Det var noget af en kanin Raiders trak op af hatten, da de præsenterede Jon Gruden som ny cheftræner efter sidste års skuffende sæson. Om det er en god beslutning er dog langt fra sikkert.
2017-sæsonen og offseason
Det er vist ikke en underdrivelse at sige, at der var store forventninger til Raiders inden sidste sæson. Det sort-og-sølvklædte hold havde i 2016 præsteret noget rigtig flot og underholdende angrebsfootball, som det var ventet, at der kunne bygges videre på i 2017, ikke mindst pga. bysbarnet Marshawn Lynch’ tilbagevenden til NFL som mandskabets nye startende running back. I den sammenhæng var der nok mange, der glemte at tage forsvarets mangler alvorligt nok, men sandheden er også, at det ikke kun var defensiven der endte med at skuffe fælt.
Det startede ellers som ventet med to klare sejre, men derefter tabte Raiders 4 kampe i træk, hvilket bl.a. inkluderede nederlag til divisionsrivalerne Broncos og Chargers. Inden friugen i spiluge 10 lykkedes det at hente to sejre yderligere, men med en record på 4-5 havde holdet i den grad ryggen mod muren før den sidste afgørende del af sæsonen. Det lykkedes dog ikke at få vendt rundt på situationen, og over de sidste 7 runder vandt Raiders kun to yderligere kampe. Specielt sæsonafslutningen med yderligere 4 nederlag på stribe blev rigtig grim og sandheden var, at Oakland-mandskabet, der er på vej til at flytte til Las Vegas inden for de kommende år, ikke kunne få nogen dele af spillet til at fungere for alvor. Angrebet, der som sagt havde imponeret i 2016, leverede slet ikke på samme niveau i 2017, hvor holdets offensive enhed endte med en placering midt i statistikken over yards pr. kamp. Forsvaret var som ventet blandt de svagere i ligaen, men også her var især holdets evne til at presse modstanderens quarterback og ikke mindst erobre bolden langt under det forventede.
Således var det ikke helt overraskende, at holdejer Mark Davis og sportsdirektør Reggie McKenzie i enighed fyrede cheftræner Jack Del Rio, selvom han var manden, der havde ført holdet tilbage til slutspillet året før. Imidlertid er det blevet meget tydeligt, at Davis og McKenzie, der ellers har været på bølgelængde siden sportsdirektørens ansættelse ifm. holdejerens overtagelse af Raiders efter sin far Als død i 2011, ikke var enige om, hvem afløseren skulle være. Davis’ havde nemlig taget kontakt til en mand, som de færreste inklusiv McKenzie så som en realistisk mulighed. Det var nemlig lykkedes holdejeren, at overtale den tidligere Raiders-cheftræner og senere Super Bowl-mester med Buccaneers Jon Gruden til at vende tilbage til trænergerningen efter 9 sæsoner som ekspertkommentator på ESPN’s Monday Night Football-kampe. Med det CV Gruden har, er han ikke en mand, der vil acceptere at vende tilbage uden en anseelig magt over sammensætningen af sin trup, hvorfor det i offseason har været tydeligt, at der ikke har været enighed mellem ham og McKenzie omkring hvilke spillere, der skulle hentes ind via draften og free agency. Der lader således til at være en magtkamp i gang mellem en sportsdirektør, som mange tilskriver den fremgang Raiders trods alt har oplevet de seneste sæsoner, og en cheftræner, der godt nok tidligere har leveret resultater men ikke har ledet et NFL-mandskab i 9 år. Pga. opbakningen fra Davis lader det til, at Gruden foreløbig har vundet den kamp, hvilket ikke nødvendigvis er positivt, når man tænker på den kontinuitet, der ellers lå i McKenzies arbejde.
Udover at Gruden tydeligvis har haft en markant indflydelse på holdkortets udformning, har han også helt selv fået lov at sammensætte sit trænerteam. Som sin primære assistent på angrebet, der er Grudens egen specialitet, har den tilbagevendte cheftræner valgt Greg Olson, der tidligere har været offensiv koordinator hos Jaguars og sidste år arbejdede under Sean McVay og Matt LaFleur som quarterback-træner hos Rams. På forsvarssiden bliver det den erfarne Paul Guenther, der får det overordnede ansvar. Han kommer fra 12 års arbejde som assisent hos Bengals, hvor han de sidste tre sæsoner har været i en tilsvarende rolle som defensiv koordinator.
Angrebet
En spiller, der på mange måder personificerede sidste års nedtur, var Raiders’ quarterback. Derek Carr, der ellers havde været manges bud på en ny spilfordelerstjerne i ligaen efter hans flotte 2016-sæson, tog et alvorligt skridt tilbage i 2017. Værst var det, at hans antal af interceptions steg fra 6 til 13, samtidig med både hans yards-antal (3.496) og touchdown-antal (22) var markant lavere end året før. Derudover var det en generel tendens sæsonen igennem, at Carr gik totalt i panik, hver gang han kom under pres og havde svært ved at improvisere, når det var nødvendigt. Ingen vil betvivle, at Carr stadig er manden, der kan lede Raiders-angrebet mod nye højder. Men den 27-årige quarterback skal genfinde 2016-takterne, hvis det skal lykkes, og spørgsmålet er om Gruden er manden, der kan hjælpe ham i den retning.
Det skal dog siges, at Carr bestemt heller ikke fik den nødvendige hjælp af sine receivere sidste år, hvor især 1.valget Amari Cooper var en stor skuffelse. Det 24-årige 1.runde-valg fra 2015-draften har alle redskaberne til at blive en 1.klasses NFL-receiver, hvis bare han kunne finde ud af at gribe bolden. Gang på gang blev der sendt kast i Coopers retning, som så ud til at ligge perfekt, men som alligevel endte på jorden. I alt sluttede han på sølle 680 yards for sæsonen, og selvom hans touchdown-antal på 7 var godkendt, så skal præstationerne være bedre i år. Coopers makker fra de seneste sæsoner Michael Crabtree er som bekendt skiftet til Ravens, men Gruden har tydeligvis ment, at det ville være bedst for både Carr og Cooper, at få noget rutineret hjælp omkring sig. Derfor har Raiders investeret massivt i receiverpositionen med tilgangen af Jordy Nelson og Martavis Bryant. 33-årige Nelson var igennem mange sæsoner Aaron Rodgers’ bedste ven i Green Bay, men spørgsmålet er om han fortsat har det niveau, som vi så i sæsonerne 2013, 2014 og 2016. Til dels er han ikke helt ung længere, og derudover har Packers-receivere en tendens til ikke at levere samme præstationer, når det ikke længere er Rodgers, der kaster bolden til dem. 26-årige Bryant har i perioder gjort en forskel som den hurtige dybe trussel hos Steelers, men han har haft store problemer uden for banen, der bl.a. resulterede i, at han sad ude hele 2016 med karantæne. Gruden har også meldt ud, at Bryant skal gøre sig fortjent til pladsen på et hold, der også tæller potentielt spændende navne som Seth Roberts og Ryan Switzer samt tight Jared Cook, der var den mest anvendte receiver i 2017 af de spillere, der fortsat er på holdet.
Et andet problem for Raiders-offensiven i 2017 var, at den offensive linje, der i 2016 var blandt de allerbedste i NFL, tog et lille skridt tilbage. Samlet set var o-linen dog stadig blandt de 10 bedste i ligaen, og især midten med center Rodney Hudson samt de to guards Kelechi Osemele og Gabe Jackson var grundlæggende set stadig mere end solide. De var bare ikke helt oppe og ramme deres topniveau, og det gjaldt også for den efterhånden 35-årige left tackle Donald Penn, der måske begynder at kunne mærke alderen trykke. Han har i offseason måtte acceptere en lønnedgang, og samtidig valgte Raiders også at bruge deres 1.valg i draften på at finde hans potentielle afløser. Kolton Miller er en vanvittig atlet, men mangler utroligt meget på teknikfronten og spilforståelsen, hvis han skal opnå succes i NFL. Måske er det grunden til, at Gruden har insisteret på, at Miller ikke skal bruges på den right tackle position, der har været en hovedpine for holdet gennem flere sæsoner, og dermed formentlig også bliver det i år.
Marshawn Lynch’ comeback til NFL og Oakland blev ikke det triumftog, som både den farverige running back og hans nye hold havde håbet på. Den 32-årige veteran lå dog stabilt på 4.3 yards pr. forsøg, og hans 891 yards i alt samt 7 touchdowns var også helt i orden. Gruden har dog vurderet, at Lynch har brug for yderligere support end de to udviklingsspillere Jalen Richard og DeAndre Washington, der ellers gjorde det hæderligt ift. den rolle de udførte sidste år. Derfor er den tidligere starter fra Buccaneers Doug Martin blevet hentet til, selvom det er meget usikkert, hvad han kan bidrage med. Martin har i to sæsoner siden sin debut i ligaen i 2011 leveret rigtigt store præstationer, men resten af tiden har der i den grad været langt mellem snapsene, og da han efterhånden er blevet 29, er det tvivlsomt om ”The Muscle Hamster” i realiteten har mere at byde på.
Forsvaret
Allerede inden sidste sæson stod det klart, at Raiders’ forsvar ikke ville være den del af holdet, der kunne afgøre kampene, hvorfor det heller ikke var uventet, at den defensive enhed rangerede i nærheden af ligaens nederste 4.del. Den lille positive historie var, at løbeforsvaret faktisk gjorde det hæderligt, men det kunne ikke kompensere for, at kasteforsvaret havde det rigtigt svært. Især var det skuffende, at holdets pass rush kun producerede 31 sacks og at det kun blev til 5 interceptions, hvilket var dårligere end alle andre hold i NFL.
Raiders er ellers på papiret i besiddelse af nogle fremragende quarterback-jægere. Det gælder ikke mindst Khalil Mack, der i 2016 blev kåret til Defensive Player of the Year. Med 10.5 sacks var Mack stadig en meget stabil faktor på den front i 2017, og da han samtidig også bidrog med flere tacklinger end nogensinde før, er det svært at sætte en finger på den 27-årige stjernes præstation. Måske netop derfor har han krævet at få genforhandlet sin kontrakt, hvilket holdledelsen imidlertid ikke har været villig til. Derfor er Mack ikke mødt op i træningslejren, og Raiders risikere således at skulle starte sæsonen uden deres største defensive profil og største trussel mod modstanderens quarterback. Skulle Mack ikke være med fra start af, efterlader det holdet med en pass rusher-trup, hvor kun den erfarne Bruce Irvin, der bidrog med 8 sacks sidste år, for alvor har bevist at han har niveauet til at være en konstant faktor. Den tidligere Cardinal Frostee Rucker er rutineret, men han er efterhånden blevet 34 og bør ikke kunne gøre en afgørende forskel, mens rookien Arden Key måske har potentialet til at blive noget stort, men med alle de problemer han har haft på og uden for banen er det ikke til at sige, hvilken karriere han ender med at få.
På trods af kasteangrebets massive problemer sidste år, er der ikke blevet skiftet afgørende ud i bagkæden. Det er således fortsat veteranen Reggie Nelson, der er omdrejningspunktet, selvom at den 34-årige safety tog et alvorligt skridt tilbage sidste år. Nelson bidrog ganske vist med et massivt antal tacklinger, men ift. at han egentlig er tiltænkt rollen som sidste skanse bagerst på banen, var hans antal af blokerede kast og interceptions højst skuffende sammenlignet med det han tidligere har leveret. Det er dog ikke givet, at den tidligere Jet og Texan Marcus Gilchrist, der er hentet ind som potentiel erstatning, kan gøre det meget bedre. Det tidligere 1.runde-draftvalg Karl Joseph kommer formentligt til at starte ved siden af Nelson eller Gilchrist, men hans styrker ligger primært som tackler i den fremadrettede spil. Hvor der er en hvis klarhed omkring safetypositionerne, er pladserne som startende cornerbacks meget åbne. Gareon Conley kommer forhåbentlig stærkt tilbage, efter at han fik sin rookiesæson totalt smadret af en skade. Udover 2.årsspilleren er de to stærkeste kort nok journeymanden Rashaan Melvin samt veteranen Leon Hall, men ingen af disse er for alvor imponerende.
Noget af det, som holdledelsen i Raiders allerede måtte erkende i løbet af sidste sæson var, at det var nødvendigt med noget mere rutine på linebacker-positionen. Det løste man sidste år ved at hente NaVorro Bowman ind, men den nye ledelse under Gruden var åbenbart ikke tilfreds med den tidligere 49er-stjerne. Han bliver derfor i år erstattet af veteranen Derrick Johnson, der kommer med 13 års erfaring fra ærkerivalerne Chiefs i bagagen. 35-årige Johnson er først og fremmest kendt som en bundsolid tackler, der formår at stoppe modstanderens løbeangreb overalt på banen. I Oakland skal han dog formentlig først og fremmest bidrage med rutine og lederevner på et altovervejende ungt forsvar. De øvrige pladser som primær spillere i midten af Raiders-defensiven ser lige nu ud til at gå til de ligeledes nytilkommende Tahir Whitehead og Emmanuel Lamur, der begge har erfaring og virker solide, uden at de for alvor kan være kampafgørende.
Det midterste forsvar forrest på banen var faktisk det, der imponerede mest sidste år. Det handlede især om Eddie Vanderdoes, der havde en rigtig hæderlig rookiesæson i rollen som runstopper. 2.årsspilleren døjer dog med skadesproblemer, der gør, at han formentlig må starte sæson ude, hvorfor hans plads i starten formentlig vil blive dækket af den solide men uinteressante Justin Ellis. En anden mulighed kan være 2.runde-valget fra årets draft P.J. Hall, men han spillede ikke på højeste niveau i college og viste alligevel en del tekniske svagheder. Den anden midterplads, der formentlig skal dækkes af en mere pres-spillene type, vil formentlig gå til Mario Edwards, der efter at være mislykkedes som pass rusher på ydersiden, nu forsøger sig som inside pass rusher. Han kan dog presses af Maurice Hurst, der af mange faktisk blev betragtet som det største interior lineman-talent i årets draft. Når han alligevel faldt helt til 3.runde skyldes det efter alt at dømme den hjertefejl, som lægerne opdagede, da han blev testet til Combine. Hurst har dog fået grønt lys til at spille, og han ser ud til at være en vanvittig intelligent og teknisk dygtig spiller, der både har vist styrke mod løbet og meget solide pass rush evner i college. Jeg bliver ikke overrasket, hvis han ender med at få en flot karriere i NFL og som minimum tilkæmper sig en plads i Raiders’ startopstilling i løbet af sæsonen.
Konklusionen
Lige som ærkerivalerne Chiefs er Raiders utroligt svære at blive kloge på. For det sortklædte Oakland-mandskab handler det især om, at det er meget svært at gennemskue, om ”Projekt Gruden” er galt eller genialt. Den tilbagevendte chef har tydeligvis prøvet at lukke nogle af holdets huller med de veteraninvesteringer han har fået igennem, men samtidig går denne strategi netop imod den tilgang om langsigtet spillerudvikling som den hidtidige chef McKenzie har praktiseret. Derudover er der usikkerheden om, hvorvidt Gruden stadig har de nødvendige kvaliteter efter 9 år uden for ligaen. Endelig er der spørgsmålet om, hvor meget den kommende flytning til Las Vegas kommer til at betyde for opbakningen. Alt i alt tror jeg, at der er for mange usikkerheder omkring Raiders til, at det kan blive en rigtig god sæson, selvom kampprogrammet med AFC North og NFC West ikke er det værste.
- Navn: Oakland Raiders
- Ejer: Mark Davis (siden 2011)
- Cheftræner: Jon Gruden (siden 2018)
- Hjemmebane: Oakland-Alameda County Coliseum i Oakland, Californien (siden 1995)
- Antal mesterskaber: 3 (1976, 1980 og 1983)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 6–10)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 3 i AFC West (record: 7–9)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: EDGE Khalil Mack (13) og G Kelechi Osemele (60)
- Årets gennembrud: DT Maurice Hurst
- Årets nøglespiller: QB Derek Carr
Red Zone Blog 