Traditionen tro ”bedømmer” jeg også i år de europæiske landes bidrag til verdens største sangkonkurrence i det omfang, som jeg har mulighed for det. I dag fortsætter jeg med de ”sange” i finalen, jeg endnu ikke har bedømt. Dvs. de 10 bidrag, der gik videre fra semifinale 2 samt de 6, der var direkte kvalificeret til finalen.
Ukraine: Uhuuuu. Jeg er Dracula og genopstår fra de døde for at suge dit liv ud gennem enormt dårlig musik. I øvrigt er jeg tydeligvis i familie med Mad-Eye Moody fra Harry Potter. Og så er min kiste i øvrigt et klaver, der kan gå ild i. Men jeg synes helt klart at det kører for mig.
Spanien: Den mandlige halvdel af duen har tydeligvis fået sangtræning af Tue West. Sjældent har jeg hørt noget så nasalt. Men søde det er de da, og det er sangen da også. Så sød at 9 ud af 10 tandlæger nok ville betragte hele showet som sundhedsskadeligt.
Slovenien: Så er der sgu stroboskop-show. Det er simpelthen så belastende at se på, og sangen er så stressende at høre på, at jeg tror den ville gøre sig godt som tortur-redskab i diverse fængsler i de mere diktatoriske dele af verden.
Norge: Vores allesammens yndlings violinsmølf har ladet sig inspirere af både Måns Zelmerlöws fancy sceneshow, Bruno Mars og børne-MGP. Men selvom den er barnlig og plat er den også enormt catchy. Og så har han selvfølgelig husket at tage violinen med. Nu er vi alle glade…
Portugal: Har hun fået ordnet sit hår af Frenzy fra Grease?? Ellers et godt forsøg på at ligge sig i slipstrømmen på sidste års vindersang, men uden at niveau og indlevelse når samme niveau. I øvrigt er korsangerens bidrag et sted mellem ligegyldigt og ikke-eksisterende. Og så var der en sidste tone, der lød forkert…eller dårligt.
Storbritannien: Den tidligere så storslåede grand prix-nation forsøger sig med en Annie Lennox-klon tilsat Eurovision-classic i blandet Avicii. Det er faktisk over deres generelle niveau i nyere tid. Derudover skal de have ros for den diamantformede lysinstallation. Og så er det fandeme professionelt at fortsætte, når en eller anden hjernelam amøbe prøver at spolere ens optræden! (Skam jer security!!! Portugal som arrangør: 0 point).
Serbien: Gladiator-jodle-opera på serbisk sunget af tre sortklædte kvinder, der i virkeligheden viser sig at være korsangere for en alvorlig skægget mand. Og pludselig udvikler det hele sig til eurodance. Det er noget af det mest mærkelig jeg har oplevet. Men point for den meget entusiastiske fløjtespillende Miraculix og den indlevende trommeslager.
Tyskland: Så bliver det meget følsomt og meget personligt, men også en lille smule følelsesporno. Der er lidt krølhåret Ed Sheeran-agtigt møder Lucas Graham over ham solisten, bare med endnu mere accent. Et fint nummer, der dog nok er for lidt show til at vinde.
Frankrig: Hold kæft der er meget røg på den scene. Uden at være specielt stærk i fransk, så virker teksten lidt banal. Men faktisk er det en ganske catchy popsang, der bliver tilsat en del coolhedsfaktor i kraft af manden med den røde guitarist. Og så er det ret cool at stille op i et perfekt outfit tilsat et par løbesko.
Danmark: VIKING POWER!!!
Australien: Det er godt nok en kort kjole. Og hold kæft hvor kan hun svinge med sit hår. Men uanset hvor ihærdig hun er, så kan det ikke skjule, at ”sangen” er gennemført kedelig. Og så smadre stroboskoplyset lige det hele igen til sidst. (Stop det nu for fanden!)
Moldova: Gøglershow!!! Er det pauseunderholdningen fra Alternativets landsmøde, der har valgt at stille op med??? Eller er det en østeuropæisk udgave af Bucks Fizz vi er vidne til? Nogen burde i hvert fald overveje af skrue ned for deres dosis af Fontex. Omgående! (Er sikker på at Uffe Elbæk stemme på den).
Sverige: Broderfolket mod øst har valgt at sende deres bud på, hvordan man kloner Justin Bieber, Michael Jackson og John Travolta. Men hvis målet er samtidig at blive spion, så burde nogen fortælle ham, at han skal undvige laserstrålerne. Er dog ikke sikker på, om hans fremtid er størst inden for secret service eller musik. Og så prøver vi også lige at lyde som The Weeknd (i call dåligt plagiat…all the way).
Ungarn: Nu bliver det aggressivt! Der er noget ved ungarsk, der bare grundlæggende lyder ondt og vredt. En modbydelig blanding af Papa Roach, The Dreams og alt andet, hvad der var galt ved punk-musikkens revival i start 00’erne. Og så lad os også lidt vise, at vi kan bruge mere pyroteknik end Lordi. Jeg vil anbefale det elendige danske grindcore-band Piss Vortex. De lyder bedre og synger i øvrigt om, hvor træls det er at tage sokker på om morgen (det var sikkert også det, de her ungarere sang om).
Holland: Så er der besøg fra country-land. Det minder sgu rigtigt meget om noget, der kunne optræde til et Thanksgiving Party i sydstaterne. Forstår dog ikke helt konceptet om, at orkesteret skal smide deres instrumenter og gå amok i entusiastisk dans i stedet. Men fede riff, selvom det ikke er en ny ”Calm After the Storm” den gode Waylon levere her.
Italien: Vi slutter aftenen af med ægte italiensk fløde fremført af to unge alvorlige mænd, der åbenbart synger noget om, at vi ikke skal være bange for terror. Hvis Mario Cipollini ser det her, vil han helt sikkert være stolt af mængden af pomade på scenen. Men det bliver altså lidt som at se på Cristiano Ronaldo, der føler sig snydt for et straffespark.
Red Zone Blog 