Med Aaron Rodgers tilbage er Packers igen automatisk blandt slutspilsfavoritterne. Der er dog også fortsat en del store svagheder på holdet, der nok forhindrer endnu et mesterskab.
2017-sæsonen og offseason
Sidste år blev to ting vedr. Packers slået fast. Den ene var, at Aaron Rodgers er en fantastisk spiller. Den anden var, at holdet er håbløst afhængigt af ham. Da quarterbacken i spiluge 6 blev ramt så voldsomt af Vikings’ linebacker Anthony Barr, at det endte med at koste ham stort set resten af sæsonen, var det samtidig også dødsstødet til alle forhåbninger om slutspil og mesterskab. Indtil da var sæsonen ellers gået fint med 4 sejr ud af 5 mulige, og det var bl.a. ærkerivalerne Bears samt de på papiret vanskelige modstandere Seahawks og Cowboys, der var blevet besejret. Men alt ændrede sig den skæbnesvangre dag i Minneapolis, hvor Rodgers brækkede kravebenet.
Ved sæsonpausen i spiluge 8 havde således Packers en record på 4-3. Over de næste 4 uger skulle det blive til yderligere 3 nederlag og slutspillet syntes efterhånden langt væk. Men takket være en større kraftanstrengelse lykkedes det holdet at vinde de to næste kampe i overtid, og selvom det ikke var kønt og at det var de to svage modstandere Buccaneers og Browns det gik ud over, var det nok til at holdet hypotetisk set stadig var i spil til de afgørende kampe. Det fik holdledelsen til at bringe Rodgers, der havde meldt sig klar, tilbage fra skadeslisten, men sandheden var nok, at stjernespilleren ikke var 100 % rask. I hvert fald levede han slet ikke op til sit normale niveau i spiluge 15-kampen mod Panthers, hvor et nederlag betød, at Packers’ slutspilsmuligheder definitivt var væk. Rodgers spillede ikke flere kampe derefter, og de to sidste spiluger bød på yderligere 2 nederlag i en sæson, hvor Green Bay-mandskabet måtte erkende, at de har store problemer, når deres bedste spiller ikke er på banen. Uden Rodgers var angrebet placeret i den tunge ende af ligaens offensive kastestatistikker, og da løbespillet fortsat heller ikke fungerede optimalt, var det bare en generelt skidt angrebssæson i Green Bay. Forsvaret havde også store problemer mod både løb og kast, og brillerede faktisk ikke rigtigt i nogle af de vigtigste defensive discipliner.
Den dårlige sæson har dog ikke medført de store tilføjelser til Packers’ spillertrup. Der er blevet foretaget nogle enkelte store free agent-signings, men det er faktisk alle nogen, der indeholder en form for spørgsmålstegn, selvom de potentielt kan styrke holdet. I draften gik man massivt efter at styrke det bagerste forsvar, hvilket formentlig også er lykkedes, samtidig med at man hentede nogle tilføjelser ind til receivertruppen, der kan vise sig at blive interessante, selvom de heller ikke er sikre investeringer. Kort sagt lader det til, at man fastholder tilgangen med at satse på udvikling af talenter, der tidligere har givet stor succes, men som de seneste år nok har haltet lidt, når man ser på de spillemæssige kvaliteter på banen.
Netop pga. af resultatmæssige problemer er der efterhånden ved at være en del pres på cheftræner Mike McCarthy. Manden, der har været cheftræner i Green Bay siden 2006 og førte dem til den seneste mesterskabstriumf i 2010-sæsonen, havde inden sidste sæson ledt sit hold til slutspillet 8 sæsoner i træk. Problemet er, at mange spørger, om det mere har handlet om Rodgers end om McCarthys egentlige trænerkvaliteter. Indtil videre bliver McCarthy, men der skal formentlig ikke gå meget galt i år førend at kritikken for alvor tar til fra en fanbase, der er vant til at deres hold spiller med om titlen. Selvom cheftræneren stadig er den samme, er der dog sket udskiftninger på begge koordinatorposter. På angrebssiden vender Joe Philbin, der også var holdets offensive koordinator fra 2007 til 2011, tilbage efter 5 år som hhv. mislykket cheftræner i Dolphins og assistent i Colts. Philbin var med til at udvikle Rodgers som starter i sin tid, og håbet er tydeligvis, at de to sammen kan genskabe magien fra de gode sæsoner omkring 2010. På forsvarssiden er mange Packers-fans nok begejstrede over, at den aldrende Dom Capers endelig fik sparket. Han erstattes af den tidligere Browns-cheftræner Mike Pettine, der har holdt en pause fra den aktive trænergerning siden sin fyring fra Cleveland-mandskabet i 2015.
Angrebet
For få dage siden skrev Aaron Rodgers under på en ny 4-årig kontrakt, der gør ham til den bedst bedst betalte spiller i hele NFL. Det giver al mening i verden, for den 34-årige quarterback er helt indiskutabelt en af ligaens bedste spillere, hvilket man bare skal se tilbage på sidste sæson for at blive bekræftet i. Det er meget få spillere, der gennem NFL’s historie har leveret på så stabilt højt et niveau som Rodgers. Selv når alt andet har svigtet, har styrmanden lige kunne komme op med det ekstraordinære, der altid har gjort Packers til en potentiel mesterskabskandidat. Han ligger pt. på en quarterback-rating for hele hans karriere på 103.8, og hvis han kan holde de niveau til den dag han stopper, vil det være den højeste karriere-rating i historien og den første over 100. Derfor er det fuldt ud forståeligt, at Packers har betalt ham. Han er alle pengene værd.
Ligesom andre store quarterbacks er Rodgers god til at gøre sine receivere bedre, men nogle af spillerne i Packers’ trup lader til også at have en del talent i sig selv. I offseason har holdet sagt farvel til Jordy Nelson, der tidligere var Rodgers primære mål, men afløseren præsenterede sig allerede tydeligt sidste år. Davante Adams levere på trods af det middelmådige quarterback-spil alligevel 885 yards og hele 10 touchdowns, hvilket indikerer, at den 25-årige profil er mere end bare endnu en receiver, som Rodgers gør god. Adams kommer igen i år til at danne starter-par med Randall Cobb, der i modsætning til sin 3 år yngre holdkammerat har været igennem en lidt negativ udvikling de seneste sæsoner. Han håber formentlig på, at årets sæson bliver en genstart af karrieren, så han om ikke andet kan finde en plads på et andet hold til næste år. 3.årsspilleren Geronimo Allison udgør et fint supplement som 3.receiver, og så bliver det spændende at følge de to rookies J’Mon Moore og Equanimeous St. Brown, der begge har nogle størrelsesmæssige kvaliteter, men mangler en del ift. spilforståelse og ruteløb. Endelig har Packers lavet en spændende investering på tight end i form Jimmy Graham. Den 31-årige veteran har i mange år været en af NFL’s bedste receivere i redzone, og selvom han intet bidrager med ift. blokeringer, må Rodgers alligevel slikke sig om munden over, at have fået sådan et mål at kaste til.
Hvor kastespillet generelt har været fremragende, har løbespillet efterhånden længe været et alvorligt problem i Green Bay. Sidste år draftede holdet dog to nye running backs i form af Aaron Jones og Jamaal Williams, der begge i momenter viste fine takter i 2017. Williams virker umiddelbart som den mest stabile af de to, og det lader også til, at han i udgangspunktet starter i den kommende sæson. Jones havde dog et mere imponerende gennemsnit af yards pr. forsøg, men han virker lidt mere skrøbelig ift. skader. Samtidig kommer han til at starte sæsonen med en 2-kamps dopingkarantæne. Den omskolede receiver Ty Montgomery er også fortsat i truppen og kan helt sikkert fortsat bidrage i rolle som 3.down-back, hvis han kan holde sig skadesfri.
Den offensive linje er nok det helt store spørgsmålstegn på angrebet, og det kan meget vel være enhedens skæbne, der afgør Packers’ samlede offensive niveau. Left tackle David Bakhtiari tilhører NFL’s absolutte elite, når det kommer til offensivt linjespil, og sammen med left guard Lane Taylor og right tackle Bryan Bulaga udgør han en rigtig stærk trio, der holder linjens samlede niveau omkring ligaens top 10. Problemet er bare, at alle tre spillere lader til at være ret overfølsomme overfor skader, og det skal gå rigtigt godt på den front, hvis de alle skal gå skadesfri gennem sæsonen. Samtidig havde center Corey Linsley sin hidtil dårligste sæson i 2017, og da han normalt er den mest stabile spiller på linjen ift. at være på banen, skal han genfinde sit niveau i 2018, hvis Rodgers og de øvrige offensive profiler skal have den beskyttelse de har brug for.
Forsvaret
Da Packers sidst blev mestre i 2010-sæsonen havde de et af ligaens bedste forsvar. Sådan er det bestemt ikke længere. Sidste år lå Green Bay-mandskabets defensiv dårligt placeret i stort set alle relevante defensive statistikker, og på nær en respektabel mængde sacks på 37 og en hvis succes med at forhindre løbede touchdowns, var der virkeligt ikke meget positivt at skrive hjem om på den defensive side af bolden. Dette har som sagt resulteret i et skifte på den defensive koordinator-post, som forhåbentlig kan vende udviklingen.
Den forreste del af forsvaret er nok pt. den stærkeste enhed. Den 29-årige Mike Daniels har efterhånden udviklet sig til at være en mere end solid spiller, der udover at være god til at stoppe løbet, også har visse kvaliteter i presspillet. Han blev sidste år belønnet med en tur i Pro Bowl, og samtidig fandt han ind i en god rytme med sidste års 1.runde-draftvalg Kenny Clark. Den 22-årige 2.årspiller minder som type meget om Daniels, og det gør holdets seneste tilføjelse til den defensive linje faktisk også. Siden 2015 har Muhammad Wilkerson ikke kunnet finde de takter, der gjorde ham til en af NFL’s mest spændende spillere i årene før det. Derfor valgte Jets at skille sig af med ham efter sidste sæson, og nu håber den 28-årige lettere falmede stjerne på, at Green Bay kan være steder, hvor han genstarter sin karriere.
Som nævnt har holdets defensive linjefolk en del kvaliteter ift. pass rush, og det kan godt blive nødvendigt at sætte disse i spil, hvis det skal lykkes at lække et ordentligt pres på modstanderens quarterback i den kommende sæson. Holdets mere regulære quarterback-jægere har nemlig ikke helt samme kvaliteter som tidligere. Veteranen Clay Matthews har fortsat enormt stor betydning som leder og runstopper på ydersiden, men hans 7,5 sacks fra sidste år viser samtidig, at han ikke har det niveau i presspillet, som han havde, da han var på toppen af sin karriere. I modsatte side kunne Nick Perry ikke helt gentage sin flotte 2016-sæson sidste år, og selvom både han og Matthews er solide, er de ikke sig selv den mest skræmmende pass rush-duo i ligaen. Der kan være et håb om, at 3.årsspilleren Kyler Fackrell kan tage et step op, men det er langt fra givet at han nogensinde bliver mere end en suppleant.
Linebackerkæden led et alvorligt knæk i træningslejren, da den talentfulde Jake Ryan blev skadet for sæsonen. Ryan var ved at udvikle sig til lidt af en ledertype på holdets midterste forsvar, hvorfor det er rigtigt ærgerligt, at han nu misser et helt år i sin udvikling pga. et overrevet korsbånd. Det betyder samtidig, at rookien Oren Burks formentlig bliver kastet direkte for løverne. 23-årige Burks er hurtig og atletisk, men der mangler godt nok både noget ift. tackleevner og spilforståelse. Han lader imidlertid til at være bedste bud på en starter ved siden af tacklingsmaskinen Blake Martinez, der i sin blot 2.sæson i ligaen sidste år, blev delt mest tacklende spiller i hele NFL med 144 stk. Martinez er kun 24, så det bliver med andre ord et meget ungt tandem, der skal udgøre midten af Packers-forsvaret.
Den mest spændende enhed at følge bliver helt klart bagkæden og især holdets cornerbacks. Pga. de temmelig alvorlige problemer, der var i kasteforsvaret sidste år, valgte Packers at satse massivt på opgraderinger gennem draften, hvor de to meget talentfulde spillere Jaire Alexander og Josh Jackson blev valgt med holdets to første valg. 21-årige Alexander var skadet det meste af sin sidste college-sæson, men han har derudover lignet en mand med store atletiske evner, der ikke er bange for at gå til modstanderen både fysisk og verbalt, selvom han ikke er verdens mest fysiske cornerback. 22-årige Jackson er derimod en rendyrket playmaker, der måske af og til vil give sin modstander lidt for meget plads, men samtidig vil kunne levere nogle vanvittige turnovers. Begge rookies kommer forhåbentlig til at spille en rolle, selvom Packers også har 2.årsspilleren Kevin King, den erfarne Davon House og veteranen Tramon Williams på holdkortet, der alle sammen også kan forventes at skulle bidrage. På safety-positionerne er Ha Ha Clinton-Dix fortsat sikker mand som sidste skanse. Den 25-årige profil leverede 3 interceptions og bidrog også godt på tacklingsfronten med 79 stk. Han får dog ny makker ved siden af sig, da Morgan Burnett er skiftet til Steelers. Det forventes dog, at 3.årsspilleren Kentrell Brice er klar til at løfte opgaven som den fremadrettede bagspiller, mens at 2.årsspilleren Josh Jones helt sikkert også vil kunne bidrage i situationer, hvor der er brug for ekstra safety-hjælp.
Konklusionen
Selvom at Packers ser stærkere ud end sidste år, er der fortsat lidt tale om ”Rodgers eller kaos”. Hvis stjerne-quarterbacken er på banen, er Packers automatisk med i kampen om slutspillet, og hvis holdet kan få mere gang i løbespillet, begynder det at se rigtigt fornuftigt ud offensivt set. Der er dog fortsat nogle meget alvorlige huller på forsvaret. Den bagerste defensiv er helt bestemt blevet styrket, men presspillet ser fortsat begrænset ud. Derudover ser truppen rigtig tyndt besat ud på linebackerpositionen, og det kan meget vel blive defensivens begrænsninger, der sætter en stopper for Packers’ drømme om et 14.mesterskab. Jeg regner med, at holdet vender tilbage til de afgørende kampe i januar, men derfra tror jeg, at turen slutter for i år.
- Navn: Green Bay Packers
- Ejer: Ingen (Packers har fungeret som et non-profit folkeaktieselskab siden 1923)
- Cheftræner: Mike McCarthy (siden 2006)
- Hjemmebane: Lambeau Field i Green Bay, Wisconsin (siden 1957)
- Antal mesterskaber: 13 (1929, 1930, 1931, 1936, 1939, 1944, 1961, 1962, 1965, 1966, 1967, 1996 og 2010)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 2 i NFC North (record: 11-5)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: QB Aaron Rodgers (3), T David Bakhtiari (25) og DE/DT Mike Daniels (94)
- Årets gennembrud: CB Jaire Alexander
- Årets nøglespiller: DE/DT Muhammad Wilkerson
Red Zone Blog 