Efter en rigtig skidt sæsonstart lykkedes det næsten Chargers at få vendt det hele rundt og nå slutspillet i holdets 1.sæson i LA. I år kan de måske blive den helt store positive overraskelse.
2017-sæsonen og offseason
I begyndelsen lignede forrige sæson det ventede overgangsprojekt for Chargers. Holdet, der efter 56 år i San Diego var vendt tilbage til stedet, hvor det hele begyndte i 1960, skulle med en ny cheftræner i front forsøge at starte forfra efter et skuffende 2016, der udover den potentielle flytning var præget af middelmådigt spil og skuffende præstationer. Efter at de første fire kampe var endt med nederlag, var mange derfor allerede klar til afskrive Chargers som et af 2017-sæsonens svageste hold. Selvom kampene havde været tætte, manglede holdet tydeligvis niveau, ligesom at en stor bunke skader og manglende publikumsopbakning på den lille midlertidige hjemmebane StubHub Center i LA-forstaden Carson prægede fortællingen om The Bolts anno 2017.
Men fra og med sejren over Giants i spiluge 5 var det som om, at bøtten vendte fuldstændigt for den nye cheftræner Anthony Lynn, der sammen med sin erfarne trænerstab tydeligvis lykkedes med at løfte sit mandskab. Frem mod pausen i spiluge 9 tabte holdet kun til Patriots, og efter friugen blev det kun til to yderligere nederlag resten af sæson, begge i øvrigt til senere slutspilshold. Især holdets angreb var fremragende, og gennem luften endte Chargers faktisk med at være 2017-sæsonens bedste mandskab med 276,9 yards pr. kamp. På forsvarsiden var det samlet set lidt mere gennemsnitligt, men især mod kastet stod defensiven rigtigt godt. Det resulterede i, at Chargers med en record på 8-7 inden sidste spillerunde faktisk havde en formel chance for at gå i slutspillet på trods af den dårlige sæsonstart. Der skulle dog ekstraordinær hjælp til udefra, så selvom LA-mandskabet vandt sæsonens sidste kamp, blev det ikke til mere football end de 16 grundspilskampe i 2017.
Optimismen oven på sidste sæson har dog været tydelig hos Chargers gennem hele offseason. Med holdets solide udvikling in mente og troen på, at mandskabet faktisk altovervejende har de fornødne midler til at opnå succes, har der generelt været en positiv stemning omkring cheftræner Lynn, der har fået stor ros for det arbejde han udførte sidste år, og sportsdirektør Tom Telesco, der i fællesskab med Lynn og resten af trænerstaben virker til at have arbejdet stabilt og velovervejet ift. at finde nogle udvalgte navne i free agency, der måske kan lukke de sidste huller i truppen. Der har også altovervejende været rosende ord tilovers ift. holdets draft, der ligeledes virkede fornuftig ift. de mangler, der fortsat er på holdet. Ikke mindst var det en succes at få valgt en af draftens bedste spillere, der højst overraskende dumpede ned til Chargers 17.valg i 1.runde.
Oven på sidste sæsons resultat har der som forventet ikke været nogen grund til at skifte afgørende ud i trænerteamet. Cheftræner Lynn levede som sagt fuldt ud op til forventningerne som en stærk leder, der hurtigt vinder sine spilleres tillid. Desuden er der også stor tilfredshed med begge holdets to meget rutinerede koordinatorer. Ken Whisenhunt og Gus Bradley har begge fortid som cheftrænere i NFL, og selvom ingen af dem i længden havde succes hermed, kan deres evner til at lede det mere detaljeorientere aspekt af hhv. angreb og forsvar ikke betvivles. Håbet er, at de to i samarbejde med Lynn kan fastholde de dele af offensiven og defensiven, der virkeligt fungerede sidste år, samtidig med at de gennem udvikling af holdets nyinvesteringer kan løfte de elementer ad spillet, der var mere tvivlsomme i 2017.
Angrebet
Chargers kasteangreb var som sagt det bedste i hele NFL målt på yards pr. kamp sidste år, og den vigtigste spiller ift. denne succes var klart holdets erfarne quarterback. Philip Rivers har altid været vurderet til at ligge lige under den absolutte elite på sin position, men mindre kan bestemt også gøre det. I 2017 havde Rivers således sin bedste sæson siden 2013 med en quarterback-rating på 96.0, hvilket var afgørende for den succes Chargers havde med at flytte bolden. Han var endnu engang placeret i ligaens top ift. yards (4.515) og touchdowns (28), men måske vigtigst af alt var det, at han fik reduceret sit antal interceptions betragteligt. Med kun 10 stk. mod 21 i 2016 fik den nu 36-årige spilfordeler virkelig strammet op på sin beskyttelse af bolden, og således er der fortsat fuldstændig enighed om, at Rivers, der går ind i sin 14.sæson og sin 12. som starter, er manden der kan føre Chargers til holdets første Super Bowl-triumf, også selvom han er indehaver af NFL’s grimmeste kasteteknik.
En væsentlig forklaring på, at kasteangrebet fungerede så godt sidste år var dog også, at holdets største receiver-profil endelig lykkedes med at spille en hel sæson uden skader. 26-årige Keenan Allen har godt nok haft svært ved at holde sig på banen i sin hidtidige NFL-karriere, men sidste år var han endelig tilgængelig hele sæsonen. Det resulterede i imponerende 1.393 yards samt 6 touchdowns for manden, der konsekvent har været Rivers’ yndlingsmål, når han har været klar til at spille. Med Allens tidligere skadesproblemer in mente og behovet for en fordeling af boldene er det dog vigtigt, at Chargers’ øvrige receiverkorps også bidrager med så meget som muligt. Tyrell Williams, der gjorde det flot i 2016 i Allens fravær, var en solid 2.receiver sidste år med 728 yards og 4 touchdowns, men den 26.årige speedster bliver nok aldrig mere end en suppleant. Derfor håber Lynn og co. på, at holdets 1.runde-valg fra 2017-draften Mike Williams, der havde en meget svær rookiesæson pga. skader og tilvendingsproblemer, får sit helt store gennembrud i år. Alternativt må der som sidste år satses på en kombination af Tyrell Williams og Travis Benjamin bagved Allen, men selvom dette fungerede fint sidste år, er det ikke den løsning, som Lynn og Ken Whisenhunt ønsker at anvende på langt sigt. Selvom receiverkorpset overordnet set ser stærkt ud, var det et alvorligt tab at tight end Hunter Henry i offseason blev skadet for sæsonen. 3.årsspilleren beviste ellers sidste år, at han var klar til at overtage rollen som Rivers’ sikkerhedsventil, men desværre blev Henry seneste offer for den skadesforbandelse, der tilsyneladende hviler over LA-mandskabet. Umiddelbart bliver han afløst af den rutinerede Virgil Green, der er kommet til fra Broncos, men primært var tiltænkt en rolle som blokeringsspiller. I kulissen spøger den 38-årige legende Antonio Gates dog fortsat. Han blev sidste år den mest scorende tight end i NFL’s historie, og selvom han ikke kan bidrage med meget ned af banen længere, har han formentlig stadig hænderne til at være en giftig ekstra mand i redzone, hvis Chargers altså vælger at give ham en ny kontrakt.
Løbeangrebet havde det i modsætning til kasteangrebet svært i 2017 og endte lige omkring den dårligste 4.del ift. yards pr. kamp. Skal dette forbedres, handler det især om en spiller. Det lykkedes Melvin Gordon at komme over 1.000 yards for første gang i sin 3.NFL-sæson, og han bidrog også med 8 touchdowns. Derudover var han også Rivers næstmest anvendte receiver og kunne efter sæsonen notere sig 476 yards og 4 touchdowns gennem luften. Problemet er, at den 25-årige Gordon, der i sin tid blev draftet til at være holdets nye franchise-running back, ikke virker effektiv nok i sine løb. Et snit på 3,9 yards pr. forsøg er ikke nok i det lange løb, og sidste år kunne Gordon vel og mærke ikke gemme sig bagved, at have haft samme problemer med skader og missede kampe som i sine to første sæsoner. Derfor skal vil det formentlig være et krav fra Lynn, der selv er tidligere NFL-running back og running back-træner, at hans primære løbespiller løfter sit niveau i den kommende sæson. 2.årsspilleren Austin Ekeler gjorde det hæderligt som understudy sidste år, men det er tvivlsomt om han har niveauet til at være fulltime starter.
Selvom Rivers kun blev sacked 9 gange i 2017, var Chargers o-line blandt de svagere enheder i ligaen, hvilket bl.a. kan ses på det antal gange, hvor spilfordeleren måtte smide bolden væk (35). Free agency-investeringen Russell Okung var en stor opgradering på left tackle, men i midten af kæden led holdet kraftigt under, at rookie Forrest Lamp blev skadet inden sæsonen, mens holdets andet o-line-draftvalg fra sidste år Dan Feeney havde svært ved finde sine ben i NFL. Lamp er nu formentlig klar til at starte, mens Feeney forhåbentlig tager et skridt fremad i sin 2.sæson. Kombineret med tilføjelsen af den tidligere Dolphins-center Mike Pouncey er der gode mulighed for, at LA-mandskabet vil være endnu bedre til at beskytte Rivers samt hjælpe Gordon i år, omend det ikke er givet.
Forsvaret
Samlet set var Chargers-forsvaret placeret midt i statistikken over tilladte yards pr. kamp sidste år, men det dækker i dette tilfælde over en ekstrem forskel på holdets evne til at lukke af for hhv. kast og løb. Kasteforsvaret tillod 3.færrest yards pr. kamp, og samtidig var holdet også tæt på toppen af statistikkerne ift. sacks og interceptions. Løbeforsvaret havde derimod voldsomt svært ved at stoppe modstanderen og tillod faktisk næstflest yards af alle, selvom det dog lykkedes at lave en hvis begrænsning, når der skulle lukkes af i redzone.
En afgørende faktor ift. sidste års succes mod kastet er den fremragende duo af quarterback-jægere, der fører holdets pass rush an. Af de 43 sacks som Chargers blev noteret for sidste år, stod Joey Bosa og Melvin Ingram for lidt over halvdelen. Begge spillere bidrog med et 2-cifret antal og udgør tilsammen måske den stærkeste startende pass rush-duo i hele ligaen. Bosa er den rendyrkede quarterback-jæger, der har en sublim teknik og bruger sine hænder helt ekstremt godt ift. at komme fri af modstanderens o-line. Det sidste er især imponerende, når man tænker på, at han kun er 23 og blot går ind i sin 3.sæson. Den mere erfarne Ingram lever i højere grad på sin hurtighed, men det er også mere end rigeligt til, at han sammen med Bosa er en pestilens for et hvert angreb. Den 29-årige profil er også en stærk ledertype, der udover at jage quarterbacks også er mere end solid mod løbet.
Udover det stærke presspil er det naturligvis også bagkædens fremskridt, der har været afgørende ift. Chargers’ evne til at lukke modstanderens kasteangreb ned. Casey Hayward har siden sit skifte fra Packers inden 2016-sæsonen udviklet sig til at være en af ligaens bedste cornerbacks, og selvom hans interception-tal ikke var ligeså højt sidste år, var han alligevel afgørende set ift. at modstanderens quarterback ofte gik efter at kaste væk fra ham. 4 interceptions er dog også mere end godkendt for den 28-årige Hayward. I modsatte side bliver det igen i år 3.årsspilleren Trevor Williams der starter, efter at han leverede et mindre gennembrud sidste år, og at Jason Verrett endnu engang formåede at skade sig selv så alvorligt i offseason, at han heller ikke i 2018 kan spille en eneste kamp. Den hårdt tacklende Desmond King kommer derfor ligeledes igen til at udgøre supplementet til de to startere. I midten af bagkæden har Chargers sagt farvel til Tre Boston efter bare en sæson, selvom han med 5 interceptions var holdets bedste ballhawk sidste år. Håbet er, at enten 2.årsspilleren Rayshawn Jenkins eller den mere erfarne Adrian Phillips er klar til at indtage pladsen ved siden af Jahleel Addae, der mest arbejder fremad i banen og var holdets bedste tackler sidste år. En interessant spiller i denne sammenhæng er dog holdets 1.runde-draftvalg, der som nævnt lidt overraskende faldt helt ned til Chargers og 17.valget. Derwin James var nemlig af mange blevet udpeget som en af draftens bedste spillere. Den 22-årige rookie virker som den ultimative hybridspiller, der kan bruges på stort set alle positioner i de to bagerste forsvarsenheder. Det bliver derfor meget interessant at følge, hvordan Gus Bradley vil bruge James, ikke mindst ift. understøttelsen af holdets linebackere.
Netop linebackerkæden havde store problemer sidste år, hvilket var den væsentligste forklaring på, at det var så nemt at flytte bolden på jorden mod LA-mandskabet. 3 af de 4 primært anvendte startere fra sidste sæson – Denzel Perryman, Jatavis Brown og Kyle Emanuel – er dog fortsat på holdkortet og vil alle sammen være blandt de mulige startere i år. Men jf. udfordringerne med at stoppe løbet i 2017 er ikke umuligt, at en af holdets to interessante rookies på positionen kan få chancen. Uchenna Nwosu er umiddelbart den mest talentfulde af de to, men pga. hans størrelse og begrænsede evner som tackler, vil han måske i virkeligheden være et bedre supplement som pass rusher end som decideret linebacker. Kyzir White spillede derimod safety i college, men vil nok have for store problemer i opdækningen til at spille den position i NFL. Derimod har han spilforståelsen og ikke mindst fysikken til at blive en rigtig solid tackler ved eller tæt forsvarets front.
Forrest bliver det igen i år veteranen Brandon Mebane, der starter sammen med den ligeledes erfarne Corey Liuget. Selvom disse to også havde deres udfordringer ift. løbet sidste år, var de som sagt gode til at lukke af tæt på endzone. Liuget kommer dog til at starte sæsonen med en 4-kamps karantæne, hvorfor det måske bliver en mulighed for, at vi får set endnu en rookie tidligt på året i form af Justin Jones. Der er dog en del tvivl om, hvad den 21-årige spillers potentiale egentlig er, hvorfor det kan være for tidligt at kaste ham for løverne.
Konklusionen
Chargers er helt klart mit joker-hold i år. Sidste sæson viste, at holdet faktisk er rigtigt stærkt på mange af de afgørende positioner, og de vigtigste spillere ift. disse aspekter af spillet er fortsat gode og fortsat en del af truppen. Dertil kommer, at holdledelsens strategi ift. free agency og draften har virket yderst fornuftig og at truppen virker styrket på de punkter, der sidste år skabte problemer for holdet. Kombineret med en god og erfaren trænerstab samt et spiseligt kampprogram, ser jeg Chargers som favoritter til at vinde deres division i år, og i slutspillet er alt som bekendt åbent.
- Navn: Los Angeles Chargers
- Ejer: Alex G. Spanos (siden 1984)
- Cheftræner: Anthony Lynn (siden 2017)
- Hjemmebane: StubHub Center i Carson, Californien (siden 2017)
- Antal mesterskaber: 1 (1963 i AFL)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 9-7)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 1 i AFC West (record: 11-5)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: CB Casey Heyward (19), EDGE Joey Bosa (30), WR Keenan Allen (43), EDGE Melvin Ingram (48) og QB Philip Rivers (73)
- Årets gennembrud: S Derwin James
- Årets nøglespiller: RB Melvin Gordon
Red Zone Blog 