Selvom mange Bengals-fans havde håbet på det modsatte, bliver det endnu en sæson med Marvin Lewis i spidsen. Det betyder mere af det samme, og det er formentlig ikke opskriften på succes.
2017-sæsonen og offseason
Det så ud som om, at det var slut. For andet år i træk havde Bengals misset en plads i slutspillet, og selvom sæsonen blev sluttet på en positiv note med den sejr over divisionsrivalerne Ravens, der i det mindste også forhindrende Baltimore-holdet i at nå de afgørende kampe i januar, havde rygterne været så massive, at de fleste ikke var i tvivl længere: Efter 15 sæsoner var holdejer Mike Browns tålmodighed med cheftræner Marvin Lewis endelig sluppet op, og nu skulle Cincinatti-mandskabet videre. Men sådan blev det ikke.
Som sæsonen var forløbet var der efter manges mening ellers grund nok til, at tiden burde være løbet ud for NFL’s næstlængst siddende cheftræner. Det var startet elendigt med to ydmygende nederlag, hvor holdet ikke scorede et eneste touchdown. Disse to kampe kostede offensiv koordinator Ken Zampese jobbet, og selvom hans afløser Bill Lazor fik bedre styr på angrebet så endte Bengals med at være det hold, der producerede færrest yards pr. kamp i 2017. Forsvaret klarede sig bedre, men generelt havde det ene af ligaens to Ohio-hold svært ved bare at levere det tilstrækkelige hele året igennem. Det lykkedes ind i mellem at skabe gode momenter, men størstedelen af holdets 7 sejre, der var spredt udover hele sæsonen, kom mod hold, der enten havde lige så store eller større spillemæssige problemer. Med det in mente og med tanke på, at Lewis mange mislykkede forsøg på at bringe holdet hele vejen til det mesterskab, som det fortsat aldrig har vundet, ville det give al mening i hele verden, hvis tiden nu var inde til et trænerskifte. Men 2.januar kort efter sæsonafslutningen kom så den overraskende nyhed om, at Lewis havde fået forlænget sin kontrakt med yderligere 2 år. En nyhed, der blev mødt med meget stor kritik fra både Bengals-fans og NFL-eksperter verden over, men Browns tillid til hans cheftræner er åbenbart uudtømmelig. For nu i hvert fald.
Således går Bengals nu ind i deres 16.sæson under Lewis, og det er endnu engang ham, der har haft det primære ansvar for at foretage de nødvendige beslutninger om ansættelser og udskiftning i spillertruppen. Vurderingen fra den erfarne cheftræner lader til at være, at holdets vej tilbage til slutspillet går igennem forbedringer på de mindre markante positioner, mens at truppen tilsyneladende er stærk nok, når det kommer til de offensive profiler. I hvert fald har det især været den offensive linje og forsvaret, der har været i fokus, både ift. free agency og draften. Spørgsmålet er imidlertid om Lewis har ret, når han vurderer, at Cincinatti-mandskabet har hvad det skal bruge på quarterback, running back og receiver.
At Lewis endnu engang blev siddende betød også, at den nye mand med det overordnede angrebsansvar får en chance til. Bill Lazor blev som sagt kastet ind i opgaven rimeligt hovedkulds efter to kampe, og selvom Bengals uden tvivl var et af ligaens dårligste angrebshold sidste år, så blev det helt klart bedre efter at Lazor fik ansvaret. Derfor er det som sådan naturligt nok, at han nu har fået en hel offseason til at arbejde med holdet, samtidig med at han givet ansvaret for den specifikke træning af quarterback-positionen videre. På forsvarssiden har Lewis imidlertid været tvunget til en udskiftning, da Paul Guenther ikke kunne sige nej til tilbuddet om at være en del af ”Projekt Gruden” i Oakland. Det er dog lykkedes at finde en fuldgod erstatning. Teryl Austin har de seneste 4 sæsoner haft det øverste ansvar for forsvaret hos Lions, og selvom det ikke altid har været til at se i statistikkerne, så har han faktisk gjort et godt stykke arbejde, hvis man tager det spillermateriale han startede med i betragtning. Derfor er det formentlig et ønskejob, som Austin har overtaget i denne offseason.
Angrebet
Når man ser tilbage på sidste sæson, kan man godt forstå Marvin Lewis’ prioritering ift. at styrke den offensive linje. Beslutningen om at lade de to free agents Andrew Withworth og Kevin Zeitler gå, skulle nemlig vise sig at blive endnu dyrere end forventet. Bengals’ linje faldt fra at være blandt ligaens bedre til at være blandt de dårligste, hvilket spillede en væsentlig rolle ift. at både kaste- og løbeangreb havde det meget svært sidste år. Kun left guard Clint Boling kunne for alvor være sin indsats bekendt, og derfor giver det for så vidt rigtig god mening, at Bengals har forsøgt at styrke linjen gennem både free agency og draften. Konkret er det lykkedes, at hente left tackle Cordy Glenn hos Bills, der igennem nogle år har været en del af en stærk o-line på sit tidligere hold. Derudover blev 1.rundvalget i draften brugt på Billy Price, der er en af de mange spændende centere i årets draftklasse. Han har nogle udfordringer på teknikken og bevarelsen af det kolde overblik, men fysikken er der helt klart til at blive en rigtig god NFL-spiller. Med Glenn og Price på holdet er det forhåbentlig styr på venstre side af linjen. Problemet er, at det fortsat ser rigtigt skidt ud med højre side. På guard-positionen står man med tre rimeligt uprøvede og usikre spillere, mens tackle-positionen bliver en kamp mellem de to foreløbigt fejlslagne draftvalg fra 2015 Cedric Ogbuehi og Jake Fisher, der begge virkelig skal stage et voldsomt spring fremad, hvis ikke Bengals’ yderste højre flanke skal være pivåben sæsonen igennem.
Uanset om det lykkes at løse problemerne med o-linen eller ej, er det dog på ingen måde afgjort, at det vil føre til bedre angrebspil. Problemet er, at Lewis’ idé om, at angrebet er godt nok besat på quarterback og skill-positionerne ikke nødvendigvis er rigtigt, og det handler især om førstnævnte. Siden 2011 har Andy Dalton været fast mand som spilstyrer for Cincinatti-mandskabet, men efter at han ellers har vist fremgang i sit spil år efter år, gik det alvorligt tilbage i 2017. Hans completion procent faldt fra 64,7 til sølle 59,9, og selvom hans quarterback-rating fortsat var ok, så har det i den grad sået tvivl om, hvorvidt den rødhårede spilfordeler rent faktisk er den rigtige mand til at lede Bengals’ angreb. Nogle af hans problemer kan selvfølgelig dækkes ind under den svage o-line, men det kan sagtens tænkes, at Dalton simpelthen bare ikke har niveauet til at føre holdet hele vejen. Det er dog indiskutabelt, at han får chancen i år til at bevise, at skeptikerne tager fejl, for med reserver som Matt Barkley og Jeff Driskel er der ingen tvivl om, at han sidder sikkert på posten som starter.
Nogle vil hævde, at Daltons og kasteangrebets problemer også til dels kan føres tilbage til receivergruppen. Det virker dog ikke helt rimeligt, selvom det er klart at truppen på dette punkt ikke er så stærk, som f.eks. Steelers’ ditto. A.J. Green er fortsat blandt ligaens allerbedste spillere, hvilket den 30-årige profil slog mere end rigeligt fast sidste år med 1.078 yards og 8 touchdowns på trods af de store offensive problemer. Det er klart, at der er et større spring fra ham og ned til de øvrige receivere end på nogle af de andre hold med store receiverstjerner, men spillere som Tyler Boyd og talentet John Ross er ikke uefne og burde sagtens kunne understøtte Green, hvis gameplanen bliver lagt rigtigt. Især Ross bør kunne drive det til mere med sin hurtighed, hvis han og trænerstaben kan finde hinanden. Derudover har Bengals’ også de to tight ends Tyler Eifert og Tyler Kroft, der begge har deres udfordringer, men samtidig kan spille på et ganske fint niveau, hvis de er 100 % klar. Således bør mulighederne for fremdrift gennem luften være tilstede, hvis Dalton og o-linen kan løse deres del af opgaven.
Løbeangrebet havde det faktisk endnu sværere end kasteoffensiven sidste år, og var placeret næstnedest på listen over yards pr. kamp mens det kun blev til 6 touchdowns. En del af det handlede igen om linjen, hvilket tilgangen af løbeblokeringsspillere til o-linen som Glenn og Price også handler om. Men noget af forklaringen skal også findes i, at holdets backfield var noget rod meget af tiden. Dette håber Lewis og co. at have løst i år ved klart at lægge hovedansvaret i hænderne på 2.årsspilleren Joe Mixon. Han havde ikke den mest imponerende rookiesæson, men håbet er, at han kan blive mere effektiv efter en hel offseason, hvor han er blev forberedt på at være holdets primære running back. Derfor har Bengals’ også sagt farvel til den tidligere starter Jeremy Hill. Giovani Bernard, der faktisk var holdets mest effektive running back sidste år, er fortsat i truppen, men vurderingen er fortsat, at han ikke har den fysiske styrke til at bære det primære ansvar. Han skal i stedet aflaste Mixon samt bruges i kastespillet, hvor han sidste år var Daltons 3.mest anvendte receiver. Netop for at understøtte kastespillet yderligere har Bengals’ også hentet en ny running back ind, der virkelig har sin force som receiver. Mark Walton, som holdet valgte i 4.runde af draften, er en endnu mere rendyrket 3.downback end Bernard, og han vil nok ikke kunne bidrage med så meget ift. det klassiske løbeangreb. Til gengæld kan han sandsynligvis spille en rolle a la den vi kender fra spillere som Darren Sproles og Theo Riddick.
Forsvaret
Mens angrebet som sagt var blandt de svageste i NFL sidste år, havde Bengals bedre styr på defensiven, omend det var lidt af en dag-og-nat oplevelse. Kasteforsvaret stod rigtigt solidt, både når det kom til at tillade yards og touchdowns. Derimod var defensiven blandt de svageste i ligaen mod løbet, selvom det dog lykkedes at begrænse modstanderens scoringer på jorden.
De gode statistikker mod kastet bunder især i holdets pass rush, der fortsat er blandt de mest effektive i ligaen. På ydersiden føres det an af den rutinerede Carlos Dunlap, der går ind i sin 9.sæson med 7,5 sacks på kontoen fra sidste år, og 2.årsspilleren Carl Lawson, der leverede hele 8,5 sacks i sin rookiesæson og kan blive en af ligaens helt store nye pass rush-stjerner. Veteranen Michael Johnson bidrager også fortsat, og Bengals kan ommuligt blive endnu farligere for modstanderens quarterback i den kommende sæson med tilførslen af den teknisk stærke Sam Hubbard og den atletiske men ret uforudsigelige Malik Jefferson, der begge er blevet valgt i årets draft. Den helt store pass rush-profil befinder sig dog på indersiden af den defensive linje. 30-årige Geno Atkins har faktisk mange af de samme kvaliteter som sin mere kendte kollega Aaron Donald fra Rams. Han kompencerer for manglende højde og fysisk styrke med vanvittig god spilforståelse, hurtighed og teknik, og derigennem får han lagt et massivt pres på modstanderen igennem midten af banen. Med 9 sacks var Atkins således endnu engang Bengals’ bedste quarterback-jæger i sidste sæson.
Selvom pass rushet spiller en meget stor rolle i Bengals’ forsvar mod kastet, skal man bestemt heller ikke undervurdere bagkæden. I Willam Jackson III, Dre Kirkpatrick og Darqueze Dennard har holdet en af NFL’s stærkeste cornerback-trioer, der både forstår at lukke ned og i den grad tackle igennem. De tre gjorde det så tilfredsstillende sidste år, at holdledelsen endelig har valgt at opgive samarbejdet med kæmpe-problembarnet Adam ”Pacman”Jones. I midten havde George Iloka en rigtig fin sæson, hvor han især bidrog i spillet fremad banen med 80 tacklinger. Hans makker fra sidste år Shawn Williams er også fortsat i truppen, men Bengals har været på udkig efter at styrke sig på safety-positionen og har derfor hentet Jessie Bates i draften. Han har været ret ustabil i sine præstationer i college, men når han rammer sit topniveau er han en virkelig interessant spiller, som forhåbentlig kan udvikle sig til en solid NFL-starter.
Hvor der som sagt er godt styr på kastet, skal der virkelig ske en opgradering mod løbet. Som konsekvens heraf har Lewis og co. valgt at fyre Pat Sims, der var sidste sæsons oprindelige starter i midten af det forreste forsvar. Håbet er, at den rutinerede Chris Baker, der tidligere har haft nogle flotte sæsoner hos Redskins, og 3.årsspilleren Andrew Billings, der fik sin rookiesæson ødelagt af en skade og aldrig rigtig kom ind på holdet i sidste sæson, til sammen kan lukke det hul, som er opstået efter at man inden forrige sæson mistede Domata Peko til Broncos.
Baker, Billings og de øvrige spillere forrest på forsvaret skal dog også have bedre hjælp af linebackerkæden end tilfældet var sidste år. Den stabile Vincent Rey og den unge Nick Vigil gjorde hvad de kunne, men ingen af dem har for alvor niveauet til virkelig at lukke ned for modstanderens running backs. Derfor har holdledelsen valgt at foretage deres største free agent-investering i år på netop linebackerpositionen, hvor Preston Brown er blevet hentet til fra Bills. Brown er ingen alsidig spiller, men han kan tackle så det slår gnister, hvilket han beviste med 144 stk. sidste år. Den bedste linebacker på Bengals’ holdkort er dog nok fortsat Vontaze Burfict, men han har nærmest som vanligt ikke kunnet holde sig inden for NFL’s regler. Således begynder den 27-årige ballademager endnu engang sæsonen på karantænelisten, denne gang fordi han ikke har kunnet overholde ligaens dopingpolitik.
Konklusionen
Det er en fundamental del af Marvin Lewis’ trænerstil, at han har enorm tillid til de spillere, han tager under sine vinger. Ud fra den betragtning er det logisk, at den erfarne cheftræner har forsøgt at løse holdets problemer gennem styrkelse af forsvaret og o-linen, da han helt afgjort tror fuldt og fast på Dalton og de spillere han har på angrebets skill-positions. Det er imidlertid meget usikkert om dette er den rigtige analyse. Derudover er det ikke sikkert, om investeringerne har været tilstrækkelige. Især o-linen virker slet ikke sikker, hvorfor mange af de offensive problemer fra sidste år nemt kan fortsætte. Kombineret med en jævnbyrdig division og kampe mod de stærke hold fra NFC South er det svært at se Bengals gå i slutspillet. Men Lewis vil helt sikkert også være at finde på Bengals’ sidelinje i 2019 uanset hvad.
- Navn: Cincinatti Bengals
- Ejer: Mike Brown (siden 1991)
- Cheftræner: Marvin Lewis (siden 2003)
- Hjemmebane: Paul Brown Stadium i Cincinatti, Ohio (siden 2000)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 3 i AFC North (record: 5-11)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: WR A.J. Green (22) og DT Geno Atkins (39)
- Årets gennembrud: C Billy Price
- Årets nøglespiller: LB Preston Brown
Red Zone Blog 