Efter endnu et smertefuldt slutspilsnederlag sætter Vikings nu alt ind på endelig at hente det første mesterskab hjem til Minneapolis. 2018 kan blive året, hvor det sker.
2017-sæsonen og offseason
For Vikings blev 2017 det seneste kapitel i den historie, der må have overskriften ”Lige ved og næsten”. De 4-dobbelte Super Bowl-tabere, der er det ældste hold i ligaen uden et mesterskab, har fortsat ikke været i den store finale siden 70’erne, og selvom det på papiret var tæt på sidste år, var holdet i realiteten fortsat langt fra, da det kom til stykket. Det var dog grundlæggende set en flot sæson, som Vikings tog hul på, da de bøllebankede Saints på udebane i 1.spiluge anført af quarterback Sam Bradford og den unge rookie-running back Dalvin Cook. Over de næste par uger skulle sæsonen imidlertid tage en potentielt katastrofal drejning. Bradfords nærmest kroniske knæproblemer endte med endnu engang at vende tilbage og koste ham resten af sæsonen, mens Cook fik spoleret sin ellers så flotte karrierestart af et overrevet korsbånd i 4.spiluge-kampen mod Lions. Efter 4 uger stod Vikings således uden deres startere på angrebets to vigtigste positioner, med en 2-2 record og en sæson, der så ud til at være på vej i afgrunden. Imidlertid skulle det lilla-klædte hold fra Minneapolis og ikke mindst de to back-ups Case Keenum og Latavius Murray ende med at tage fusen på hele ligaen. Fra uge til uge blev det spillet bedre og bedre, og da Vikings nåede frem til deres sæsonpause i spiluge 9, stod recorden på 6-2. Succesen fortsatte efter friugen, og i alt endte Vikings med kun at tabe en kamp i resten af sæsonen i et tæt uge 14-opgør mod Panthers. Angrebet var på trods af de store udskiftninger placeret omkring ligaens top 10, og selvom løbet var en anelse bedre end kastet, var det generelt en god kollektiv indsats, der sikrede den offensive fremdrift. Den helt store historie om Vikings anno 2017 var dog det forsvar, der endte med at tillade færre yards pr. kamp end nogen anden defensiv enhed i NFL.
13-3-recorden var nok til at sikre 2.seed i NFC, hvorfor Vikings kunne indlede slutspillet i 2.runde på hjemmebane mod Saints. I en af de mest vanvittige og sindsoprivende kampe i 2017-sæsonen lignede det mod slutningen, at hjemmeholdet, der ellers havde ført det meste af kampen, ville fortsætte deres slutspiltraume, da føringen blev sat over styr i 4.quarter. Men på et desperat sidste drive fik Keenum kastet en bold 27 yards til receiver Stefon Diggs, der tæt på sidelinjen fik grebet bolden samtidig med at han fik undveget to forsvarsspillere, der ramlede sammen, hvilket gav receiveren frit løb til endzone og det afgørende touchdown. Spillet er allerede blev døbt ”The Minneapolis Miracle” og er således gået over i historien. Desværre for Vikings kunne de ikke gentage præstationen ugen efter i NFC-finalen i Philadelphia. Faktisk virkede det som om, at hele holdet ikke mødte mentalt op, for Eagles kørte dem fuldstændigt over og endte med at vinde 38-7. Således stoppede mesterskabsdrømmen endnu engang lige før den store finale, og Vikings er fortsat uden titler.
Det skal der nu laves om på, og derfor har Minneapolis-mandskabet arbejdet meget målrettet gennem hele offseason. Det er lykkedes at lande nogle rigtigt store free agent-handler, der gør truppen endnu stærkere end den var sidste år, og burde give endnu bedre muligheder for, at 2018 kan blive året, hvor det endelig lykkes for Vikings at gå hele vejen. Draften var også altovervejende succesfuld, og derudover er det lykkedes at lave nogle vigtige kontraktforlængelser med de etablerede profiler, der bl.a. gør, at holdet formentlig vil kunne fastholde størstedelen af det fremragende forsvar flere sæsoner ud i fremtiden.
Med 2 slutspilsdeltagelser ud af 4 mulige er der stor tilfredshed med cheftræner Mike Zimmer. Den 62-årige tidligere defensive koordinator hos Bengals tilskrives en meget stor del af den positive udvikling holdet har været igennem, og han sidder således stensikkert i trænersædet på vej ind i sin 5.sæson. På koordinatorposterne er der dog sket en enkelt nødtvungen udskiftning. Pat Shurmurs succes med angrebet sidste år førte som ventet til, at han blev tilbudt en cheftrænerstilling. Han afløses i rollen som ansvarlig for angrebet af John DeFilippo, der kommer fra en stilling som quarterbacktræner hos Eagles. Det lyder umiddelbart som en fornuftig investering, når man tænker på Carson Wentz’ udvikling over de sæsoner 40-årige DeFilippo har arbejdet med ham. På den defensive front er det derimod fortsat cheftræner Zimmers partner in crime siden sin ansættelse hos Vikings George Edwards, der sidder med koordinatorforsvaret, hvilket giver fin mening oven på sidste sæsons præstation.
Angrebet
Oven på sidste sæson stod Vikings i den situation, at alle holdets tre quarterbacks var free agents, og af forskellige årsager ønskede holdet ikke at fortsætte samarbejdet med nogen af de tre spillere, der ellers alle i perioder har udfyldt rollen som spilfordeler mere eller mindre fornuftigt. For Teddy Bridgewater og Sam Bradfords vedkommende handlede det om frygten for skader, mens det med Case Keenum var et spørgsmål om manglende tro på, at han ville kunne fortsætte på samme niveau som i 2017. Derfor valgte Vikings i stedet at benytte offseason til at gå benhårdt efter en spiller, som holdet virkelig tror på kan være manden, der leder dem til deres første mesterskab. Denne satsning lykkedes, da Kirk Cousins skrev under på den på daværende tidspunkt dyreste quarterback-kontrakt i NFL’s historie. 30-årige Cousins kom ind i ligaen i 2012 som en del af den vildeste quarterback-rookieklasse i nyere tid, der også tæller bl.a. Andrew Luck, Russell Wilson, Ryan Tannehill og Nick Foles. Han blev dog primært draftet til at være backup i Redskins, men efter 3 sæsoner lykkedes det ham at vippe sin konkurrent Robert Griffin af pinden, og siden har han med altovervejende succes været startende quarterback hos hovedstadsholdet. Imidlertid lykkedes det aldrig Cousins og hans tidligere arbejdsgiver at blive enige om langvarig kontrakt, hvilket var årsagen til, at han var ledig på markedet dette forår. Det kan undrer noget, når man ser på hans statistikker fra sidste år, der i en ellers vanskelig Redskins-sæson landede på 64,3 % completede kast, 4.093 yards, 27 touchdowns, 13 interceptions og en rating på 93.9. Det er således på papiret en meget solid spilfordeler, som Vikings har placeret ved deres offensive ror i 2018.
Det afgørende for, at Cousins kan få succes på sit nye hold er, at han finder ind i et godt samspil med holdets lidt undervurderede receiver-korps. Stefon Diggs og Adam Thielen er tidligere begge blevet vurderet til ikke at have størrelsen til at være NFL-receivere, men de fik i den grad lukket munden på skeptikerne sidste år. 28-årige Thielen er den virkeligt gode historie, der spillede på et lille lokalt Minnesota-college, og derfor ikke blev draftet tilbage i 2014. Han fik dog chancen af Vikings, og over de to sidste sæsoner er han virkelig trådt i karakter. Sidste år fik han sit endelige gennembrud, da han med 91 receptions og 1.276 yards var holdets mest anvendte receiver samt den, der greb for flest yards. Thielen mangler lidt på touchdown-fronten, hvor det kun blev til 4 stk. i 2017, men her leverede hans makker Diggs til gengæld varen med 8 ture i endzone, samtidig med at hans 849 yards også var mere end godkendt. Bagved de to startere ser receivertruppen dog lidt tynd ud, hvis ikke det tidligere 1.runde-draftvalg Laquon Treadwell snart begynder at leve op til forventningerne. Holdledelsen har også hentet Kendell Wright hos Bears, men det er ved at være nogle år siden, at han for alvor leverede noget stort i NFL. Derfor bliver det nok endnu engang især den glimrende tight end Kyle Rudolph, der skal supplere Thielen og Diggs. Hans 532 yards og ikke mindst hans 8 touchdowns var også en væsentlig del af Vikings forholdvise succes gennem luften i 2017.
På running back-positionen lader 2.årsspilleren Dalvin Cook til at være kommet sig helt over sin korsbåndsskade. 23-årige Cook nåede som sagt kun 4 kampe i sin rookiesæson, men i det korte tidsrum nåede han at vise nogle rigtigt fine prøver på sit talent. Udover at han snittede 4.8 yards pr. forsøg på jorden, viste han også tegn på, at han kan være et stærkt hjælpemiddel for sin quarterback i kastespillet. Derfor forstår man godt, at der krydses fingre for, at Cook kan holde sig på banen i 2018. Den primære reserve fra forrige sæson Latavius Murray er dog også fortsat på holdkortet, så garderingen er på plads, hvis Cook igen skulle gå ned. Derimod har 3.down-backen Jerick McKinnon forladt holdet, og det bliver spændende at se, om der er et alternativ klar på den front, hvis det bliver nødvendigt.
Den offensive linje var faktisk Vikings’ svageste punkt sidste år, og der er ikke meget, der tyder på, at det skulle blive anderledes i år. Faktisk har holdet mistet sin stærkeste mand fra sidste år, da veteranen Joe Berger har stoppet karrieren. Det efterlader en linje, hvor right guard Mike Remmers var det stærkeste kort sidste år, men det var mere baseret på det han leverede, inden han blev flyttet væk fra sin oprindelige position som right tackle. Udover Remmers har holdet to spillere i 2.års-centeren Pat Elflein og den mere erfarne left tackle Riley Reiff, der kan bidrage med mere, hvis de finder deres topniveau. Dette er dog langt fra sikket, og Elflein starter også sæsonen på skadeslisten. Et tredje håb er rookien Brian O’Neill, men alt i alt ligner det en meget usikker omgang, der skal beskytte Cousins, Cook og de øvrige profiler. Derfor kan det blive en stor fordel, at Cousins tidligere har været god til at kompensere for manglende o-line-spil.
Forsvaret
Det var en rigtig vild sæson Vikings leverede i 2017, defensivt set. Både mod kast og løb var holdet næstbedst til at forhindre modstanderen i at producere yards, hvilket gjorde dem bedst af alle samlet set. Touchdowns tillod holdet heller ikke mange af. Det gjalt især gennem luften, hvor de 13 stk. det blev til, var lavest af alle. Endelig var Minneapolis-holdet også fint med i både sack- og interceptionkategorierne, hvilket efterlader indtrykket af et forsvar, der måske var NFL’s mest helstøbte i sidste sæson. Et forsvar, der vel at mærke vender rimeligt intakt tilbage i år.
Selvom Vikings’ er stærkt besat på alle defensive positioner, er det især bagkæden, der er skræmmende. Safety Harrison Smith er muligvis en af NFL’s bedste spillere og helt ubestridt en af de bedste på sin position. Sidste år bidrog den 29-årige profil i stort set alle facetter af forsvarsspillet, hvilket både kunne ses på hans 78 tacklinger og ikke mindst hans 5 interceptions. Smiths makker Andrew Sendejo, der især spiller fremad i banen, er også fortsat på holdet, men her kort før sæsonstart er der kommet en yderligere forstærkning til i form af den tidligere Bengal George Iloka. Han har tidligere spillet under Mike Zimmer i Cincinatti og vil være et godt ekstra kort at kunne smide på banen, hvis det giver mening at spille med 3 safeties. På cornerbackpositionen er Xavier Rhodes den store stjerne. Meget få spillere kan i den grad lukke receivere ned, som det er lykkedes for 28-årige Rhodes at gøre de seneste sæsoner. Han er dog langt fra den eneste solide receivermarkør på Vikings’ holdkort, der også tæller det tidligere 1.runde-draftvalg Trae Waynes, den evigt unge veteran Terence Newman og nu også rookien Mike Hughes, som blev valgt i 1.runde af årets draft. 21-årige Hughes har nogle problemer med sine tacklinger, men er ligesom sin nye læremester en fremragende mandsopdækker, der også bør have farten til at kunne få succes i NFL.
Pass rushet kunne måske godt producere lidt mere i år, men meget få hold kan diske op med så solid en starterduo som Everson Griffin og Danielle Hunter. 30-årige Griffin har været lidt længe om for alvor at bryde igennem, men med 13 sacks sidste år har han efterhånden definitivt slået sit navn fast som en af NFL’s bedste quarterback-jægere. 23-årige Hunter bidrog i den sammenhæng ”kun” med 7 sacks sidste år, men hans alder taget i betragtning er det klart, at han er fremtidens mand. Vikings har også bekræftet dette, ved at give ham en solid kontraktforlængelse i offseason. Udover de to startere er der også et fint ekstra kort i truppen i form af veteranen Brian Robison, der ganske vist er blevet 35, men fortsat er solid at have som situationsspiller.
Også på linebackerpositionerne er Vikings’ mere end godt besat. Eric Kendricks og Anthony Barr er de to primære profiler, der begge tackler så det slår gnister, samtidig med at begge 26-årige spillere ikke er uden evner i opdækningen mod kastet. Især Kendricks var vild sidste år, hvor det blev til hele 113 tacklinger og en betydelig rolle som leder på banen. Udover Kendricks og Barr består truppen desuden af solide navne som 2.årsspilleren Ben Gedeon og 3.årsspilleren Kentrell Brothers, der begge også kan komme til at spille en rolle i løbet af sæsonen. Brothers kommer dog først på banen efter spiluge 4, da han skal starte sæsonen med at afsone en dopingkarantæne.
Hvis der er et svagt punkt på Vikings-defensiven, er det måske midten af det forreste forsvar, men det er svært at tale om en egentlig svaghed, når en af starterne hedder Linval Joseph. Den 29-årige defensive tackle er et monster at løbe imod, samtidig med at han med 3.5 sacks sidste år også beviste, at han kan bidrage til presset på modstanderens quarterback. Både Josephs primære makker fra sidste år Tom Johnson og reserven Shamar Stephen er skiftet til Seahawks i offseason, men Vikings har hentet en erstatning i netop Seattle. 27-årige Sheldon Richardson har ikke været lige så alsidig i de seneste par sæsoner, som i sine første år i ligaen, men han er fortsat en force mod løbet, og vil dermed kunne give mere plads til Joseph ift. at kunne bidrage til presset. Reserverne for de to rutinerede startere bliver formentlig 2.årsspillerne Jaleel Johnson og Ifeadi Odenigbo, der har deres styrker i hhv. løbe- og presspillet.
Konklusionen
Det er all-in for Vikings nu, der med de massive investeringer i ikke mindst Cousins, men også en spiller som Richardson går benhårdt efter, at 2018 bliver året, hvor det for første gang lykkes at hente en mesterskab hjem til Minneapolis. Der bør også kunne lade sig gøre med en ny og bedre quarterback i et angreb, der allerede sidste år fungerede, samt et stjernebesat forsvar, der ikke har mistet afgørende profiler i offseason. Jeg tror helt bestemt, at det bliver til endnu en divisionssejr, da jeg klart ser Vikings som bedste mandskab i den ellers generelt stærke NFC North. Spørgsmålet er så, om det endelig lykkes at bryde slutspilsforbandelsen eller om det igen bliver til et bittert nederlag i de afgørende kampe.
- Navn: Minnesota Vikings
- Ejer: Zygi Wilf (siden 2005)
- Cheftræner: Mike Zimmer (siden 2014)
- Hjemmebane: U.S. Bank Stadium i Minneapolis, Minnesota (siden 2016)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2017: Tabte NFC-finalen (record: 13–3)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 1 i NFC North (record: 13–3)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: S Harrison Smith (7), CB Xavier Rhodes (28), WR Adam Thielen (71), EDGE Everson Griffin (79) og DT Linval Joseph (88)
- Årets gennembrud: RB Dalvin Cook
- Årets nøglespiller: QB Kirk Cousins
Red Zone Blog 