Det er efterhånden nogle dage siden, at jeg kom hjem fra SF’s Landsmøde 2018.
Jeg synes, at det er fedt, at være medlem af et parti, der rent faktisk bruger sit landsmøde på at diskutere og træffe politiske og organisatoriske beslutninger, der har betydning. Derfor en stor tak til både dem, der havde lavet forarbejdet og til alle, der deltog aktivt i behandlingen. Jeg synes, at vi endte med at træffe nogle gode beslutninger, både ift. arbejdsplan for de kommende 2 år, valgprogram til europaparlamentsvalget og ikke mindst vores politiske visioner frem mod næste folketingsvalg.
Og så videre til elefanten i rummet. Jeg vil gerne sige tillykke til de 16 dygtige mennesker, der blev valgt til landsledelsen. Der var et virkeligt stærkt kandidatfelt, og jeg synes virkelig at vi er endt med en meget kompetent ledelse for de kommende 2 år.
Når det er sagt, så vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg er ked af, at jeg ikke selv blev valgt. Jeg stiller ikke op til sådanne valg uden en lyst til og en ambition om at blive valgt, hvorfor det naturligvis gør ondt at blive valgt fra. Jeg var i øjeblikket, da resultatet forelå, egentligt positivt overrasket over, at jeg kun manglede 19 stemmer (især på baggrund af, at jeg var blevet klart fravalgt til redaktionsudvalget dagen før), at jeg nok fordoblede mit stemmetal ift. landsledelsesvalget for 2 år siden, og at jeg blev 3.suppleant. Men jeg har ikke lyst til at gå rundt og foregive, at jeg er tilfreds, når det ikke er sandheden. Jeg kender spillets regler, og ved at det er en konsekvens af at stille op, at man kan blive valgt fra. Det betyder dog ikke, at man ikke også gerne må være ærlig om, at det gør ondt, når det sker.
Derfor har jeg også skulle bruge lidt tid her efter weekenden på at sunde mig, og indstille mig på, hvad der nu skal ske rent politisk. Jeg arbejder selvfølgeligt videre ud fra de tillidsposter jeg nu engang har, og jeg har ingen intentioner om, at skrue ned for mit engagement i den sammenhæng. Det skylder jeg også alle de mennesker, der lokalt har vist så stor opbakning til mig. Jeg håber dog på, at jeg kan finde en eller anden platform i partiet, hvor jeg kan påvirke den nationale politiske dagsorden. Jeg elsker lokalpolitik, men jeg har brug for at have det nationale perspektiv med i mit arbejde. Sådan har det altid været, og det er nødvendigt for mig, hvis jeg ikke skal brænde ud ift. politik.
Jeg vil slutte med endnu engang at sige tillykke til dem, der blev valgt. Jeg kender flere af jer, som nogen af de dygtigste og mest hårdtarbejdende mennesker, der gør en daglig indsats for vores parti og vores sag. Tillykke til Pia med yderligere 2 år som formand, og til Lise og Signe med ligeledes 2 år mere som næstformænd. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg grundlæggende støtter den politiske og organisatoriske linje i har lagt som ledelse, og det vil jeg fortsætte med at gøre fremadrettet. En linje, som jeg i øvrigt ser landsmødets beslutninger som et udtryk for, at der er generel opbakning til i partiet.
Tak for et godt landsmøde kære partikammerater. Jeg håber, at vi ses derude i SF-land i løbet af det kommende år, inden vi igen samles til landsmøde.
Red Zone Blog 