Det er morgen i Cleveland efter mareridtssæsonen 2017, der endte uden en eneste sejr. Det kommer dog fortsat til at tage tid, førend at den tilsyneladende evig genopbygning er bragt til ende.
2017-sæsonen og offseason
Der var blevet sagt før, men denne gang virkede alternativet som umuligt. Efter at være gået fra den ene katastrofesæson til den anden siden genaktiveringen i 1999 kunne det ikke blive værre end den 1-15 record, Browns havde præsteret i 2016. Nu måtte det gå fremad. Men Cleveland-mandskabet præsterede endnu engang at sætte nye standarder for, hvor meget al ting kan gå galt på en gang. En kombination af en rookie-quarterback, der ikke var klar til at løfte opgaven, tabet af holdets største profil gennem de seneste 10 år og en magtkamp mellem cheftræneren og sportsdirektøren, der endte med at koste sidstnævnte jobbet, blev opskriften på en af de største fadæser i moderne amerikansk sportshistorie.
Det var ikke fordi alt var en katastrofe sidste år. Forsvaret, som i 2016 også var katastrofalt ringe, tog virkelig et kvantespring sidste år. Ikke mindst mod løbet, som det forrige år virkede til at være umuligt at dække op for, men som der var overraskende godt styr på sidste år. Derudover lader det faktisk til, at det er lykkedes at opbygge en temmelig solid o-line, der potentielt set kan blive endnu bedre, hvis tingene udvikler sig i den rigtige retning. Ingen af disse fakta kunne dog forhindre, at Browns blev det blot andet hold i NFL’s historie efter indførslen af 16-kampsprogrammet, der gik igennem grundspillet uden en eneste sejr. Et nyt lavpunkt i historien om det NFL-hold, der i sine tidlige år var et af sportens mest dominerende, men fortsat aldrig har været i den store finale i løbet af Super Bowl-æraen.
Årets offseason har således været endnu et forsøg på at genoprette og genopbygge et mandskab, der ikke synes at have foretaget sig andet i næsten 20 år. Igen i år har det handlet om at finde nye løsninger på især de offensive nøglepositioner som quarterback, running back og receiver, hvor sidste sæson med al tydelighed viste, at Browns fortsat mangler den nødvendige kvalitet. Derudover er der blevet arbejdet metodisk med at finde nye spillere til nogle af de helt specifikke positioner, hvor der var opstået alvorlige huller. Det gælder bl.a. dele af den offensive linje, linebacker-kæden og det bagerste forsvar. Nogle af forstærkningerne vil helt sikkert kunne gøre en positiv forskel med det samme, mens andre formentlig skal bruge noget tilvending, hvis de skal blive succesfulde. Derfor er det også svært at sige, hvor stor en positiv forskel de samlet set kan gøre allerede i år.
Det ville have været forventeligt, at en 0-16-sæson pr. automatik skulle koste cheftræneren jobbet. Men selvom han indtil videre kun har vundet 1 kamp i spidsen for Browns, så sidder Hue Jackson fortsat i sædet. Det handler formentlig om, at han sidste år fik overbevist holdejer Jimmy Haslam om, at holdets fortsatte problemer stammede fra beslutninger taget af den nu fyrede sportsdirektør Sashi Brown, og at Jackson ville kunne rette skuden op, hvis han fik mere tid hertil. Haslam har dog tydeligvis stillet betingelser for et fortsat samarbejde, og en af disse har været, at Jackson helt skulle opgive den detailorienterede kontrol med angrebet, og i stedet ansætte en offensiv koordinator til at udfylde denne rolle. Valget er faldet på Todd Haley, der ikke fik forlænget sin kontrakt hos Steelers, selvom han faktisk har haft rigtigt fine resultater som leder at angrebet i Pittsburgh. Disse resultater skal han nu forsøge at overføre til Cleveland. På forsvaret har der derimod som ventet ikke været nogen udskiftning. Den kontroversielle men dygtige Gregg Williams beviste endnu engang, at han kan noget med defensiv udvikling og gameplaning, også uden brug af ulovlige dusørsystemer. Derfor får han fuldt forståeligt lov til at arbejde videre med et forsvar, der faktisk begynder at se temmelig stærkt ud.
Angrebet
Konklusionen oven på sidste sæson blev som forventet, at hverken 2.årsspilleren DeShone Kizer, den overvurderede Brock Osweiler og karriere-reserven Cody Kessler var den rigtige til at lede Browns’ offensiv, og derfor er alle tre spillere blevet smidt på porten. I stedet har holdledelsen foretaget to nye investeringer, der hhv. skal være den kortsigtede overgangsløsning og det langsigtede projekt. Efter de mange dårlige erfaringer med at udvikle rookie-quarterbacks giver det ekstremt god mening, at Browns har valgt at handle sig til Tyrod Taylor, der ikke længere var velkommen hos sit tidligere hold i Buffalo. Taylor kommer med tre års rutine som starter, men er med sine 28 år ikke en veteran, der bare skal have klemt det sidste ud af karrieren. Når han ikke længere var velkommen hos Buffalo, handlede det om, at hans spillestil ikke stemte overens med den meget konservative Sean McDermotts idéer om angrebsfootball. På den front får han det helt sikkert nemmere hos Hue Jackson og Todd Haley, der begge er kendt for en mere innovativ tilgang til spillet. Taylors force er nemlig klart hans atletiske evner, der gør ham i stand til at improvisere og løbe sig ud af problemer. Til gengæld er hans evner som traditionel quarterback temmeligt begrænsede, men netop som konsekvens heraf tager han sjældent chancer og giver derfor sjældent bolden til modstanderen. Han kommer næppe til at afgøre kampe under pres, men med Browns’ historie er det måske netop sikkerhed, der er afgørende for om holdet kan komme videre. Taylor lader til at være helt sikker på pladsen som starter, men samtidig har Browns også forsøgt at finde fremtidens mand via årets draft, hvor Cleveland-mandskabet skulle vælge først af alle. Mellem de mange talentfulde quarterbacks i årets klasse faldt valget på Baker Mayfield, der umiddelbart virker som det kloge og mest sikre valg. Mayfield er måske ikke den vildeste atlet eller den mest geniale footballhjerne, men han er vanvittig præcis på de ”simple” kast, som en quarterback skal kunne levere på, samtidig med at han også kan improvisere, hvis tingene brænder på omkring ham. Han har sin højde lidt imod sig, men det har andre quarterbacks før ham vist, at man kan sætte sig udover, hvis man er tilstrækkeligt dygtig. Så selvom der var andre muligheder i draften, hvor udviklingspotentialet virker større, så kan Mayfield meget vel vise sig at blive en gennemsolid starter for Browns gennem mange år.
Mulighederne for at Taylor (eller Mayfield) kan fører Browns længere op i kastestatistikkerne ift. tidligere sæsoner, er måske ikke så store, men den nye sportsdirektør John Dorsey har i hvert fald gjort en indsats for, at den startende quarterback skal have nogle mål at kaste efter. Vigtigst har været handlen med Dolphins, der har bragt Jarvis Landry til Cleveland. Han kunne ikke blive enige med sit tidligere hold om en kontraktforlængelse, men hos Browns har en fået en lukrativ 5-årige aftale, der placerer ham blandt de 10 bedst betalte receivere i ligaen. Om Landry, der primært er slotreceiver, i virkeligheden er pengene værd er en stor diskussion, men hans statistikker over de seneste tre år er ganske hæderlige, og han giver i hvert fald noget sikkerhed, som kan blive meget afgørende. Udover Landry tæller Browns’ receiverkorps bl.a. den udmærkede tight end David Njoku samt en meget kontroversiel rookie ved navn Antonio Callaway. Sidstnævnte var målt på talent fremhævet som en af de bedste receivere i årets draft, men han har desværre allerede et meget blakket ry uden for banen, hvor han flere gange har været anklaget for seksuelle krænkelser. Callaway er også allerede kommet på kant med både loven i år, da han netop er blevet anholdt efter et fund af hash i hans bil. Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser det får, men det lader desværre til, at Browns har fundet sig et nyt receiver-problembarn. Truppen indeholder også fortsat Josh Gordon, der når han er på banen muligvis en af NFL’s bedste spillere. Gordons historie med tilbagevendende stofmisbrug og psykiske problemer gør dog, at det for alvor er svært at tro på, at han kommer til at bidrage kontinuerligt gennem en hel sæson. Gordon er indtil nu ikke mødt op i Browns’ træningslejr, men det skulle dog netop handle om forebyggelse af hans problemer, så håbet er indtil videre, at han klar fra sæsonstarten. Endelig spøger den tidligere Cowboys-stjerne Dez Bryant også i kulissen, hvor der fortsat går massive rygter om et kommende møde mellem ham og Dorsey. Det er dog langt fra sikkert, at Cleveland-mandskabet tør tage endnu en mand ind, der ikke altid har været den mest stabile bidragsyder med visse udfordringer uden for banen.
Også på running back-positionen er der sket udskiftninger i år, efter at Browns definitivt har opgivet idéen om, at Isaiah Crowell kunne blive blandt de stærkeste løbevåben i NFL. Crowell er derfor sendt videre til Jets, mens at Carlos Hyde og Nick Chubb er blevet hentet til Cleveland via hhv. free agency og draften. Hyde kommer til med 3 sæsoner som starter hos 49ers i bagagen og har i perioder lignet en rigtig solid starter. Han har dog været meget plaget af skader, og netop hans lavere gennemsnitlige produktion i sidsts sæson har sået tvivl om, hvorvidt hans topniveau er blevet begrænset. Det skal Hyde nu bevise ikke er tilfældet hos Browns. Chubb har også en skadeshistorik og var således meget påvirket heraf undervejs i college. I sin sidste sæson på universitetsniveau så det dog ud til, at han havde genfundet sig selv, og kan han overføre sit spil til NFL, kan han blive meget spændende at følge. Han har også en ganske fin hurtighed, når man tager hans størrelse i betragtning. Hyde og Chubb kommer til at kæmpe om startpladsen, men skal samtidig deles om spilletiden med Duke Johnson, der efterhånden har fået etableret sig som en af ligaens bedste receiving backs. Både ift. yards og receptions var Johnson sit holds bedste mand i kastespillet sidste år, og han er helt som forventet blevet belønnet med en 3-årig kontraktforlængelse.
Det store fokus på at styrke quarterback- og skillpositionerne på angrebet har kunnet lade sig gøre, fordi Browns som tidligere nævnt har fået opbygget en ganske solid offensiv linje. Denne linje fik dog et alvorligt slag sidste år, som det endnu ikke er lykkedes at finde den endelige løsning på. Efter 10 år uden at have misset et eneste snap, gik det desværre galt for NFL’s bedste left tackle i nyere tid. I sin 11.sæson måtte den evigt trofaste Joe Thomas, der igennem skodsæson efter skodsæson havde været det eneste element af verdensklasse hos Browns, forlade banen med en alvorlig skade, og det skulle desværre blive det sidste sidste vi så til en af sportens bedste spillere, der ærgerligt men forståeligt valgte at afslutte sin imponerende karriere i offseason. Siden har det været et stort spørgsmål, hvem der skal overtage efter Thomas. Et forsøg på at finde en afløser blev gjort i draften, hvor Austin Corbett blev valgt i 2.runde, men den generelle vurdering er, at den 22-årige rookie ikke har fysikken til at spille tackle i NFL. Derfor kan løsningen meget vel ende med at blive, at holdets dygtige left guard Joel Bitonio, der med Thomas’ farvel er linjens bedste mand, må omskoles, mens Corbett må gå ind og overtage Bitonios position. Hvis dette projekt lykkes, kan Browns ende med at have en rigtig stærk linje. Center JC Tretter og right guard Kevin Zeitler leverede begge godkendte præstationer i deres første sæson på holdet sidste år, og nu har Cleveland-mandskabet også fået en solid spiller på right tackle i form af den tidligere Steelers-reserve Chris Hubbard, der vikarierede flot for Marcus Gilbert på sit tidligere hold i 2017.
Forsvaret
Selvom det altid vil være kontroversielt at ansætte Gregg Williams som defensiv koordinator, så var det helt tydeligt, at det bar frugt for Browns i sidste sæson. Under Williams’ ledelse tog defensiven et virkelig flot skridt fremad, og den var således det positive lys i den mørke 2017-sæson.
Især løbeforsvaret løftede sig helt enormt sidste år, og det gjaldt især ift. mængden af tilladte yards. Grundlaget herfor skal især findes på linebackerkæden, hvor Browns efterhånden er et af de stærkest besatte hold i NFL. 25-årige Christian Kirksey har efterhånden udviklet sig til lidt af en leder på forsvaret, der ikke mindst går forrest ift. tacklingerne, hvor han sidste år bidrog med 138 stk. Samtidig kan han under de rigtige omstændigheder også bidrage til blitzen mod modstanderens quarterback. Kirksey blev dog overhalet i tacklingsstatistikken sidste år af Joe Schobert. Med 144 tacklinger var han delt leder af tacklingsstatistikken i hele NFL, og den 24-årige Schobert viste samtidig også evner ift. jagt på modstanderens quarterback. Kirksey og Schobert udgør således i sig selv en skræmmende duo, men læg så hertil at Browns i år får den erfarne Jamie Collins tilbage fra en skade, mens at den ligeledes bundsolide Mychal Kendricks er kommet til fra Eagles. Hvis Gregg Wiliams kan formå at bruge alle fire på en fornuftig måde, kan det blive en meget hårdtslående oplevelse at spille mod Browns i den kommende sæson.
De midterste spillere på det forreste forsvar har naturligvis også en del af ansvaret for den forøgede styrke mod løbet, men her var der helt tydeligvis ikke lige så stor tilfredshed med alles indsats i sidste sæson, som tilfældet var på linebackerpositionerne, hvilket også er fair, når man ser på mængden af tilladte touchdowns. Det tidligere 1.runde-draftvalg Danny Shelton er således blevet handlet til Patriots, og det endda uden den store kompensation til Browns. Vurderingen må være, at 2.årsspilleren Larry Ogunjobi er ved at være klar til at udfylde rollen sammen med Sheltons makker fra sidste år Trevon Coley.
Kasteforsvaret forbedrede sig ikke helt på samme måde som løbedefensiven sidste år, og befandt fortsat i den dårlige halvdel af ligaen, målt på både yards og især touchdowns. En del af forklaringen skal findes i pass rushet, der fortsat ikke er helt oppe på det niveau, som både Williams og Jackson helt sikkert gerne ser at det skal være. Problemet sidste år var bl.a., at det ikke helt lykkedes at få det optimale ud af 1.valget i 2017-draften Myles Garrett. Kæmpetalentet var plaget af skader i sin rookie-sæson og på den baggrund er 7 sacks sådan set et godkendt resultat, men der skal mere til, hvis Browns for alvor skal kunne presse modstanderen. Derfor er det altafgørende, at Garrett er kontinuerligt på banen i år, da det også vil styrke hans holdkammerat i modsatte side Emmanuel Ogbah. Den 24-årige 3.årsspiller har tidligere vist et rigtigt fint potentiale, og som duo på topplan kan Garrett og Ogbah blive rigtigt farlige. De to startere kan også håbe på hjælp fra reserver som James Burgess og Carl Nassib.
Skal kastedefensiven forbedres, skal der dog også ske et niveauløft i bagkæden, hvor især cornerbackpositionen har været et problem de seneste sæsoner. Det har holdledelsen helt tydeligt taget meget alvorligt, hvilket har resulteret i en større omvæltningsproces i offseason. Væk er de tidligere startere Jamar Taylor og Jason McCourty, der begge er blevet tradet, mens den tidligere profil Joe Haden blev cuttet allerede inden sæsonstart sidste år. I stedet har holdet hentet Terrance Mitchell fra Chiefs og E.J. Gaines fra Bills i free agency samt brugt 4.valget i 1.runde af draften på kæmpetalentet Denzel Ward. Ward er især interessant fordi han udover sine football-mæssige kvaliteter har spillet college-football på Ohio State og således allerede er en lokal helt. Han mangler lidt højde, men bør kunne kompensere herfor med sine fremragende atletiske evner. På safety-positionerne har Browns to solide folk i spillet fremad banen i form af Jabrill Peppers og Derrick Kindred, hvor især førstnævnte bør kunne udvikle sig endnu mere. Problemet er dog, at ingen af dem helt har farten til at dække ordentligt af mod det dybe kast. Derfor har Browns hentet Damarious Randall hos Packers i en trade, og han kan forhåbentlig bidrage til at forbedre opdækningen samt ikke mindst øge holdets mængde af interceptions, der var næstmindst af af NFL-holds i 2017. Det kræver dog, at 25-årige Randall er kommet over sine skadesproblemer.
Konklusionen
Jeg ved godt, at jeg skrev noget tilsvarende sidste år, men med fare for igen at blive til grin, så tror jeg på, at tingene vitterligt er ved at vende i Cleveland. Når man samtidig tager i betragtning, at i hvert fald to af de øvrige hold i divisionen bestemt ikke ser skræmmende ud, kan Browns sagtens ende med at tage et skridt fremad i den interne divisionskonkurrence i år, selvom et svært kampprogram nok gør, at det bliver svært at komme væk fra sidstepladsen. Om det så er nok til at Hue Jackson bliver siddende endnu et år er ikke til at sige. Men når man kan overleve en 0-16 sæson, kan man vel overleve næsten alt.
- Navn: Cleveland Browns
- Ejer: Jimmy Haslam (siden 2012)
- Cheftræner: Hue Jackson (siden 2016)
- Hjemmebane: FirstEnergy Stadium i Cleveland, Ohio (siden 1999)
- Antal mesterskaber: 4 (1950, 1954, 1955 og 1964)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 0-16)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 4 i AFC North (record: 4-12)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: G Kevin Zeitler (95)
- Årets gennembrud: EDGE Myles Garrett
- Årets nøglespiller: LT/LG Joel Bitonio
Red Zone Blog 