fik Vikings alligevel bolden i endzone endnu engang. ”The Minneapolis Miracle” var en realitet, og Saints måtte desværre se drømmen om holdets 2.mesterskab slutte på den mest trælse måde.

Efter at nederlaget var kommet lidt på afstand har der dog ikke været meget grund til at hænge med skuffen i New Orleans. Holdets præstation i sidste sæson peger i den grad mere fremad end tilbage, og således har der ikke været andet at gøre end at arbejde videre med endnu et mesterskab for øje. Tilgangen til spillertruppen i offseason har således været meget stille og rolig med meget få udskiftninger, og udelukkende fokus på områder, hvor der kunne laves en forbedring her og nu, så mulighederne for at vinde endnu en titel bliver så store som mulige.

På trænerfronten var der inden sidste sæson lidt muren i krogene omkring Sean Payton, men efter endnu en tur i slutspillet er de røster nu helt forstummet. Den 54-årige Payton, der kom til holdet i 2006 oven på Katrina-katastrofen, har måske mere end nogen anden æren for det grundlæggende høje niveau, som det tidligere så skuffende hold har lagt for dagen siden. På koordinatorposterne har der heller ikke været nogen udskiftning, så Pete Carmichael, der har været Paytons primære assistent på angrebet siden 2009, fortsætter endnu en sæson, mens den tidligere Raiders-cheftræner Dennis Allen for 4.sæson i træk skal stå i spidsen for det forsvar, som han sidste år fik løftet efter flere års kamp. Der er dog sket en ændring i New Orleans, som dog både er af den ufrivillige og triste slags. D. 15.marts døde Tom Benson, der har været Saints’ ejer siden 1985, i en alder af 90 år. Det bliver naturligvis vemodigt for mandskabet at skulle fortsætte uden manden, der har været med til at gøre Saints til et vinderhold. Det kommer dog ikke til at ændre så meget i praksis, da Bensons kone Gayle har meddelt, at hun overtager ejerskabet og vil lede holdet videre i sin afdøde mands ånd.

Angrebet

Selvom han nu er blevet 39 fortsætter Drew Brees med at levere varen. Han er utvivlsomt den mest præcise quarterback i NFL pt. og ingen læser spillet bedre end den ellers lidt lave spiller, der bare holder sit niveau og leder sit hold til store præstationer år efter år. Sidste år ramte Brees på hele 72 % af sine kast, hvilket ikke bare var ny personlig rekord men også den højeste completion procent i en enkelt sæson i NFL’s historie. Hans quarterback-rating på 103.9 siger også alt om, hvor godt Brees endnu engang spillede, selvom hans mængde af yards på 4.334 og touchdowns på 23 faktisk var blandt de lavere i hans karriere. Disse tal skal dog på ingen måde forklares med et fald i niveau. Det handlede udelukkende om, at Brees gjorde hvad der var bedst for holdet, og overlod mere af det offensive initiativ til andre spillere, der var klar til at tage et større ansvar.

Helt konkret handlede Brees’ færre yards og touchdowns om, at Saints’ løbeangreb pludselig eksplodere ind på scenen som en ny magtfaktor på jorden i NFL. Rutinerede Mark Ingram har gradvist udviklet sig igennem sin karriere og fik endelig et gennembrud i 2016. I 2017 tog den 28-årige Ingram så endnu et skridt fremad, da han opretholdt en højt produktion med 1.124 yards på jorden, 4,9 yards pr. forsøg og 416 yards igennem luften, samt var en stor faktor på touchdown-fronten med 12 stk. Alligevel var det ikke Ingram, men derimod hans nye makker, der var den helt store historie sidste år. Rookien Alvin Kamara sprang alle rammer for, hvad der var forventet af ham. Hans 728 yards, 6.1 yards pr. forsøg og 8 touchdowns på jorden samt 826 yards og 5 touchdowns gennem luften var vildere end nogen havde forventet, og den nu 23-årige Kamara blev helt fortjent kåret til NFL’s Offensive Rookie of the Year. På den baggrund er det forståeligt, at mange er enormt spændte på, hvad sidste sæsons største rookie-sensation kan udrette i 2018, selvom han i de første 4 kampe må undvære sin partner in crime Ingram, der skal afsone en dopingkarantæne.

Med Brees effektivitet og evne til at forbedre sine medspillere har det tidligere ikke været så relevant, hvem der greb hans bolde. Med både Kamaras og Ingrams evner i kastespillet, er det heller ikke fordi Saints behøver at have et receiverkorps, der bugner af talent. Alligevel har New Orleans-mandskabet i hvert fald en reciever, der efterhånden må regnes med til toppen af NFL-spillere på positionen. 25-årige Michael Thomas går blot ind i sin 3.sæson i ligaen, men han har allerede etableret sig selv som Brees’ klare favoritmål med rette. Han har været over 1.000 yards i begge sine første 2 sæsoner, og sidste år passerede han også 100 receptions. Eneste men ift. Thomas er, at hans touchdown-antal faldt fra 9 til 5 sidste år, men det skal igen nok mest forklares med det større fokus på løbeangrebet. Det er i øvrigt heller ikke fordi, at Saints mangler kvalitet på receiverpositionerne, hvis man ser bort fra deres største profil. Selvom han er blevet 33 er Ted Ginn stadig en glimrende speedreceiver, der sidste år bidrog med 787 yards og 4 touchdowns. 25-årige Cameron Meredith, der er kommet til fra Bears, fik smadret hele 2017 af en skade, men viste rigtigt flotte takter i 2016-sæsonen. Derudover skal man ikke kimse af rookien Tre’Quan Smith, der ganske vist skal udvikle sin teknik og sin spilforståelse, men som med sin fysiske styrke måske kan blive et ekstre krydderi tæt på endzone. Det kan også sagtens blive nødvendigt, da Saints ikke længere er særligt godt besat på tight end-positionen, hvor aldrende Benjamin Watson virker som bedste bud på en starter.

Efter en del år med problemer på den front tog Saints offensive linje også et stort spring fremad i 2017, og også her handlede det især om en rookie, der gjorde en kæmpe forskel. Right tackle Ryan Ramczyk gik direkte ind og leverede noget af det bedste tackle-spil i hele ligaen, hvilket var med til at hæve det generelle niveau på linjen helt enormt. Der er ingen grund til at tro, at Ramczyk ikke kan fortsætte dette i sæson 2, og hvis left tackle Terron Armstead samtidig er blevet helt klar igen oven på sine skadesproblemer fra sidste år, har Saints pludselig en af NFL’s bedste tackle-duoer. I midten er der også et par hæderlige spillere i form af den rutinerede Larry Warford på right guard og veteranen Max Unger på center, så hvis skadesproblemerne ikke bliver for voldsomme, kan Saints meget vel ende med en top 10-præstation fra deres o-line i 2018.

Forsvaret

Selvom der var en del hype omkring Saints’ defensiv i 2017, var enheden egentlig kun placeret i midten af ligaen. Det var selvfølgelig et flot fremskridt fra tidligere, og der bør ikke tages noget væk fra Dennis Allen og spillernes indsats, men faktum er, at holdet kun lå midt i statistikkerne om tilladte yards pr. kamp mod både løb og kast. Det der egentlig var imponerende var holdets styrke ift. at forhindre touchdowns og skabe store spil. Selvom der fortsat blev tilladt en del yards, var det langt fra nemt at score mod Saints. Samtidig var holdets 42 sacks og ikke mindst 20 interceptions blandt de bedste i ligaen. Derfor er det også rimeligt at tro på, at New Orleans-mandskabet kan komme langt, hvis de kan opretholde det defensive niveau fra sidste år.

Den enhed, der tog det største skridt fremad sidste år, var helt klart bagkæden. Det handlede især om én spiller, der leverede noget af det bedste defensive rookiespil, som NFL nogensinde har set. Cornerback Marshon Lattimore satte sig med 5 interceptions omgående i respekt som en receivermarkør, der ikke måtte undervurderes, og i slutningen af sæsonen var det allerede sådan, at modstanderen begyndte at kaste væk fra den blot 21-årige rookie. Det må forventes, at de fleste hold vil forsøge at undgå Lattimore igen i år, men hans makker i modsatte side 3.årsspilleren Ken Crawley er bestemt heller ikke uden evner. Derudover er Patrick Robinson kommet til fra mestrene Eagles efter en glimrende sæson, så Saints er kort sagt mere end fint besat på cornerbackpositionen.

I midten af bagkæden endte en anden rookie Marcus Williams med at blive skurk pga. sin rolle i ”The Minneapolis Miracle”, men sandheden er, at Williams også havde en imponerende sæson med 4 interceptions og 73 tacklinger i rollen som den sidste skanse. 22-årige Williams bør kunne ryste skuffelsen af sig og vende tilbage som sikker starter. Den anden safety-position vil formentlig som udgangspunkt blive varetaget af 3.årsspilleren Vonn Bell, der var holdets bedste tackler sidste år. Saints har dog også investeret i Kurt Coleman fra rivalerne Panthers, og den 30-årige veteran vil helt sikkert komme til at spille en rolle i løbet af sæsonen.

Pass rushet var som sagt også glimrende sidste år, og det handlede især om den rutinerede og ofte lidt undervurdere Cameron Jordan. Med 13 sacks var han klart Saints’ bedste quarterback-jæger i 2017, og det i en grad, hvor han næsten blev for dominerende. 29-årige Jordan er en fantastisk spiller, men det var samtidig også klart sidste år, at der var meget langt fra ham og ned til holdets øvrige presspillere på ydersiden. Den ligeledes erfarne Alex Okafor har i perioder vist flot spil, men han har haft store problemer med skader og leverede kun 4.5 sacks modsat Jordan sidste år. Derfor gav det god mening, at Saints brugte deres 1.runde-valg i årets draft på en pass rusher, omend holdet måtte betale en høj pris for den spiller, de gerne ville have. 21-årige Marcus Davenport kan blive en stor profil i NFL og har allerede en helt fantastisk fart, der af og til vil kunne snyde modstanderen. Der er dog fortsat langt igen for rookien ift. teknik og pass rush-moves, hvorfor det måske er lidt vildt, at Saints valgte at trade sig helt op til 14.valget i 1.runde for at få ham. Om det var en god beslutning må tiden vise.

Hvor det ser solidt ud på ydersiden, er midten af det forreste forsvar måske Saints’ svageste punkt pt. Den talentfulde 3.årsspiller Sheldon Rankins har helt klart visse kvaliteter, men han er en spillertype, der ikke kun skal bruges til at stoppe løbet, men også skal bidrage med indvendigt pass rush, hvilket ikke fungerede så godt i 2017. 24-årige Rankins skal bidrage med mere end de 2 sacks det blev til sidste år, hvis han for alvor skal kunne betragtes som en succes. Den anden mand i midten af den defensive linje Tyeler Davison havde ikke nogen stor sæson sidste år, og den 25-årige runstopper skal meget gerne steppe op, hvis Saints skal være villige til at satse på ham på langt sigt. Lige nu er eneste alternative starter dog den middelmådige David Onyemata, så Davison skal nok få masser af mulighed for at bevise sit værd i år.

Hvor den defensive linje ser lidt tynd ud, er der til gengæld masser af muligheder på linebackerposition, hvor Saints faktisk er rigtigt godt besat efterhånden. Manti Te’o, der havde visse problemer i sin tid hos Chargers, virkede til at finde sig selv i New Orleans sidste år. Den 27-årige Te’o har store kvaliteter som både tackler og opdækningsspiller, hvorfor han bliver central for holdet imod både kast og løb, hvis han kan fortsætte på samme niveau som sidste år. Holdets anden primære starter bliver formentlig den erfarne tacklingsmaskine Demario Davis, der har gjort det flot hos hhv. Browns og Jets over de seneste to sæsoner, men som ikke kunne blive enige med sit forrige hold om en langtidskontrakt. Den har 29-årige Davis nu fået i New Orleans, og han kan formentlig blive en stor opgradering for holdet ift. især løbet. Udover Te’o og Davis har Saints dog også sidste års næstbedste tackler Craig Robertson, den rutinerede og mobile A.J. Klein samt 2.årsspilleren Alex Anzalone, der imponerede i sin rookiesæson indtil den desværre endte tidligt pga. en skulderskade. Kort sagt er der altså masser af muligheder i det midterste forsvar hos Saints, der måske kan betyde et yderligere løft af defensiven ift. sidste år.

Konklusionen

Oven på sidste sæsons bitre afslutning er der lagt op til revanche i New Orleans. Angrebet er stort set det samme som sidste år, og med Sean Paytons evner på den front, bør vi forvente at se noget tilsvarende a la 2017 fra den side af holdet i den kommende sæson. Samtidig tror jeg faktisk, at forsvaret kan tage endnu et skridt fremad, hvorfor Saints helt klart er blandt mine favoritter til titlen i år. De har den ulempe, at de spiller i en svær division, der bl.a. tæller en af de andre helt store Super Bowl-favoritter, hvorfor jeg ikke er sikker på, at det bliver til en divisionssejr. Alligevel er jeg overbevist om, at Saints nok skal nå de afgørende kampe i januar, og derefter kan en gentagelse af triumfen fra 2009-sæsonen bestemt ikke udelukkes.

• Navn: New Orleans Saints
• Ejer: Gayle Benson (siden 2018)
• Cheftræner: Sean Payton (siden 2006)
• Hjemmebane: Mercedes-Benz Superdome i New Orleans, Lousiana (siden 1975)
• Antal mesterskaber: 1 (2009)
• Resultat 2017: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 11-5)
• Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 2 i NFC South (record: 11-5)
• Spillere på gulklud.dk’s Top 100: EDGE Cameron Jordan (12), QB Drew Brees (14), WR Michael Thomas (37), CB Marshon Lattimore (42) og RB Alvin Kamara (61)
• Årets gennembrud: EDGE Marcus Davenport
• Årets nøglespiller: LB Demario Davis