De begynder at tro på drømmen om et mesterskab i Jacksonville, der i dag er hjemstedet for NFL’s mest skræmmende forsvar. Spørgsmålet er om angrebet og især holdets quarterback kan følge med.
2017-sæsonen og offseason
Så lykkedes det endelig. Efter en del sæsoner, hvor talentet øjensynligt var der, men det alligevel endte galt, fik Jaguars endelig tingene til at gå op i højere enhed. Sådan da. Det var tydeligt fra starten af sæsonen, at spillet havde løftet sig noget under den nye cheftræner Doug Marrone, der havde overtaget posten fra fiaskoen Gus Bradley. Indtil pausen i spiluge 8 havde Jacksonville-mandskabet således allerede forbedret deres record fra 2016, da 4 sejre var en mere end året før. Samtidig var det dog tydeligt, at der stadig var visse vanskeligheder. Især kasteangrebet havde i den grad sine svagheder, hvilket truede med at ødelægge mulighederne for et forsvar, der endelig så ud til at indfri sit enorme potentiale. Marrone var dog ikke alene om beslutningerne på holdet, men havde en kyndig vejleder over sig i Tom Coughlin, der efter sin succesfulde tid som Giants-træner med 2 Super Bowl-triumfer på CV’et, nu er vendt tilbage til det hold han i sin tid var den første cheftræner for, men nu i rollen som overordnet ansvarlig for den sportslige drift. Efter friugen kom der således for alvor styr på spillet, og af de næste 7 kampe tabte Jaguars kun en enkelt. Således sikrede Jacksonville-mandskabet sig sin første divionstitel i AFC South og var dermed klar til slutspillet for første gang siden 2007, selvom sæsonens to sidste kampe blev tabt.
En 10-6 record var dog ikke godt nok til at sikre direkte adgang til 2.runde af slutspillet. Derfor måtte Jaguars i første omgang forbi Bills, der dog viste sig at være en rimeligt vanskelig modstander. Ikke fordi Buffalo-angrebet på nogen måde kunne udfordre Jacksonvilles vanvittige forsvar, men fordi Jaguars eget angreb desværre endnu engang viste sig uhyre ineffektivt. En 10-3 sejr var dog rigeligt til at komme videre, men ikke mange levnede opkomlingene en chance mod de erfarne Steelers. Men i 2.rundekampen i Pittsburgh fandt den ellers så skuffende quarterback Blake Bortles og hans holdkammerater pludselig et momentum, man ikke havde set før i sæsonen. Ved pausen var Jaguars foran med 28-14 og selvom Ben Roethlisburger og co. indledte en vanvittigt comeback i 2.halvleg, holdt Jacksonville lige nøjagtig stangen og vandt 45-42. I AFC-finalen så det længe ud til, at historien skulle gentage sig mod de forsvarende mestre, men båret frem af hjemmepublikummet i Foxborough lykkedes det Tom Brady og Patriots at fuldføre tilbagekomsten, og således måtte Jaguars konstatere, at heller ikke 3.gang i AFC-finalen blev lykkens gang.
På trods heraf har der tilsyneladende været en god og tilfreds stemning i Jacksonville gennem offseason, da sidste års resultater grundlæggende set var ganske tilfredsstillende. Der har ikke været de store udskiftninger i truppen, da tilgangen klart er, at stammen af spillere fra sidste år er den rigtige ift. at nå målet om et mesterskab, hvilket Jaguars stadig aldrig har opnået. Coughlin, Marrone og sportsdirektør David Caldwell har derfor primært fokuseret på at få udfyldt nogle enkelte og meget specifikke huller, der kan løfte holdet det sidste stykke og forhindre at AFC-finalen endnu engang bliver endestationen. Derudover er det tydeligt, at der også har været lidt kombination af hhv. fremtidssikring og inspiration fra mestrene Eagles i tilgangen til indhentning af forstærkninger.
På trænersiden har der ovenpå succesen sidste år været fuld tillid fra Coughlins side til Marrone og hans team. Således får både Nathaniel Hackett og Todd Wash lov til at fortsætte som hhv. offensiv og defensiv koordinator på trods af, at begge faktisk stammer tilbage fra Marrones forgænger Bradley og dermed går ind i deres 3.sæson. Wash beviste dog til fulde, at han er tilliden værdig sidste år, mens der har været lidt mere tvivl om Hacketts kvaliteter. Der er dog tilsyneladende enighed mellem Coughlin og Marrone om, at han foreløbig er den rigtige mand til at lede holdets angreb fra sidelinjen.
Angrebet
Målt på yards pr. kamp var Jaguars’ angreb det 6.bedste i NFL sidste år, men tallene dækker over nogle store forskelle mellem kvaliteten af holdets offensiv gennem luften og på jorden. Løbeangrebet var med 141.4 yards pr. kamp det bedste i hele ligaen, og det var i høj grad en af sidste sæsons store rookiestjerners fortjeneste. Ved at være blevet valgt som nr. 4 i draften var der fra starten pres på Leonard Fournette for at præstere, både med tanke på Zeke Elliots præstationer for Cowboys i 2016 og Jaguars problemer med at løbe bolden samme år. Derfor må Fournettes første sæson med 1.040 yards og 9 touchdowns betragtes som godkendt, også selvom han ikke var den rookie-running back, der havde det vildeste år i 2017, og at han heller ikke var ligaens mest effektive løber. Han bidrog også i kastespillet med 36 receptions og 302 yards, selvom han ikke er en oplagt receiving back. Derudover skal det også med i ligningen, at Fournette kæmpede med mindre skader hele sæsonen og derfor missede 3 kampe. Nu er den 23-årige 2.årsspiller igen i fuld vigør, og han vil uden tvivl blive et endnu større omdrejningspunkt for Jaguars’ offensiv i år. Fournettes primære understudy fra sidste sæson Chris Ivory er ikke i truppen mere, men Marrone og co. har tilsyneladende tiltro til at draft-bustet fra 2015 T.J. Yeldon og den mobile Corey Grant trods alt er solide nok til at kunne aflaste stjernen, der nok ikke kan holde i længden, hvis han skal bære holde hele sæsonen igennem, som han gjorde i perioder sidste år.
Hvis Fournette skal løfte sit spil op på et endnu højere niveau, skal han i år have yderligere hjælp fra den offensive linje, der er den enhed på holdet, der har modtaget den største investering i offseason. Det lykkedes nemlig Jaguars at hente en af årets mest eftertragtede free agents ind i form af left guard Andrew Norwell. Den tidligere Panther fik sit store gennembrud sidste år, hvor han var blandt de allerbedste guards i ligaen. Nu får den 26-årige Norwell muligheden for at etablere sig for alvor i Jacksonville og samtidig løfte niveauet på en linje, der i forvejen tæller en af NFLs bedste centere i den jævnaldrende Brandon Linder samt en yderst solid right tackle i den erfarne Jermey Parnell. På de sidste to positioner indeholder Jaguars-truppen dog ikke noget, der er værd at skrive hjem om, og især 2.årsspilleren på left tackle Cam Robinson skal virkelig tage et skridt fremad i sin udvikling efter en rigtig skidt rookiesæson.
Hvor det gik godt at flytte bolden på jorden sidste år, var kasteangrebet statistisk set lidt under middel. Værre var det, at der kun blev scorede 21 touchdowns gennem luften, hvilket kun var 3 mere end på jorden. Alligevel er det tilsyneladende lykkedes quarterback Blake Bortles at overbevise holdledelsen om, at han er manden, der kan fører Jaguars til det første mesterskab i holdets historie. Hvis man kigger på hans statistikker kan man dog godt blive noget i tvivl om, hvad det er Coughlin, Marrone og de øvrige ansvarlige i Jacksonville ser i den 26-årige spilfordeler. Hans præcision har godt nok været opadgående, men 60,2 % i 2017 som det bedste i karrieren er ikke imponerende. Dertil kommer, at Bortles mængde af yards har været for nedadgående de sidste 2 år, og det samme har hans mængde af touchdowns. Hans antal af interceptions er dog også blevet reduceret, men skal man for alvor tro på, at Bortles kan føre sit hold til en Super Bowl-sejr, så skal hans quarterback-rating højere op end de 84.7 fra sidste år. Han viste dog lidt kvaliteter under pres i de to sidste slutspilskampe, og måske er det netop det, der har overbevist hans overordnede. Bortles fik i hvert fald forlænget sin kontrakt med 3 år, og Jaguars har intet gjort for at finde en erstatning.
Bortles har dog heller ikke hele ansvaret for, at resultaterne igennem luften har haltet. Jaguars kan ikke lige frem prale af styrken på deres receiverkorps, og det er ikke blevet bedre denne offseason, hvor begge de to tidligere startere Allen Robinson og Allen Hurns har forladt holdet. Begge var dog også skadet meget af sidste år, og derfor er det måske ikke så underligt, at Marrone og co. nu i stedet satser på Marqise Lee og Keelan Cole, der var holdets startere gennem det meste af sidste sæson. Med hhv. 702 og 748 yards samt 3 touchdowns hver, var der dog ingen af de to, der for alvor imponerede. Det samme gjald Dede Westbrook, der i sin 2.sæson måske kan tage et udviklingsskridt fremad, men det er på ingen måde givet. Derfor har Jaguars forsøgt at hente nogle mindre forstærkninger ind, der dog alle sammen også er nogle lidt usikre kort. Det drejer sig bl.a. om Donte Moncrief, der har fået sine to seneste sæsoner hos Colts ødelagt af skader, og tight Austin Seferian-Jenkins, der har haft meget svært ved at holde sig på banen pga. problemer af mange forskellige slags. Den mest interessante investering er måske i virkeligheden rookien D.J. Chark, der blev taget i 2.runde af draften. Chark har ikke den vildeste spilforståelse, men han er hurtig og har faktisk også rimeligt brugbare hænder, hvilket ellers ofte er en mangel hos de såkaldte speed-receivere.
Forsvaret
Hvor der var en del kritikpunkter ift. angrebet sidste år, var det svært at finde noget at være negativ omkring ift. forsvaret. Efter at det over en del sæsoner havde knebet med at indfri det potentiale, som alle var enige om at Jacksovilles defensiv indeholdt, var det som om, at det hele blev forløst i 2017. Derfor er det også klart, at det er forsvaret der skal bære holdet, hvis drømmen om et mesterskab skal forløses.
Den første store historie fra sidste år var pass rushet, der var ligaens næstfarligste, og hvor især en spiller sprang i øjnene. De fleste var enige om, at Jaguars havde scoret en af de største gevinster i sidste års free agency, da det lykkedes at hente Calais Campbell hos Cardinals, men der var ikke mange der havde forudset, at den 30-årige Campbell skulle få sit helt store gennembrud som quarterback-jæger med 14.5 sacks. I sin tid hos Cardinals var han kendt som en stabil faktor, der bidrog i alle facetter af spillet forreste på banen, men i kraft af, at han hos Jaguars er blevet placeret mere yderligt, har Campbell for alvor bevist, hvor stor en mundfuld han kan være overfor modstanderens o-line, samtidig med, at han fortsat også er en habil spiller mod løbet. Campbells succes smittede tydeligvis også af på hans holdkammerater. De to unge og mere regulære pass rushere Yannick Ngakoue og Dante Fowler bidrog med hhv. 12 og 8 sacks, mens Malik Jackson som vanligt udgjorde en stærk trussel i midten med ligeledes 8 stk. Alle fire profiler vender tilbage i år, og vil helt sikkert være en voldsom udfordring for samtlige af Jaguars’ modstandere.
Den anden store historie var bagkæden og ikke mindst holdets to cornerbacks. Det var almindeligt anerkendt, at Jaguars havde en stjerne i svøb i Jalen Ramsey, men med tilføjelsen af A.J. Bouye på den modsatte side, blev kasteforsvaret for alvor giftigt. Begge var yderst hårdtslående med hhv. 63 og 56 tacklinger, og var samtidigt ekstremt giftige for modstanderens quarterbacks og receivere med hhv. 4 og 6 interceptions. I midten bidrog safety-duoen Tashaun Gipson og Barry Church også stærkt både fremad og bagerst på banen med hhv. 64 og 74 tacklinger samt 4 interceptions hver. I alt blev Jacksonville-defensiven noteret for 21 interceptions sidste år, hvilket i høj grad var bagkædens fortjeneste. Alle fire startere er også her fortsat en del af truppen, og de har ovenikøbet fået følgeskab af det tidligere 1.runde-draftvalg D.J. Hayden samt en ny spændende rookie-safety i Ronnie Harrison. Han har lidt problemer med sine tacklinger, men kan formentlig bidrage med både pass rush og tacklinger mod løb og korte kast.
Hvis der var noget, man kunne være lidt bekymret for ift. Jaguars’ defensiv, er det opdækningen mod løbet. I betragtning af, at forsvaret som helhed var det næstbedste sidste år, var det ikke optimalt, at løbeforsvaret kun rangerede som nr. 21 i tilladte yards pr. kamp. Det blev opvejet af, at det var meget svært at score mod Jacksonville på jorden, men der er helt sikkert en ambition om, at forbedre den svageste del af defensiven til den kommende sæson. Allerede sidste år foretog man en opgradering ved at hente den lidt vanskelige Marcell Dareus hos Bills. Han kan formentlig spille en større rolle i år i samarbejde med de solide Abry Jones og Michael Bennett, der begge har et fint bundniveau, selvom de ikke tilhøre NFL’s elite inden for midtstoppere forrest på forsvaret. Derudover brugte holdet sit 1.valg i draften på en rookie ved navn Taven Bryan, der godt nok mangler noget teknik, men måske allerede kan bidrage lidt i år, hvis Todd Wash formår at arbejde med ham. Dog er han måske mere en potentiel afløser for Malik Jackson om et par år.
På linebacker-kæden har Jaguars to rigtigt dygtige startere i Telvin Smith og stortalentet Myles Jack, der med hhv. 102 og 90 stk. var holdets bedste tacklere sidste år. Både Smith og Jack er rigtigt stærke i opdækningen, hvilket bestemt ikke er en selvfølgelighed i moderne football. Til gengæld mangler de begge lidt mod løbet, og her får især Jack en stor opgave med at forbedre sig i år, da holdets mangeårige defensive kaptajn og konsekvente løbestopper Paul Posluszny valgte at stoppe karrieren i offseason. Pga. Poslusznys farvel bliver det også nogle mere uprøvede kort, der skal understøtte Smith og Jack. 2.årsspilleren Blair Brown har dog tidligere været fremhævet som en potentiel starter, og så går der nogle rygter om, at 6.runde-valget fra årets draft Leon Jacobs måske er en usleben diamant, som det bliver meget spændende at følge i løbet af årets sæson.
Konklusionen
Hvis forsvaret kan leve op til sidste års præstation kan Jaguars gå rigtigt langt. Det bør også være muligt for defensiven som minimum at gentage meget af det gode fra 2017, for truppen er stort set intakt på alle de afgørende positioner. Skulle det defensive niveau blive bevaret har Jaguars også en fordel af et relativt let kampprogram mod både AFC og NFC East, samt at de internt i deres egen division kun for alvor bør kunne få problemer med Titans. Derfor har jeg Jaguars som sikker deltager i årets slutspil, og på trods af min skepsis omkring Bortles, bliver jeg ikke overrasket, hvis de står i den store finale til februar for første gang.
- Navn: Jacksonville Jaguars
- Ejer: Shadid Khan (siden 2012)
- Cheftræner: Doug Marrone (siden 2017)
- Hjemmebane: TIAA Bank Field i Jacksonville, Florida (siden 1995)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2017: Tabte AFC-finalen (record: 10-6)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 1 i AFC South (record: 13-3)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: CB Jalen Ramsey (9), DE/DT Calais Campbell (20), CB A.J. Bouye (33), G Andrew Norwell (55) og LB Telvin Smith (64)
- Årets gennembrud: WR D.J. Chark
- Årets nøglespiller: RB Leonard Fournette
Red Zone Blog 