Efter sidste års katastrofe starter de forfra i Indianapolis med nyt trænerteam og en meget ny trup. Holdets store quarterback-stjerne er dog tilbage, men er det nok til at undgå en ny nedtur?
2017-sæsonen og offseason
For Colts blev resultatet af deres 2017-sæson allerede besejlet i forrige offseason, da holdets ubetinget største profil tog en afgørende beslutning. Quarterback Andrew Luck havde haft problemer med sin højre skulder siden 2015-sæsonen, og nu var tiden inde til at få løst problemet via en operation. Imidlertid viste det sig, at skaden og den nødvendige operation var langt mere komplicerede end som så, og meget hurtigt blev det klart, at Luck ville få svært ved at nå at blive klar til sæsonstarten 2017. Da sæsonen begyndte havde holdets store profil fortsat ikke været på træningsbanen, og rygterne begyndte efterhånden at svire om, at den mand, der er blevet kaldt sin generations største quarterback-talent, måske ville misse hele sæsonen. Et rygte, der blev definitivt bekræftet 2 måneder inde senere, da Luck d. 2.november blev placeret på IR-listen.
På det tidspunkt var Colts’ sæson allerede så godt som løbet ud i sandet. Indtil da havde Indianapolis-mandskabet kun vundet 2 af de foreløbigt 8 kampe, og efter Lucks definitive afbud blev det kun til 2 sejre yderligere resten af året. Sandheden var også, at Colts hverken kunne få spillet til at fungere på angreb eller forsvar, og selvom skader spillede en rolle, var det simpelthen også bare et spørgsmål om, at truppens niveau ikke var godt nok. Offensivt var det især kastespillet, der ikke fungerede i Lucks fravær. Colts var 3.dårligst ift. yards pr. kamp gennem luften og på touchdowns-fronten var det helt skidt, da kun 13 af slagsen var delt dårligst af alle NFL-hold. Defensivt var det bare generelt skidt, og både mod løb og kast havde Colts-forsvaret det rigtigt svært hele sæsonen igennem.
Med en record på 4 sejre og 12 nederlag var det klart, at der skulle forandringer til. I forvejen havde der været talt om, at 2017 var en make-or-brake sæson for cheftræner Chuck Pagano, og med den skuffende præstation, som holdet endte med at lægge for dagen, var det fuldt forståeligt at sportsdirektør Chris Ballard endelig skilte sig af med en træner, der havde været på holdet længe førend han selv blev ansat. Hvor fyringen af Pagano var ventet, var der ingen der var forberedt på det cirkus, der fulgte bagefter. Efterhånden som ansættelsesprocesserne og NFL-slutspillet parallelt forløb, var det kun Colts og Lions, der fortsat officielt manglede at ansætte en ny cheftræner. Alt pegede dog på, at årsagen hertil var, at de to hold havde aftaler med Patriots’ hhv. offensive og defensive koordinator, som først officielt kunne bekræftes efter Super Bowl. Men hvor Lions som ventet præsenterede Matt Patricia få dage efter den store finale, meddelte Josh McDaniels pludselig, at han alligevel ikke ønskede at overtage det ledige sæde hos Colts, men i stedet ville fortsætte som offensiv assistent i New England. Det skabte naturligvis en voldsom polimik, men Ballard fik dog hurtigt genoptaget ansættelsesprocessen og kunne kort efter alligevel præsentere en ny cheftræner, der ovenikøbet kom fra de nykårede mestre. Holdets 2.valg viste sig nemlig at være 56-årige Frank Reich. Han kommer med 10 års erfaring som offensiv træner i NFL og startede faktisk i sin tid sin karriere i hos Colts i 2008. Han kom for første gang for alvor i søgelyset, da han i 3 år var ansat hos Chargers som først quarterback-træner og senere offensiv koordinator. Denne ansættelse var langt fra en succes og endte med en fyring efter katastrofesæsonen 2015, men efterfølgende fik Reich en ny chance, da Doug Pederson ansatte ham hos Eagles, hvor han var med til at udvikle sidste sæsons Super Bowl-vindende mandskab.
Resten af offseason er gået med at forsøge at genopbygge en trup, der som sagt virkede til at have vanskeligheder på stort set samtlige positioner i 2017. I den sammenhæng havde Colts rigtigt gode muligheder i årets draft, hvor holdet pga. en række handler havde 11 valg, hvoraf de 4 var i 2.runde. Imidlertid har der efter draften været en del kritik af Ballards strategi, og ikke alle valg er blevet taget lige godt imod. Da holdet samtidig ikke har været specielt aktive i free agency er det umiddelbart svært at se, hvordan holdet samlet set skal kunne gøre en markant forskel ift. sidste år, hvis kritikken af draft-valgene viser sig at være berettiget. Kort sagt venter der en stor opgave for Reich og hans ligeledes nyansatte koordinatorer Nick Sirianni og Matt Eberflus, der kommer fra stillinger som hhv. receiver-træner hos Chargers og linebacker-træner hos Cowboys.
Angrebet
Selvom at tingene fortsat ikke ser specielt lyse ud i Indianapolis, så er der sket en ting i offseason, der har skabt glæde og begejstring blandt Colts-fans verden over. Efter en tur til Europa for yderligere behandling af hans skulder er det gradvist lykkedes Andrew Luck at komme tilbage på træningsbanen. I midten af juni kastede den 28-årige quarterback for første gang med en football siden sin operation, og siden da er udviklingen gået imponerende hurtigt. Alt tyder på, at Luck er fit for fight, når sæsonen begynder, hvilket giver en smule forhåbninger for sæsonen. Det er nemlig ikke for sjov, at Luck er blevet kaldt sin generations største quarterback-talent. Han har både præcisionen, de nødvendige atletiske evner og lederegenskaberne til at være 1.klasses spilfordeler på et NFL-angreb. Det store spørgsmål er naturligvis, om han også fortsat har fysikken til at kunne levere på højeste niveau. En ting er, at hans krop nok ikke kan tåle det, den har kunnet tidligere pga. de mange skader. Noget andet er, om Colts’ øvrige trup generelt er i stand til at beskytte ham ordentligt, hvilket vil være en forudsætning for, at katastrofen fra sidste sæson ikke gentager sig.
Det sidste spørgsmål handler naturligvis først og fremmest om den offensive linje, der efterhånden har været en hovedpine for Colts og en smerte alle mulige andre steder på kroppen for Andrew Luck gennem mange år. Derfor er netop denne enhed også den del af holdet, der har modtaget mest massiv forstærkning i offseason. Vigtigst af alt er 1.runde-valget fra årets draft, der blev brugt på en af rookie-årgangens bedste spillere: Quenton Nelson, der kommer til at gå direkte ind som startende left guard. Hvis han kan leve op til det potentiale han viste i college, vil vi om nogle år nævne ham sammen med spillere som Marshall Yanda og Zach Martin. Nelson kommer sammen med left tackle Anthony Castonzo, der har været linjens sikre og stabile element gennem et par år, til at sikre at venstre side bliver så godt som lukket for modstanderen i den kommende sæson. Spørgsmålet er, hvilket niveau resten af linjen ligger for dagen. På right tackle ser det fornuftigt ud med tilgangen af den solide Austin Howard, mens de to sidste midterpositioner er lidt mere usikre. Det bedste bud lige nu er, at 3.årsspilleren Ryan Kelly, der gjorde det godt i sin rookiesæson men var skadet det meste af sidste år, får chancen på centerpladsen, mens den nytilkommende Matt Slauson, der i perioder gjorde det hæderligt hos Chargers, og rookien Braden Smith, der virker fin men gennemsnitlig, skal slås om pladsen som right guard. Uanset hvad ligner det dog, at Luck får den bedste linje at arbejde bagved i sin tid som NFL-spiller, selvom at o-linen som helhed nok fortsat ikke vil være i toppen af ligaen.
Recieverkorpset ser ligesom sidste år ud til at være på det jævne, hvis man skal beskrive dets samlede niveau. T.Y. Hilton gjorde det som sådan hæderligt sidste år, når man tænker på de vilkår han spillede under, men med 966 yards og 6 touchdowns var der langt op til hans flotte tal fra de foregående sæsoner. Den 28-årige Hilton skal dog nok finde sig selv igen i samspillet med Luck, men den øvrige receivertrup ser noget mere tvivlsom ud. Blandt de regulære receivere er det næststærkeste kort nok den tidligere Redskin Ryan Grant, der har gjort det hæderligt men ikke for alvor har været en difference maker på sit tidligere hold. Udover Grant er de bedste bud i virkeligheden de to tight ends Jack Doyle og Eric Ebron. Doyle var faktisk holdets mest anvendte receiver sidste år og bidrog også med 4 touchdowns, mens Ebron kommer fra Lions, hvor han i momenter har vist flot spil, men aldrig rigtig helt fik forløst sit talent.
På running back-positionen har Colts efter 3 godkendte sæsoner sagt farvel til veteranen Frank Gore, der nu fortsætter sin flotte NFL-karriere hos Dolphins. Det efterlader hans tidligere hold med en lidt broget flok af potentielle afløsere i form af Marlon Mack, Christine Michael, Branden Oliver og Robert Turbin. 2-årsspilleren Mack, der var Gores primære understudy sidste år, er nok favorit på forhånd, fordi han også har stærke evner i kastespillet. Turbin bør dog også have muligheder som en evt. 3.downback, og i det hele taget er det også muligt, at Reich & co. vælger at satse på en decideret running back-komite, hvor flere spillere løfter i flok. Det kommer formentlig til at blive afgjort af, hvordan træningslejren og de første par kampe i sæsonen forløber.
Forsvaret
Hvor det i den offensive del af spillet især var kastet, der var problemer med, var der bare tale om generel defensive krise i Indianapolis sidste år. Hverken kaste- eller løbeforsvar fungerede ordentligt, og måske netop derfor har Colts ikke investeret i erfarne forstærkninger til årets sæson, men i stedet satset på, at kunne bygge op gennem draften. Det betyder dog også, at stort set alle positioner står åbne her inden sæsonstart, hvilket aldrig er et godt tegn.
Bagkæden er nok den enhed, der på forhånd indeholder det største lyspunkt. Sidste års 1.runde-draftvalg Malik Hooker gjorde det faktisk rigtigt godt i de 7 kampe han nåede at spille på safety-positionen, inden han blev skadet for sæsonen. Især hans 3 interceptions lover rigtigt godt, og selvom han blot er 22, er der store forhåbninger om, at han allerede i år kan indtage en lederposition på holdet. Pladsen ved siden af Hooker bliver formentlig igen i år en kamp mellem Clayton Geathers, Matthias Farley og T.J. Green, der alle virker solide i det fremadrettede spil, men så heller ikke mere end det. Cornerbackpositionerne er også meget åbne, især efter at Vontae Davis ikke længere er en del af truppen. På forhånd ligner det, at den erfarne journeyman Pierre Desir og den undraftede 2.årsspiller Kenny Moore er favoritter til startpladserne, men der er nok en slet skjult forhåbning blandt trænerstaben om, at 2.runde-draftvalget fra sidste år Quincy Wilson får forløst lidt mere af det potentiale han viste i glimt i 2017, når han ikke var skadet eller var uvenner med den tidligere chef Pagano.
Hvor der er perspektiver ift. bagkæden, ser det noget værre ud med mulighederne for at lægge pres på modstanderens quarterback. Med kun 25 sacks var Colts næstdårligst i hele NFL ift. denne statistik sidste år, men spørgsmålet er om der er de store muligheder for forbedringer i år. Hvis det skal være, kommer det formentlig til at afhænge af Kemeko Turay. Den 23-årige rookie var et af holdets 4 valg i 2.runde af draften, og har på papiret rigtigt mange af de kvaliteter, som en pass rusher i moderne football skal have ift. fart, bevægelighed, længde og højde. Problemet er, at han i college havde voldsomme problemer med at lave tacklingerne, både mod kast og løb, samtidig med at han også har nogle rimeligt alvorlige balanceproblemer. Derfor er det langt fra sikkert, at Turay fra start af kan blive den faktor, som hans nye arbejdsgiver håber på. Alternativt må trænerteamet satse på sidste års startere Jabaal Sheard og John Simon, men ingen af dem har for alvor topniveauet til udgøre en kontinuerlig trussel overfor modstandernes o-line.
På linebackerkæden er der også blevet tilføjet nyt ungt blod i form af Darius Leonard, der også blev taget i 2.runde af årets draft. 23-årige Leonard kommer fra et meget lille college, hvorfor det ikke er helt til at sige, hvordan hans niveau vil være i NFL, selvom han leverede ganske meget som universitetsspiller. Der har dog været utrykt en del bekymring omkring hans fart samt hans evne til at tackle igennem, hvilket ikke er super positivt, når der er tale om en linebacker. Alligevel er Leonard umiddelbart favorit til at starte sammen med 2.årsspilleren Anthony Walker. Der er dog også mulighed for, at den tidligere Eagle Najee Goode eller sidste års bedste tackler Antonio Morrison kan tilvinge sig spilletid, men de har også begge to deres klare begrænsninger og virker ikke som langtidsholdbare løsninger.
I midten af det forreste forsvar virker veteranen Al Woods umiddelbart som en sikker mand. Den 31-årige runstopper er ikke nogen prangende spiller, men han er en af de få spillere på Colts-forsvaret, der har solid NFL-erfaring, hvorfor hans lederegenskaber helt sikkert vil blive nødvendige i den kommende sæson. Derudover er han faktisk ganske hæderlig mod løbet, hvilket lader til at være rigeligt til at sikre ham et startplads set ift. de øvrige muligheder på hans position. Med fyringen af sidste års flop-investering Johnathan Hankins bliver pladsen ved siden af Woods formentlig overtaget af den tidligere Raider Denico Autry, der faktisk viste lidt format mod kastet sidste år med 5 sacks op igennem midten for sit tidligere hold. 28-årige Autry kan dog blive presset en anelse af holdets sidste 4. og sidste 2.runde-draftvalg Tyquan Lewis, der dog er en mere regulær inside pass rusher, og derfor nok mest vil blive brugt som ekstre mand ved oplagte blitz-situationer og lignende.
Konklusionen
Det bliver alfa og omega for Colts at kunne holde Luck på banen. Det er deres eneste reelle mulighed for succes, og med de investeringer, der er lavet i den offensive linje, bør der være større chancer herfor i år end tidligere, også selvom at Jaguars, Titans og Texans alle er nogle rigtigt giftige pass rush-hold. Problemet er, at angrebet formentlig ikke kan bære holdet af alene, og forsvaret ser simpelthen så usikkert og ufarligt ud på de fleste positioner, at det er svært for alvor at tro på, at Luck og co. kan score point nok mod divisionsrivalernes stærke forsvar til, at det kan opveje for de ekstreme defensive mangler. Derfor tror jeg, at Colts går endnu en rigtig skidt sæson i møde.
- Navn: Indianapolis Colts
- Ejer: Jim Irsay (siden 1997)
- Cheftræner: Chuck Pagano (siden 2012)
- Hjemmebane: Lucas Oil Stadium i Indianapolis, Indiana (siden 2008)
- Antal mesterskaber: 4 (1958, 1959, 1970 og 2006)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 4-12)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 4 i AFC South (record: 3-13)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: Ingen
- Årets gennembrud: G Quenton Nelson
- Årets nøglespiller: QB Andrew Luck
Red Zone Blog 