Jeg har i dag været på talerstolen på SF’s Landsmøde under debatten om den politiske hovedudtalelser, der kommer til at danne grundlag for vores politiske platform ved det kommende folketingsvalg. Mit indlæg handlede om forslaget til en “Ro på”-reform af vores samfund, og hvordan det skal gøres på beskæftigelsesområdet. Du kan læse mit indlæg herunder:
”Jeg tror ikke på løse ender eller lykke på lykkepiller. Jeg tror på et liv før døden. Og har du tiltro til mig, så tro på tvivlen i mig. Jeg tror på, at der er liv før døden”
Sådan synger Carl Emil Petersen – en af Danmarks bedste sangskrivere lige nu – i sangen ”Liv før Døden”, der er et opråb om, at der skal være plads til at tvivle, plads til at fejle, tid til at binde de løse ender i livet sammen og tid til at det liv og den identitet man ønsker.
Derfor er en Ro på-reform så afgørende i et samfund, der jager folk rundt og begrænser deres frihed til at forme en egen tilværelse.
Det gælder ikke mindst fra os, der er arbejdsløse, der konstant overvåges, tjekkes og presses på vores økonomi, af den institution, som Carl Emil i en anden af sine sange kalder ”Idiotkontoret”.
Jeg har fuld respekt for dem, der arbejder på Jobcentrene og forsøger at gøre et godt stykke arbejde. Men det hjælper ikke mig at blive sendt på ligegyldige jobkurser og blive kaldt til samtale, hvor jeg får at vide, at jeg skal forsøge at aktivere et netværk, jeg måske ikke har.
Det jeg og andre arbejdsløse har brug for, er, at blive mødt mere reelle jobtilbud eller uddannelsestilbud, så vi rent faktisk forbedre vores chancer for at komme i arbejde, frem for at blive mødt med økonomisk pisk
Kun sådan kan vi også give os arbejdsløse ”Ro på” og kun sådan bliver der også for os plads til et ”Liv før Døden”
Red Zone Blog 