Cykling: Løbsoptakt 15 – Brabantse Pijl

Med årets brostensløb i historiebøgerne er det tid til, at cykelverdenens fokus vender sig mod de såkaldte Ardenner-klassikere. Det første løb af disse køres i morgen, og er ganske vist det mindst prestigefyldte. Det gør dog bestemt ikke underholdningsværdien eller lysten til at vinde mindre.

Historien

Brostensløbene er nu et overstået kapitel for i år. Paris-Roubaix udgjorde søndag den traditionelle afslutning og levede i den grad op til forventningerne med årets indtil nu bedste væddeløb og en flot samt velfortjent sejr til verdensmesteren Peter Sagan. Desværre blev løbet også ramt af en stor tragedie, da den blot 23-årige rytter Michael Goolaerts fra Verandas-Willems-holdet fik hjertestop og efterfølgende døde på hospitalet i Lille. En frygtelig trist hændelse, som uden tvivl har påvirket alle i og omkring cykelmiljøet. Mine tanker går i dag til Goolaerts nærmeste, der har lidt et ufatteligt og fuldstændig meningsløst tab.

Livet og cykelsæsonen går dog videre, og der mangler fortsat 2 uger af forårsklassikersæsonen, som vil blive afviklet på trods af den tragiske hændelse. I disse to uger ændrer løbenes karakter sig dog betydeligt. Mens underlaget bliver lettere bliver stigningerne imidlertid flere eller længere og stejlere. Det er disse betingelser, der kendertegner de løb, der udgør afslutningen på den første del af cykelåret og som med fællesbetegnelse går under navnet Ardenner-klassikkerne. Derfor vil vi også se et delvist skift i, hvilke ryttere, der er blandt de største favoritter. Nogle af de lettere folk, der også har gjort sig på brostenene vil fortsat spille en rolle, men de vil blive suppleret af et nyt felt af ryttere, der er endnu lettere og langt mere eksplosive end dem, der har været i fokus indtil nu.

Ardenner-delen af klassikersæsonen er langt mere intens og fokuseret end brostensdelen har været. Brostensløbene spreder sig udover næsten to måneder fra åbningsweekenden i slut-februar til Paris-Roubaix. Samlet set er der et to-cifret antal løb i denne kategori, hvoraf hele seks er en del af WorldTouren og to har monumentstatus. Ardenner-klassikerne tæller derimod kun fire løb i alt, der alle afvikles inden for de næste to uger. Kun tre af disse er en del af WorldTour-kalenderen og kun en af dem betragtes som et monument i cykelsporten. Desuden er betegnelsen ”Ardenner-klassisker” en smule misvisende, da det kun er de to sidste af løbene, der rent faktisk køres i Ardenner-bjergene. Det første løb, der køres i morgen og i øvrigt er det ene, der ikke er en del af cykelsportens øverste klasse, afvikles i stedet i Brabant-regionen lidt sydøst for den belgiske hovedstad Bruxelles. Det gør dog ikke løbet mindre interessant eller underholdende, selvom at det klart er det mindst kendte og mindst prestigefyldte af Ardenner-klassikerne.

Brabantse Pijl blev kørt første gang i 1961. Løbet blev oprettet, fordi cykelentusiaster i den centrale belgiske provins omkring hovedstaden, der et af de få to-sprogede områder i det meget splittede land, gerne ville have et stort 1-dagsløb på samme måde, som de to overordnede regioner Flandern og Wallonien har hver for sig i hhv. Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege. Netop pga. de store kulturforskelle lykkedes det aldrig at samle samme opbakning til det nye løb, og derfor har Brabantse Pijl det meste af dets historie været betragtet som et lavere rangerende løb. Således blev det i første omgang også kun rangeret som et 1.1-løb, da den nuværende inddeling blev indført med ProTourens oprettelse i 2005.

Det har dog ikke gjort, at løbet ikke af og til har fået opmærksomhed fra nogle af sportens store profiler. Især hjemlandets ryttere har i perioder prioriteret det, hvorfor vinderlisten da også tæller en række markante navne. Både Eddy Merckx (1972), Freddy Maertens (1976), Roger De Vlaeminck (1981) og Claude Criquielion (1982) er således noteret for en sejr i Brabantse Pijl. Den rytter, der dog for alvor var med til at give løbet en større anerkendelse var Edwig Van Hooydonck. Den senere dobbelte vinder af Flandern Rundt vandt Brabantse Pijl første gang i 1987 og skulle siden vinde løbet tre gange yderligere (1991, 1993 og 1995), hvilket fortsat gør ham til indehaver af rekorden for flest sejre. Van Hooydoncks prioritering af løbet var med til at øge dets anerkendelse i cykelfeltet, og siden hans tid har en række senere profiler som Johan Museeuw (1996, 1998 og 2000), Michael Boogerd (2001 og 2003), Oscar Friere (2005, 2006 og 2007) og Philippe Gilbert (2011 og 2014) alle haft løbet som en vigtig del af deres sæsonprogram.

Den stigende anerkendelse blandt rytterne spredte sig også til cykelsportens organisatorer, hvorfor Brabantse Pijl i 2010 kom med i oprettelsen af Flanders Classics-organisationen. Året efter blev løbet endelig opgraderet til HC-status, hvilket det fortsat har. Indtil 2010 blev løbet afviklet søndagen mellem Milano-Sanremo og Flandern Rundt, hvilket var en lidt mystisk placering ift. dets karakter. Med WorldTourens oprettelse i 2010 og UCI’s ønske om at flytte Gent-Wevelgem til søndagen mellem de to første monumenter, accepterede Flanders Classics at flytte Brabantse Pijl til onsdagen efter Paris-Roubaix. Det gjorde, at løbet i højere grad blev kædet sammen med de øvrige klassikere med samme rutetype, og derfor bliver det i dag fuldt og helt betragtet som en del af Ardenner-klassikerne.

Ruten

De seneste års stigende popularitet og anerkendelse har ikke kun haft konsekvenser for Brabantse Pijl ift. dets placering på kalenderen. Det har også ført til nogle ændringer af ruten, der samtidig har været med til at få løbet til at minde endnu mere om de øvrige Ardenner-klassikere. Allerede i 2008 blev starten flyttet fra Bruxelles-forstaden Zaventem til Leuven, der er en af de største og vigtigste byer i Brabant-regionen. Ifm. kalenderflytningen i 2010 blev målet så også flyttet fra det traditionelle på toppen af Alsemberg til Overijse, hvor det fortsat er placeret.

Når man kigger på de fire Ardenner-klassikeres ruter, er det ligesom med brostensløbene muligt at opdele dem i to kategorier. De to sidste løb, der rent faktisk køres i Ardennerne og derfor må betragtes som de reelle Ardenner-klassikere, indeholder ikke flere stigninger end det antal, vi har oplevet i de kuperede brostensløb. Til gengæld er stigningerne i gennemsnit både længere og markant hårdere. Over herfor står så de to såkaldt tilknyttede Ardenner-klassikere, hvor Brabantse Pijl er den ene. Disse løb, der afvikles i andre kuperede områder end Ardennerne, indeholder ikke stigninger, der i længde eller stejlhed er markant hårdere end dem vi så i f.eks. Flandern Rundt. Det er også forklaringen på, at ryttere, der gør det godt i løb som Flandern og E3 typisk også godt kan være blandt favoritterne i de tilknyttede Ardenner-klassikere. Når de alligevel adskiller sig fra de kuperede brostensløb, handler det især om mængden af stigninger. Hvor Flandern Rundt i år indeholdt 18 kategoriserede stigninger, indeholder Brabantse Pijl hele 27 stk. Det gør oplevelsen og udfordringen markant anderledes og er den væsentligste forklaring på, at dette løb passer bedre sammen med et løb som Liege-Bastogne-Liege, når vi overordnet set skal beskrive dets karakter.

Med en samlet distance på 202 km er Brabantse Pijl en af cykelkalenderens kortere klassikere, men det gør bestemt ikke løbet mindre spændende. Igen i år starter ruten i Leuven ca. 26 km øst for centrum af Bruxelles. Herfra skal rytterne i første omgang kører i sydvestlig retning mod dagens målby Overijse. Efter 11 km når de til dagens første stigning Smeysberg (0,6 km: 8,3 %: 18 %). Den markerer samtidig, at rytterne for første gang kører ind på nogle af de veje, der senere i løbet udgør en del af den afgørende finalerundstrækning. I første omgang bevæger ruten sig dog uden om de væsentligste dele af rundstrækningen omkring Overijse og fortsætter i stedet mod La Hulpe, der nås efter 27 km. Herfra fortsættes der til Waterloo og Braine-l’Alleud, som rytterne når efter 36 km, og derfra køres der videre i retning mod Nivelles. Lidt nord for denne by drejer ruten dog mod nordvest i retning mod Braine-le-Chateau, som rytterne når efter 54 kms kørsel. Lige efter denne by begynder dagens anden stigning Rue de Hal (1,2 km: 4,9 %: 6 %), som efterfølges af, at ruten lidt efter svinger mod nordøst for at lede rytterne hen til løbets tidligere afslutningspunkt. Alsemberg (1,2 km: 4 %: 10 %) var frem til 2010 rammen om afgørelsen på Brabantse Pijl, men efter ruteomlægningen spiller stigningen i forstæderne syd for Bruxelles en meget perifer rolle, hvor toppen nås efter kun 66 km af løbet.

Fra Alsemberg bevæger ruten sig tilbage mod Overijse ad stort set samme vej som rytterne kom fra. Der er dog den klare forskel, at da vejen frem til Alsemberg altovervejende har været nedadgående, indeholder tilbageturen til målbyen en række stigninger. Første udfordring kort efter den tidligere målstigning er den ret svære Bruineput (0,8 km: 8,3 %: 14 %), der hurtigt efterfølges af den ligeledes vanskelige Krabosstraat (1,2 km: 5,3 %: 15,4 %). Herefter følger en pause på ca. 5 km inden rytterne på vejen tilbage mod Nivelles skal forcere Rue de Nivelles (1,5 km: 4,3 %: 7 %). Derefter følger en længere pause på ca. 10 km inden det bliver tid til Chaussee de Bruxelles (0,8 km: 3 %: 3,5 %), der kommer lige efter at ruten er drejet tilbage mod Overijse i nordøstlig retning. Nu følger et længere fladt stykke på ca. 15 km. Dette stykke afsluttes af løbets ottende stigning, den korte men forholdsvis stejle Rue Francois Dubois (0,5 km: 4,9 %: 10 %). Toppen af denne stigning nås efter 109 kms kørsel, hvorfra der således er 93 km til mål. Den markerer samtidig indgangen til de veje i og omkring Overijse med samlet fem stigninger, der udgør resten af løbet og dermed også afgørelsen heraf.

Den første af finalestigningerne Hertstraat (0,7 km: 4,5 %: 8 %) nås med 88 km til mål og følges ca. 6 km senere op ad finalens længste udfordring Holstheide (1 km: 5,4 %: 12 %). Herfra er der igen ca. 5 kms pusterum inden det er tid til den korte men eksplosive Ijskelderlaan (0,5 km: 7 %: 11 %). Igen ca. 5 km senere nås den stigning, der siden ruteomlægningen har været rammen om afgørelsen på Brabantse Pijl. Schavei (0,7 km: 6,2 %: 12 %) er finalens vanskeligste forhindring og med toppen placeret kun 200 m fra målstregen, er det typiske her, at det afgørende angreb eller den endelige spurt sættes ind. Når rytterne lige efter toppen af stigningen med ca. 70 km tilbage passerer målstregen for første gang, er det indledningen på løbets finalerundstrækning på ca. 23,5 km, der i alt skal køres tre gange. Strækningen indledes med finalens femte stigning, den lille men meget eksplosive Hagaard (0,3 km: 10 %: 16 %), der er den eneste, som rytterne på dette tidspunkt ikke har passeret endnu. Herfra er der kun ca. 3 km hen til Hertstraat, hvorefter Holstheide, Ijskelderlaan, Schavei og målstregen følger på samme måde og med samme afstand i mellem sig, som første gang de blev passeret. Når rytterne har gennemført denne tur tre gange kåres årets vinder af Brabantse Pijl lige efter toppen af Schavei på Overijses store hovedgade Brusselsesteenweg.

Favoritterne

Brabantse Pijl er efterhånden en integreret del af Ardenner-klassikerne, der især de sidste par år har været meget vigtig som det indledende løb for dem, der ønsker at vinde de endnu større klassikere, der skal køres frem til næste søndag. I år er det imidlertid som om, at løbets fortsatte rangering udenfor WorldTouren, kombineret med reduceringen af holdenes trupper, har kostet lidt ift. favoritfeltets sammensætning. Flere af de store profiler, der typisk har prioriteret løbet som f.eks. Michael Matthews og Philippe Gilbert, er således ikke til start i år. Faktisk har flere af de WorldTour-hold, der er til start, valgt at spare nogle af deres største navne. Således bliver det en lidt reduceret favoritgruppe, vi får at se i årets løb.

Et af de hold, der har valgt at satse fuldt ud på løbet, er hjemmebanefavoritterne fra Lotto-Soudal. Begge det belgiske mandskabs stærkeste Ardenner-kort Tiesj Benoot og Tim Wellens er med, og begge er oplagte vinderkandidater. Mit bud er, at Benoot på nuværende tidspunkt er stærkeste mand, fordi han har kørt på brostenene, hvor han har gjort det fint, og derfor allerede er i glimrende løbsform. Wellens har derimod ikke kørt løb siden Paris-Nice og skal måske lige bruge de to første Ardenner-løb på at finde sine ben. Samtidig er det også klart, at netop disse to løb er dem, hvor Benoot har den største chance, mens Wellens derimod vil være stærkest i de to sidste løb. Derfor tror jeg som udgangspunkt at Lotto kører for Strade Bianche-vinderen, der derfor er en af mine største favoritter til sejren.

En af Lottos helstore konkurrenter er samtidig en af de ryttere, der bliver mest spændende at følge i Ardennerne. Dylan Teuns har i nogle år ligget og boblet lige under overfladen som BMC’s næste bud på en stor Ardenner-rytter. Gennembruddet kom så småt sidste år med tredjepladsen i Fleche Wallonne og den samlede sejr i Polen Rundt. I år har den 26-årige belgier så set endnu stærkere ud med rigtigt flotte præstationer i både Paris-Nice og senest Baskerlandet Rundt. Teuns er enormt eksplosiv på små stejle stigninger og morgendagens løb kan således meget vel blive det, hvor den kommende stjerne vinder sin første klassikersejr.

Den forsvarende vinder Sonny Colbrelli kommer vi naturligvis heller ikke uden om. Afslutningen med Schavei-stigningens top placeret 200 m fra målstregen er i princippet guf for den italienske powersprinter, der lige præcis i afslutninger som disse, er en af verdens bedste pt. Hans chancer bliver kun forbedret af, at hans normalt værste konkurrent i sådanne situationer Michael Matthews ikke er til start. Eneste men er, at Colbrelli faktisk ikke har haft den bedste sæson indtil nu. Han har været lidt forfulgt af uheld og har således ikke leveret lige så flotte resultater på brostenene som i sidste sæson. Men er han i form og undgår han problemer, har italieneren helt sikkert gode chancer for at forsvare sit flotte sejr fra sidste år.

Mitchelton-holdet er også blandt de mandskaber, der normalt skal holdes øje med i Ardenner-klassikerne. I år har holdet dog valgt at spare kræfterne i Brabantse Pijl, hvorfor hverken Michael Albasini, Yates-brødrende eller Matteo Trentin (der i øvrigt styrtede alvorligt i Roubaix og kan se frem til en pause) er til start. Holdet er dog ikke uden muligheder, da Daryl Impey faktisk er en farlig outsider i et løb som dette. Den 33-årige sydafrikaner er ganske giftig på stigninger af Schaveis type, og da han samtidig tidligere på året viste god form med en samlet sejr i Tour Down Under, skal veteranen bestemt ikke udelukkes. Desuden har Mitchelton også en interessant joker i Robert Power, der efter nogle svære sæsoner med sygdom, blev nr. 6 i Strade Bianche og muligvis står overfor et gennembrud.

QuickStep er naturligvis også med og skal som sædvanligt også tages i betragtning. Det belgiske mandskab har haft en helt forrygende forårssæson og satser på at det fortsætter i Ardenner-løbene. Til Brabantse Pijl har holdet dog valgt at spare de to største navne Julian Alaphilippe og Philippe Gilbert, hvorfor det i stedet er luxembourgske Bob Jungels, der som udgangspunkt er kaptajn. Jungels er mest kendt som temporytter, men han har faktisk lidt af et antrit på små stigninger, hvorfor han bliver interessant at følge. Derudover har QuickStep måske også et es i ærmet i form af den unge Scheldeprijs-vinder Fabio Jakobsen, der tidligere på året i Nokere Koerse indikerede at han sagtens kan spurte, når det går opad.

Edvald Boasson Hagen har indtil nu langt fra haft den bedste sæson, der har været præget af den operation han gennemgik i starten af året. Imidlertid viste han lidt forberede takter i søndagens Paris-Roubaix, hvorfor at det bliver spændende at se, om dette fortsætter i morgen. Den store nordmand ville nok foretrække færre stigninger, men er han ved at ramme formen, kan han bestemt godt sidde med, og derfor blive farlig i en afsluttende spurt opad Schavei.

Cofidis stiller med en interessant duo i brødrene Jesus Herrada og Jose Herrada, som holdet hentede hos Movistar inden sæsonen. Det var på forhånd tænkt sådan, at lillebror Jesus, der er spansk mester, skulle være den store profil, hvilket noget også tydede på i løbene tidligt på sæsonen. Siden den europæiske sæsonstart har han dog haft det svært, men måske vender det her i Ardennerne. Storebror Jose kørte derimod rigtig flot i afslutningen af Baskerlandet Rundt og kan muligvis vise sig som en farlig outsider i morgen, hvis løbet udvikler sig rigtigt for ham.

Et andet fransk pro-kontinentalhold, der er til start er Direct Energie. De sparer også deres største profil Lilian Calmejane, men til gengæld stiller de op med en mand, der har fået revitaliseret sin karriere i denne sæson. 33-årige Jonathan Hivert leverede i starten af året en række flotte resultater med etapesejren i Paris-Nice som den foreløbigt største, og han bør egentlig være ganske giftig på en afslutning som den, Brabantse Pijl byder på. Det franske mandskab har også deres bedste sprinter Thomas Boudat til start. Han har evnerne til at spurte opad, men indtil videre har hans problemer med placeringsevnen kostet meget for ham, hvilket desværre nok fortsætter i morgen.

Et af de pro-kontinentalhold, der har taget et stort skridt fremad i år, er det statsfinansierede Israel Cycling Academy. Det israelske mandskab har fået tilgang af en række mindre internationale navne, hvilket har gjort det væsentligt mere synligt end tilfældet var sidste år. Den største profil Ben Hermans, der vandt 2015-udgaven af Brabantse Pijl, er dog ikke til start i morgen, men til gengæld har man et interessant kort i form af Kristian Sbaragli. Han har ikke haft den bedste sæson indtil nu, men har tidligere leveret gode resultater i powerspurter, når det lykkedes ham at ramme dagen. Derfor skal de øvrige hold nok ikke fuldstændigt ignorere italieneren, hvis han sidder med i morgendagens finale.

Slutteligt bliver jeg nød til lige at nævne Bryan Coquard. For to år siden var franskmanden blandt de mest oplagte favoritter i en afslutning som denne, hvilket hans 4.plads i både dette løb og Amstel Gold Race var et tydeligt bevis på. Han blev dengang betragtet som et talent på niveau med sine landsmænd Arnaud Demare og Nacer Bouhanni. Sidste år havde Coquard imidlertid en sæson fra helvede, hvor han endte med at rage uklar med sin daværende arbejdsgiver Direct Energie, der som straf ikke udtog ham til Touren. Nu kører han så for det nyopstartede Vital Concept-mandskab, der er konstrueret til og bygget op omkring ham, men indtil videre har han tilsyneladende ikke kunne ryste sidste års fiasko af sig. Det er dog fortsat for tidligt at dømme 25-årige Coquard ude og måske bliver morgendagens løb vendepunktet. Jeg må dog indrømme, at jeg har min tvivl.

Bud på årets top 3: Tiesj Benoot (Lotto-Soudal), Dylan Teuns (BMC) og Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida)

• Løbsnavn: Brabantse Pijl – Fleche Brabanconne
• Løbstype: Tilknyttet Ardenner-klassiker
• Kørt første gang: 1961 (årets udgave er løb nr. 58)
• Startby: Leuven
• Målby: Overijse
• Længde: 202 km
• Vigtigste rutepunkter: Hagaard (135 km, 158 km og 181 km), Hertstraat (115 km, 138 km, 161 km og 185 km), Holstheide (123 km, 145 km, 168 km og 192 km), Ijskelderlaan (128 km, 151 km, 174 km og 198 km) og Schavei (132 km, 155 km, 178 km og 202 km)
• Flest sejre: Edwig Van Hooydonck med 4 sejre
• Sidste års vinder: Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida)

Brabantse Pijl vises onsdag d. 11.april fra kl. 15.30 på Eurosport