Selvom at Bears havde en skidt sæson i 2017, ser man lyst på fremtiden i Chicago. Det handler især om forsvaret, der her kort før sæson har fået en kæmpe saltvandsindsprøjtning.
2017-sæsonen og offseason
Det var år 1 efter Jay Cutler i Chicago sidste år, og selvom det helt sikkert var den rigtige beslutning for Bears at komme videre, var det også tydeligt, at der er tale om et hold, der er i gang med at genfinde sig selv. Fra starten af sæsonen stod det klart, at niveauet simpelthen ikke var til at kunne være med i toppen af ligaen, og på nær en overraskende overtidssejr over Steelers i spiluge 3, var der ikke meget at skrive hjem om i sæsonens første 5 kampe, der resulterede i 4 nederlag. Det blev til endnu en sejr i overtiden mod Ravens i uge 6, hvorefter holdet fik sin første regulære sejr ugen efter mod Panthers, men med endnu et nederlag i uge 8 mod Saints kunne Bears kun gå ind i deres friuge med en record på 3-5.
Efter pausen var det som om, at niveau faldt yderligere og med Saints-nederlaget nåede Bears faktisk op på 5 tabte kampe i træk førend at det i slutningen af sæsonen blev lidt bedre. I de sidste 4 spiluger lykkedes det at hente 2 sejre, men de kom mod Bengals og Browns, og med en års-record på 5-11 og ikke mindst 6 nederlag af 6 mulige mod de forhadte divisionsrivaler Vikings, Lions og Packers, var 2017-sæsonen et år, som de i Chicago formentlig helst bare vil glemme igen. Det var dog ikke alt, der var negativt. Forsvaret så faktisk ud til at være i gang med en positiv udvikling, og Bears kan meget vel være på vej til igen at blive et af ligaens bedste defensive hold. Til gengæld er der fortsat rigtigt meget at arbejde med på angrebet, der sluttede sæsonen som det 3.dårligste i hele NFL. Det handler især om spillet gennem luften, for mens løbeangrebet trods alt var hæderligt omend middelmådigt, var kasteangrebet det værste ligaen, både målt på yards pr. kamp og scorede touchdowns.
Selvom at 2017 var en udviklingssæson, var indtrykket alligevel så negativt samlet set, at den erfarne John Fox ikke kunne redde sit trænersæde for endnu en sæson, hvilket betyder, at den 63-årige træner for første gang i 16 år ikke skal stå i spidsen for et NFL-hold i den kommende sæson. I Chicago bliver han afløst af 40-årige Matt Nagy, der var et af de mest eftertragtede cheftræner-emner i denne offseason. Han kommer med 10-års erfaring fra Andy Reids trænerteam i hhv. Philadelphia og Kansas City, og har de seneste 2 sæsoner fungeret som offensiv koordinator hos Chiefs. Udover at han tilskrives en stor del af æren for Chiefs-angrebets præstationer i sidste sæson, handler hans popularitet også om, at Andy Reid-assistenter er i høj kurs efter den succes, Doug Pederson har haft hos Eagles. Håbet i Chicago er, at den offensivt indstillede Nagy kan finde metoden til at styrke og forbedre det skrantende Bears-angreb.
Nagys og sportsdirektør Ryan Paces arbejde med spilletruppen i offseason har også båret præg af, at der har været brug for udskiftning i den offensive del af truppen. Således har holdets mest markante free agent-investeringer stort set alle været på angrebet, mens 2 af holdets 3 første draftvalg også handlede om at styrke offensiven. Dog har holdet her kort før sæsonstarten sikret sig en rigtig stor defensiv tilføjelse. På trænerfronten valget holdledelsen klogelig nok at beholde Vic Fangio som defensiv koordinator. Mange tilskriver den erfarne Fangio, der går ind i sin 4.sæson hos Bears og før det havde 4 gode år hos 49ers, en stor del af æren for den positive udvikling, som Chicago-forsvaret har gennemgået de sidste par år, og derudover er dog også godt for Nagy, at have en erfaren assistent, der kender organisationen, med sig på sidelinjen. På den offensive side har den nye cheftræner allieret sig med den tidligere cheftræner for Oregons collegehold Mark Helfrich. 44-årige Helfrich har haft centrale assistenttrænerposter på collegeniveau siden 1998, men posten som Bears’ offensive koordinator bliver hans første trænerjob i NFL.
Angrebet
På trods af kasteangrebets voldsomme problemer i 2017 er der altovervejende håb om en bedre fremtid på den front i Chicago. Det handler især om 2.årsspilleren Mitchell Trubisky, der blev valgt til at være Bears’ kommende franchise-quarterback med 2.valget i sidste års draft. 24-årige Trubisky startede 12 kampe i sin rookiesæson og spillede grundlæggende hæderligt, selvom der naturligvis fortsat er meget, som han skal arbejde med. Hans 59,4 procent completede kast var godkendt, men fremadrettet skal han kaste flere touchdowns, hvis han for alvor skal blive en succes. Heldigvis kommer han under Nagy og Helfrich i meget kompetente hænder, og især hans nye cheftræner har som sagt rigtigt gode erfaringer med at udvikle quarterbacks.
Skal Trubisky have mere succes, skal han dog også havde bedre hjælp på receiverfronten end tilfældet var sidste år. Derfor er der blevet skiftet en del ud i denne del af truppen, hvor man har hentet to væsentlige tilføjelser i Allen Robinson fra Jaguars og Taylor Gabriel fra Falcons. 25-årige Robinson fik hele sidste sæson ødelagt af en skade, men i årene umiddelbart før det, har han vist rigtigt gode takter på et Jaguars-hold, der ellers ikke var kendt for at have det store kasteangreb. 27-årige Gabriel har mere været suppleringsspiller indtil nu, men måske er han klar til at tage det næste skridt. Derudover har man draften hentet 23-årige Anthony Miller, der både har fart og god spilforståelse, men skal lære ikke at tabe bolden, hvis han skal blive en succes i NFL. Endelig har Bears fortsat den rutinerede Josh Bellamy og det evigt skadede talent Kevin White, der dog måske endelig er klar til at bidrage. På tight end må man starte sæsonen uden den skadede Zach Miller, men måske har man en erstatning klar i Trey Burton, der gjorde det godt som understudy og supplement til Zach Ertz i Eagles sidste år.
På running back-positionen har Bears en af ligaens bedste duoer i Jordan Howard og Tarik Cohen. 3.årsspilleren Howard, der er det primære våben på jorden, kunne i sin 2.sæson ikke helt holde den flotte effektivitet fra rookiesæsonen, men han producerede alligevel 1.122 yards og ikke mindst 9 touchdowns. Han har dog ikke de store evner i kastespillet, men her kommer 2.årsspilleren Cohen tilgengæld ind i billedet. Med 53 receptions var han faktisk Bears’ næstmest anvendte receiver i 2017, og han kan blive et rigtigt giftigt ekstra våben i cheftræner Nagys innovative spilsystem. Udover deres grundlæggende kvaliteter har Howard og Cohen også den fordel, at de begge blot er 23, hvorfor der burde være masser af fremtid i dem begge, hvis de kan holde dampen oppe og undgå alvorlige skader.
Bears offensive linje var egentlig ganske hæderlig sidste år, selvom der både var ups and downs på de forskellige positioner i løbet af sæsonen. På den positive side tog left tackle Charles Leno et ordentligt spring fremad, hvilket giver en virkelig vigtig sikkerhed på linjens afgørende blind side position. På den anden side havde center Cody Whitehair desværre et mindre tilbageslag i sin udvikling i sin 2.sæson i NFL. Der lader dog til at være en tro på, at centeren kan genfinde sit flotte niveau fra rookiesæsonen i 2016, hvilket forklarer hvorfor at veteranen Josh Sitton, der ellers var linjens bedste mand sidste år. Sitton skal forhåbentlig erstattes af 2.runde-draftvalget James Daniels, der lidt overraskende måtte vente til draftens 2.dag med at blive valgt. Den blot 20-årige rookie mangler noget styrke og noget overblik, men han har en vindermentalitet og nogle solide atletiske evner, der sagtens kan bringe ham langt. De to sidste pladser udfyldes af både hæderlige og rutinerede folk i form af right guard Kyle Long og right tackle Bobby Massie, hvorfor der potentielt er mulighed for, at Bears’ o-line kan ende i ligaens top 10 i år, hvis alt går vel.
Forsvaret
Selvom det druknede lidt i den generelle fortælling om nedtur i Chicago, var Bears-forsvaret faktisk en af sidste sæsons rigtigt positive historier. Både mod løb og kast var holdet faktisk rigtigt flot placeret i statistikkerne, uanset om der var tale om tilladte yards pr. kamp eller tilladte touchdowns, og med 42 sacks fungerede presspillet tydeligvis også ganske godt. Eneste malurt i bægeret var holdets mængde af interceptions, der var blandt de laveste i ligaen, men det var faktisk en skønhedsplet på en sæson, der tydede på, at Bears måske er på vej tilbage i retning af tidligere tiders defensive storhed, der virkelig betyder meget for selvforståelsen i ”The Windy City”
Denne opfattelse er ikke blevet mindre her op til sæsonstarten, hvor det er lykkedes Bears’ at lande en monsterhandel. Der var på forhånd lidt usikkerhed omkring, hvorvidt pass rushet kunne opretholde niveauet fra sidste år, da et par tidligere profiler havde forladt holdet, men den snak må være definitivt lukket nu, hvor Khalil Mack er blevet en del af truppen. 2016-vinderen af titlen som Defensive Player of the Year har hele offseason været i konflikt med Raiders om en ny stor kontraktforlængelse, som hans tidligere arbejdsgivers nye cheftræner Jon Gruden ikke ønskede at give ham. Det sluttede i går, da Bears’ betalte deres 1.runde-draftvalg de næste to år for at få Mack til Chicago. Det kan synes som en voldsom pris, men pass rush-stjernen er pt. en af NFL’s bedste forsvarsspillere og kommer til at gøre en kæmpe forskel på sit nye hold. Hans statistik fra sidste år med 78 tacklinger, der også viser noget om hans kvaliteter mod løbet, og 10.5 sacks i en ”mindre” god sæson siger alt om, hvilken verdensklasseprofil han er. På sit nye hold bliver han makker med Leonard Floyd, der ganske vist skuffede lidt i sin 2.NFL-sæson sidste år, men som har talentet til at kunne udnytte Macks tilstedeværelse. Duoen Mack-Floyd kan meget vel blive ligaens mest frygtede pass rush-enhed, der desuden vil kunne blive suppleret af hæderlige understudies som Sam Acho og Aaron Lynch.
Pass rushets fornyede styrke bliver også en kæmpefordel for det forreste forsvar, der allerede så godt ud inden Macks tilgang. Akiem Hicks var faktisk Bears’ bedste quarterback-jæger med 8.5 sacks, og da den 28-årige profil faktisk også har gode kvaliteter mod løbet, vil han formentlig også kunne drive det til endnu mere i årene der kommer. Udover Hicks har Chicago-mandskabet også de to talenter Eddie Goldman og Jonathan Bullard, der begge er blevet ved med at udvikle sig gennem deres første sæsoner i ligaen. Hvis de kan fortsætte dette i 2018, står Bears med en rigtig giftig frontlinje, som det bliver meget svært for modstanderen at trænge igennem.
På linebackerpositionen har man sagt farvel til veteranen Jerrell Freeman, der efterhånden længe havde været plaget af skader, og derfor havde haft svært ved at finde sit topniveau. Det bør dog ikke blive et problem, for Bears brugte deres 1.valg i årets draft på et af de største talenter i 2018-rookieklassen. Roquan Smith er måske lidt mindre en den gennemsnitlige NFL-linebacker, men det er så nok nærmest det eneste kritikpunkt, man kan rette imod ham. Den 21-årige rookie er atletisk, har gode instinkter, tackler godt og er virkelig dygtig i opdækningen mod kastet. Kort sagt har Chicago-mandskabet i Smith fået en komplet linebacker, der selvom han kom sent ind i holdets sæsonoptakt pga. bøvl med kontraktforhandlinger, vil kunne gøre en kæmpe forskel fra dag 1 i NFL. Samtidig kommer Smith til at danne par med den rutinerede Danny Trevathan, der i forvejen er betragtet som en NFL’s bedste på linebackerpositionen. 28-årige Trevathan har ligesom sin tidligere makker Freeman haft visse problemer med skader, efter at han kom til Bears for 2 år siden. Lykkes det ham at blive på banen, vil han og Smith dog med det samme være stærke kandidater til titlen som bedste startende linebackerduo. Udover de to profiler er reserven Nick Kwiatkoski heller ikke uden evner.
Bagkæden i Chicago indeholder måske ikke de helt store playmakers, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at det bagerste Bears-forsvar er bundsolidt. Især de to startende safeties Eddie Jackson og Adrian Amos er ganske glimrende. Begge spillere er klassiske moderne bagkædespillere, der både kan bidrage med tacklinger fremad i banen, samtidig med, at de også begge har hurtigheden til at dække op og lukke af bagude. De er samtidig begge to blot 25, og især Jackson bør have store udviklingsmuligheder, da han kun går ind i sin 2.sæson. På cornerbackpositionerne har holdet også en meget stærk duo af startere i form af det tidlige 1.runde-draftvalg Kyle Fuller og den erfarne Prince Amukamara, der lader til endelig at have fundet sig tilrette på et NFL-hold i Chicago. Reserverne Marcus Cooper og Bryce Callahan er dog bestemt heller ikke uefne, og vil helt sikkert kunne bidrage i bestemte formationer med ekstra bagkædespillere.
Konklusionen
Med tilføjelsen af Mack er Bears-forsvaret gået fra at ligne en hæderlig enhed til at være potentiel kandidat til årets bedste NFL-defensiv. Der er simpelthen så meget kvalitet nu på alle defensive positioner, at det bliver en stor udfordring for alle øvrige NFL-hold at score point mod Bears. Spørgsmålet er dog, hvor store begrænsninger angrebet kommer til at sætte for holdet. Der er sket opgraderinger og Trubisky bør kunne udvikle sig under det nye trænerteam, men med tanke på, hvor skidt de så ud sidste år, er det svært at tro på et kæmpe spring fremad på en enkelt sæson. Kombineret med, at NFC North måske er NFL’s hårdeste division, tror jeg at de må vente endnu et år på slutspilsdeltagelsen i Chicago. En overraskelse er dog ikke totalt udelukket.
- Navn: Chicago Bears
- Ejer: Halas-McCaskey-familien (siden 1920)
- Cheftræner: Matt Nagy (siden 2018)
- Hjemmebane: Soldier Field i Chicago, Illinois (siden 1971)
- Antal mesterskaber: 9 (1921, 1932, 1933, 1940, 1941, 1943, 1946, 1963 og 1985)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 4 i NFC North (record: 7-9)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: EDGE Khalil Mack (13)
- Årets gennembrud: LB Roquan Smith
- Årets nøglespiller: QB Mitchell Trubisky
Red Zone Blog 