Vi er efterhånden kommet ca. en måned på afstand af Forårsklassikerne. Derfor har jeg valgt at lave en serie på tre artikler, hvor jeg ser tilbage på den første del af årets cykelsæson. Vi begynder med det store forkromede overblik og mine umiddelbare kommentarer hertil.
Mens rytterne nu er 2 uger igennem årets Giro d’Italia er det også ved at være en måned siden, at Bob Jungels rullede over stregen som vinder af Liege-Bastogne-Liege og dermed satte punktum for Forårsklassikerne 2018. En klassikersæson, der som vanligt bød på masser af drama, store præstationer og flere imponerende sejre.
Jeg har i noget tid arbejdet på, at få lavet en lille artikelserie om den nu for længst overståede første fjerdedel af sæsonen. Her vil jeg bl.a. gerne fokusere på, hvilke hold og ryttere, der hhv. imponerede og skuffede mig mest. Først vil jeg dog gerne lige levere en overordnet gennemgang af, hvordan jeg så årets forårsklassikere, og hvordan hhv. hold og ryttere helt faktuelt kom ud af det med mine kommentarer til, hvorfor det ser sådan ud.
Årets vinderliste: En klassikersæson fuld af overraskelser
Når vi snakker forårsklassikerne er det selvfølgelig monumenterne, der for eftertiden vil blive husket tydeligst, når historien om cykelåret 2018 skal skrives. Hvis vi kigger på, hvordan sejrene fordelte sig i forårets fire største 1-dagsløb endte det således:
- Milano-Sanremo: Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida)
- Flandern Rundt: Niki Terpstra (QuickStep)
- Paris-Roubaix: Peter Sagan (Bora-Hansgrohe)
- Liege-Bastogne-Liege: Bob Jungels (QuickStep)
Når jeg ser på denne vinderliste er der især et ord, der popper op i mit hoved: Overraskelse. Jeg tror ikke det vil være muligt at finde en cykelekspert, der på forhånd havde peget på lige præcis de her fire navne, som vindere af forårets monumenter, og hver for sig indeholder de en grad af uforudsigelighed.
Især Nibalis og Jungels sejre springer i øjnene. Den italienske grand tour-rytter har flere gange gjort det klart, at han meget gerne vil vinde de største klassikere og ikke mindst sit hjemlands store løb. Men hvor hans sejre i Lombardiet ikke er kommet som den store overraskelse, var der ikke mange der kunne se Nibali kører fra alt og alle på Poggio, og derefter holde et jagtende sprinterfelt bag sig. Slet ikke, når man tænker på det formniveau Hajen fra Messina havde vist op til ”La Classiscima”. Men det var lige præcis, hvad Nibali gjorde, og det bekræfter blot min påstand om, at han pt. er verdens bedste cykelrytter.
Der var godt nok heller ikke mange (hvis nogen), der havde nævnt den luxembourgske mester Bob Jungels som favorit til sejren i Liege. Igen blev hans chancer heller ikke forbedret af, at han også havde vist svingende form indtil da. Derfor tabte de fleste af os underkæben, da stortalentet kørte fra de største navne på Rouche-aux-Faucons og derefter ikke så sig tilbage. En imponerende solosejr i et ellers ret tamt løb, der til næste år får en ny afslutning, der forhåbentlig kan løsne lidt op for den meget låste løbsudvikling, som vi også så i år.
Terpsta var selvfølgelig nævnt som potentiel vinderkandidat ift. brostenene, men faktisk havde hollænderen inden sin sejr i Le Samyn tidligt på sæsonen ikke vundet et cykelløb i tre år. Derfor var han på ingen måde den mest oplagte kandidat til at blive årets brostenskonge, og på den baggrund var hans kørsel og sejr i Flandern Rundt meget imponerende. Ligeledes var Sagans sejr i ”Helvedet i Nord” på ingen måde oplagt, både pga. verdensmesterens kørsel op til og det faktum, at Paris-Roubaixs manglende stigninger og dermed begrænsede muligheder for eksplosion, netop fratager en rytter som Sagan hans største styrke på brostenene. Selvfølgelig var slovakken blandt de navne, der var nævnt på forhånd, men han var på ingen måde den største favorit.
Hvis vi kigger på vinderne af de øvrige 1-dagsløb på WorldTouren fortsætter det overraskende billede:
- Omloop Het Nieuwsblad: Michael Valgren (Astana)
- E3 Harelbeke: Niki Terpstra (QuickStep)
- Gent-Wevelgem: Peter Sagan (Bora-Hansgrohe)
- Dwars Door Vlaanderen: Yves Lampaert (QuickStep)
- Amstel Gold Race: Michael Valgren (Astana)
- Fleche Wallonne: Julian Alaphilippe (QuickStep)
Ingen havde på forhånd udset, at det var i år, at danske Valgren skulle få sit helt store klassikergennembrud. Han havde selvfølgelig vist gode takter før, men i sæsonoptakten snakkede alle primært om hans landsmand Magnus Cort og kasakhstaneren Alexey Lutsenko som Astanas bedste bud i klassikerne. I stedet blev det den lyshårede thybo, der blev årets største nyskabelse i klassikerne.
De øvrige vindere er måske ikke så overraskende og så alligevel. Terpstra har jeg allerede gennemgået, og hans holdkammerater Lampaert og Alaphilippe imponerede også på hver deres måde. Belgieren var ganske vist forsvarende vinder i Dwars, men i år var startfeltet langt stærkere, og han var ikke umiddelbart sit holds kaptajn, hvilket kun gjorde hans kørsel og titelforsvar endnu mere imponerende. Franskmanden var selvfølgelig manges primære bud på en udfordrer til Alejandro Valverde på Mur de Huy, men pga. spanierens totale dominans over de sidste mange år, var det alligevel overraskende at det endeligt lykkedes at vippe ham af pinden i et løb, der var den mest underholdende udgave af Fleche Wallonne i mange år og et af forårets bedste i det hele taget. Kun Sagans 3.sejr i Gent-Wevelgem, der bragte ham op på en delt 1.plads på listen over flest sejre i den belgiske klassiker, kan jeg ikke finde noget overraskende ved.
Status på WorldTouren: Holdene
Hvis vi kigger på, hvordan det så ud i årets konkurrence mellem WorldTour-holdene, da Liege-Bastogne-Liege var afsluttet, så stillingen således ud:
- 1. QuickStep: 6971 point
- 2. Mitchelton-Scott: 4116.99 point
- 3. Bora-Hansgrohe: 4007
- 4. Movistar: 3919 point
- 5. Bahrain-Merida: 3330 point
- 6. BMC: 3289.99 point
- 7. Lotto-Soudal: 2923 point
- 8. Astana: 2804 point
- 9. AG2R: 2748 point
- 10. Sky: 2613.01 point
- 11. Trek-Segafredo: 2329 point
- 12. EF-Drapac: 2172 point
- 13. Lotto-Jumbo: 1832 point
- 14. Sunweb: 1806 point
- 15. UAE-Emirates: 1423 point
- 16. Groupama-FDJ: 1326 point
- 17. Dimension Data: 1089 point
- 18. Katusha-Alpecin: 975 point
Stilling afspejler altovervejende, hvordan sæsonen er gået indtil nu for holdene ift. succes og fiasko, selvom der selvfølgelig er nogle, der har imponeret mere end andre, hvilket min næste artikel om, hvilke hold, der har hhv. imponeret og skuffet mest, også vil afspejle.
Som vinderlisten i forrige afsnit også viste, så havde QuickStep en helt fantastisk forårsklassikerkampagne. Enkelte af holdets ryttere viste sig også rigtigt godt frem i ugeetapeløbene, men for Patrick Lefevres tropper er det især de mange flotte præstationer i 1-dagsløbene, der er forklaringen på deres førerposition. For de øvrige hold i top 5 gælder det for Bora og Bahrain at de begge også havde en flot klassikersæson, men deres placeringer er også i høj grad kørt hjem af flotte resultater i forårets ugeetapeløb. For Mitchelton og Movistar er det derimod primært ugeetapeløbene, der har sikret de gode placeringer. Især det australske hold får desuden god hjælp fra de resultater, som de fik med fra løbene på hjemmebane i januar. Hvis vi kigger på de tre mandskaber, der ligger lige umiddelbart efter, kan de alle sammen især takke deres klassikerprofiler for deres pointhøst indtil nu.
I bunden er der både nogle hold, der som forventet har haft det svært, men der er også nogle gedigne overraskelser. At FDJ, Dimension Data og Katusha ligger blandt de dårligst placerede var forventet. Det franske hold er fortsat meget afhængige af to ryttere, det sydafrikanske mangler etapeløbsprofiler i helt ekstrem grad, mens det russisk-schweiziske mandskab som ventet har lidt hårdt under tabet af flere profiler. Derimod var det ikke ventet, at UAE-Emirates og Sunweb skulle være de to hold, der skulle ligge lige foran. Begge hold havde før sæsonen trupper, der pegede i retningen af muligheden for mange fine resultater, men det er det som bekendt slet ikke blevet til.
Hvis vi kigger fremad, så vil QuickStep formentlig blive i toppen pga. deres allerede flotte pointhøst, selvom den næste del af sæsonen nok ikke vil kaste helt så mange point af sig. Til gengæld vil især Mitchelton have gode muligheder for at avancere yderligere og måske nærme sig belgiernes 1.plads. Både Bora og Bahrain har dog også gode muligheder for rykke fremad, mens vi nok ikke skal vente os helt så meget af Movistar, selvom de lige pt. gør det bedre i Giroen end forventet. Bagfra skal vi nok vente at se hold som Astana, Sky og Sunweb rykke fremad, mens et hold Lotto-Soudal til gengæld må forventes at falde tilbage, da det andet belgiske hold ikke har det store at byde på ift. de samlede klassementer i etapeløbene.
Status på WorldTouren: Rytterne
I konkurrencen mellem rytter på WorldTouren så top 25 således ud efter forårsklassikerne:
- 1. Peter Sagan (Bora): 1901 point
- 2. Alejandro Valverde (Movistar): 1682 point
- 3. Niki Terpstra (QuickStep): 1297 point
- 4. Julian Alaphilippe (QuickStep): 1198 point
- 5. Michael Valgren (Astana): 1195 point
- 6. Tiesj Benoot (Lotto-Soudal): 1010 point
- 7. Greg Van Avermaet (BMC): 993.57 point
- 8. Daryl Impey (Mitchelton): 941.57 point
- 9. Jasper Stuyven (Trek): 935 point
- 10. Philippe Gilbert (QuickStep): 931 point
- 11. Arnaud Demare (FDJ): 827 point
- 12. Elia Viviani (QuickStep): 817 point
- 13. Roman Kreuziger (Mitchelton): 800 point
- 14. Sep Vanmarcke (EF-Drapac): 800 point
- 15. Simon Yates (Mitchelton): 760 point
- 16. Marc Soler (Movistar): 745 point
- 17. Romain Bardet (AG2R): 745 point
- 18. Michal Kwiatkowski (Sky): 673.43 point
- 19. Ion Izagirre (Bahrain): 671 point
- 20. Zdenek Stybar (QuickStep): 630 point
- 21. Vincenzo Nibali (Bahrain): 618 point
- 22. Primoz Roglic (Lotto-Jumbo): 611 point
- 23. Mikel Landa (Movistar): 596 point
- 24. Tim Wellens (Lotto-Soudal): 575 point
- 25. Bob Jungels (QuickStep): 564 point
Umiddelbart er det mange af de forventede navne, der ligger godt til, men der er alligevel et par nye navne, som virkelig har fået deres gennembrud i år. Bedst placeret af disse er naturligvis danske Valgren, der virkelig var forårsklassikernes helt stor positive overraskelse. Derudover må man især fremhæve den unge spanier Soler, der også ligner en ny stjerne på cykelhimlen.
Hvis vi igen kigger fremad vil det dog være forventeligt, at de fleste af disse ryttere vil være faldet lidt tilbage, når jeg næste gang laver en status på WorldTouren. De fleste af dem holder en velfortjent pause pt. og vil først vende tilbage til Touren og forberedelsen hertil. Undtagelserne er ryttere som Yates og Viviani, der lige nu gør det rigtig flot i Giroen samt Roglic, der inden årets første grand tour tog den samlede sejr i Romandiet Rundt.
Red Zone Blog 