Som optakt til årets første grand tour Giro d’Italia vil jeg komme med tre artikler om løbet. Den tredje og sidste handler om de ryttere, jeg tror på, at man skal holde særligt øje med i årets første grand tour.
Efter at have beskrevet historien og derefter kigget på årets rute, er det nu tid til at rette fokus imod det, som mange finder mest interessant: Hvem bliver de store profiler i årets Giro d’Italia. Årets første grand tour er for mange klart den næststørste begivenhed på cykelkalenderen, og selvom der som bekendt fortsat er langt op til Touren, så er det noget særligt som professionel cykelrytter at køre og vinde i Giroen. Dette faktum er kun blevet tydeligere over de seneste sæsoner, hvor nogle af cykelfeltets største profiler igen er begyndt at prioritere den italienske rundtur højere end tidligere.
En grand tour er dog så lang og omfattende begivenhed, at det ikke giver mening kun at snakke om, hvem der ender med at vinde løbet samlet set. Selvom det samlede klassement selvfølgelig er løbets væsentligste konkurrence mellem rytterne, spiller det også en afgørende rolle, hvem der kan vinde flest etapesejre, hvilket ofte er en kamp mellem feltets hurtigste folk. Derudover er der også altid nogle ryttere, der hverken gør sig i den samlede stilling eller kommer først på flest etaper, men som alligevel ender med at præge løbet i et meget stort omfang. Derfor har jeg valgt at opdele min gennemgang af profiler i årets Giro i tre kategorier, som hver især kan komme til at være definerende for fortællingen om 2018-udgaven af Italiens største cykelløb.
Sprinterne
Ligesom for de største klassementsprofiler, er Giroen også det næststørste løb på sæsonkalenderen for feltets hurtigste folk. Det har været normalt at se nogle af de største sprinternavne prioritere årets første grand tour, selvom de også skal køre Touren, og dermed har vi nogle år kunnet opleve dueller mellem sportens helt store spurtkanoner allerede i Italien. Det kommer dog ikke til at være tilfældet i år, og det skyldes i høj grad årets rute, der er mere end almindeligt uvenlig overfor sprinterne. Giroen har i nyere tid altid haft en tendens til at have lidt færre sprinteretaper end Touren, da italienerne mere kontinuerligt også har prioriteret at have nogle af de medium-hårde etaper, hvor klassikerrytterne eller lykkeridderne kan køre deres chance. I år er vi dog helt nede på, at der kun er 7 etaper, der på forhånd ligger til at ende i en spurtafgørelse, hvor de seks kommer inden for de første 13 dage. Således vil man som sprinter efter midten af 2.uge skulle slide sig igennem et hav af stigninger plus en enkeltstart, hvis man skal med til Rom og den sidste mulighed, og dette faktum har tilsyneladende afholdt en del sprinterprofiler fra at stille til start. Mark Cavendish og Andre Greipel har ganske vist været ramt af skader, men også navne som Marcel Kittel og Dylan Groenewegen vil ikke være at finde på startlisten. Derudover er der også reduceringen af antallet af ryttere pr. hold, der også kan have spillet ind i sportsdirektørernes prioriteringer.
Pga. det relativt svage sprinterfelt er Elia Viviani på forhånd det bedste bud på, hvem der bliver også sprinterkonge og etapesejrmester. Italieneren skiftede inden sæsonen til QuickStep for netop at få chancen for at blive prioriteret til hjemmebaneløbet, som han altid har drømt om at gøre det godt i. Dette fik han ikke muligheden for hos sin tidligere arbejdsgiver Sky, hvorimod hans nye belgiske hold altid har haft sprinterafgørelserne som deres store prioritet. Samtidig passede Viviani perfekt ind i QuickSteps sæsonplaner, da Lefevre & Co. manglede en 2.sprinter efter at Kittel var skiftet til Katusha, fordi tyskeren ikke ville acceptere at skulle vige pladsen i Touren for Fernando Gaviria. Således er det et drømme scenarie for Viviani at skulle være sidste og afgørende led i verdens måske bedste sprintertog i hjemlandet, omend den tidligere banerytter faktisk fungerer mindst lige så godt, når han kan udnytte andre holds leadouts.
Hans værste konkurrent bliver formentlig Sam Bennett. Den 27-årige irer er Bora-holdets bedste sprinter, men da det tyske mandskab skal prioriterer Peter Sagan og hans ambitioner om endnu en grøn trøje i Touren, er Bennett endnu engang blevet sendt til Giroen. Han er i virkeligheden nok den hurtigste mand i årets Giro-felt målt på topfart. Problemet er, at Bennetts placeringsevne er nærmest ikke eksisterende, hvorfor han tit ender med at sidde enormt dårligt i afgørende situationer. Derfor skal han virkelig leveres perfekt af sit hold, hvis det endelig skal lykkes ham at vinde den grand tour-etapesejr han fortsæt mangler.
Hvis jeg skal nævne en tredje regulær topsprinter, der er til start, må jeg faktisk hive fat i en rytter, der kommer fra et af Pro Kontinental-holdene. Når Wilier-Tristina-mandskabet har fået en plads i årets Giro-felt, handler det især om, at stortalentet Jakub Mareczko dermed kommer til start. Den 24-årige italiener betragtes i hjemlandet som dets næste bud på en stor spurtkanon, og han kan uden tvivl allerede udfordre Bennett og Viviani, hvis vi udelukkende kigger på farten. Problemet med Mareczsko er, at han er en af de mindst holdbare ryttere i feltet overhoved. Han falder af så snart han ser noget, der bare ligner en stigning, og med deciderede bjerge allerede på 7.etape er det et meget usikkert, hvor længe han bliver i løbet.
Det er svært at pege på nogen, der skal slå de tre ovennævnte, hvis det udelukkende handler om hurtighed. Der kan dog ske meget i løbet af en grand tour, og nogle gange er det ikke hurtighed alene, der afgør en spurt. En af dem, der kan lukrere på dette er Niccolo Bonifazio. Bahrain-Meridas mest regulære sprinter ligner fortsat en mand, der mangler det sidste punch ift. det vi så fra ham i hans gennembruds år 2015. Han kommer heller ikke til at få meget hjælpe på et hold med klassementsambitioner, men rammer han dagen vil han været en farlig outsider til en spurtsejr.
En anden italiener, der mangler resultater og gerne vil hente dem på hjemmebane, er Sacha Modolo. EF-Drapac-rytteren har ikke levet op til de forventninger, som han selv og holdet havde til ham inden sæsonen. Den efterhånden 30-årige Modolo lader til ikke længere at have den topfart, som han tidligere har kørt sejre hjem på i Giroen, men igen kan muligheden opstå, hvis han sidder med gode ben en dag, hvor han kan udnytte sin holdbarhed, der er noget bedre end mange af de øvrige spurtfavoritter.
Danny Van Poppel er et af årets store spørgsmålstegn. Hollænderen har fortsat til gode at levere et stort resultat efter hjemkomsten til Lotto-Jumbo, og netop hans hold har flere dagsordener i årets Giro, hvorfor han ikke kan regne med fuld dedikation til spurterne. Dog er Van Poppel en rytter, der sagtens kan køre sig frem på egen hånd, og selvom at hans topfart ikke er på niveau med de mere rendyrkede sprintere, har han til gengæld en holdbarhed og en teknik, der måske kan placere ham godt på de etaper, hvor forholdene ikke er så lige til som ruteprofilerne ligger op til.
Lotto-Soudal (eller Lotto-Fix All som holdet hedder i Giroen) må som sagt undvære Greipel, der endnu ikke er klar oven på sit styrt i Milano-Sanremo og i stedet satser alt på Touren i år. Derfor må holdet i stedet sætte deres lid til Gorillaens normale leadout-mand Jens Debusschere. Den belgiske rytter har ikke samme topfart som sin tyske holdkammerat, men viste senest i Gent-Wevelgem i år, at han sagtens kan være blandt de hurtigste efter et langt, hårdt og også gerne teknisk løb. Den slags etaper er der flere af i Giroen, så dette kan meget vel blive løbet, hvor Debusschere vinder sin første grand tour-etape.
Et andet hold, der må undvære deres normale topsprinter er Dimension Data. Cavendish har også været ude siden et styrt i Milano-Sanremo og kører Californien Rundt som sit første løb efter skadespausen. Derfor må det sydafrikanske mandskab, der i den grad mangler store resultater, satse på den unge Ryan Gibbons. Den blot 23-årige sydafrikaner har i momenter vist takterne til at kunne blive en rigtig god sprinter. Han mangler dog formentlig fortsat for meget på rutinefronten til, at en etapesejr er realistisk på dette niveau, men som en af fremtidens mænd, vil han helt sikkert blive interessant at følge.
AG2R er et af de hold for hvem Giroen ikke har specielt høj prioritet. Det franske mandskab satser alt på at levere på hjemmebanen i Touren, hvorfor det ikke ligefrem er topnavnene, der er sendt til Italien. En rytter, der dog bliver interessant at følge resultatmæssigt, er Clement Venturini. Den tidligere cyclocross-rytter har som landevejsrytter slået sig op på sin hurtighed og har tidligere hos Cofidis leveret fine resultater på lavere niveau. Nu får han chancen for at vise sit værd på den allerstørste scene, og hvis han kan bygge videre på sin hidtidige sæson, kan det blive rigtigt interessant.
Slutteligt vil jeg pege på en Giro-feltets lidt ældre sprintere. Manuel Belletti, der tidligere har kørt for bl.a. AG2R, stiller i år til start som den prioriterede mand til spurtafslutningerne på det lille italienske Androni-mandskab. Den efterhånden 32-årige Belletti har ikke længere samme niveau, som da han tilbage i 2010 vandt en etape i hjemlandets største cykelløb, men rutine kan være en meget stor fordel i tekniske finaler, hvorfor den erfarne rytter ikke må undervurderes.
Boblerne
Favoritterne til den samlede sejr og dernæst sprinter er meget naturligt de ryttere, der tales mest om op til en grand tour. Imidlertid er der en tredje gruppe af ryttere, som det også er interessant at beskæftige sig med. Det er de ryttere, der hverken er stærke nok til at vinde samlet eller hurtige nok til vinde sejre på stribe i spurtopgørene, men som alligevel kommer til at spille en rolle i kræft af deres talent som cykelryttere. Denne gruppe har jeg valgt at kalde ”Boblerne”, og den er særligt interessant at beskæftige sig med i Giroen, hvor der igen i år er flere etaper, hvor det nemt kan blive en af disse ryttere, der kan levere et stort resultat. Samtidig er det langt sværere at vide, hvilke af disse ryttere, der ender med at markere sig. Jeg har dog alligevel valgt at gøre et forsøg.
Den første jeg vil fremhæve er Lotto-Fix Alls Tim Wellens. Den stærke belgier havde igen ikke helt den Ardenner-sæson, han havde håbet på, men han fik dog en flot sejr i Brabantse Pijl. Inden da havde han dog leveret rigtig flot kørsel og flere gode resultater i ugeetapeløbene, hvor han bl.a. kørte en top 10-placering hjem i Paris-Nice. I et treugers-etapeløb som Giroen har Wellens ikke holdbarheden til at køre med om topplaceringerne i klassementet. Faktisk er det et generelt problem for ham, at han taber niveau igennem grand tours, men specielt på de klassiker-lignende etaper tidligt i løbet må han være blandt de største favoritter. Jeg bliver ikke overrasket, hvis han hiver en etapesejr eller to med hjem.
En rytter, der også må have de klassiker-lignende etaper som et delmål, er Michael Woods. EF-Drapacs canadiske kaptajn vil muligvis også forsøge at køre med om det samlede klassement, men med den form han har vist på den front i år, virker selv en top 10-placering usandsynlig. Til gengæld kom Woods rigtigt godt ud af Ardennerne med en 2.plads i Liege-Bastogne-Liege. Flere etaper undervejs indeholder netop en kort og stejl afslutning, som normalt er guf for den tidligere mountain-biker, så har han benene til det, vil han være blandt de største favoritter på disse dage.
Bahrain-Merida kommer til Giroen med både klassements- og sprinterambitioner, men der er endnu en rytter på holdet, som formentlig vil komme til at markere sig undervejs. Selvom han har været professionel siden han var 18, lader det først til at være nu, at 23-årige Matej Mohoric levere sit endelig gennembrud i cykelverdenen. Sloveneren, der bl.a. er kendt for sine helt eksepsionelle evner som nedkører, har leveret flere bemærkelsesværdige resultater i år efter skiftet til Bahrain, hvorfor jeg har ham som en af mine mest oplagt bud på en stor sejr undervejs i Giroen.
Selvom enkeltstartskilometerne er færre i år, kommer de stadig til at spille en væsentlig rolle i løbet. Og har man sagt enkeltstart må man i disse år også sige Rohan Dennis. På mere kuperede ruter kan ryttere som Tom Dumoulin, Chris Froome og Primoz Roglic godt udfordre australieren, men på flad vej er der stort set ingen der kan presse Dennis pt. Han kommer til start i Giroen som BMC’s bedste bud på et klassementsresultat, hvilket dog er højst usandsynligt. Men bliv ikke overrasket, hvis han snupper sejren på begge tidskørselsetaperne.
QuickSteps primære fokus bliver naturligvis Viviani og spurterne. Holdet har dog også andre ryttere til start, der måske kan lave resultater på egen hånd. Det stærkeste navn i truppen er den tjekkiske mester Zdenek Stybar, der efter endnu en hæderlig brostenssæson, virkelig må være sulten efter en sejr, der kan hentes på en af klassikeretaperne. Derudover skal vi holde øje med den unge tysker Maximilian Schachmann. Det er endnu usikkert, hvilken ryttertype han egentlig er, men talentet kan ingen betvivle. Hvis han kan fortsætte tendenserne fra tidligere på foråret, kan han sagtens ende med at levere en god præstation i sin første grand tour.
Movistar kommer som ventet til Giroen med et ret profilforladt hold, da alle de store stjerner på det spanske mandskab er indskrevet til Touren og Vueltaen. Der er dog et par ryttere i holdets trup, som det bliver interessant at følge. Først og fremmest bliver det interessant at se, hvad columbianske Carlos Betancur kan bidrage med. Han er efterhånden begyndt igen at levere lidt af den kørsel, der gjorde ham til et af cykelfeltets mest spændende navne i hans første par sæsoner hos AG2R. Han får en fri rolle, som han helt sikkert vil forsøge at udnytte. Derudover stiller spanierne med en ung ecuadorianer ved navn Richard Carapaz, der netop har vundet det lille etapeløb Asturien Rundt. Han har også tidligere vist flot kørsel i kortere etapeløb og kan måske være en grand tour-stjerne i svøb.
Et andet ungt talent, der har vist godt takter er Dimension Datas Ben O’Connor. Australieren, der er debuteret som professionel i år, kørte rigtigt flot i Tour of the Alps, hvor han vandt en etape, blev nr. 7 samlet og vandt ungdomskonkurrencen. Det er nok for meget at forlange, at O’Connor skal levere en top 10 i sin første grand tour, men det bliver alligevel spændende at se, hvad det rækker til for den 22-årige rytter.
Hollandske Lotto-Jumbo kommer som sagt med flere dagsordener, der både inkluderer spurterne og det samlede klassement. Det vil dog formentlig ikke afholde veteranen Robert Gesink for at markere sig gennem udbrud. Den erfarne hollænder har efterhånden opgivet at gøre sig i de samlede klassementer. Til gengæld elsker han at kaste sig ud i store togter på de største og mest prestigefyldte bjergetaper, hvilket han allerede har bevist at han kan få succes med. Det vil formentlig også blive opskriften i årets Giro, hvor han også vil kunne bruges som station, hvis favoritterne kommer bagfra.
Trek-mandskabet, der har italiensk holdchef og medsponsor (Segafredo), er desværre endt med at stille til et rimeligt profilløst hold, da sprinteren Giacomo Nizzolo igen er blevet skadet. Derfor er holdets bedste bud på et godt resultat nok den nyindkøbte Gianluca Brambilla. Den lille italiener har på forhånd meldt ud, at han gerne vil køre klassement, men efter hans halvdårlige præstation på den front i Kroatien Rundt, er det nok mere sandsynligt, at Brambilla vil forsøge at jagt etapesejre. Men med hjemmepublikummet i ryggen vil han helt sikkert være topmotiveret herfor.
Den sidste ”bobler” jeg vil nævne er Diego Ulissi. UAE-Emirates-rytteren har i alt vundet seks etapesejre i Giroen, og selvom han plejer at mangle form i foråret, plejer han også at ramme den, når hjemlandets veje og publikum kalder. Igen er der også flere etaper, der på papiret ligger godt til den italienske puncheur. Det, der dog taler lidt imod Ulissi er, at han i år har virket længere fra formen end tidligere, hvilket spiller godt ind i den generelle historie om hans holds svigtende resultater. Med seks tidligere sejre i Giroen vil det dog være en stor fejl at undervurdere en af Italiens mest populære cykelryttere.
Favoritterne
Selvom det er interessant at kigge på og vurdere styrkeforholdet mellem de hurtigste ryttere i feltet og at gætte på, hvem der ellers kommer til at markere sig, så er det mest interessante i sidste ende selvfølgelig hvem, der løber med årets samlede sejr. Der er ikke nogen tvivl om, at der igen i år kommer til at være hård kamp om den lyserøde førertrøje, hvilket ruten også bestemt lægger op til. Årets startliste er på denne front dog lidt præget af, at de fleste af cykelsportens allerstørste etapeløbsprofiler har valgt at satse alene på Touren. Det kan have noget at gøre med, at VM også er et stort mål for mange af dem i år, og at det måske er nemmere at time formen med en top i Frankrig og så igen til efteråret. Således må vi ift. sidste år undvære navne som de tidligere vindere Vincenzo Nibali og Nairo Quintana, ligesom andre store profiler som Mikel Landa, Rigoberto Uran og Ilnur Zakarin, der tidligere har kørt store resultater hjem i Giroen, også er fraværende. Alligevel er det et interessant felt af favoritter, der har bevæget sig ud på de italienske landeveje og som i dag for første gang for alvor skal prøve kræfter mod hinanden.
På trods af den lidt usikre start er Chris Froome fortsat min favorit til den samlede sejr. Den britiske Tour-konge er kommet til Giroen i år for at forsøge sig med Giro-Tour-doublen, og dermed kunne blive den første rytter, der er indehaver af sejren i samtlige tre grand tours på en gang. Der er ingen som Froome, der kan time sin form til perfektion, og hans kørsel i opvarmningsløbet Tour of the Alps indikerede, at dette endnu engang ville være tilfældet. Samtidig er Sky formentlig det stærkeste hold i feltet med ryttere som Wout Poels, David de la Cruz, Sergio Henao og Kenny Ellisonde som utroligt kompetente hjælpere på selv de stejleste stigninger. Dog er der nogle spørgsmålstegn ved Froome i år sammenlignet med tidligere, som kan komme til at spille negativt ind. For det første er der den fortsat verserende dopingsag, der endnu ikke har fundet sin afgørelse, og som uden tvivl påvirker både favoritten selv og hans hold, selvom de påstår det modsatte. Derudover kom Froome rigtigt skidt fra start med et styrt under opvarmningen til enkeltstarten på 1.etape, og selvom han påstår, at han er ok, kunne noget tyde på, at det ikke helt er tilfældet. Alligevel vælger jeg at lade tvivlen komme den 4.dobbelte Tour-vinder til gode indtil videre.
Froomes værste konkurrent er for mig at se den forsvarende vinder Tom Dumoulin. Den hollandske tempomaskine kom rigtigt flot fra start med sejren på den indledende enkeltstart. Netop på den baggrund må vi gå ud fra, at han også kommer til at tage rigtigt meget tid på den lange tidskørsel, der venter på 16.etape. Det der taler imod Dumoulin er rutens samlede hårdhed set ift. sidste år. Selvom enkeltstarten i uge 3 får stor betydning, er der markant færre kilometers tidskørsel ift. sidste år. Samtidig skal rytterne i år forcere nogle stigninger hvis kombination af længde og stejlhed kan blive en meget stor udfordring for den store hollænder. Opkørsler som Zoncolan og Finestre er umiddelbart slet ikke hollænderens kop the, og slet ikke når man tænker på, at han har vist dårligere bjergform i år, de gange han har vist sig frem indtil nu. Derfor forholder jeg mig fortsat lettere skeptisk til Dumoulins chancer for et titelforsvar.
Mit tredje bud på en vinder er Thibaut Pinot. Han har haft en rigtig flot sæson indtil nu, og leverede den bedst mulige optakt for sig selv ved at vinde Tour of the Alps for et par uger siden. Her kørte franskmanden virkeligt stærkt og lignede en mand, der allerede var i kanonform, og det passer ham tydeligvis rigtigt godt, at han igen i år får lov til at prioriterer Giroen over hjemlandets grand tour, da det italienske løb tilsyneladende passer ham bedre. Problemet for Pinot kan blive, at han måske har toppet sin form for tidligt, når man tænker på, hvor stærkt han kørte i Tour of the Alps. Derudover har franskmanden tidligere haft en tendens til at være ret ustabil over tre uger, og så er der enkeltstarten, der desværre igen er blevet et problem for ham.
Mitchelton er til start med en rigtig stærk duo i form af Esteban Chavez og Simon Yates. Begge ryttere er kommet fint fra start, og især Yates har haft et rigtigt flot forår med flere flotte placeringer i ugeetapeløbene indtil nu. Samtidig lader briten til virkelig at have forbedret sin tidskørsel, hvorfor han måske kan minimere sit tidstab på 16.etape så meget, at han ikke kører sig selv ud af klassementet der. Det kan til gengæld fortsat blive et problem for Chavez, og derudover er det jf. erfaringerne fra sidste år usikkert, hvilken form han møder op i efter en træningslejr i hjemlandet. Til gengæld må columbianeren stadig være holdets bedste kort på de lange og stejle stigninger, hvor Yates har haft en tendens til at knække, når det bliver for langt og hårdt.
Hjemlandets fans må som sagt undvære deres store helt Nibali i år, men til gengæld er kronprinsen Fabio Aru klar til at forsøge sig med Giroen igen, efter et par års fravær. Sardineren, der brød igennem i 2014-udgaven af løbet, har ikke kørt hjemlandets største løb siden han blev nr. 2 efter Alberto Condator i 2015, og de italienske cykelfans håber helt sikkert på, at han kan levere endnu hjemmebanesejr. Aru har dog en del at bevise efter to sæsoner, hvor topniveauet faktisk har været noget lavere end i hans to første sæsoner på topplan. Samtidig er det heller ikke kørt i olie efter hans kontroversielle skifte til UAE-Emirates, der som hold har haft en skidt sæson, og det er derfor meget usikkert, hvad vi kan forvente af Italiens bedste bud til årets løb.
Mens UAE-Emirates ikke har levet op til forventningerne har Astana haft en en helt fantastisk sæson indtil nu. Columbianske Miguel Angel Lopez har været også til dels en del af dette, og den unge bjergrytter, der sidste år fik sit gennembrud som grand tour-rytter i Vueltaen, skal nu forsøge sig i Giroen. Han så godt ud i Tour of the Alps, hvor han bl.a. vandt kongeetapen til Alpe di Pampeago og sluttede som nr. 3 samlet. Lopez er måske favoritfeltets mest eksplosive mand, der virkelig vil kunne udnytte de stejleste forhindringer på ruten. Samtidig er han dog også en af dem, der får det sværest på den meget lange og flade tidskørsel, så han og Astana-mandskabet skal køre offensivt, hvis et virkeligt topresultat skal være en mulighed.
Bahrain-Merida kommer som sagt til start uden deres helt store italienske stjerne. Det andet mellemøstlige hold, der har haft en noget bedre sæson end konkurrenterne fra UAE-Emirates, har dog en anden af hjemlandets profiler klart til kamp i form af veteranen Domenico Pozzovivo. Den lille bjergrytter, der rimeligt stabilt har kørt top 10-placeringer hjem i Giroen gennem en årrække, fik lidt af et comeback sidste år, hvor han blev nr. 6 samlet og var en af feltets stærkeste i den sidste uge. I år kommer han til sit yndlingsløb i kanonform med en 2.plads i Tour of the Alps og en 5.plads i Liege-Bastogne-Liege i bagagen. Ligesom Lopez er Pozzovivo en af de ryttere, der har det bedst når det er så stejlt som muligt, men samtidig normalvis mangler meget på en tidskørsel.
For Louis Meintjes er årets Giro et nyt eksperiment. Sydafrikaneren, der er vendt hjem til Dimension Data, er blevet nr. 8 i Touren de sidste to år, og skal nu forsøge at køre sig endnu tættere på grand tour-podiet med sin første deltagelse i det italienske løb. Meintjes er kendt for at opnå sine gode klassementsplaceringer gennem vedholdende kørsel i et konstant tempo på de hårde stigninger, men netop derfor kan det undre lidt, at han har valgt at forsøge sig med Giroen i år, da der er en del mere eksplosive udfordringer undervejs. Samtidig er han måske den af favoritterne, der har den svageste enkelstart, hvorfor det faktisk er lidt svært at forestille sig en placering til ham, der er markant bedre end det han plejer at levere i Touren. Det bliver heller ikke bedre, at hans hjemkomstsæson til sit oprindelige hold indtil nu har været tæt på en regulær fiasko.
En rytter, der tilgengæld har løftet sit niveau i år, er newzealandske George Bennett. Han får i Giroen lov til at være klassementskaptajn for Lotto-Jumbo, og selvom at det hollandske hold har flere prioriteter, og at 28-årige Bennett nok bliver meget alene, viste han senest med 5.pladsen i Tour of the Alps, at man ikke skal undervurdere ham i kampen om topplaceringerne. Han er en solid bjergrytter, der kender sine begrænsninger og er god til at finde sit eget tempo, når det bliver for svært for ham. Han kører samtidig stabilt på tidskørsler, og vil derfor som minimum være en farlig outsider til top 5.
Som de sidste favoritter vil jeg nævne Bora-mandskabets to unge kaptajner Davide Formolo og Patrick Konrad. Italienske Formolo bliver fortsat af mange betragtet som det bedste bud på sit hjemlands næste store grand tour-rytter, selvom han ikke helt har indfriet potentialet på den front endnu. Han vil naturligvis gerne forbedre sidste års 10.plads på hjemmebanen, og optakten har som sådan været fin med en 7.plads i Liege-Bastogne-Liege. Østrigske Konrad har dog haft en endnu bedre sæson indtil nu med top 10-placeringer i både Paris-Nice, Baskerlandet Rundt og Fleche Wallone. Han er samtidig bedre end Formolo på enkeltstarter, så hvis hjemmebanefavoritten svigter, vil hans østrigske sekundant hurtigt kunne træde til, omend en absolut topplacering nok er usandsynlig.
- Løbsnavn: Giro d’Italia
- Flest etapesejre sidste år: Fernando Gaviria (QuickStep) med 4
- Sidste års top 3: 1.Tom Dumoulin (Sunweb), 2. Nairo Quintana (Movistar) og Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida)
- Bud på flest etapesejre i år: Elia Viviani (QuickStep)
- Bud på årets top 3: Chris Froome (Sky), Tom Dumoulin (Sunweb) og Thibaut Pinot (Groupama-FDJ)
Red Zone Blog 