Cykling: Løbsoptakt 20 – Romandiet Rundt

Med årets forårsklassikere i historiebøgerne er det efterhånden tid til, at cykelverdenen vender sit fokus mod Italien og årets første grand tour. Inden vi når dertil skal vi dog lige en uges smuttur til det vestlige Schweiz, hvor et af de mere prestigefyldte ugeetapeløb starter i dag.

Historien

Så er den første fjerdedel af cykelsæsonen definitivt slut. Med søndagens Liege-Bastogne-Liege, der desværre igen blev en meget kontrolleret afslutning på et ellers udmærket klassikerforår, lagde vi denne del af sæsonen bag os, og kan således nu gå videre til den næste. Som jeg skrev i min præsentation af cykelkalenderen tidligere på året, så handler den anden fjerdedel af sæsonen primært om årets første grand tour. Giroen starter på næste fredag og faktisk har favoritterne til den italienske rundtur allerede været i gang med de afsluttende forberedelser i en lille uges tid. Imidlertid er der lige to andre WorldTour-begivenheder, der skal afvikles inden det meste af cykelverdenens opmærksomhed kan rettes mod Italien. Den første af disse begynder i dag, og er faktisk et af de mere anerkendte ugeetapeløb, der blandt rytterne rangeres på niveau med sæsonåbnerne samt forberedelsesløbene til Touren. Det gælder også selvom, at dets kalenderplacering gør, at det faktisk ikke rigtigt fungere som forberedelses til Giroen længere.

Romandiet Rundt blev kørt for første gang i 1947, hvor det blev grundlagt for at markere det schweiziske cykelforbunds 50-års jubilæum. I modsætning til mange andre af de mindre etapeløb, fik det ret hurtigt stor international opmærksomhed. En del af forklaringen på dette kan være, at schweizisk cykelsport i disse år oplevede en mindre storhedstid, hvor især de to profiler og senere Tour-vindere Ferdi Kübler og Hugo Koblet imponerede resten af verden, omend deres tid på top-niveau blev kort. Både Kübler og Koblet profilerede løbet med deres deltagelse i de tidlige år og vandt hhv. to (1948 og 1951) og en sejr (1953). Denne profilering var med til at tiltrække andre store navne, hvor især Gino Bartali (1949) lyser op på vinderlisten fra den tidlige periode.

Efter den umiddelbare succes fadede Romandiets popularitet lidt sammen med Kübler og Koblets hurtige forsvinden fra den største cykelscene, men i slutningen af 60’erne vendte de største stjerner tilbage, da løbets daværende kalenderplacering gjorde det idéelt som forberedelse til Giroen. Eddy Merckx’ sejr i 1968 var blot den første i en række, hvor langt mere profilerede navne end tidligere vandt i Romandiet. Efter den belgiske kannibal lykkedes det således profiler som Felice Gimondi (1968), Bernard Thevenet (1972), Joop Zoetemelk (1974) og Bernard Hinault (1980) at sejre i det schweiziske løb. I 80’erne kastede især den irske stjerne Stephen Roche sin kærlighed på Romandiet, som han med tre sejre (1983, 1984 og 1987) fortsat er den rytter, der har vundet flest gange. I 90’erne var det så især hjemlandets ryttere der dominerede med Tony Rominger (1991 og 1995) og OL-guldvinderen fra 1996 Pascal Richard (1993 og 1994) som de mest markante vindere.

Romandiet Rundt har i det meste af dets historie kalendermæssigt været placeret i april måned, og har især i nyere tid ligget fast på en placering lige før overgangen til maj. Denne placering gav som sagt tidligere løbet en afgørende rolle som det mest oplagte forberedelsesløb til Giroen, men pga. de udviklinger der har været i cykelkalenderen siden slutningen af 90’erne, er de to løb nu kommet så tæt på hinanden, at Romandiet, med en afslutning blot en uge før den italienske rundturs start, ikke længere virker så attraktivt for Giro-favoritterne, der i stedet foretrækker at bruge sidste uges lavere rangerende Tour of the Alps og Kroatien Rundt som optakt. Imidlertid er det lykkedes Romandiet Rundt at skabe sig en anden identitet, der har fastholdt dets popularitet og prestige på samme niveau som f.eks. Paris-Nice og hjemlandets andet store løb Schweiz Rundt. Placeringen lige efter Ardenner-klassikernes afslutning og med lidt over to måneder til Touren gør, at løbet ligger idéelt for de mange etapeløbsstjerner, der satser på at toppe i juli måned, og enten lige har haft en formtop ifm. Ardennerne eller bare trænger til nogle konkurrence-kilometer i benene, inden at den står på træningslejr i isolation over den næste måneds tid. Således har Romandiet over det seneste årti kunne præsentere flere fremragende startlister, der har givet nogle meget underholdende løb med masser af konkurrence om sejren. Vinderlisten tæller således også navne som Cadel Evans (2006 og og 2011), Bradley Wiggins (2012), Chris Froome (2013 og 2014) og Nairo Quintana (2016). Sidste år var det australske Richie Porte, der løb med den samlede sejr.

Romandiet Rundt har været en del af WorldTouren siden starten i 2009 og ProTouren før det. Løbet arrangeres af de samme lokale arrangører, der også står bag det måske mere kendte Schweiz Rundt, der afvikles som forberedelse til Touren i juni måned.

Ruten

Romandiet er ikke et specielt veldefineret geografisk område. Det er derimod en lidt løs betegnelse for den vestlige del af Schweiz, der er præget af fransk sprog og kultur. Det er således i denne del af alpelandet at dette cykelløb afvikles. Som med resten af Schweiz er også Romandiet præget af et bakket og bjergrigt terræn, hvilket gør, at løbets rute som oftest indeholder en masse stigningsmæssige udfordringer, der dog varierer meget i sværhedsgrad fra dag til dag. Det gør dog, at løbet ikke indeholder de store muligheder for de klassiske sprintere, hvorfor det især er de hurtige klassikerspecialister, der udover etapeløbsfolket prioriterer løbet. Ofte har Romandiet dog samtidig haft en tendens til at udelade de sværeste stigninger, som vi typisk forbinder med grand tours, selvom der næsten altid er en etape, der kan sammenlignes med noget vi kender fra Touren eller Giroen. Når løbet alligevel har en stærk tiltrækningskraft på etapeløbsstjernerne skyldes det især, at det har en tradition for at inkludere to tidskørsler, hvor især den ene plejer at være af den kuperede slags. Kuperet enkeltstart er en vigtig disciplin for etapeløbsryttere at prøve sig af i, samtidig med, at der typisk ikke er mange chancer herfor i løbet af året. Dette gælder også i år, hvor enkeltstarten i Touren er mere udfordrende end gennemsnittet.

Ruten i årets Romandiet Rundt afspejler meget godt traditionerne. 1.etape er endnu engang en meget kort enkeltstart på blot 4 km. Den køres i hjertet af Fribourg, der ligger meget centralt placeret i den fransk-talende region. Dagen efter skal rytterne ud på en 106 kms tur i altovervejende nordlig retning, hvor de undervejs skal forcere to kategoriserede stigninger inden de når frem til en ca. 30 km lang rundstrækning, der skal køres to gange omkring målbyen Delemont. Den vigtigste del af denne rundstrækning er stigningen Le Sommet (6,2 km: 6,4 %), hvis top efterfølges af en kort nedkørsel og herefter en endnu en kort opkørsel på 3 km. Stigningens anden top nås sidste gang med blot 10 km til mål, hvorfor denne etape både kan være en mulighed for klassikerrytterne, men også en chance for de favoritter, der gerne vil gøre en forskel fra start af.

3.etape på i alt 174 km går fra Delemont i sydvestlig retning til Yverdon-les-Bains. Undervejs skal rytterne forcere to kategoriserede stigninger, hvor den ene Col des Etroits (5,7 km: 6 %) er rimeligt vanskelig, men da toppen nås med godt 63 km til mål, vil den formentlig ikke få afgørende betydning. Målstregen passeres første gang med ca. 34 km tilbage, hvorefter rytterne bevæger sig ud på en rundstrækning, der er knoldet men uden decideret udfordrende stigninger. Således er denne dag en af de bedste muligheder for dem, der blot er med i løbet for at jagte etapesejre. Dagen efter gælder det imidlertid for alvor for favoritterne, når feltet transporteres et godt stykke sydøst på til den sydlige del af regionen. Den traditionelle kuperede enkeltstart har typisk udgjort afslutningen på Romandiet Rundt, men i år ligger den placeret midt i løbet. Der er tale om ca. 10 km lang tidskørsel, der slet og ret foregår som en opkørsel fra Ollon til skisportsstedet Villars af en rute, der stiger hele vejen til målstregen med ca. 8 % i gennemsnit.

Dagen efter flyttes feltet lidt øst på Sion, der danner rammen om årets kongeetape. Her skal rytterne kører en 149 km lang rundstrækning, der i alt indeholder fem kategoriserede stigninger, heriblandt alle tre kategori 1-stigninger i årets Romandiet Rundt. Den værste af disse, som formentlig bliver scenen for afgørelsen på årets løb, er Les Collons (13,1 km: 6,5 %), der begynder med ca. 40 km til mål, og er så lang, at den oplagt kan bruges til at skabe en afgørende udskilning i favoritfeltet. Fra toppen af Les Collons er der fortsat 27 km til målstregen, men da nedkørslen først slutter med 4 km tilbage, bliver det formentligt svært at komme igen for de profiler, der bliver sat afgørende opad.

Årets Romandiet Rundt slutter med løbets længste etape på 182 km. Den foregår i regionens vestligste hjørne med udgangspunkt i Mont-sur-Rolle, hvorfra der i første omgang køres nordøst på over to mindre kategoriserede stigninger, inden rytterne når dagens tredje udfordring Thierrens (3 km: 4,5 %), hvis top nås med 103 km til mål. Herfra bevæger ruten sig mod målbyen Geneve af en knoldet vej, der dog ikke indeholder nogle kategoriserede stigninger, så medmindre at det er helt tæt i toppen af klassementet vil vi formentlig ikke se større udskilning inden at feltet når frem til den fransk-schewiziske hovedby, hvor den samlede vinder kåres.

Favoritterne

Romandiet Rundt har som sagt formået at skabe sin helt egen identitet som en tidlig test mellem Tour-favoritterne, hvilket har gjort det til et af de mest prestigefulde blandt ugeetapeløbene. Kombinationen af kuperet terræn, tidskørsel og i hvert fald en regulær bjergetape gør det rigtigt tiltrækkende for alle etapeløbsspecialister, der ikke satser på Giroen. Derfor har vi ofte set et imponerende favoritfelt dette løb. I år er det måske lidt svagere end vi har været vant til, hvilket skyldes en række forskellige forhold blandt årets Tour-favoritter, der enten døjer med skader eller er optaget af andre forberedelser. Alligevel er det altovervejende en stærk gruppe af cykelverdenens etapeløbsprofiler, der ruller ud på de vest-schweiziske landeveje i dag.

Netop med tanke på kombinationen af stigninger og tidskørsel vil jeg pege på Primoz Roglic som den største favorit. Sloveneren så allerede godt ud i Tirreno og viste for alvor potentialet med hans flotte sejr i Baskerlandet Rundt, hvor han kæmpede sig hjem på den svære sidste etape efter et styrt. Roglic er i forvejen en af de bedste etapeløbsryttere til at køre enkeltstart, og han bliver kun endnu bedre, når der er stigninger med på ruten. Derfor burde tidskørslen på 4.etape være guf for ham, og formentlig nok til at han kan sætte sig afgørende på løbet. Eneste ulempe er hans hold Lotto-Jumbo. Steven Kruijswijk er ganske vist også til start, men udover ham er det ikke meget hjælpe at hente for Roglic, der dog endte med at klare sig uden i Baskerlandet.

Hans værste konkurrent er nok Richie Porte. Den forsvarende vinder har haft en skidt sæson indtil nu, hvor sygdom og skader har ødelagt rigtigt meget. Nu burde han imidlertid være klar igen, og australieren vil helt sikkert gerne bevise, at vi skal regne med ham til sommerens Tour. Han har ligesom Roglic en stærk enkeltstart, der kun bliver bedre, når ruten er kuperet. Derudover taler det til hans fordel, at han har et stærkere hold omkring sig end sloveneren, der bl.a. inkludere enkeltstartseksperten Rohan Dennis og Tejay Van Garderen, der stadig er på jagt for at bevise, at han fortsat kan regnes med til etapeløbsfavoritterne.

Sky stiller selvfølgelig op uden Chris Froome, der er i fuld gang med forberedelserne til Giroen. I stedet er det Geraint Thomas, der er kaptajn for det britiske mandskab, der mellem 2012 og 2014 sad tungt på Romandiet Rundt. Waliseren har ikke imponeret synderligt i år, og så senest ikke vildt stærk ud i Liege-Bastogne-Liege. Ruten ligger dog umiddelbart godt til ham med enkeltstarterne, der også er en af Thomas’ spidskompetencer. Han har ligeledes et stærkt hold omkring sig, der bl.a. inkluderer kæmpetalentet Egan Bernal. Den unge columbianer lå til at blive nr. 2 i Catalonien Rundt tidligere på året inden han styrtede slemt kort før mål på sidste etape. Nu gør den han comeback, men hvad hans rolle bliver og hvor gode hans muligheder er, er meget svært at sige.

Astana kommer med danske Jakob Fuglsang som kaptajn. Han har lige vist flot form i Ardennerne med flere gode resultater, og kommer således med selvtillid til det schweiziske løb, som er det sidste han skal køre inden Tour-forberedelserne i juni. Danskeren er således i udgangspunkt et stærkt bud på et topresultat. Problemet er til dels, at han har tabt terræn på enkeltstarterne de senere år, hvilket nemt kan koste dyrt i Romandiet. Derudover er der jo hans notoriske uheld og dårlige placeringsevne, der tit ender med at koste ham dyrebare minutter og sekunder. Skulle det dog lykkes ham at holde sig fri af disse, kan Fuglsang sagtens være et bud på en podieplacering.

Bahrain-Merida fik ikke det ud af Ardennerne de havde håbet på, og nu vil det mellemøstlige mandskab gerne kunne tage revanche her. Vincenzo Nibali er sendt på pause indtil videre, men Izagirre-brødrene er derimod til start i et løb, som umiddelbart ligger godt til dem. Specielt Ion Izagirre har gode erfaringer med Romandiet, hvor han tidligere er blevet nr. 3 og sidste år blev nr. 5, og begge brødre er normalt rigtigt giftige på en enkeltstart som den på 4.etape. Problemet er, at ingen af dem så specielt stærke ud i Ardennerne. Især Gorka Izagirre har ikke lignet sig selv siden han gik ned i Baskerlandet Rundt, og derfor er det usikkert, hvor meget det baskiske brødrepar har at skyde med efter et langt forår.

En af de få interessante navne, der har valgt at køre Romandiet, selvom han også skal køre Giroen, er Emmanuel Buchmann. Den unge tysker, der kan blive en af Bora-mandskabets kaptajner i Italien, får her lov at køre sin egen chance, og med hans udvikling in mente bliver det rigtigt spændende at følge ham. Buchmann kørte rigtigt flot i Baskerlandet, hvor han endte på en samlet 4.plads, og de takter vil han helt sikkert gerne bygge videre på. En af de ting, der især bliver interessant at se, er hans niveau på enkeltstarterne. Tyskeren er ikke kendt som den store temporytter, men han er heller ikke håbløs. Spørgsmålet er, om han kan udnytte den kuperede rute på 4.etape til sin fordel.

En anden ung rytter, som vi skal holde øje med er Pierre Latour. Den 24-årige franskmand blev en meget flot nr. 3 i Catalonien tidligere på året og ligner klart en rytter, der har overtaget rollen som AG2R’s næststærkeste etapeløbskort efter Romain Bardet. I Romandiet er der dog to spørgsmål der melder sig ift. Latour. Til dels er der hans evner som tidskører, der en i mellem har set fine ud, men så heller ikke mere end det. Derudover stiller hans hold også til start med hjemmebanefavoritten Mathias Frank, der naturligvis ikke har Latours talent, men som plejer at få en fribillet til at køre sin egen chance i schweiziske løb. Hvordan taktikken og prioriteten imellem de to bliver, er afgørende for, om Latour får muligheden for at køre endnu et flot resultat hjem.

UAE-Emirates har været et af de mest skuffende hold indtil nu i år, og Ardenner-klassikerne blev blot endnu et kapitel i fortællingen om deres forfærdelige sæson. Romandiet bliver således næste forsøg på at få kickstartet året, hvorfor truppen også på papiret er rigtig stærk. Daniel Martin beviste trods alt i Liege-Bastogne-Liege, at han rent faktisk er ved at være i form, og det var kun sort uheld med en punktering, der forhindrede ham i at køre i top 10. Problemet er her, at ireren nærmest ingen evner har som tidskører, også selvom de er kuperede. Derfor kan det mellemøstlige mandskab også vælge at satse på Rui Costa. Den portugisiske eks-verdensmester ligner dog pt. ikke en rytter, der nogensinde genfinder sit topniveau, hvorfor det er svært at tro på ham, selvom han tidligere har gjort det godt i de schweiziske etapeløb.

Romandiet Rundt plejer at være et stort sæsonmål for Ilnur Zakarin, der med sin sejr i 2015 fik sit internationale gennembrud her. Det lader imidlertid til, at russeren fortsat ikke har den form, som han har jagtet hele sæsonen, hvorfor hans Katusha-mandskab, der ellers nu kører på schweizisk licens, har valgt at lade ham springe årets udgave over. I stedet er det ugeetapeløbseksperten Simon Spilak, der skal levere for holdet, der pt. er placeret helt i bunden af WorldTour-ranglisten. For et par år tilbage var Spilak ekspert i denne løbstype, som han har vundet flere af, herunder 2010-udgaven af Romandiet Rundt. De sidste par sæsoner har det dog knebet med at finde benene for sloveneren, hvorfor det er svært for alvor at tro på ham. Har han fundet noget af sin tidligere form, bør dog især enkeltstarten kunne være til hans fordel.

Slutteligt vil jeg fremhæve endnu et ungt talent. Franske David Gaudu får her en af sine få chancer i år for at bevise sit enorme talent, når han er til start som en af FDJ’s prioriterede mænd. Den lille bjergrytter på blot 21 år har en eksplosivitet som få andre, hvilket han helt sikkert bør kunne udnytte på de korte schweiziske stigninger. Han leverede dog ikke det store i Ardennerne, hvor mange ellers havde forventninger til ham, og da han også virkeligt mangler evner ift. tidskørsel, bliver det nok ikke i dette løb, at vi ser et rigtigt stort resultat fra den kommende stjerne.

Bud på årets top 3: Primoz Roglic (Lotto-Jumbo), Richie Porte (BMC) og Geraint Thomas (Sky)

• Løbsnavn: Romandiet Rundt
• Løbstype: Ugeetapeløb
• Kørt første gang: 1947 (årets udgave er løb nr. 72)
• Startby: Fribourg
• Målby: Geneve
• Antal etaper: 6
• Vigtigste etaper: 1.etape (Fribourg (enkeltstart)), 2.etape (Fribourg-Delemont), 4.etape (Ollon-Villars (enkeltstart)) og 5.etape (Sion-Sion)
• Flest sejre: Stephen Roche med 3 sejre
• Sidste års vinder: Richie Porte (BMC)

Romandiet Rundt vises fra tirsdag d.24 til søndag d. 29.april på Eurosport