2017 blev året, hvor Eagles brød 57 sæsoners mesterskabstørke og vandt deres første Super Bowl-sejr. Det kan godt blive til en gentagelse i år, men der er nogle alvorlige usikkerheder på angrebet.
2017-sæsonen og offseason
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Eagles ikke lå i toppen af min PowerRank, da 2017-sæsonen begyndte. Det blev dog hurtigt klart, at Doug Pedersons arbejde med mandskabet, der kun var i 2.sæson efter Chip Kelly-fiaskoen, var mere end almindeligt effektivt. Efter en flot og klar sejr over divisionsrivalerne Redskins og et smalt nederlag til Chiefs gik Eagles nemlig i gang med lidt af en sejrsstime. I første omgang vandt holdet samtlige kampe frem mod friugen i spiluge 10, hvorfor recorden ved sæsonpausen hed 8-1. Herefter blev det til yderligere 2 sejre inden Seahawks fik stoppet stimen i uge 13, men med 10 sejre og bare 2 nederlag lignede Eagles allerede her en klar slutspilskandidat, der måske endda kunne spille med om mesterskabet. Forsvaret var fremragende gennem hele sæsonen og var især brutalt overfor modstanderens running backs. Intet hold tillod færre yards pr. kamp på jorden end Eagles, og det var også med til at løfte den samlede defensiv til ligaens top 5. Angrebet var også placeret i ligaens top 10, og ligeså gode som Philadelphia-mandskabet var til at stoppe modstanderen på jorden, næsten lige så effektive var de til selv at løbe med bolden, hvorfor de sluttede som 3.bedste løbeangreb i NFL målt på yards pr. kamp. Kasteoffensiven med 2.års-quarterbacken Carson Wentz i spidsen bidrog også meget positivt og var ligeledes placeret i ligaens bedste halvdel statistisk set.
Netop Wentz skulle i midlertid få en ærgerlig skæbne, da han i den afgørende spiluge 14-kamp mod Rams fik smadret ledbåndene i sit knæ fuldstændigt. Det lykkedes Eagles at vinde både den kamp og to af de tre sidste i grundspillet, men reserven Nick Foles lignede ikke en mand, der kunne bære holdet gennem slutspillet. Det blev dog til en sejr mod Falcons i holdets første slutspilskamp, men det var først og fremmest forsvarets fortjeneste. Alt ændrede sig imidlertid ugen efter i NFC-finalen mod Vikings. Foles og co. spillede en offensiv brandkamp, og da forsvaret samtidig fortsatte takterne fra Falcons-kampen, vandt Eagles hele 38-7. Alligevel troede de færreste på, at Eagles for alvor kunne modstå Tom Brady og Patriots i Super Bowl, og det blev også hurtigt klart at New England-mandskabet var en meget større mundfuld offensivt end de øvrige modstandere man havde mødt. Men igen leverede Foles og resten af angrebet en kanon indsats, og da det så endelig lykkedes defensiven at fremprovokere en fejl fra Patriots i kampens slutfase, blev sejren på 41-33 kørt hjem. Således endte Eagles med at vinde deres 4.mesterskab og deres første Super Bowl nogensinde.
Som Super Bowl-vindere har offseason naturligvis handlet en om først at fejre triumfen og derefter sørge for, at holde på så meget af truppen som muligt. Som mesterhold er mulighederne i draften begrænsede, og der er samtidig stor interesse for holdets spillere fra resten af ligaen i free agency. Holdledelsen i Philadelphia havde dog gjort deres hjemmearbejde ordentligt og sørget for at have vigtigste profiler på kontrakt. Derfor er det meget begrænset, hvad Eagles har måttet sige farvel til på spillerfronten ift. sidste år, og det er faktisk lykkedes at hente nogle interessante navne ind, der som minimum bør kunne bidrage til, at truppens niveau ikke er faldet.
I første omgang så det også ud til at Doug Pederson kunne undgå at skifte ud på sine to primære assistenttrænerposter efter Super Bowl-triumfen. Det ændrede sig dog efter McDaniels-skandalen, der igen kastede Colts ud i jagten på en ny cheftræner. Her faldt valget på Eagles’ offensive koordinator Frank Reich, der således har forladt Philadelphia efter to gode sæsoner. Pederson, der er elev af Andy Reid, har efterfølgende valgt at følge sin mentors eksempel og forfremme en af sine specialtrænere Mike Groh, der i sidste sæson var ansvarlig for holdets receivere. På forsvarssiden er det derimod fortsat den tidligere Lions-cheftræner Jim Schwartz, der er øverste ansvarlige, og han går ligesom sin chef ind i sin 3.sæson på posten. Derudover har Pederson og sportsdirektør Howie Roseman kunnet glæde sig over, at de selv har fået forlænget deres kontrakter i offseason, hvilket vist må siges at være fortjent, når man ser på, hvor meget de har udrettet på blot 2.sæsoner.
Angrebet
Det er gået fremad med Eagles’ kasteangreb de to første sæsoner efter valget af Carson Wentz som holdets nye quarterback i 2016-draften. Selvom Philadelphias offensiv gennem luften fortsat ikke er blandt den absolutte NFL-elite, og selvom den 25-årige spilfordeler fortsat har begrænsninger i sit spil, er der ingen tvivl om, at pilen indtil videre peger i den rigtige retning. Wentz spillede helt klart en afgørende rolle ift. mesterskabet, og selvom han endte sæsonen på skadeslisten, var hans 3.296 yards og 33 touchdowns vitale for den offensive succes i grundspillet. Ligeledes var det imponerende, at han kun kaste 7 interceptions i de 13 kampe, han nåede at spille. Derfor er det også altafgørende, at Wentz rent faktisk bliver helt klar igen ovenpå sin skade. I skrivende stund har han endnu ikke været på banen i preseason, og der begynder at gå rygter om, at holdet igen må satse på Nick Foles fra starten af sæsonen. Det burde måske ikke være et problem, når man tænker tilbage på slutspillet sidste år, men Super Bowl-MVP’en Foles har ikke set specielt godt ud i sæsonoptakten, hvilket har givet en del panderynker i Philadelphia.
Man skal dog huske på, at det var løbeangrebet, der var den mest effektive del Eagles’ offensiv sidste år. Den mest anvendte running back i forrige sæson var veteranen LaGarrette Blount, men han er ikke længere på holdet. Afløseren som primært løbevåben bør dog være på plads i form af Jay Ajayi, der kom til fra Dolphins i løbet af sidste sæson. 25-årige Ajayi, der går ind i sin 4.sæson, har tidligere haft svært ved at være kontinuerligt effektiv, men han gjorde det faktisk hæderligt i de kampe han spillede sidste år efter sit skifte. Nu har han haft en hel offseason til at sætte sig ind i Eagles’ offensive spilsystem, hvorfor han måske kan få sit helt store gennembrud som Philadelphias startende running back. Succesen på jorden sidste år handlede dog også om, at der blev anvendt forskellige spillere i forskellige situationer. Derfor skal Ajayi nok regne med at dele snaps med 3.årsspilleren Wendell Smallwood og 2.årsspilleren Corey Clement. Eagles får også Darren Sproles tilbage til årets sæson, og den 35-årige veteran lader til at være klar til endnu en tur i manegen som uforudsigelig x-factor.
Uanset hvem der ender med at være quarterback og running back for Eagles, får de fornøjelsen af at spille bag en offensiv linje, der var NFL’s stærkeste i 2017. Center Jason Kelce spillede bedre end nogensinde og var ligaens bedste på sin position. Han gjorde især en stor forskel i løbespillet, mens right guard Brandon Brooks til gengæld var holdets bedste ift. kasteblokeringerne, hvor han ikke tillod et eneste sack. Sammen med right tackle Lane Johnson, der også tilhører ligaens absolutte elite, udgør Kelce og Brooks en voldsomt stærk højreside, der alle vender tilbage i år. Det samme gør veteranen Jason Peters, der igen var suværen på left tackle-positionen, indtil hans sæson sluttede i spiluge 7 med overrevne kors- og ledbånd i det højre knæ. I en alder af 36 er det ikke sikkert, at Peters kan levere på samme niveau som tidligere ovenpå sådan en skade, men skulle han være i stand til at komme fuldt tilbage, vil Eagles’ råde over NFL’s måske bedste tackle-makkerpar i form af ham og Johnson.
Holdets receivertrup er karakteriseret ved, at der er tale om en bred gruppe af hæderlige spillere, der supplerer hinanden godt. De to primære startere fra sidste år Alshon Jeffery og Nelson Agholor, der bidrog med hhv. 789 og 768 yards samt hhv. 9 og 8 touchdowns, er begge fortsat på holdkortet, men Jeffery kommer desværre til at sidde ude i den første del af sæsonen efter en operation i skulderen. Der kommer derfor til at hvile et større pres på 25-årige Agholor end tidligere, da sidste års nr. 3 Torrey Smith ikke er i Philadelphia længere. I stedet har Eagles dog indhentet en trio bestående af Mike Wallace, Markus Wheaton og Kamar Aiken, der alle tidligere har været startere på andre NFL-hold. En eller flere af disse tre kan forhåbentlig supplere Agholor indtil Jeffery er klar igen. Derudover er det naturligvis også afgørende, om tight end Zach Ertz igen er klar til agere sikkerhedsnet, hvilket han i den grad gjorde sidste år. Hans 74 receptions og 824 yards var flest af alle på holdet, og han bidrog også med 8 touchdowns. Ertz er således i realiteten holdets største receiver-profil, men han er samtidig den eneste af holdets tre mest anvendte tight ends fra sidste 2017-sæsonen, der vender tilbage. Han har dog fået en ny spændende understudy i Dallas Goedert, der er kommet til via draften. Den 23-årige rookie kommer fra et meget lille college og vil helt sikkert skulle vende sig til NFL, men han lader til at have talent nok til at kunne blive en solid starter med den rette træning og udvikling.
Forsvaret
Som sagt var defensiven og ikke mindst løbeforsvaret Eagles’ stærkeste våben sidste år. Udover at være det hold, som det var sværest at flytte bolden imod på jorden, tillod Philadelphia-mandskabet også kun 7 løbede touchdowns. Det kompenserede godt for, at kasteforsvaret ikke var helt så sikkert. Det lykkedes dog at holde modstanderne til 24 touchdowns gennem luften, mens de 38 sacks og ikke mindst de 19 interceptions var med til at skabe en fin balance mellem de forskellige enheder på forsvaret.
Det er især Eagles’ forreste forsvar, der er skræmmende. I midten af frontkæden udgør Fletcher Cox en evig pinsel for modstanderen. Den 27-årige defensive tackle er på en gang en x-factor i presspillet mod modstanderens quarterback, samtidig med at han også lukker fremragende af mod løbet. Dette resulterer ofte i, at modstanderen vælger at sætte 2 eller 3 mand til at blokere Cox, som dog alligevel bidrog med 5.5 sacks sidste år. Pladsen ved siden af Cox blev det meste af sidste sæson varetaget af den 25-årige løbeforsvarsspecialist Timmy Jernigan, der også vender tilbage i år, mens holdets 3.mand fra sidste sæson Beau Allen derimod er skiftet til Buccaneers. Det er dog lykkedes at finde en fin erstatning i form af veteranen Haloti Ngata, der kommer med 3 solide sæsoner hos Lions i bagagen samt en lang og flot karriere hos Ravens før det. 34-årige Ngata er selvfølgelig kun en midlertidig løsning, men han bør kunne udgøre en meget stabil supplering af Cox og Jernigan.
Eagles’ sack-antal var ikke helt oppe i toppen af ligaen sidste år, men det vil være en alvorlig fejl, hvis man undervurderer holdets trup af pass rushere. Med 9.5 sacks havde Brandon Graham sin bedste sæson i karrieren i 2017, og den 30-årige profil vil helt sikkert gå efter som minimum at fastholde dette niveau fremadrettet. Grahams tidligere makker Vinny Curry, der endnu ikke levede helt op til forventningerne, er blevet fritstillet i offseason, men det er til gengæld lykkedes at hente Michael Bennett hos Seahawks. Han er ganske vist blevet 32, men han leverede alligevel 8,5 sacks i 2017. Med andre ord kan kombinationen af ham og Graham samt Cox på indersiden vise sig at blive rigtig giftig for enhver modstander. Dertil skal lægges, at Eagles også råder over sidste års 1.runde-valg Derek Barnett, der måske står foran sit store gennembrud, samt den 33-årige veteran Chris Long. Begge bidrog med 5 sacks sidste år, og mens Long primært skal bruges som situationsspiller, ligner Barnett faktisk det bedste bud på en starter modsat Graham. Endelig har holdet muligvis endnu et es i ærmet i form af rookien Josh Sweat, der måske mangler en del teknik, men har rigtigt gode atletiske evner.
Linebackerkorpset fik ikke helt så meget kredit som fronten af forsvaret, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at de spillede en stor rolle ift. præstationerne mod løbet. Rutinerede Nigel Bradham leverede 88 tacklinger og spillede samtidig også en væsentlig rolle som leder og spilfordeler. Hans primære makker Mychal Kendricks er ikke i Philadelphia længere, men til gengæld vender den talentfulde Jordan Hicks tilbage, efter at det kun blev til 7 kampe sidste år inden at en akillesskade satte en stopper for hans sæson. 26-årige Hicks er ligeson Bradham en solid tackler, men samtidig også en langt større faktor i opdækningen mod kastet, hvilket kan bidrage til at styrke det aspekt af Eagles’ defensiv, der haltede mest i 2017.
Når der var problemer mod kastet sidste år, handlede det naturligvis også om bagkæden og ikke mindst cornerbackpositionen. Ronald Darby, der kom til fra Bills kort før sæsonstart sidste år, gjorde det dog ganske hæderligt, og da han kun er 24 er der bestemt mulighed for, at han kan nå et endnu højere niveau. I modsatte side er Patrick Robinson, der ledte holdet i interceptions med 4 stk., endnu engang rejst videre, men holdledelsen lader til at tro på, at den hårdtslående 3.årsspiller Jalen Mills kan tage endnu et skridt fremad, efter at det tidligere 7.runde draftvalg var en af sidste sæsons positive overraskelser, omend han af og til gav for modstanderen for meget plads. Eagles råder også over to andre talentfulde spillere i sidste års to 2. og 3.runde-draftvalg Sidney Jones og Rasul Douglas, der ligesom Darby og Mills bør have fremtiden foran sig. Midten af det bagerste forsvar tilhører derimod fortsat de mere erfarne startere Malcolm Jenkins og Rodney McLeod. Den 30-årige altmuligmand og tacklemaskine Jenkins var igen her, der og alle vegne i 2017, mens hans 28-årige partner in crime McLeod agerede en forholdsvis sikker sidste skanse, der bidrog til at holde touchdown-antallet nede samt stod for 3 interceptions. De to vil igen i år blive suppleret af den aldrende journeyman Corey Graham, der med 38 tacklinger og 2 interceptede bolde også gjorde sit til at sikre sidste års mesterskab.
Konklusionen
Det er altid svært at være forsvarende mester. Det gælder ikke mindst i NFC, hvor konkurrencen pt. er hårdere end i den modsatte side af ligaen. Ikke desto mindre er mulighederne for, at Eagles kan gentage succesen, bestemt til stede. Det er lykkedes at fastholde truppens grundlæggende styrke, og selvom kampprogrammet med samtlige hold fra NFC og AFC South bestemt ikke er let, bør Philadelphia-mandskabet stadig være stærkest i deres egen division. Der er dog nogle tvivlsomme tendenser og usikkerhedsfaktorer på angrebet, som er svære at blive klog på førend at sæsonen går i gang. Derfor ser jeg ikke Eagles som de største titelfavoritter i år, omend jeg ikke bliver overrasket, hvis de igen når de afgørende kampe i januar-februar.
- Navn: Philadelphia Eagles
- Ejer: Jeffrey Lurie (siden 1994)
- Cheftræner: Doug Pederson (siden 2016)
- Hjemmebane: Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pennsylvania (siden 2003)
- Antal mesterskaber: 4 (1948, 1949, 1960 og 2017)
- Resultat 2017: Mestre (record: 13-3)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 1 i NFC East (record: 10-6)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: T Lane Johnson (27), DT Fletcher Cox (32), EDGE Brandon Graham (47), QB Carson Wentz (50), C Jason Kelce (56), TE Zach Ertz (69) og G Brandon Brooks (83)
- Årets gennembrud: EDGE Derek Barnett
- Årets nøglespiller: RB Jay Ajayi
Red Zone Blog 